Køber købte en ejendom. Af udleveret tingbogsattest fremgik, at der på ejendommen var tinglyst et realkreditpantebrev på 1,25 mio. kr. Af salgsopstillingen fremgik, at restgælden på realkreditlånet var 0 kr. Køber forventede at kunne opnå stempelrefusion ved tinglysning af eget realkreditlån, men da der ikke skyldtes noget på lånet, var det ikke muligt, og pantebrevet blev aflyst af sælgers bank. Nævnet fandt, at mægleren ikke var forpligtet til i salgsopstilling eller købsaftalens individuelle vilkår særskilt at gøre opmærksom på, at der konkret ikke var mulighed for stempelrefusion. (j.nr. 2020-0015)

Læs hele kendelsen her

Som sagen forelå oplyst for nævnet, havde det indklagede servicecenter  ikke udarbejdet en fejlagtig refusionsopgørelse. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge servicecentret at betale erstatning til køber. (j.nr. 2020-0034)         

Læs hele kendelsen her

Køber underskrev købsaftale om køb af en ejendom og indbetalte som aftalt i købsaftalen en udbetaling på 50.000 kr. til mægleren. Handlen blev imidlertid ikke gennemført. Af sagen fremgik, at der var uenighed mellem køber og sælger om, hvad der var årsag til, at handlen ikke kunne gennemføres, og om, hvorvidt det var køber eller sælger, der havde krav på de 50.000 kr. Allerede fordi forholdet mellem køber og sælger ikke var afklaret, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at tilbagebetale udbetalingen til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde pligt til at deponere beløbet på en lukket konto, indtil tvisten mellem køber og sælger var afklaret. (j.nr. 2019-0154)

Læs hele kendelsen her

En sælger ønskede at sælge sin ejendom. Forud for salg af ejendommen havde kommunen foretaget partshøring om opførelse af en tilbygning på naboejendommen. Køber af sælgers ejendom blev ikke i forbindelse med handlen gjort bekendt med, at der skulle opføres en tilbygning. Køber fandt, at den af køber erhvervede ejendom henset til naboens tilbygning blev mindre værd, og krævede, at mægleren skulle betale erstatning til køber herfor. Mægleren og køber gav modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger mægleren havde modtaget fra sælger om opførelse af tilbygning på nabogrunden, og om mægleren havde aftalt med sælger, at der ikke skulle nævnes noget om byggeriet. Nævnet fandt herefter, at en stillingtagen til klagen forudsatte en nærmere bevisførelse, herunder mundtlige forklaringer fra de involverede personer. Da en sådan bevisførelse ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling, måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. (j.nr. 2019-0217)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i forbindelse med salget i provenuberegningen medregnet et for lavt beløb til indfrielse af sælgers indestående realkreditlån. Nævnet fandt, at sælger var i god tro om provenuberegningens rigtighed, og sælger havde derfor krav på godtgørelse svarende til forskellen mellem den fejlagtige og den korrekte beregning, i alt ca. 170.000 kr. (j.nr. 2020-0004)

Læs hele kendelsen her

Mægler havde solgt en andelsbolig. Sælger var ikke tilfreds med mæglerens arbejde i forbindelse med salget. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udvist en ikke ubetydelig pligtforsømmelse i forløbet, og fandt derfor ikke grundlag for vederlagsreduktion som krævet af sælger. (j.nr. 2020-0007)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne og mægler indgik den 25. september 2018 en resultatafhængig aftale for en periode på 6 måneder. Ca. 2 måneder efter formidlingsaftalens indgåelse underskrev sælgerne og mægleren i forbindelse med en nedsættelse af udbudsprisen en aftale om, at aftalen skulle forlænges med 3 måneder. Nævnet fandt, at aftalen om forlængelse var en omgåelse af lovreglerne om, at en resultatafhængig aftale kan indgås for en periode på 6 måneder, og at aftale om forlængelse skal ske i forbindelse med udløb. Mægleren kunne derfor ikke gøre aftalen om forlængelse gældende over for sælgerne. Formidlingsaftalen måtte som følge heraf anses for udløbet på det tidspunkt, hvor de interesserede købere gav bud på ejendommen, og mægleren havde dermed ikke krav på betaling, efter at sælgerne havde afvist at sælge ejendommen til udbudsprisen. (j.nr. 2020-0016)

