Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var parketgulv i stue og værelser, hvilket efter det oplyste var korrekt. Mægleren havde ikke pligt til at fjerne væg til væg gulvtæpper og undersøge gulvet for mangler. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at parketgulvet var defekt. På den baggrund fandt nævnet ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0007)

Læs hele kendelsen her

Mægleren formidlede en betinget handel. Betingelsen blev ikke opfyldt, og handlen blev derfor ikke gennemført. Formidlingsaftalen udløb dermed, uden at ejendommen var blevet solgt. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved udløb af formidlingsaftalen havde krav på betaling for markedsføring, hvilket mægleren krævede betalt. Nævnet fandt, at indklagede ikke ved to henvendelser til klager om honorar havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at reducere sit krav på betaling. (j.nr. 2016-0211)

Læs hele kendelsen her

I formidlingsaftalen var det aftalt, at mægleren ved sælgers opsigelse af aftalen havde krav på de frem til opsigelsen udførte ydelser. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter 19 dage, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser, hvilket beløb sig til 90.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udvist pligtforsømmelse eller på anden måde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 90.000 kr. (j.nr. 2016-0154)

Læs hele kendelsen her

Mægleren deltog ikke i overdragelse af et fritidshus. Efterfølgende opstod der mellem sælger og køber en tvist om mangler ved forskelligt løsøre og tilbehør til huset. Sælger og køber indgik et forlig om sælgers betaling af et mindre beløb til køber. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i den forbindelse. (j.nr. 2017-0014)

Læs hele kendelsen her

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejerlejlighed for lavt, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved uden aftale med sælger at stoppe annonceringen af ejerlejligheden, før køber havde underskrevet købsaftalen. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit vederlag som følge heraf. De øvrige klagepunkter vedrørende mæglerens salgsarbejde blev ikke taget til følge. (j.nr. 2017-0001)

Læs hele kendelsen her

Mægleren opsagde formidlingsaftale med sælger på grund af sælgers påståede misligholdelse af formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2017-0002)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag med 10.000 kr. samt betaling for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2017-0019)

Læs hele kendelsen her

Sælger og mægler havde indgået en formidlingsaftale om betaling af resultatafhængigt vederlag. Mægleren havde ifølge aftalen krav på betaling af vederlag, markedsføring og udlæg, hvis ejendommen blev solgt. Ejendommen blev solgt, og sælger krævede, at mægleren dokumenterede sine udgifter/arbejde. Nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på, at mægleren dokumenterede at have afholdt udgifter til vederlag og markedsføring, idet disse udgifter er optjent ved salg, uanset om de er nået at blive udført inden salget. Alene udgifter aftalt som ”udlæg” kunne kræves dokumenteret afholdt til tredjemand. Mægleren kunne kun delvist dokumentere disse udlæg, hvorfor nævnet nedsatte mæglerens krav på udlæg til et beløb, svarende til det dokumenterede. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde forledt eller overtalt sælger til at indgå en berigtigelsesaftale. Mægleren var bekendt med, at sælger havde indgivet klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling over mæglerens vederlag og berigtigelseshonorar. I hvert fald i den foreliggende situation burde mægleren ikke have frigivet en del af købesummen til dækning af restvederlaget til mægleren, men i stedet have deponeret beløbet, indtil tvisten var afgjort. (j.nr. 2017-0005)

Læs hele kendelsen her

Det var i salgsopstillingen oplyst, at der er gulvvarme i hele stueetagen. Efter oplysninger i sagen lagde nævnet til grund, at oplysningen om gulvvarmen stammede fra sælger. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der alligevel ikke var gulvvarme i entreen. Det hører ikke til en ejendomsmæglers pligter at gennemgå en ejendoms varmeanlæg og lignende med henblik på at undersøge, om der er gulvvarme de steder, sælger har oplyst. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0032)

Læs hele kendelsen her

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation i forbindelse med formidling af en købsaftale for sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at sende en faktura for sit arbejde til sælger og ved uden sælgers tilladelse i sælgers ejertid at fremvise sælgers ejerlejlighed til køberemner og reklamere med åbent hus for køber, der ønskede at videresælge ejerlejligheden, men ikke havde overtaget den endnu. Mægleren havde endvidere handlet i strid med gældende lovgivning ved ikke at have en ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag. Nævnet fandt, at mægleren skulle fortabe retten til at oppebære vederlag. (J.nr. 2016-0101)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen sammenholdt med de faktiske forhold på ejendommen vedrørende arealer og fordelingen af disse på flere bygninger burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen. Som følge af sin undladelse heraf havde mægleren tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad mægleren havde oplyst til køber om arealerne mv. i forbindelse med fremvisning af ejendommen. Hertil kom, at køber selv var ejendomsmægler. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0124)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat sin pligt ifølge lovgivningen til at udarbejde korrekt salgsbudget til sælger. Sælger havde således på intet tidspunkt i salgsperioden modtaget et salgsbudget, hvoraf det fremgik, hvad sælgers indestående lån kunne indfries med, og hvad det forventede overskud ved et salg ville udgøre. Nævnet fandt, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at mæglerens krav på betaling efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen skulle nedsættes. (j.nr. 2016-0199)

Læs hele kendelsen her

Refusionsopgørelse og frigivelse af det hos mægleren deponerede beløb blev forsinket på grund af fejl hos mægleren. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren skulle forrente refusionssaldoen i sælgers favør samt det deponerede beløb over for sælger. (j.nr. 2016-0217)

Læs hele kendelsen her

Køberne af et fritidshus fik inden handlen udleveret blandt andet tilstandsrapport og dokumenter fra byggesagen i forbindelse med opførelsen af fritidshuset. Køberne fandt ud af, at tagkonstruktionen på fritidshuset ikke stemte overens med tagkonstruktionen på den tegning, der lå i byggesagen hos kommunen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde have bemærket, at ejendommens tagkonstruktion var anderledes end beskrevet i byggesagen. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at gøre køberne opmærksomme herpå i salgsmaterialet. (j.nr. 2016-0202)

Læs hele kendelsen her

Mægleren formidlede en underskudshandel. Mægleren havde før og i forbindelse med handlen skrevet til sælgers pant- og udlægshavere for at opnå deres accept af handlens gennemførelse, som mægleren havde pligt til. Mægleren havde endvidere løbende været i kontakt med sælgers juridiske rådgiver om handlens berigtigelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i forbindelse med udfærdigelse af salgsprovenuberegning eller i forbindelse med ekspedition af indfrielse af udlæg i ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at sørge for betinget tinglysning af skødet hurtigst muligt efter handlens indgåelse havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Mægleren blev som følge heraf pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2016-0062)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde ikke tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at udbyde ejendommen til salg, før der forelå besvarelse af administrator-oplysningsskema. Mægleren havde videregivet administrators oplysninger om ejerlejlighedens andel af fælleslånet til den interesserede køber, efter at mægler havde modtaget oplysning herom fra administrator. Den interesserede køber afgav herefter et købstilbud på ejerlejligheden, der var lavere end købers oprindelige tilbud. Sælger valgte at acceptere købers nye lavere tilbud, selvom sælger ikke var forpligtet hertil. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger nedsættelsen i salgsprisen. (j.nr. 2016-0212)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed og fik i den forbindelse oplyst, at lejligheden var opvarmet med fjernvarme. Køber opdagede efter overtagelsen, at gulvvarme i køkken og bad ikke var på fjernvarme, men derimod på el. Der var ikke i lejlighedens dokumenter oplysninger om supplerende varmekilde, og mægleren havde ikke oplyst herom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var gulvvarme, som ikke var tilsluttet fjernvarme. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2016-0142)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde haft en ejendom til salg, men det var ikke lykkedes at sælge den. Efterfølgende satte sælgerne selv ejendommen til salg. Sælgerne solgte til en køber, som mægleren havde fremskaffet i den periode, hvor mægleren havde ejendommen til salg. Nævnet fandt, at ejendommen var blevet solgt på baggrund af mæglerens indsats, og fandt derfor, at mægleren havde krav på vederlag, selvom ejendommen først blev solgt, efter at formidlingsaftalen var udløbet. (2016-0179)

Læs hele kendelsen her

Køberne havde gennem mægleren købt en ejendom, hvor handlen var betinget af den ene købers salg af eksisterende bolig. Der viste sig efterfølgende en anden interesseret køber til ejendommen. Da køberne ikke kunne ikke købe betingelsesløst, solgte sælger ejendommen til den anden interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke erhvervede ejendommen. Nævnet fandt ikke grundlag for at reducere det vederlag, den ene klager skulle betale til mægleren for salg af sin eksisterende bolig. (J. nr. 2017-0010)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Da rækkehuset endnu ikke var opført, var huset ikke selvstændigt vurderet på handelstidspunktet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde baseret den anslåede udgift på den ejendomsskat, som de allerede opførte rækkehuse i projektet betalte. Disse rækkehuse var af SKAT vurderet efter ”etagearealprincippet”. Da det omhandlede rækkehus ca. 2 år senere var færdigopført, anvendte SKAT et andet vurderingsprincip: ”Byggeretspris ved standardberegning”. Dette medførte, at køber kom til at betale ca. 3 gange mere i ejendomsskat end oplyst i salgsopstillingen og end de rækkehuse, der var blevet vurderet 2 år tidligere. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0188)

Læs hele kendelsen her