I forbindelse med overtagelse af en ejerlejlighed blev det konstateret, at flere hårde hvidevarer var defekte. Et kælderrum blev endvidere først stillet til købers rådighed ca. 5 måneder efter overtagelsen. Nævnet fandt ikke, at forholdene kunne bebrejdes mægleren, men at tvist herom var mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, idet mægleren havde vedlagt købsaftalen en forkert salgsopstilling. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber, idet nævnet ikke fandt, at køber var i god tro. (j.nr. 2016-0057)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at oplyse køberne af en byggegrund om, at kommunen havde fastsat en maksimalpris for grunden, at købesummen indeholdt købernes betaling af mæglerens vederlag, at sælger af byggegrunden allerede havde opnået delvis refusion for jordbundsforhold, således at køberne ikke ville kunne opnå en sådan, og at kommunen skulle godkende købsaftalen. Nævnet fandt ikke, at køber havde lidt tab udover beløb, som mægleren allerede havde betalt til køber, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning. (j.nr. 2016-0031)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2016-0032)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde korrekt oplyst den aktuelle ejendomsværdiskat i salgsopstillingen, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse i februar 2014, hvoraf fremgik, at der var registreret et samlet boligareal i ejendommen på 255 m². Sælger havde imidlertid inddraget en tidligere garage til boligareal, således at det samlede boligareal nu udgjorde 305 m². I købsaftalen blev der derfor indføjet en klausul om, at køber måtte forvente, at ejendomsværdiskatten ville stige som følge af ændringen af det registrerede boligareal i BBR fra 255 m² til 305 m². Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren vidste eller burde have vidst, at ejendomsværdiskatten ikke var beregnet på baggrund af det registrerede areal på 255 m2, men derimod var beregnet på baggrund af et tidligere mindre boligareal i ejendommen på 205 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0033)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af sælgers oplysning om, at de overvejede at købe nabogrunden og derfor ikke var sikre på, at de ville sælge deres ejendom alligevel, var berettiget til at anse formidlingsaftalen som opsagt af sælger. Det var i formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling for 4 nærmere angivne ydelser samt ½ vederlag. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for de 4 nærmere angivne ydelser, og fandt videre, at ½ vederlag var rimeligt for det frem til opsigelsen udførte mæglerarbejde Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2015-0200)

Læs hele kendelsen her

Efter formidlingsaftalens udløb havde mægleren fået kontakt til de senere købere. Sælger indgik i forhandlinger med køberne via mægleren, men endte med at afbryde samarbejdet med mægleren. Ca. 1 uge senere indgik sælger en aftale med en advokat om at gennemføre handlen med køberne. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag ved salget til de købere, mægleren havde fremskaffet, og som sælger endte med at sælge ejendommen til. (j.nr. 2016-0034)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde begået flere fejl i forbindelse med salgsarbejdet, men nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers ejendom ikke var blevet solgt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til fotopakke og tilstandsrapport. (J. nr. 2016-0018)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at modtage deponering fra en interesseret køber i et projektsalg, lang tid før køber havde underskrevet købsaftale. Mægleren havde endvidere groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at forelægge købers købstilbud for sælger. Sælger havde derfor aldrig accepteret købsaftalen, men i stedet solgt ejerlejligheden til en anden køber. Mægleren havde således uberettiget haft deponeringsbeløbet på 70.000 kr. stående hos sig i ca. 9 måneder. Mægleren blev pålagt at betale morarenter af deponeringsbeløbet til køber. (j.nr. 2016-0037)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der repræsenterede sælger, havde varetaget købers interesser i stedet for sælgers vedrørende salgspris og dispositionsdag. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller at reducere sit vederlag. (j.nr. 2016-0025)

Læs hele kendelsen her

Det fremgik af den til købsaftalen hørende salgsopstilling, at der i kommunens spildevandsplan var vedtagelser, der ville ændre ejendommens afløbsforhold. Efter  overtagelse af ejendommen modtog køber meddelelse fra kommunen om, at sælger af ejendommen havde modtaget flere påbud om forbedret spildevandsrensning, uden at sælger havde fået foretaget forbedring af dette. Nævnet fandt, at mægleren henset til de oplysninger, mægleren havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, havde opfyldt sin oplysningspligt. (j.nr. 2016-0047)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at sælger af et fritidshus beliggende i en haveforening vidste eller burde vide, at husets udbudspris var fastsat efter, at sælger betalte et depositum til haveforeningen. Endvidere fremgik det af købsaftalen, men sælger valgte alligevel at sælge. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til sælger. (J. nr. 2016-0048)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke af sælger godtgjort, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger.
(J. nr. 2016-0029)

Læs hele kendelsen her

Sælger indgik efter formidlingsaftalens udløb en handel med en lejer, som boede på ejendommen i mæglerens formidlingsaftaleperiode. Mægleren gjorde krav på vederlag. Nævnet fandt ikke, at det var på baggrund af mæglerens indsats, at ejendommen var blevet solgt til lejerne, og nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde krav på vederlag.(j.nr. 2015-0194)

Læs hele kendelsen her

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger, og nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde krav på vederlag som aftalt. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med en beskrevet episode mellem mægleren og sælgers ægtefælle. (J. nr. 2015-0198)

Læs hele kendelsen her

Der var ikke indgået en skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og mægler, hvilket var i strid med god ejendomsmæglerskik. Der var imidlertid udarbejdet formidlingsaftale og salgsbudget tilrettet efter aftale mellem parterne og sendt til sælger, og sælger havde erklæret at ville underskrive denne. Der var endvidere indgået aftale om mæglerens iværksættelse af salgsarbejde, herunder fotografering af lejligheden og åbent hus arrangement. På den baggrund fandt nævnet, at der var indgået en aftale mellem sælger og mægleren om salg af lejligheden, og nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på vederlag ved sælgers opsigelse af aftalen. (j.nr. 2016-0011)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik dels ved i handlen at tage forbehold for et administratorskema, som allerede forelå, dels ved ikke i købsaftalen eller salgsopstillingen at have taget stilling til, om det var sælger eller køber, som skulle indfri et fælleslån i ejerforeningen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar, da sælger frivilligt havde valgt at indfri fælleslånet. Nævnet pålagde mægleren en salærreduktion som følge af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0017)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at frigive hele købesummen over for sælger, når det i handlen var aftalt, at der skulle tilbageholdes 40.000 kr. af købesummen til sikkerhed for købers krav mod sælger vedrørende mangler ved altanen, som sælger skulle udbedre. Mægleren blev pålagt at deponere beløbet på samme vilkår, således at køber blev stillet som forudsat ved handlens indgåelse. (j.nr. 2015-0190)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke oplyste køber om, at der var risiko for, at ejendomsskatten ville stige på grund af, at ejendommen kunne blive vurderet som beboelse i stedet for landbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2016-0006)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagers ejendom blev solgt til en pris, der var lavere end indklagedes vurdering. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2016-0010)

Læs hele kendelsen her

Ved en bodeling i forbindelse med en skilsmisse udtog sælgers ægtefælle sælgers ejendom og modsatte sig samtidig salg af ejendommen. Mægleren meddelte sælger, at det herefter ikke var muligt at sælge ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren med rette kunne anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling af vederlag ved opsigelsen. (j.nr. 2015-0206)

Læs hele kendelsen her