Ved en bodeling i forbindelse med en skilsmisse udtog sælgers ægtefælle sælgers ejendom og modsatte sig samtidig salg af ejendommen. Mægleren meddelte sælger, at det herefter ikke var muligt at sælge ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren med rette kunne anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling af vederlag ved opsigelsen. (j.nr. 2015-0206)

Læs hele kendelsen her

Der var i ejendommens dokumenter modstridende oplysninger om boligareal, og nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke på den baggrund undersøgte forholdet nærmere. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger efter handlen ikke opfyldte aftaler i henhold til købsaftalen. Nævnet fandt imidlertid, at mæglerens formulering af klausulerne i købsaftalen var i strid med god ejendomsmæglerskik, idet der hverken var aftalt frister eller aftalt, hvad der skulle ske, hvis aftalerne ikke blev opfyldt. (J. nr. 2015-0202)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i forbindelse med salg af en byggegrund i salgsopstillingen oplyst, at der ville være en udgift til tilslutningsbidrag vedrørende el, som køber skulle betale. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte køber udgiften. (J. nr. 2015-0211)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde oplyst om ejendommens boligareal ved at gengive BBR-ejermeddelelsens oplysninger herom i salgsmaterialet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde have vidst, at boligarealet i BBR ikke var korrekt. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at det sælgende dødsbo ikke havde oplyst mægleren om, at dødsboets husforsikring var blevet opsagt af forsikringsselskabet på grund af restancer, og at køber dermed havde modtaget forkerte oplysninger om ejendommens forsikringsforhold. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke i forbindelse med refusionsopgørelsens udarbejdelse at undersøge, om sælger havde betalt udgifter til bl.a. vandværk og medtage restancen i refusionsopgørelsen. Køber kom efter sin overtagelse af ejendommen til at hæfte for sælgers restance til vandværket. Mægleren blev pålagt at erstatte køber denne restance. (j.nr. 2015-0223)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag for foto, plantegning, boligvideo samt betaling for udlæg, herunder for ejendomsdatarapport. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der i stedet var indgået aftale om ”solgt eller gratis”. Nævnet kunne herefter godkende indklagedes krav på betaling, da det svarede til det aftalte. (j.nr. 2016-0001)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde overtrådt § 38 i lov om formidling af fast ejendom m.v. ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger, selvom mægleren havde fået fuldmagt til at indhente oplysninger hos realkreditinstituttet om sælgers lån i ejendommen, ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger i forbindelse med aftale om ændret udbudspris og ved ikke at udarbejde en salgsprovenuberegning til sælger i forbindelse med forelæggelse af et købstilbud for sælger. Nævnet fandt, at mægleren på grund af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0004)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke oplyste køber om, at der var risiko for, at ejendomsskatten ville stige på grund af, at ejendommen kunne blive vurderet som beboelse i stedet for landbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2016-0006)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0146)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at sælger havde udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med klage over mæglerens faktura, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke give sælger medhold i klagen. (j.nr. 2015-0162)

Læs hele kendelsen her

Mægleren udfærdigede lejekontrakt og udarbejdede indflytningsrapport som aftalt med udlejer i en indgået ejendomsserviceaftale. Det var kritisabelt, at der var uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af lejemålets stand i de to dokumenter. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at udlejer havde lidt tab som følge af dette mangelfulde arbejde og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer. Mægleren blev pålagt at erstatte klagers udgift til udskiftning af låse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om det var berettiget af mægleren at ophæve den uopsigelige ejendomsserviceaftale. (J. nr. 2013-0179)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt,, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde skrevet i salgsopstillingen, at der i andelsboligen var nyt køkken og nye hvidevarer, når mægleren var klar over, at dette ikke var tilfældet. Nævnet fandt, at køber ikke havde lidt et tab, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Det lå uden for nævnets kompetence at vurdere, om der var fejl i vurderingsrapporten, der ikke var udarbejdet af mægleren. (J. nr. 2015-0140)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0214)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i provenuberegningen taget forbehold for gæld bag et tinglyst ejerpantebrev på 1,5 mio. kr. Mægleren havde dermed opfyldt formidlingsbekendtgørelsens regler. Nævnet fandt ikke, at sælger på baggrund af provenuberegningens formulering var berettiget til at forvente, at der ikke var gæld bag ejerpantebrevet. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde udarbejdet en forkert provenuberegning og kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2015-0129)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at mægleren havde udført et utilstrækkeligt salgsarbejde, herunder anvendt dårlige og uskarpe fotos af ejendommen. Det var ikke i formidlingsaftalen aftalt, at sælger fik rettighederne til at anvende de fotos, som var blevet taget af en fotograf i forbindelse med salgsarbejdet hos mægleren. Parterne har samstemmende oplyst, at sælger fik oplyst, at det var muligt at bruge fotos i andre sammenhænge. Nævnet fandt ikke, at sælger dermed var berettiget til at forvente, at dette kunne ske uden at betale ophavsrettighedshaveren herfor. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag for plantegning, foto og internetannoncering. (J.nr. 2015-0218)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke, at mægleren havde pligt til at indsætte en ansvarsfraskrivelsesklausul for sælger, som var et dødsbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber af ejendommen havde modtaget tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud, mens disse stadigvæk var gældende, og nævnet fandt derfor ikke anledning til kritik af indklagede for ikke at anvende dokumenterne i forbindelse med salget af boets ejendom. Sælger havde underskrevet et dokument, hvoraf retsvirkningerne af at fravælge tilstandsrapport tydeligt fremgik, og nævnet fandt herefter ikke anledning til kritik af mægleren i den forbindelse. (j.nr. 2015-0145)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde krævet betaling af det vederlag, der var aftalt i formidlingsaftalen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem parterne var indgået aftale om betaling af et mindre vederlag. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at tilbagebetale en del af vederlaget til sælger. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mæglerens annoncering af sælgers ejendom i diverse lokalaviser var sket i strid med sælgers instrukser. (j.nr. 2016-0013)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgik af formidlingsaftalen, at mægleren fra det tidspunkt, hvor ejendommen overgik fra ”Kartotek-salg” til ”Total-salg”, ville have krav på fuldt vederlag og udlæg ved et salg af ejendommen. Nævnet fandt herefter, at mægleren havde krav på betaling af vederlag og udgift til udlæg. (j.nr. 2015-0147)

Læs hele kendelsen her

Ejerforeningen havde et krav mod sælger. I forbindelse med salget af ejerlejligheden skrev sælger under på, at et af sælger deponeret beløb skulle frigives til ejerforeningen, såfremt ejerforeningen krævede sælgers restancer betalt af køber, og at mægleren kunne frigive beløbet i denne situation. Efter at ejerforeningen havde fremsat betalingskrav over for køber, frigav mægleren det deponerede beløb til ejerforeningen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med de aftalte handelsvilkår , og nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde presset klager til at acceptere disse handelsvilkår. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2015-0149)

Læs hele kendelsen her

Køber underskrev en ubetinget købsaftale men kunne ikke betale købesummen. På grund af denne misligholdelse fra købers side blev handlen ikke gennemført. Sælger gjorde misligholdelse gældende over for køber og krævede erstatning. Mægleren havde ikke haft pligt til at undersøge købers økonomi i kontanthandlen, og nævnet fandt ikke anledning til kritik af indklagedes mæglerarbejde. Nævnet fandt, at indklagede herefter havde krav på vederlag. (j.nr. 2015-0160)

Læs hele kendelsen her

Køber havde betinget handlen af, at sælger fremviste det loftrum, der hørte til ejerlejligheden. Dette forbehold blev ikke opfyldt, men køber gennemførte handlen alligevel. Nævnet fandt, at mægleren havde videregivet de oplysninger om loftrum, som mægleren havde fået fra ejerforeningens bestyrelse og fra sælger og fandt ikke anledning til at kritisere mægleren. (J. nr. 2015-0180)

Læs hele kendelsen her