Læs hele kendelsen her

Køberne betingede deres køb af, at en færdselsret blev tinglyst som servitut på nabogrunden, således at der ikke var tvivl om, at køberne måtte færdes på nabogrunden på samme måde, som sælgerne havde gjort. Mægleren kontaktede på sælgernes vegne landinspektør og advokat med henblik på udarbejdelse og tinglysning af en sådan servitut. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde garanteret eller på anden måde lovet sælgerne, at naboerne ville/skulle acceptere en sådan servitut.  Nævnet fandt imidlertid, at mæglerens klausul i købsaftalen herom var mangelfuld, idet der ikke heri var taget højde for, hvad der skulle ske, hvis det viste sig, at naboerne ikke kunne acceptere en servitut. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mæglerens mangelfulde mæglerarbejde havde påført klagerne et tab. (j.nr. 2018-0079)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtig oplyst, at der var gulvvarme på badeværelset. Nævnet fandt, at mægleren som følge af denne forkerte oplysning havde handlet ansvarspådragende over for køber, og at mægleren skulle betale erstatning. Erstatningen blev fastsat til 40.000 kr., svarende til udgiften til etablering af gulvvarme, fratrukket et skønnet beløb, idet køber ville få helt nye klinker i stedet for de ældre klinker. (j.nr. 2020-0025)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en projekteret ejerlejlighed. I salgsmaterialet var det oplyst, at brutto-etagearealet udgjorde 116 m². Det viste sig, at dette areal ikke var korrekt, idet der heri ikke var medregnet andel af fællesarealer. Efter at sælger var blevet bekendt med fejlen, krævede sælger en forhøjelse af købesummen, hvilket køber ikke kunne acceptere. Køber valgte herefter at hæve handlen. Køber krævede, at mægleren skulle erstatte købers tab. Nævnet fandt, at mægleren burde have opdaget fejlen i salgsmaterialet, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet pålagde mægleren at erstatte køber et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af bl.a. købers udgifter til advokat og opgradering af køkkeninventar. Mægleren havde ikke overholdt flere lovbestemmelser, bl.a. om oplysning om ansvarlig mægler og om sin økonomiske interesse i handlen. (j.nr. 2019-0148)

Læs hele kendelsen her

Køber A var interesseret i at købe sælgers ejendom, som lå på den vej, hvor køber A boede. Sælger fremviste selv ejendommen til køber A. Sælgers ejendomsmægler modtog ikke oplysning om køber A´s konkrete købsinteresse. Mægleren var alene bekendt med, at køber A havde tilmeldt sig et åbent hus-arrangement på ejendommen. Sælger solgte ejendommen til en anden køber (køber B), og det annoncerede åbent hus-arrangement blev aflyst. Af købsaftalen fremgik, at sælger var blevet gjort bekendt med og accepterede, at åbent hus-arrangementet blev aflyst, selvom der var tilmeldinger til dette. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, eller at det kunne bebrejdes mægleren, at køber A ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2020-0027)

Læs hele kendelsen her

En mægler havde fået et dødsbos ejendom til salg. Der var tale om et privat skiftet bo.  Formidlingsaftalen mellem boet og mægler udløb, men mægleren fortsatte salgsbestræbelserne, indtil en af arvinger i boet bad om, at salgsbestræbelserne blev indstillet og nøglen afleveret. Mægleren svarede ikke på arvingens henvendelser og nægtede at udlevere nøglen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at svare på henvendelserne fra en af boets arvinger, herunder vejlede om, at der skulle gives fuldmagter fra de andre arvinger, før mægleren kunne udlevere nøglen til den ene af arvingerne i dødsboet. Nævnet fandt, at mægleren nu havde pligt til at udlevere nøglen til den person, der ifølge fuldmagter repræsenterede boet. (J. nr. 2019-0200)         

Læs hele kendelsen her

Sælger havde ikke krav på at få udleveret fotos til brug for salg hos en anden ejendomsmægler – heller ikke, selvom sælger havde betalt mæglerens fotografs faktura. Aftalen mellem mægleren og sælger om sælgers betaling for fotos kunne derfor ikke tilsidesættes. Nævnet fandt, at mæglerens bemærkning til sælger om prisen på sælgers fjernsyn var uheldig. (j.nr. 2020-0044)                  

Læs hele kendelsen her

Køberne af et rækkehus opdagede efter købet, at der var diverse fejl og mangler ved huset og generelt i bebyggelsen. Køberne rettede krav mod mægleren, idet det var købernes opfattelse, at mægleren havde tilbageholdt væsentlige oplysninger om husets stand. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var fejl og mangler ved ejendommen ud over det, som var angivet i tilstandsrapporten, og det, som fremgik af referat fra generalforsamling i grundejerforeningen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde tilbageholdt væsentlige oplysninger for køberne, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (J. nr. 2019-0229)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde ikke varetaget sælgers interesser ved i købsaftalen at indføje en mangelfuld klausul om sælgers tinglysning af deklarationer før overtagelsesdagen og ved at tinglyse skødet, før deklarationerne var tinglyst. Nævnet kunne dog ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger som følge heraf, idet nævnet lagde til grund, at sælger ikke havde lidt et tab derved. Mægleren havde ikke indgået skriftlig aftale med sælger om et ekstra vederlag for overbud på ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav herpå. Mægleren havde heller ikke sørget for at indgå en skriftlig aftale om betaling for arbejde i forbindelse med lovliggørelse af skel. Der var derved usikkerhed om honorarets størrelse. Nævnet fandt, at mæglerens vederlag skulle nedsættes til det honorar, som sælger mente, der var aftalt. (j.nr. 2019-0233)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed. Det fremgik af en klausul indsat i købsaftalen og af det til køber i forbindelse med handlen udleverede administratorskema, at der til udskiftning af ejendommens tag var oprettet et fælleslån, som, når de afsluttende regninger var modtaget, ville blive erstattet af et nyt banklån. Det fremgik videre, at der ikke i forbindelse hermed ville ske en stigning i fællesudgifterne. Det viste sig efterfølgende, at ydelsen på det nye lån modsvarede nedsættelse af ydelsen på den opsparing i ejerforeningen, som var foretaget årene forud for udskiftningen. Nævnet fandt, at mægleren havde oplyst korrekt om den aktuelle ejerudgift og om fælleslånet, og nævnet kunne som følge heraf ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2019-0236)

Læs hele kendelsen her

Sælger oplyste ikke mægleren om, at der i andelsboligen var skimmelsvamp i 3 vægge. Først da mægleren havde fundet køber og udarbejdet købsaftale, gav sælger oplysning herom til mægleren. Mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke at oplyse køber herom inden købsaftalens underskrivelse. Mægleren havde endvidere overtrådt lov om formidling af fast ejendom ved at indgå en formidlingsaftale af en varighed på 12 måneder. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte sælgers udgifter til udbedring af svampeskaden og til ophold i ferielejlighed i forbindelse med skadens udbedring i boligen. (j.nr. 2019-0174)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen mellem mægler 1 og sælger var udløbet. Nævnet fandt det godtgjort, at det mellem sælger og mægler 1 blev aftalt, at mægleren skulle fortsætte salgsbestræbelserne - bl.a. havde mægleren stadig annonceret og fremvist ejendommen. Mægleren fik i perioden kontakt til den senere køber og modtog også købstilbud fra køber. Sælger indgik imidlertid en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, mægler 2, der herefter stod for salget af ejendommen til samme køber. Nævnet fandt, at mægler 2 ikke havde påbegyndt sædvanlige salgsbestræbelser, før ejendommen blev solgt til køber. På den baggrund fandt nævnet, at salget til køber var sket på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet fandt derfor, at mægler 1 havde krav på betaling for salget.   (j.nr. 2019-0136) 

Læs hele kendelsen her

Det var i salgsopstilling for en ejerlejlighed fremhævet, at lejligheden havde en fantastisk udsigt. Mægleren havde indhentet en lokalplan, som var gældende for det område, hvor ejerlejligheden var beliggende, og havde udleveret denne til køber i forbindelse med handlen. Det fremgik af lokalplanen, at arealanvendelsen for det matr.nr., som lå foran ejendommen, var udlagt til ”Primært erhverv”, og at der maksimalt kunne opføres bebyggelse med 8 etager. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde en generel pligt til hos kommunen at foretage nærmere undersøgelser af, om der forelå konkrete byggeplaner og tidshorisonten herfor. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i den konkrete sag – når han havde valgt at fremhæve og prise udsigten i salgsopstillingen – havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke samtidig at gøre opmærksom på lokalplanens bestemmelser om parkeringspladsen. Da køber havde fået udleveret lokalplanen før handlen, fandt  nævnet ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til køber . (flertalsafgørelse) (j.nr. 2019-0125)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at sælger havde opsagt formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt, og nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. Sælgers ejendom var opført i 2018 og var efter det oplyste endnu ikke selvstændigt vurderet, da mægleren fik ejendommen til salg. Mægleren var derfor berettiget til i salgsopstillingen at oplyse en anslået ejendomsværdi og oplyse, at når ejendommen var selvstændigt vurderet, måtte en køber kunne forvente, at dette kunne medføre ændringer i de angivne beløb. Mægleren havde dermed opfyldt sine forpligtelser i den forbindelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mæglerens skøn over ejendomsværdien ikke var rimeligt.  (j.nr. 2019-0223)

Læs hele kendelsen her