Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse og anført oplysningerne heri om ejendommens arealer i salgsopstilling og købsaftale. Mægleren havde dermed opfyldt sine pligter i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at sælgers oplysninger til køber om et værelse på 1. sal, der ikke var registreret på BBR, ikke kunne være korrekt. Nævnet fandt heller ikke, at mægleren burde have indset, at sælgers oplysninger i salgsopstillingen om det samlede etageareal inklusiv indbygget garage og værelse på 1. sal, ikke kunne være korrekt, idet differencen alene udgjorde forskellen mellem ”cirka 310 m²” og 286 m². Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af det mindre etageareal. (j.nr. 2017-0177)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Køber var før sit køb af ejerlejlighed bekendt med, at der i det loftrum, der hørte til ejerlejligheden var problemer med skimmelsvamp. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for at bebrejde mægleren noget. Mæglerens klausul i købsaftalen om sælgers udskiftning af et vindue i loftsrummet var mangelfuld. Nævnet kunne dog ikke pålægge mægleren at betale for færdiggørelse af vinduesudskiftningen. Nævnet fandt ikke, at mæglerens angivelse af et skønnet beløb til varmeforbrug i salgsopstillingen var mangelfuld. (j.nr. 2017-0081)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I 2011 blev der mellem sælger og mægleren indgået en formidlingsaftale. Ejendommen blev ikke solgt, og i 2016 blev der indgået en ny formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Sælger satte i august 2017 sin ejendom til salg hos et andet ejendomsmæglerfirma. Mægleren var herefter berettiget til at anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag på baggrund af aftalen indgået i 2016. (j.nr. 2017-0185)



Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

 

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lovgivningen ved at annoncere ejendommen til salg, før der forelå et gyldigt energimærke. Køberne havde på første fremvisning tilkendegivet at ville købe ejendommen til udbudsprisen. Udarbejdelse af købsaftale måtte afvente tilstandsrapport m.v. Inden disse dokumenter fremkom, viste der sig yderligere interesserede købere til ejedommen. Alle interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0189)


Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I købsaftalen var det aftalt, at sælger skulle indfri sin andel af fælleslån i ejerforeningen inden overtagelsesdagen. Mægleren havde ikke i salgsprovenuberegningen medregnet sælgers udgift til indfrielse, hvorfor mægleren havde udarbejdet en fejlagtig beregning. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne være i god tro om rigtigheden af provenuberegningen, idet sælger 1 år forud herfor havde fået oplyst af administrator, at sælgers restgæld udgjorde ca. 80.000 kr. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indgå en skriftlig aftale med sælger om mæglerens berigtigelse af handlen og vederlaget herfor. Mægleren havde endvidere tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i strid med sælgers instrukser at sende handlens papirer til sælgers daværende pengeinstitut. (j.nr. 2017-0114)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovregler og god ejendomsmæglerskik ved ikke at have indhentet ejerlejlighedsskema forud for handlen, eller indføje et forbehold for ejerlejlighedsskemaet i købsaftalen. Der var i købsaftalen taget forbehold for købers advokats godkendelse. Køberne fik udleveret ejerlejlighedsskemaet, inden fristen for advokatforbeholdet var udløbet, og dermed inden handlen var endelig. Af skemaet fremgik, at fællesudgifterne var højere end oplyst i salgsopstillingen, men køberne valgte at gennemføre handlen uanset deres kendskab til fællesudgifternes rette størrelse. Nævnet fandt, at den oprindeligt foretagne, men senere korrigerede beregning af ejerudgifterne herefter ikke kunne anses for at være sket til skade for forbrugeren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne. (j.nr. 2017-0120)

                           

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der ved lejligheden var privat p-plads, hvilket ikke var korrekt. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Købet var betinget af købers advokats godkendelse. Købers advokat spurgte til fordelingen af p-pladser og fik af mægleren oplyst, at der var tale om en række parkeringspladser til fælles brug for beboerne i ejerforeningen, og at der således ikke var eksklusiv brugsret til en bestemt parkeringsplads. Dermed var køber forud for handlens godkendelse bekendt med de faktiske forhold vedrørende parkeringspladserne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede et erstatningsansvar.  (j.nr. 2017-0149)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Sælger havde underskrevet opsigelse af formidlingsaftale, hvorfor nævnet måtte lægge til grund, at det var sælger, der havde opsagt formidlingsaftalen. Mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0168)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde, idet mægleren ikke var til at få fat i, og idet aftalerne om annoncering af ejendommen, herunder anvendelse af fotografier, ikke blev overholdt af mægleren. Hertil kom, at mægleren i strid med lovgivningen havde annonceret ejendommen, uden at der forelå et gyldigt energimærke. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle fortabe sit krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0108)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde oplyst sælger om, at det var muligt at gøre indgåelse af formidlingsaftalen betinget af sælgers køb af anden ejendom. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde krav på vederlag, efter at sælgers advokat ikke kunne godkende sælgers køb af anden ejendom. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet forkerte oplysninger om størrelsen på den ejendom, som sælger var interesseret i at købe. (j.nr. 2017-0136)                    

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-01-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et almindeligt og tilstrækkeligt salgsarbejde, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit salgsvederlag eller markedsføringsvederlag. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i købsaftalen skulle indsættes et forbehold for sælgers advokats godkendelse af handlen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette klagepunkt. (j.nr. 2017-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

 

Køberne af en ejendom havde indgået aftale om køberrådgivning med en ejendomsmægler. I forbindelse med købet havde sælgers ejendomsmægler ikke oplyst køberne om, at en mark, der lå op til den købte ejendom, ifølge kommune- og råstofplan var udlagt til råstofindvinding. Nævnet fandt, at det hørte til sælgermæglerens pligter at oplyse køberne om væsentlige forhold i planer for området, som påvirker eller vil påvirke den solgte ejendom. Nævnet fandt, at køberrådgiveren ikke havde haft pligt til selv at indhente planerne og gennemgå disse, men var berettiget til at gå ud fra, at sælgermægleren havde opfyldt sine pligter i den forbindelse. Hertil kom, at der ikke i køberrådgivningsaftalen indgået mellem køberne og køberrådgiveren var indgået aftale om, at køberrådgiveren selv skulle indhente oplysninger om ejendommen, men alene gennemgå handlens dokumenter. (j.nr. 2017-0152)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 02-01-2018

Selvom der ikke var blevet annonceret som aftalt, havde mægleren krav på betaling af det fulde beløb til annoncering, idet der var indgået aftale om fuld betaling ved salg af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2017-0131)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Køberne havde i forbindelse med handlen fået udleveret gyldig tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring. Det viste sig efter klagernes overtagelse af ejendommen, at der var væsentlige fejl og mangler på ejendommen, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at udlevere forældede tilstandsrapporter til køberne. Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med de væsentlige fejl og mangler, der var på ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0161)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægler opsagde formidlingsaftalen indgået med sælger, og krævede ikke betaling af noget vederlag af sælger. Opsigelsen var i overensstemmelse med formidlingsaftalens og med lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser. Herefter, og da nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0173)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger havde udbygget sin ejendom, og ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren ejendomsværdiskatten på basis af den ejendomsvurdering, som forelå på handelstidspunktet. Mægleren havde derfor ikke i salgsopstillingen medregnet en for lav ejendomsværdiskat, idet denne var korrekt på dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne efter § 47 i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke havde pligt til at beregne en ny mulig skat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden interesseret køber havde afgivet et købstilbud på sælgers ejendom, før sælger havde solgt til anden side. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ejendommen kunne have været solgt på et tidligere tidspunkt eller til en højere pris. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion. (J. nr. 2017-0141)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

I sælgers ejerlejlighed var tinglyst en servitut om kommunens krav på tilbagebetaling af byfornyelsesstøtte, hvis ejerlejligheden blev solgt til en salgspris, der oversteg et vist beløb. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved at undlade at advare sælger om, at købers ønske om en højere salgspris mod sælgers indfrielse af fælleslån, kunne udløse kommunens krav om tilbagebetaling. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren skulle erstatte sælger det beløb, som sælger havde modtaget i byfornyelsesstøtte og som krævedes tilbagebetalt af kommunen. Et mindretal i nævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til berettigelsen af kommunens krav og stemte derfor for afvisning af sagen. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0143)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren stod for salget af en ejerlejlighed i en ejerforening, der havde modtaget byfornyelsesstøtte fra kommunen. Byfornyelsesarbejdet var ikke færdigt, da ejerlejligheden blev solgt, og der var derfor ikke tinglyst servitut om kommunens tilbagebetalingskrav ved salg og skæringsdag herfor. Mægleren var dog bekendt med, at kommunen havde ydet tilskud til byfornyelse. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt hos kommunen, om et salg på de aftalte vilkår ville udløse krav om tilbagebetaling, og i givet fald have medregnet beløbet hertil i salgsprovenuberegningen. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om mægleren, hvis han havde kontaktet kommunen, kunne have fået oplyst en skæringsdag og ville have fået oplyst, at der var et tilbagebetalingskrav. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. (j.nr. 2017-0109)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået