Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovbestemmelsen om, at en   resultatafhængig formidlingsaftale kun må løbe 6 måneder og forlænges med 3 måneder ad gangen, ved i formidlingsaftalen at angive, at denne løb uden tidsbegrænsning. Sælger opsagde imidlertid formidlingsaftalen efter ca. 4½ måned. I formidlingsaftalen var der aftalt et samlet vederlag ved salg på 427.500 kr. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren krav på 93.750 kr., hvis klager opsagde aftalen, og mægleren krævede betaling af dette beløb. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde udvist en ikke ubetydelig pligtforsømmelse i salgsperioden, og fandt heller ikke i øvrigt grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (j.nr. 2019-0051)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde i januar 2016 formidlingsaftalen med mægleren og betalte vederlag i henhold til formidlingsaftalens bestemmelse herom. I februar 2016 solgte sælger ejendommen uden anden mæglers medvirken, men med bistand fra en advokat. Mægleren krævede herefter fuldt vederlag for salget under henvisning til, at det var mægleren, der havde fremskaffet køber, idet køber i formidlingsperioden havde indhentet en salgsopstilling via mæglerens hjemmeside. Sælger afviste mæglerens krav. I januar 2019 anlagde mægleren retssag mod sælger med krav om sælgers betaling af fuldt vederlag. Sagen blev henvist til behandling i nævnet. Nævnet fandt, at da mægleren ikke i formidlingsaftalen havde betinget sig vederlag, hvis der efter formidlingsaftalens ophør blev solgt til en anvist køber, kunne mægleren ikke kræve betaling af vederlag herfor. (J. nr. 2019-0083)                            

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at foretage nærmere undersøgelser af, om et udhus, der ikke var registreret i BBR, var lovligt opført. Det viste sig, at udhuset lå delvist på naboens grund. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde krav på nedslag i salgsprisen på den baggrund. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at et værelse i tagetagen ikke var registreret i BBR. (j.nr. 2019-0090)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren burde have indhentet en skriftlig accept af nedsættelse af udbudsprisen fra begge sælgere. Mægleren burde endvidere have udleveret nyt salgsbudget beregnet ud fra den nye udbudspris til sælgerne. Sælgerne ønskede salget sat i bero, idet den ene sælger ønskede at overtage hele ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren var berettiget til at anse dette som en opsigelse af formidlingsaftalen og berettiget til betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser herom. Nævnet kunne godkende mæglerens krav på betaling undtagen udgift til eftersagsbehandling, som ikke var afholdt. Nævnet fandt dog, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det manglende nye salgsbudget. (j.nr. 2019-0123)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at skrive til de interesserede købere, at der ville komme altaner i ejendommen, og at det var en ren ekspeditionssag at få det godkendt i kommunen, når dette ikke var rigtigt. Køberne blev imidlertid, inden handlen var endelig, klar over, at altanprojektet ikke var vedtaget, og køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til køberne.(J. nr. 2019-0112)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne af en ejendom havde medtaget nogle skabe fra ejendommen. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om der var tale om indbyggede skabe, som sælgerne ikke var berettiget til at medtage. Uanset dette fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at bebrejde mægleren, at sælgerne havde medtaget skabene. Sælgerne havde ikke accepteret, at køberne i refusionsopgørelsen kunne medregne et beløb, der dækkede skabenes værdi. Mægleren var derfor ikke berettiget til at medtage beløb hertil i refusionsopgørelsen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgerne havde forsinket overdragelsen af ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0115)

Læs hele kendelsen her

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt indklagede havde fremvist ejendommen til en interesseret køber, eller om indklagede havde talt usandt herom. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen, idet en afgørelse af sagen ville kræve en bevisførelse, herunder mundtlige forklaringer fra de involverede personer,  som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0126)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde givet forkerte oplysninger i salgsopstillingen om et entre-areal og om loftshøjden i en ejerlejlighed. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne, men nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til, at entreen ikke var en del af ejerlejligheden, og til at loftshøjden var 3,3 meter i stedet for som oplyst 3,75 meter. Afgørelsen af dette spørgsmål og dermed afgørelsen af, om mægleren skulle betale erstatning til køberne, krævede afholdelse af syn og skøn, der lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0095)

Læs hele kendelsen her

Mægleren ophævede formidlingsaftalen med sælger under henvisning til, at sælger havde misligholdt formidlingsaftalen ved at udleje sin ejendom på uopsigelige vilkår i 2 år. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2019-0106)          

Læs hele kendelsen her

Ifølge BBR-Meddelelsen var der 73 m² boligareal i tagetagen. Efter handlens gennemførelse fandt køber ud af, at der alene var 49 m². Sælger og køber indgik herefter forlig om sælgers betaling af 100.000 kr. til køber som følge af arealmanglen. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter til i salgsopstillingen at oplyse om boligarealet ifølge BBR, og fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at BBR-Meddelelsens oplysning om, at der i tagetagen var 73 m² beboelse, ikke kunne være korrekt. Dermed var der heller ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af arealerne på ejendommen. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2019-0077)

Læs hele kendelsen her

På handelstidspunktet var BBR-Meddelelsen ikke tilrettet med de faktiske forhold på ejendommen. Mægleren oplyste i salgsopstillingen, at ejendommen ifølge sælgers oplysninger havde et boligareal på 131 m². Dette boligareal svarede til det boligareal, der kom til at stå i den nye BBR-Meddelelse, efter at sælger havde færdigmeldt en ombygning til kommunen. Da boligarealet således ikke var forkert oplyst i salgsopstillingen, fandt nævnet ikke grundlag for at bebrejde mægleren noget i den forbindelse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved sin besigtigelse af det ombyggede værelse, der oprindeligt var garage, burde have indset, at det ikke var tilstrækkelig isoleret. Af lokalplanen fremgik, at der på grundene ved siden af og bag den solgte ejendom var planer om at etablere et bytorv, bebyggelse og parkeringspladser. Nævnet fandt, at mægleren burde have givet klagerne disse oplysninger i forbindelse med handlen, da disse måtte anses for at være væsentlige for en køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om lokalplanen for nabogrundene, kunne nævnet ikke tage stilling til. (j.nr. 2019-0084)

Læs hele kendelsen her

Mægleren fremskaffede et købstilbud på udbudsprisen. Sælger afviste tilbuddet under henvisning til, at sælger ikke ønskede, at skabe i værelser skulle medfølge. Efterfølgende accepterede køber, at skabe ikke skulle medfølge i handlen. Sælger ønskede herefter, at prisen på ejendommen skulle hæves. I formidlingsaftalen var det aftalt, at hvis sælger undlod at underskrive et købstilbud på udbudsprisen, betragtedes formidlingsaftalen som misligholdt af sælger, og hele vederlaget, markedsføring og udlæg skulle betales til mægleren. Nævnet fandt, at mægleren havde fremskaffet et købstilbud, som opfyldte vilkårene i formidlingsaftalen, og nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0103)

Læs hele kendelsen her

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Det fremgik af formidlingsaftalen, at mægleren ved aftalens udløb havde krav på betaling af markedsføring og udlæg. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger og mægler i modstrid hermed havde aftalt, at sælger i forbindelse med formidlingsaftalens udløb ikke skulle betale noget, eller at mægleren havde haft pligt til at tilbyde sælger at indgå en ”solgt eller gratis”-aftale. Nævnet fandt herefter, at mægleren havde krav på betaling som aftalt i formidlingsaftalen. (j.nr. 2019-0105)                         

Læs hele kendelsen her

Sælger havde selv fundet en køber til sin ejendom. Sælger henvendte sig herefter til en mægler med henblik på dennes berigtigelse af handlen. Nævnet fandt, at mægleren tydeligt havde gjort sælger opmærksom på forskellen mellem forskellige ydelser, som sælger kunne vælge mellem, og at mægleren havde gjort sælger opmærksom på, at der skulle betales for mæglerens udfærdigelse af købsaftalen, uanset om handlen blev til noget. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det var mægleren, som var årsag til, at handlen ikke blev til noget. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2019-0107)               

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter knap 3 måneder. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling for udførte ydelser. Mægleren krævede betaling af 48.103,63 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt. Nævnet kunne dog ikke godkende mæglerens krav på betaling af udlæg, som mægleren ikke havde dokumenteret afholdt.(Tillæg til kendelse) (j.nr. 2019-0040)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde sit fritidshus til salg hos mægler 1. Formidlingsaftalen udløb, uden at huset var blevet solgt. Sælger indgik aftale med mægler 1 om forlængelse af aftalen, men indgik alligevel kort efter en formidlingsaftale med mægler 2. Det lykkedes mægler 1 at sælge fritidshuset, hvorefter begge mæglere krævede betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægler 2 ikke havde krav på betaling af vederlag, idet mægler 2 i forløbet havde overtalt og presset sælger til at indgå formidlingsaftale med mægler 2 og til senere at sætte aftalen ”i bero” på en sådan måde, at mægler 2 groft havde tilsidesat sælgers interesser, god ejendomsmæglerskik og de forbrugeretiske regler.  (J.nr. 2019-0108)

Læs hele kendelsen her

Sælger og mægler underskrev formidlingsaftale, der var gældende i 12 måneder. Der var i aftalen aftalt resultatafhængigt vederlag og betaling af vederlag ved opsigelse, hvorfor den aftalte varighed på 12 måneder var ulovlig. Nævnet fandt herefter, at aftalen kun kunne gælde i 6 måneder. Ved udløb af aftalen uden salg havde mægleren krav på betaling af 9.500 kr. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udvist pligtforsømmelse i forbindelse med salgsbestræbelserne, og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav på betaling af 9.500 kr. (j.nr. 2019-0062)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det hører til en mæglers pligter at rekvirere et matrikelkort og at sammenholde kortet med de faktiske fysiske forhold på den ejendom, som mægleren skal sælge. Mægleren havde ikke indhentet matrikelkort i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af et indhentet matrikelkort kunne have opdaget uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de fysiske forhold på matriklen, herunder at en del af ejendommens indkørsel og forhave lå uden for matriklen. Mægleren burde herefter have foretaget nærmere undersøgelser og have oplyst køber herom i købsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin undersøgelses- og oplysningspligt og dermed handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev pålagt at erstatte købers udgifter til at få overført arealet, hvor indkørsel og forhave lå, til købers matrikel. (j.nr. 2018-0103)

Læs hele kendelsen her

Af købsaftalen fremgik, at sælgerne var forpligtede til at videregive indkaldelse til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i ejerforeningen til køber og give fuldmagt til køber til at benytte ejerlejlighedens stemmeret.  Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til forholdet mellem sælgerne og køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgerne ikke havde overholdt deres forpligtelser ifølge købsaftalens bestemmelser. Nævnet fandt endvidere, at mægleren ikke havde pligt til at holde køber orienteret om indkaldelser til generalforsamlingerne. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2019-0089)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og undladt at varetage sælgernes interesser ved uden aftale med sælgerne at indstille annonceringen, før der var underskrevet købsaftale. Nævnet fandt ligeledes, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at oplyse til sælgerne, at det var de interesserede købere, der havde aflyst fremvisninger af ejendommen, når det var mægleren, der havde gjort dette. Nævnet fandt, at mægleren som følge af det mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0092)

Læs hele kendelsen her