Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 17-11-2020

Køber havde erhvervet et fritidshus, som var beliggende i første række til havet. Det fremgik af salgsopstilling og købsaftale, at der var kystsikring langs stranden. Købsaftalen indeholdt desuden ansvarsfraskrivelse for sælger vedrørende kystsikringen. Nævnet fandt, at køber på baggrund af oplysningerne og ansvarsfraskrivelsen, burde have undersøgt forholdet vedrørende kystsikring nærmere, og nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2019-0212)                          

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-11-2020

Sælgerne opsagde formidlingsaftalen efter mere end 5 måneder. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på et rimeligt vederlag efter sælgernes opsigelse. Mægleren havde i salgsperioden udført et normalt mæglerarbejde med fremvisninger, åbent huse og annoncering. Mægleren havde også fremskaffet flere købstilbud og udarbejdet købsaftaler i den forbindelse. Nævnet fandt herefter, at det af mægleren krævede vederlag var rimeligt, og nævnet kunne derfor godkende mæglerens faktura. (j.nr. 2020-0055)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2020

Mægleren havde en andelsbolig til salg. Carport, udhus og udestue var ikke registreret i BBR-registeret. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved at anføre i salgsopstillingerne, at der ifølge BBR var carport, udhus og udestue. Nævnet fandt efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at bebrejde mægleren, at mægleren gennemførte en fremvisning af andelsboligen til nogle interesserede købere, selvom der kort forinden var underskrevet overdragelsesaftale med en anden køber. Nævnet måtte på baggrund af modstridende oplysninger fra sagens parter afvise at tage stilling til, om mægleren havde oplyst de interesserede købere om proceduren for køb af andelsbolig. (J. nr. 2020-0068)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2020

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven til at varetage sælgers behov og interesser ved fejlagtigt at meddele en interesseret køber, at sælgers ejendom ikke længere var til salg, fordi sælger havde valgt at blive boende, ved ikke at oplyse sælger om, at en ny køber havde spurgt til ejendommen, ved at indstille annonceringen af ejendommen uden aftale med sælger, ved at undlade at informere sælger om, at købers bankrådgiver havde taget forbehold for, at køber kunne opnå 80 % belåning, og ved at meddele sælger, at sælger ikke havde krav på at modtage dokumentation for, at mægler havde afholdt udlæg til tredjemand. (j.nr. 2020-0020)

                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Køber købte en ejendom. Af de dokumenter, der blev udleveret i forbindelse med handlen, fremgik, at ejendommen ikke var kortlagt som forurenet eller muligt forurenet. Der forelå dog et kommunalt notat, hvori det var oplyst, at der i 1987 var blevet fjernet en utæt nedgravet olietank på grunden, at der i forbindelse med fjernelsen var spildt olie i jorden, og at der var fjernet 1 m³ forurenet jord. Henset til, at olielækagen i 1987 fremstod som løst ved fjernelse af jord, og at hverken kommune eller region havde gjort foranstaltninger som følge af olielækagen, fandt nævnet, at mægleren som køberrådgiver ikke havde anledning til at gøre køber særskilt opmærksom på oplysningerne om olieforureningen. Mægleren havde dermed ikke handlet ansvarspådragende over for køber, og mægleren kunne ikke pålægges at betale erstatning til køber. Mægleren havde overtrådt lov om juridisk rådgivning ved ikke med køber at indgå en skriftlig rådgivningsaftale. (j.nr. 2020-0043)       

                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Mægleren havde en ejendom til salg. Mægleren indhentede ejendomsdatarapport, hvoraf fremgik, at ejendommen var beliggende i et område omfattet af en spildevandsplan. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt nærmere, hvad dette betød for den konkrete ejendom og oplyst køberne herom. Det viste sig, at ejendommen senest i 2020 skulle etablere spildevandsseparering, og at udgiften hertil udgjorde ca. 47.860 kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sit mangelfulde mæglerarbejde havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet fandt videre, at køberne var berettigede til at forvente, at de købte en ejendom, hvor der ikke inden for få år skulle afholdes udgifter til etablering af spildevandsseparering. Mægleren skulle derfor stille køberne som forudsat ved handlens indgåelse og erstatte køberne udgiften til etablering af spildevandsseparering. (j.nr. 2020-0046)                  

               

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 02-11-2020

Nævnet fandt, at mægleren var forpligtet til at oplyse om, at der var tilslutningspligt til fjernvarme for ejendommen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Køber var, inden handlen blev endelig, blevet bekendt med tilslutningspligten og havde frafaldet krav over for sælger om et nedslag i prisen på grund af tilslutningen. Nævnet fandt herefter, at køber havde accepteret forholdet, som det var, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt, at manglende rydning af ejendommen var en tvist mellem køber og sælger, som nævnet ikke kunne tage stilling til.  Nævnet fandt endvidere, at det ikke var dokumenteret, at det kunne bebrejdes mægleren, at købers disposition over ejendommen var blevet forsinket. (j.nr. 2020-0047)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Mægler 1 fremskaffede kontakt til køber, men sælgers ejendom blev ikke solgt til køber af mægler 1. Sælger indstillede samarbejdet med mægler 1 og indgik 1 måned senere en formidlingsaftale med mægler 2, der ca. 1 uge efter solgte ejendommen til køber. Mægler 1 krævede betaling for salget under henvisning til, at købsaftalen var indgået på baggrund af mægler 1´s arbejde. Efter en samlet bedømmelse af det tidsmæssige forløb og det arbejde, mægler 1 havde udført, fandt nævnet, at købsaftalen måtte anses for indgået på baggrund af mægler 1´s indsats. Nævnet fandt endvidere efter oplysningerne om det arbejde, mægler 2 havde udført, og det vederlag, som klager havde betalt til mægler 2, at der ikke ved indgåelsen af købsaftalen havde medvirket en anden ejendomsmægler. Nævnet kunne herefter godkende mægler 1´s krav på betaling for salget. Nævnet fandt, at mægler 1 havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at have indgået aftalen om forlængelse af mægler 1´s formidlingsaftale skriftligt. (j.nr. 2020-0062)

                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Køber fik udleveret en salgsopstilling, hvoraf det fremgik, at ”Kælderen er netop blevet moderniseret med nyt dræn og fugtspærre, nypudset og malet mv.” Køber var usikker på, om der faktisk var et dræn på ejendommen. Køber fik udleveret et tilbud på dræn indhentet af sælger, men ikke dokumentation for, at arbejdet var udført. Der var i sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad der herefter blev foretaget af undersøgelser af drænet, og om, hvad der mundtligt var blevet drøftet om drænet. Køber tog ikke i købsaftalen forbehold for ejendommens dræn, og handlen blev godkendt af købers advokat uden forbehold for, at der var dræn. Det viste sig, at der ikke var dræn, og køber krævede erstatning af mægleren. På grund af de modstridende forklaringer fra sagens parter måtte nævnet afvise at tage stilling til klagen. (j.nr. 2020-0074)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Køber var før handlen bekendt med, at det fritidshus, køber erhvervede, havde været oversvømmet flere gange på grund af stormflod. Sælger havde efter stormfloden støbt i soklen, således at der ikke længere var en krybekælder, og isat isolering i nyt gulv med gulvvarme. Køkkenet var i den forbindelse også blevet hævet. Nævnet fandt det ikke af køber godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst køber om, at hele huset var blevet hævet med 30 cm for at undgå fremtidige oversvømmelser. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede at betale erstatning til klagerne. (j.nr. 2019-0235)      

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-11-2020

Sælgerne ejede en ejendom noteret som landbrug. Mægleren solgte ejendommen og stod tillige for berigtigelsen af handlen. Købernes erhvervelsesgodkendelse hos Landbrugsstyrelsen var flere måneder om at fremkomme, hvorfor tinglysning af skøde og frigivelse af købesummen trak ud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der kunne bebrejdes mægleren noget i den forbindelse, ligesom det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den ene sælgers realkreditlån ikke blev aflyst fra tingbogen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion eller at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2020-0013)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter 14 dage. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling af ½ vederlag for samtlige ydelser i henhold til formidlingsaftalen. Mægleren krævede betaling af 15.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt, og nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav. (j.nr. 2020-0061)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælger havde fået et kælderareal i sin ejendom godkendt til beboelse. BBR-boligarealet var derfor blevet forhøjet, men ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren den aktuelle ejendomsværdiskat, som mægleren havde pligt til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at anslå en fremtidig ejendomsværdiskat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul i købsaftalen om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2020-0065)              

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælgerne opsagde formidlingsaftalen efter knap 3 uger. Sælgerne begrundede opsigelsen med den usikre økonomiske situation som følge af Corona-epidemien, og mægleren undlod på grund af den ekstraordinære situation at opkræve vederlag for opsigelse. Sælgerne klagede over mæglerens arbejde og krævede erstatning. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte sælgernes udgift til energimærke. På grund af modstridende oplysninger om udbudsprisen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde udbudt sælgernes ejendom til en lavere pris end aftalt, og afvise at tage stilling til spørgsmålet om erstatning og kompensation til sælgerne herfor. (J. nr. 2020-0069)

                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælger og mægler havde indgået en formidlingsaftale, men ca. 1 uge senere blev det aftalt at sætte salget i bero.  Sælger satte imidlertid sin ejerlejlighed til salg hos en anden mægler. Nævnet fandt, at mægleren var berettiget til at anse formidlingsaftalen som opsagt af sælger.  Den indgåede formidlingsaftale var en aftale om ”resultatafhængigt vederlag”, og mægleren havde derfor krav på et rimeligt vederlag ved sælgers opsigelse. Mægleren havde krævet betaling af 125.164 kr. Mægleren havde kun nået at værdiansætte ejendommen og bl.a. ikke nået at udarbejde en salgsopstilling. Nævnet fandt, at mægleren havde udvist en ikke ubetydelig pligtforsømmelse ved ikke at udarbejde et salgsbudget til sælger i forbindelse med formidlingsaftalens indgåelse. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag herefter passende kunne fastsættes til 12.500 kr. (j.nr. 2020-0073)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter ca. 3 måneder. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling for udførte ydelser. Mægleren krævede betaling af 20.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt. (j.nr. 2020-0088)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Køberne købte et fritidshus, hvorpå der dels var en uafsluttet byggesag vedrørende et anneks, dels en tilbygning, som ikke var godkendt af kommunen. I købsaftalen var der taget forbehold for sælgernes lovliggørelse af forholdene og aftalt en frist herfor. Hvis der ikke var sket lovliggørelse inden fristen, bortfaldt handlen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sagsbehandlingen i kommunen og Fredningsnævnet trak ud. Sælgerne kunne ikke overholde fristen, men køberne fastholdt handlen og gav sælgerne længere frist. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2020-0089)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Sælger indgik formidlingsfatale med mægleren. På grund af modstridende forklaringer herom måtte nævnet afvise at tage stilling til, om sælger havde fået en gennemgang af salgsbudget og formidlingsaftale. Der var endvidere modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde anbefalet sælger at anvende en bestemt byggesagkyndig, hvorfor nævnet tillige måtte afvise at tage stilling til dette klagepunkt. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet korrekt ved at afvente tilstandsrapport, forinden bud fra en endelig køber kunne accepteres. Nævnet fandt, at det dermed ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger accepterede et bud på ejendommen, før en anden købers højere bud forelå. Mægleren havde indsat en klausul i købsaftalen om, at mægleren skulle berigtige handlen på sælgers vegne uden forinden at have aftalt dette med sælger. Mægleren havde dermed tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren på anden måde havde udvist en ikke ubetydelig pligtforsømmelse i forløbet. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0226)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Nævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at sælger af et fritidshus efter forhandling med køber havde accepteret at forestå udbedringer af skade omtalt i tilstandsrapporten og efterfølgende få udarbejdet allonge til tilstandsrapporten. Nævnet fandt ligeledes, at sælger måtte antages at have accepteret et yderligere prisafslag på 5.000 kr. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved uden sælgers accept at fjerne fritidshuset fra annoncering på Boligsiden, før der var indgået en købsaftale. Nævnet fandt, at mægleren som følge heraf måtte tåle en salærreduktion. (J. nr. 2020-0018)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-10-2020

Som sagen forelå oplyst for nævnet, var der ikke på handelstidspunktet konstateret vandskade i ejerlejligheden. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren før nøgleudleveringstidspunktet var klar over, at der var en vandskade i ejerlejligheden. Det kunne derfor ikke bebrejdes mægleren, at køberne ikke modtog oplysning herom før dette tidspunkt. Mægleren havde dermed ikke handlet ansvarspådragende over for klagerne, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2020-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået