30. september 2025

Fejlagtig oplysning om solceller på ejendom

J.nr. 2025-0007. Mægleren havde en ejendom til salg. Mægleren oplyste i både salgsopstilling og købsaftale, at der var solceller på ejendommen, hvilket ikke var korrekt. Køber krævede erstatning svarende til udgiften til etablering af et solcelleanlæg på ejendommens tag.

J.nr. 2025-0007. Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstilling og købsaftale havde givet forkerte oplysninger om, at der på ejendommen var et solcelleanlæg, og at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet fandt imidlertid, at køber ikke havde været i god tro om, at der var solceller på ejendommen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der i udleveret salgsmateriale var fotos af ejendommen, hvoraf tydeligt fremgik, at der ikke var solceller på taget, og at det tydeligt i energimærket var oplyst, at der ikke var solceller på bygningen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber.

                                  

Klik her for at læse kendelsen