Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 15-08-2019

Mægleren havde ikke modsagt sælgers oplysning om, at mægleren inden formidlingsaftalens indgåelse havde oplyst til sælger, at mægleren havde en køber til sælgers ejendom. Nævnet lagde derfor dette til grund. Da mæglers oplysning ikke var korrekt, fandt nævnet, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Sælger fandt selv en køber på et tidspunkt, hvor formidlingsaftalen stadig gjaldt, men hvor sælger troede, at den var udløbet. Mægleren havde undladt at bringe sælger ud af hendes vildfarelse om, hvornår formidlingsaftalens udløb. Nævnet fandt på den baggrund, at mægleren ikke havde krav på vederlag for salget. (J. nr. 2019-0022)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-08-2019

På en ejendom havde der tidligere været en swimmingpool. Sælger og tidligere ejere havde fyldt swimmingpoolen op. Mægleren vidste, at der var en swimmingpool på ejendommen, og at den var fyldt op. Køber havde ikke fået oplysning herom i forbindelse med køb af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt og dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev herefter pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0194)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-08-2019

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos en mægler (mægler 1). Mægler 1 havde fremvist ejendommen til de senere købere af ejendommen og forhandlet pris. Det lykkedes ikke for mægler 1 at sælge ejendommen til køberne i formidlingsaftaleperioden. Ejendommen blev efterfølgende solgt til køberne af en ny mægler (mægler 2), som sælger havde indgået formidlingsaftale med. Mægler 1 krævede herefter vederlag af sælger for at have fremskaffet køberne. Køberne havde henvendt sig til sælger samme dag, som sælger havde indgået formidlingsaftalen med mægler 2. Mægler 2 havde forhandlet pris med køberne og udfærdiget en købsaftale, men nåede ikke at markedsføre ejendommen eller udføre andet almindeligt salgsarbejde. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på betaling af vederlag. (j.nr. 2019-0013)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-08-2019

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos mægler 1. Mægler 1 havde i sin formidlingsaftaleperiode haft forhandlinger med nogle interesserede købere, men det var ikke lykkedes at sælge ejendommen. Mægler 1 krævede vederlag i forbindelse med, at ejendommen blev solgt til køberne via sælgers nye ejendomsmægler (mægler 2). Sælger gjorde gældende, at mægler 2 burde have rådgivet sælger om, at sælger ved salg til disse købere kunne risikere at skulle betale to vederlag. Nævnet fandt, at mægler 2 som følge heraf skulle tåle en reduktion af sit vederlag. (j.nr. 2019-0014)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren efter 1 måned. Få dage efter opsigelsen blev der mellem parterne indgået en ny formidlingsaftale med en forhøjet udbudspris. Ca. 10 dage senere opsagde sælger også denne aftale. Mægleren krævede betaling af ca. 44.000 kr. i forbindelse med opsigelsen, hvilket sælger ikke kunne acceptere. Nævnet fandt, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på et rimeligt vederlag, idet der var indgået en resultatafhængig formidlingsaftale. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra mægleren side. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag henset til det arbejde, mægleren havde nået at udføre, passende kunne fastsættes til 25.000 kr. (j.nr. 2018-0189)          

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Mægleren solgte en ejendom, hvor ca. halvdelen af grundarealet skulle frastykkes. Mægleren oplyste i salgsopstillingen, at ejendomsskatten udgjorde 23.000 kr., og oplyste samtidig, at der var tale om et skønnet beløb, da ejendommen ikke var selvstændigt vurderet. Den korrekte ejendomsskat viste sig at udgøre 36.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et alvorligt fejlskøn, og pålagde mægleren at betale godtgørelse til køberne. (j.nr. 2019-0007)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med loven i forbindelse med, at der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde rådgivet sælger forkert, og kunne ikke pålægge indklagede at betale noget beløb til sælger. ( J. nr. 2019-0012)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at sørge for, at sælger modtog en kopi af formidlingsaftalen på aftaletidspunktet. Sælger, der var interesseret i at købe en anden ejendom, opsagde formidlingsaftalen, fordi hun troede, at den ejendom, hun var interesseret i, var blevet solgt. Dette var imidlertid ikke tilfældet.  Nævnet fandt, at mægleren ikke kunne pålægges at erstatte sælgers udgift til tilstandsrapport. (2019-0028)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Mægleren havde udført et særdeles mangelfuldt mæglerarbejde og groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at lade sælger sælge en ejendom ubetinget til køber 2, selvom der var indgået en betinget købsaftale med køber 1, hvorved køber 1 var givet en forkøbsret. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber 1, og pålagde mægleren at erstatte køber 1´s udgifter til advokatbistand afholdt i forbindelse med varetagelse af klagernes interesser over for mægleren og sælger, efter at køber 1 blev bekendt med mæglerens fejl. (j.nr. 2019-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Mægleren havde i salgsopstilling givet fejlagtige oplysninger om ejendomsværdiskatten. Købernes pengeinstitut opdagede fejlen, inden handlen var endelig. Køberne blev dermed, forinden handlen var endelig, bekendt med den forhøjede udgift, og køberne kunne have benyttet deres pengeinstitut- eller advokatforbehold til at komme ud handlen. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde oplyst køberne om, at de havde mulighed for at komme ud af handlen, og om mægleren havde lovet at betale differencen mellem den fejlagtige ejendomsværdiskat og den korrekte på grund af modstridende oplysninger herom. (j.nr. 2019-0035)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-07-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen dagen efter, at aftalen var indgået. Mægleren krævede betaling af 12.500 kr. i forbindelse med opsigelsen, hvilket sælger ikke kunne acceptere. Nævnet fandt, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på et rimeligt vederlag, idet der var indgået en resultatafhængig formidlingsaftale. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag, henset til det arbejde mægleren havde nået at udføre, passende kunne fastsættes til 10.000 kr. (j.nr. 2019-0054)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-07-2019

Det fremgik af købsaftale indgået mellem sælger og køber, at det mellem parterne var aftalt, at sælger skulle sørge for at gøre matriklens skelpæle synlige for køber senest på overtagelsesdagen. Det fremgik videre, at såfremt dette ikke var muligt, var køber berettiget til at bestille landinspektør for sælgers regning. Nævnet fandt, at sælger med sin underskrift på købsaftalen havde accepteret dette vilkår, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgift til landinspektør. (j.nr. 2019-0026)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-07-2019

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der bl.a. var tinglyst servitutter om bebyggelse og oversigt. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke til køberne at udlevere servitut nr. 7, der indeholdt begrænsninger for højden på bebyggelse på grunden. Nævnet fandt imidlertid, at det ikke hører til mæglerens pligter at undersøge, om den tilbygning, som køberne ønskede at opføre, kunne godkendes af kommunen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til advokat, liggeomkostninger og salg af ejendommen, efter at det viste sig, at begrænsningen på bebyggelseshøjden forhindrede køberne i at kunne få tilladelse til den tilbygning, som de ønskede at opføre. (j.nr. 2018-0080)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-07-2019

Køberne købte en ejendom. Det viste sig efter overtagelsen af ejendommen, at ejendommen tidligere havde været oversvømmet, og at oversvømmelserne skyldtes overskydende vand fra en bæk, som løb på ejendommen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, i hvilket omfang mægleren havde modtaget oplysninger fra sælger om oversvømmelsernes omfang. I nærheden af ejendommen blev der oprettet en midlertidig heliport. Ejendommen var ikke omfattet af det lokalplanforslag, som oplyste om den midlertidige heliport. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at give oplysninger til køberne om heliporten. (j.nr. 2018-0154).

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-07-2019

Sælgerne opsagde formidlingsaftalen efter ca. 14 dage. Den indgåede formidlingsaftale var en kombination af en aftale om ”vederlag efter regning” og om ”resultatafhængigt vederlag”, og mægleren havde derfor krav på et rimeligt vederlag ved sælgernes opsigelse. Mægleren havde krævet betaling af 31.760 kr. Mægleren havde i de 14 dage aftalen løb værdiansat ejendommen og udarbejdet salgsopstilling og salgsbudget. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag passende kunne fastsættes til 17.000 kr. (j.nr. 2019-0009)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-07-2019

Sælger indgik efter formidlingsaftalens udløb en handel med køber, som ejede et hus, som sælger var interesseret i at købe. Mægleren gjorde krav på vederlag. Nævnet fandt ikke, at det var på baggrund af mæglerens indsats, at sælgers ejendom blev solgt til køber, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (j.nr. 2019-0018)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at der i ejendommen var et genvex-anlæg, idet der alene var installeret et almindeligt ventilationsanlæg uden varmegenvinding. Mægleren havde dermed tilsidesat god ejendomsmæglerskik. At anlægget eventuelt ikke fungerede, som det skulle, kunne ikke bebrejdes mægleren, men var et forhold mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at køber via oplysninger i tilstandsrapporten, energimærket og korrespondance fra kommunen om anlæggets beskaffenhed burde have indset, at der ikke var tale om et genvex-anlæg. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0195)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Sælger ønskede at sælge sin ejendom, men at blive boende på grunden. Sælger ansøgte kommunen om tilladelse til enten udstykning af grunden eller til oprettelse af ejerlejligheder. Kommunen afviste begge dele, da det var i strid med lokalplanen. Sælger planlagde herefter at opføre en tilbygning til den eksisterende ejendom, sælge den eksisterede ejendom og flytte ind i tilbygningen. Den samlede ejendom skulle derfor opdeles i 2 ideelle anparter. Klager fik finansiel rådgivning af sin bank, indgik byggekontrakt og bad ejendomsmægleren om at sælge den eksisterende ejendom som en ideel anpart. Købernes advokat kunne ikke godkende handlen, idet der ikke kunne opnås særskilt realkreditbelåning af den solgte ideelle anpart, når ejendommen ikke havde eller kunne få 2-familiestatus. Nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at sælgers påtænkte anvendelse af ejendommen stred mod lokalplanens bestemmelser, og at der derfor kunne blive problemer med belåningen af de ideelle anparter, og indklagede burde have oplyst sælger herom. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til sælgers tab, og om et tab kunne bebrejdes mægleren, idet der var usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger i sagen. (j.nr. 2018-0086)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Mægleren havde sælgers ejendom til salg. Ejendommen bestod af 2 matrikler – en grund med hus og en separat strandgrund. På ejendommen var tinglyst en servitut, der gav en nabo brugs- og forkøbsret til strandgrunden. Mægleren havde pligt til at indhente og undersøge ejendommens servitutter for eventuelle byrdefulde vilkår. Ejendommen blev solgt til en køber. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke i købsaftalen at oplyse om de byrdefulde vilkår ifølge en servitut. Mægleren havde heller ikke sørget for, at naboen blev kontaktet om forkøbsretten. Tinglysningsretten afviste tinglysningen af handlen, idet naboen ikke havde underskrevet erklæring om ikke at ville benytte sin forkøbsret. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og pålagde mægleren at betale erstatning til sælger, ligesom mægleren måtte tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0142)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af vederlag som aftalt i formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lov om formidling af fast ejendom ved ikke umiddelbart efter formidlingsaftalens indgåelse at udarbejde salgsbudget og salgsopstilling, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en reduktion af sit vederlag. Sælger havde i formidlingsaftalen givet mægleren fuldmagt til at indhente tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at indhente disse straks efter formidlingssaftalens indgåelse. (j.nr. 2018-0183)

               

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået