Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 05-01-2021

I salgsopstillingens beskrivelse var anført bl.a.: ”baggang/grovkøkken med vaskemaskine og plads til tørretumbler.” Efter at have overtaget ejendommen gjorde køber opmærksom på, at der ikke var plads til en almindelig fritstående tørretumbler, da der var ca. 54 cm friplads, og en almindelig tørretumbler er 59,5 cm. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der ikke kunne etableres en løsning med en tørretumbler i baggang/grovkøkken. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte klagers udgift til en bestemt indretning. (J. nr. 2020-0121)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Sælger havde solgt sin ejerlejlighed. Ejerlejlighedens toilet lå på bagtrappen og var fælles med nabolejligheden. Mægleren oplyste ikke køber herom ved handlen. Henset til, at toilettet var beliggende på bagtrappen adskilt fra resten af ejerlejligheden, at der kun var ét toilet på bagtrappen på denne etage, og at toilettet lå mellem de 2 ejerlejligheder, fandt nævnet, at mægleren burde have undersøgt forholdet nærmere.  Da der til nævnet var kommet modstridende oplysninger om, hvorvidt sælger havde oplyst mægler om forholdet, måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit vederlag eller friholde sælger for købers erstatningskrav. (J. nr. 2020-0049)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Køber af en ejendom fandt efter købet ud af, at der på nabogrunden/bag købers ejendom var planer om at opføre en daginstitution. Der forelå på handelstidspunktet forslag til kommuneplan, hvoraf det fremgik, at arealet var reserveret til daginstitution. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med handlen havde givet køber de informationer om kommuneplanforslaget, som indklagede var forpligtet til. (j. nr. 2020-0128)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Sælger og mægler indgik en formidlingsaftale. I formidlingsaftaleperioden fremlagde mægleren en købsaftale for klager og klagers advokat. Aftalen var ikke underskrevet, og nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på betaling af udgift til sin advokats gennemgang af aftalen. Den skriftlige formidlingsaftale udløb. Sælger solgte efter en periode med en stiltiende forlængelse af formidlingsaftalen ejendommen til en køber, som mægleren havde fremvist ejendommen til. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag. (j.nr. 2020-0077)      

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Mægleren annoncerede og beskrev en ejerlejlighed som en 4-værelses ejerlejlighed på 87 m² i 2 plan. Efter at køber havde købt ejerlejligheden viste det sig, at de 11 m², der lå i loftsetagen, ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger og dermed tilsidesat sine pligter i henhold til loven. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (J. nr. 2020-0108)            

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger om ejendommens varmeforbrug forud for købernes afgivelse af købstilbud. Det var uheldigt, at der var fejl i købsaftalen, men fejlen blev opdaget og rettet, inden købsaftalen blev indgået. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren i øvrigt havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om prisen på sælgers ejendom var fastsat forkert. ( J. nr. 2020-0110)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Køber havde modtaget salgsopstillinger, hvoraf fremgik fejlagtige oplysninger om en grunds areal. Der var videre i salgsopstillingerne oplyst flere forskellige grundarealer. Køberne fik først i forbindelse med modtagelse af udkast til købsaftale oplyst, at der var en igangværende udstykning af ejendommen, som ville medføre, at ejendommens grundareal ville blive væsentligt mindre end oplyst. Køber valgte herefter ikke at købe ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren henset til omfanget af udstykningen også i salgsopstillinger udleveret til køber forud for udkast til købsaftale burde have anført, at ejendommen var under udstykning. Mægleren burde ligeledes have sikret sig, at ejendommens grundareal var ens i hele salgsopstillingen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovens bestemmelser ved ikke at sørge herfor. Nævnet fandt imidlertid ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne i den forbindelse. (j.nr. 2020-0115)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejerlejlighed var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling for foto, plantegning, boligvideo og for betaling af udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt, at sælger ikke havde godtgjort, at der var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsætte mæglerens krav på betaling for foto, plantegning, boligvideo og betaling af udlæg. Mægleren havde imidlertid indsat et fejlagtigt beløb for så vidt angik udlæg til administratorskema, hvorfor mæglerens krav herpå blev nedsat. (j.nr. 2020-0116)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Mægler 1 fremskaffede kontakt til køber, men sælgers ejendom blev ikke solgt af mægler 1. Sælger indstillede samarbejdet med mægler 1, og ca. 8 dage senere udfærdigede mægler 2 en købsaftale til køber. Mægler 1 krævede betaling for salget under henvisning til, at købsaftalen var indgået på baggrund af mægler 1´s arbejde. Efter en samlet bedømmelse af det tidsmæssige forløb og kontakten, som mægler 1 havde haft til køber, fandt nævnet, at købsaftalen måtte anses for indgået på baggrund af mægler 1´s indsats. Nævnet fandt endvidere efter oplysningerne om det arbejde, mægler 2 havde udført, og det vederlag, som klager havde betalt til mægler 2, at der ikke ved indgåelsen af købsaftalen havde medvirket en anden ejendomsmægler. Nævnet kunne herefter godkende mægler 1´s krav på betaling for salget. Nævnet fandt, at mægler 1 havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at have indgået aftalen om forlængelse af mægler 1´s formidlingsaftale skriftligt. (j.nr. 2020-0117)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Køber havde købt en ejerlejlighed, hvor der var en hems. Mægler havde indhentet BBR-Meddelelse, hvoraf det fremgik, at det tinglyste areal var 102 m², og at boligarealet udgjorde 107 m², heraf 19 m² indskudt etage (hems). De indklagede havde endvidere indhentet ejerlejlighedskort og tingbogsudskrift, hvoraf fremgik, at ejerlejlighedens areal var 102 m². Mægleren havde i salgsopstillingens beskrivelse anført, at hemsen f.eks. kunne bruges som et ekstra soveværelse. Nævnet fandt, at mægleren ved en besigtigelse af hemsen burde have indset, at oplysningerne i BBR om, at hemsen var boligareal, ikke kunne være korrekte. Mægleren burde derfor have undersøgt forholdet nærmere.  (J. nr. 2020-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

På tidspunktet for købers underskrivelse af købsaftalen i juni 2020 havde kommunen udstedt ny ejendomsskattebillet, som endnu ikke var modtaget af sælger eller mægler. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter ifølge loven til i salgsopstillingen at oplyse om den aktuelle grundskyld. Mægleren havde derfor ikke beregnet ejerudgiften forkert, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2020-0120)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-01-2021

Mægleren solgte en ejerlejlighed uden at oplyse køber om, at toilettet var fælles med nabolejligheden. Nævnet fandt, at køber havde fået mangelfulde oplysninger i forbindelse med købet. Henset til, at toilettet var beliggende på bagtrappen adskilt fra resten af ejerlejligheden, at der kun var ét toilet på bagtrappen på denne etage, og at toilettet lå mellem de 2 lejligheder, fandt nævnet, at mægleren burde have undersøgt forholdet nærmere. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (J. nr. 2020-0041)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2020

Køber købte en ejerlejlighed via mægleren, der i salgsopstillingen havde oplyst, at der var mulighed for altan. Flere ejerlejligheder i ejendommen havde allerede fået opsat altan. Der forelå imidlertid ikke godkendelse fra ejerforeningen eller byggetilladelse fra kommunen om altanprojekt i den omhandlede ejerlejlighed. Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet køber vildledende oplysninger, og mægleren havde dermed handlet ansvarspådragende over for køber.  Nævnet kunne ikke afgøre, om køber havde lidt et tab som følge heraf, og nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2020-0072)

                                

Læs hele kendelsen her

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2020

Køber købte en ejerlejlighed. Salgsopstillingen indeholdt en plantegning, hvorpå der var skitseret en altan og en oplysning om, at der var mulighed for altan. Salgsopstillingen indeholdt endvidere oplysning om, at ejerforeningen tidligere havde godkendt opsætning af altaner på ejendommens facade. Det viste sig, at et altanprojekt i ejendommen var afsluttet, og at det derfor ikke umiddelbart var muligt at få opsat en altan i ejerlejligheden. Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet køber vildledende oplysninger, og mægleren havde dermed handlet ansvarspådragende over for køber.  Nævnet kunne ikke afgøre, om køber havde lidt et tab som følge heraf, og nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2020-0078)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2020

Køber 1 og sælger havde selv fundet hinanden og havde aftalt salgspris og overtagelsesdag, og at køber 1 kunne købe betinget af salg af egen bolig. Sælger indgik herefter en formidlingsaftale med mægleren om at sælge ejendommen. Mægleren, der herefter skulle varetage sælgers interesser, rådgav sælger om indholdet af en købsaftale, herunder om at indføje en klausul om sælgernes ret til at finde en køber, der ville købe ubetinget. Køber 1 protesterede mod klausulen, men underskrev købsaftalen alligevel. Mægleren fandt en anden køber, der ville købe ubetinget til en højere pris. Køber 1 valgte herefter at købe ubetinget og til den højere pris, men mente, at mægleren skulle erstatte prisforhøjelsen. Nævnet fandt, at mægleren havde rådgivet sælger korrekt, og at det ikke var godtgjort, at mægleren havde personlige eller økonomiske interesser, der havde bevirket, at mægleren modarbejdede et salg til køber 1. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2020-0032)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2020

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Efter de foreliggende oplysninger havde sælger valgt ikke at anvende reglerne i bekendtgørelse om salg af fast ejendom ved budrunde, men i stedet blot at anmode alle købere om at afgive deres bedste bud. Mægleren havde imidlertid i en mail til en køber givet indtryk af, at der ville blive gennemført en budrunde. Nævnet fandt, at mægleren herefter skulle overholde bestemmelserne i budbekendtgørelsen, og at mægleren dermed havde begået fejl ved ikke at føre en budjournal og ved ikke at udlevere en anonymiseret kopi af budjournalen til køber, som ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2020-0104)

                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2020

Klager forlængede ikke formidlingsaftalen med mægleren, da den udløb efter 6 måneder. Kort efter blev klagers fritidshus solgt via en anden ejendomsmægler. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde beskyldt klager for at have snydt, og nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i den periode, hvor sælger havde sit fritidshus til salg hos mægleren. ( J. nr. 2020-0070)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2020

Der var ikke indgået en skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og mægler, hvilket var en tilsidesættelse af mæglerens pligter ifølge loven og i strid med god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt imidlertid, at der var indgået en aftale mellem sælger og mægleren via sms om, at mægleren skulle sælge sælgers andelsbolig, og en aftale om udbudspris og om mæglerens iværksættelse af salgsarbejde, herunder fremvisning af boligen. På den baggrund fandt nævnet, at der var indgået en aftale mellem sælger og mægleren om salg af lejligheden. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren på grund af den manglende udarbejdelse af salgsbudget og skriftlig formidlingsaftale i forbindelse med aftalens indgåelse, samt det forhold at mægleren trods klagers opsigelse fortsatte annonceringen, havde udvist en ikke ubetydelig pligtforsømmelse. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle tåle en reduktion af den krævede betaling. (j.nr. 2020-0079)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2020

I forbindelse med salget af en ejendom var mægleren ikke opmærksom på, at ejendommens vandmåler skulle flyttes ved ejerskifte. Mægler stillede ved overdragelsen køber i udsigt, at mægleren ville betale udgiften til etablering af udvendig målerbrønd. I forbindelse med målerbrøndens flytning blev der skiftet rør, og der var desuden udgifter til arbejde indendørs og til retablering af fliser i gård. Disse udgifter ville mægleren ikke erstatte køber. Nævnet pålagde mægleren at betale en skønsmæssigt fastsat erstatning til klager. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde givet fejlagtige oplysninger om ejendommens kvist. Nævnet fandt endvidere, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber efter overtagelsen modtog ny BBR-Meddelelse, hvor ejendommens areal var ændret. (J. nr. 2020-0009)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2020

Sælger og køberne underskrev købsaftale. Aftalen var betinget af, at handlen kunne godkendes af købernes bank og advokat. Købernes advokat godkendte handlen inden for den i købsaftalen givne frist, betinget af at der kunne opnås sædvanlig ejerskiftebelåning. Efterfølgende meddelte købernes advokat, at sædvanlig ejerskiftebelåning ikke kunne opnås, og at handlen derfor ikke kunne gennemføres. Sælger anlagde sag mod køberne med krav om, at handlen skulle gennemføres. Sælger tabte retssagen, idet retten fandt, at køberne havde gjort indsigelse rettidigt, og at køberne var berettigede til at træde tilbage fra handlen. Nævnet fandt det efter de forliggende oplysninger ikke godtgjort, at mæglerens rådgivning af sælger i forbindelse med den ikke gennemførte handel var forkert. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde pligt til selv at undersøge, om køberne kunne godkendes til belåning i et andet realkreditinstitut/bank. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2020-0039)

               

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået