Sælger satte sin ejendom til salg hos mægleren. Af formidlingsaftalen fremgik, at aftalen løb indtil salg af ejendommen, medmindre aftalen blev opsagt af en af parterne. Det fremgik videre, at der var aftalt resultatafhængigt vederlag, og at der skulle betales vederlag ved opsigelse. Af lov om formidling af fast ejendom m.v. § 31 følger, at hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag, og der skal betales vederlag ved opsigelse, kan aftaleperioden højst være 6 måneder. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat loven ved at angive i aftalen, at denne var gældende uden tidsbegrænsning, når der samtidig var aftalt resultatafhængigt vederlag og aftalt, at der skulle betales vederlag ved opsigelse. Formidlingsaftalen var derfor kun gældende i 6 måneder og udløb således den 20. september 2018. Sælger opsagde formidlingsaftalen den 8. oktober 2018. Da formidlingsaftalen således udløb før opsigelsen, kunne mægleren ikke fremsætte krav om betaling som om, aftalen var blevet opsagt før udløb. Da det var aftalt mellem parterne, at der alene skulle ske betaling, hvis salg af ejendommen blev opnået, eller ved opsigelse, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling af 93.750 kr. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2019-0051)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal på 59 m² og BBR-arealet på 73 m². På sælgers hjemmeside var der oplyst et ”nettoareal” på 59 m². Efter overtagelsen af ejerlejligheden fandt køber ud af, at ejerlejlighedens areal (gulvareal) var 48,1 m², hvilket også fremgik af byggetilladelsen. Mæglerens arealoplysninger i salgsopstillingen svarede til de oplysninger, som mægleren ifølge formidlingsbekendtgørelsen havde pligt til at give. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at indhente byggetilladelsen eller oplyse om arealet ifølge byggetilladelsen, og at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger på sin egen hjemmeside havde oplyst om et ”nettoareal” på 59 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0052)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal på 125 m² og BBR-arealet på 137 m². På sælgers hjemmeside var der oplyst et ”nettoareal” på 125 m². Efter overtagelsen fandt køber ud af, at ejerlejlighedens areal (gulvareal) var 101,1 m², hvilket også fremgik af byggetilladelsen. Mæglerens arealoplysninger i salgsopstillingen svarede til de oplysninger, som mægleren ifølge formidlingsbekendtgørelsen havde pligt til at give. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at indhente byggetilladelsen eller oplyse om arealet ifølge byggetilladelsen, og at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger på sin egen hjemmeside havde oplyst om et ”nettoareal” på 125 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0053)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0058)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0070)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0042)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Mæglerens salgsopstilling og den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til et areal, der kun var 3 m² mindre end det tinglyste areal, og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren både via salgsopstillingen og salgsbrochuren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0059)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Mæglerens salgsopstilling og den udleverede salgsbrochure indeholdt en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal, og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren både via salgsopstillingen og salgsbrochuren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0045)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0069)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Mæglerens salgsopstilling og den udleverede salgsbrochure indeholdt en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til et areal, der oversteg det tinglyste areal, og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren både via salgsopstillingen og salgsbrochuren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0046)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden. Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0047)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstilling angivet ejendommens  boligareal til 149 m², hvilket fremgik af BBR-Meddelelsen. Nævnet fandt, at mægleren ved sin besigtigelse af ejendommen burde have indset, at BBR-Meddelelsens oplysninger om boligareal ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke at undersøge forholdet nærmere, men måtte afvise at tage stilling til, om køber henset til de fejlagtige oplysninger om boligarealet havde betalt for meget for ejendommen. (j.nr. 2019-0101)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen om salg af sælgers ejendom var udløbet, uden at ejendommen var blevet solgt. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge mægleren at tilbagebetale et opstartsgebyr til sælger, idet nævnet fandt, at mægleren i henhold til den indgåede formidlingsaftale havde krav på dette beløb. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgers ejendom ikke blev solgt til en konkret køber. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte sælgers udgift til dobbelt husførelse og merudgifter på grund af manglende salg. Nævnet kunne ikke godkende mæglerens krav på betaling af en Facebook kampagne, da det i formidlingsaftalen var aftalt at der alene skulle betales opstartsgebyr, hvis ejendommen ikke blev solgt. (J. nr. 2019-0072)

Læs hele kendelsen her

Den ejendom, som mægleren solgte, havde et tinglyst grundareal på 386 m². Grunden fremstod fysisk som ca. 669 m², og indklagede fremviste således en større grund for køber end tinglyst. Nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at grunden fremstod som meget større end tinglyst, og at mægleren derfor burde have foretaget nærmere undersøgelser. Nævnet fandt videre, at mægleren burde have indhentet kortmateriale om ejendommen. Mægleren havde som følge af sit mangelfulde mæglerarbejde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om grundens fysiske afgrænsning.  (j.nr. 2019-0120)

Læs hele kendelsen her

Der var flere interesserede købere til sælgers grund. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde oplyst til nogle interesserede købere, at sælger havde accepteret købernes bud. Der var endvidere modstridende forklaringer om det videre forløb af handlen, som endte med, at de interesserede købere købte grunden, men til en højere pris og efter direkte kontakt til sælger uden om ejendomsmægleren. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2019-0184)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at beholde den deponerede del af købesummen, selvom handlen ikke blev til noget. Nævnet fandt, at mægleren straks skulle tilbagebetale deponeringen til køberne med rente. (j.nr. 2019-0195)

Læs hele kendelsen her

Køberne købte en ejendom. Ifølge kort i BBR-Meddelelsen lå ejendommens carport delvist på nabogrunden. Mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke nærmere at undersøge forholdet. Køberne spurgte selv ind til forholdet og fik før handlens indgåelse oplyst, at sælger havde berigtiget forholdet, således at carporten nu kun lå på egen grund. Denne oplysning var korrekt. Køberne modtog ikke før handlen oplysning om, at der var en tvist med naboen, der ønskede en hæk mellem de to ejendomme fjernet, idet den ikke stod i skel. Naboen ønskede, at hækken skulle erstattes af et hegn placeret i skellet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælgerne eller naboen havde oplyst mægleren om tvisten. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at en nærmere undersøgelse af carportens placering, ville have medført, at der ville være fremkommet oplysninger om tvisten med naboen om hækkens placering. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0135)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos en mægler (mægler 1). Mægler 1 havde fremvist ejendommen til de senere købere af ejendommen, der var interesserede i at købe, men oplyste, at de skulle have solgt deres egen bolig først. Det lykkedes ikke for mægler 1 at sælge ejendommen i formidlingsaftaleperioden. Købernes egen bolig blev solgt, og køberne kontaktede sælger om køb af sælgers ejendom. Sælger indgik aftale med en ny ejendomsmægler (mægler 2), der herefter udarbejdede købsaftale og berigtigede handlen for et vederlag på ca. 15.000 kr. Mægler 1 krævede herefter vederlag af sælger for at have fremskaffet køberne. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på betaling af vederlag. (j.nr. 2019-0139)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejendom, som ifølge salgsopstillingen havde et boligareal på 162 m². Det viste sig efterfølgende, at ejendommens boligareal var 32 m² mindre. Mægleren var rådgiver for køber i forbindelse med købers køb af ejendommen og havde pligt til bl.a. at gennemgå ejendommens dokumenter. Mægleren havde i forbindelse med sin køberrådgivning modtaget købsaftale, salgsopstilling med plantegning, tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af ejendommens dokumenter burde have indset, at der var uoverensstemmende oplysninger om boligarealet. Mægleren burde derfor have foretaget en nærmere undersøgelse heraf. Nævnet fandt, mægleren ved sin undladelse heraf havde foretaget en mangelfuld køberrådgivning, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, og om mægleren derfor skulle betale erstatning til køber, kunne nævnet ikke tage stilling til. (2019-0204)          

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i forbindelse med salg af en ejendom indhentet tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved at sammenholde dokumenterne burde have set, at der var uoverensstemmelse mellem de foreliggende oplysninger om boligarealet, og have foretaget nærmere undersøgelser. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde tilsidesat sin undersøgelses- og oplysningspligt, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, kunne nævnet ikke tage stilling til. (j.nr. 2019-0145)

Læs hele kendelsen her