Sælger havde sit fritidshus til salg hos mægler 1. Formidlingsaftalen udløb, uden at huset var blevet solgt. Sælger indgik aftale med mægler 1 om forlængelse af aftalen, men indgik alligevel kort efter en formidlingsaftale med mægler 2. Det lykkedes mægler 1 at sælge fritidshuset, hvorefter begge mæglere krævede betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægler 2 ikke havde krav på betaling af vederlag, idet mægler 2 i forløbet havde overtalt og presset sælger til at indgå formidlingsaftale med mægler 2 og til senere at sætte aftalen ”i bero” på en sådan måde, at mægler 2 groft havde tilsidesat sælgers interesser, god ejendomsmæglerskik og de forbrugeretiske regler.  (J.nr. 2019-0108)

Læs hele kendelsen her

Sælger og mægler underskrev formidlingsaftale, der var gældende i 12 måneder. Der var i aftalen aftalt resultatafhængigt vederlag og betaling af vederlag ved opsigelse, hvorfor den aftalte varighed på 12 måneder var ulovlig. Nævnet fandt herefter, at aftalen kun kunne gælde i 6 måneder. Ved udløb af aftalen uden salg havde mægleren krav på betaling af 9.500 kr. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udvist pligtforsømmelse i forbindelse med salgsbestræbelserne, og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav på betaling af 9.500 kr. (j.nr. 2019-0062)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at det hører til en mæglers pligter at rekvirere et matrikelkort og at sammenholde kortet med de faktiske fysiske forhold på den ejendom, som mægleren skal sælge. Mægleren havde ikke indhentet matrikelkort i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af et indhentet matrikelkort kunne have opdaget uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de fysiske forhold på matriklen, herunder at en del af ejendommens indkørsel og forhave lå uden for matriklen. Mægleren burde herefter have foretaget nærmere undersøgelser og have oplyst køber herom i købsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin undersøgelses- og oplysningspligt og dermed handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev pålagt at erstatte købers udgifter til at få overført arealet, hvor indkørsel og forhave lå, til købers matrikel. (j.nr. 2018-0103)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og undladt at varetage sælgernes interesser ved uden aftale med sælgerne at indstille annonceringen, før der var underskrevet købsaftale. Nævnet fandt ligeledes, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at oplyse til sælgerne, at det var de interesserede købere, der havde aflyst fremvisninger af ejendommen, når det var mægleren, der havde gjort dette. Nævnet fandt, at mægleren som følge af det mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0092)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en byggegrund, der lå i et område, hvor varmeforsyningen var naturgas. Mægleren oplyste i salgsopstillingen af 23. november 2017, at der var fjernvarme, og at tilslutningsudgiften udgjorde 25.188 kr. Af salgsopstilling af 26. januar 2018, som blev udleveret til køber i forbindelse med handlens indgåelse, fremgik blot, at køber skulle afholde alle tilslutningsomkostninger til varme. Køber måtte ændre deres byggeprojekt, efter at køber senere fandt ud af, at mæglerens oplysninger om fjernvarme ikke var korrekte, og køber krævede derfor erstatning af mægleren. Af købsaftalen fremgik, at der kunne være foretaget korrektioner i den til købsaftalen hørende salgsopstilling i forhold til tidligere udleverede salgsopstilling. Købers rådgiver forespurgte i forbindelse med sin godkendelse af handlen mægleren om, hvilke ændringer i salgsopstillingen, der var tale om, idet rådgiveren ikke havde set den første salgsopstilling. Mægleren oplyste, at der var ændret i købesummen og i grundarealet. Købers rådgiver fik således ikke oplyst, at det i den tidligere salgsopstilling var angivet, at der var fjernvarme med en tilslutningsudgift på 25.188 kr., selvom denne oplysning var fjernet i den nye salgsopstilling. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab, idet der var usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger i sagen. (j.nr. 2019-0094)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i den salgsopstilling, der hørte til købsaftalen, medregnet en for lav udgift til grundejerforeningen i ejerudgiften.  Køber havde dermed i forbindelse med sin underskrivelse af købsaftalen modtaget forkerte oplysninger om ejerudgiften. Handlen var imidlertid betinget af købers advokats godkendelse af handlen i sin helhed, og køber fik inden sin advokats godkendelse af handlen oplysning om den korrekte ejerudgift og modtog en korrekt salgsopstilling. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber, idet køber kunne være trådt tilbage fra handlen, hvis køber ikke kunne acceptere den højere ejerudgift. (J. nr. 2019-0109)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var tinglyst en servitut om byggelinjer. Mægleren havde indhentet servitutten og udleveret denne til køberne, men havde ved udleveringen fejlagtigt oplyst, at servitutten ikke var gældende for ejendommen. Mægleren havde dermed begået en alvorlig fejl. Da køberne havde fået udleveret servitutten, hvoraf fremgik, at servitutten gjaldt for ejendommen, og da det ikke hørte til mæglerens pligter at undersøge, om købernes byggeprojekt overholdt servitutten, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til ændring af deres byggeprojekt. (j.nr. 2019-0074)

Læs hele kenderlsen her

Mægler 1 havde i formidlingsperioden fremskaffet et købstilbud, som imidlertid ikke blev tiltrådt af sælger. Formidlingsaftalen mellem sælger og mægler 1 udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. 10 dage efter formidlingsaftalens udløb solgte sælger ejendommen til de samme købere, som havde afgivet købstilbud via mægler 1. Købesummen og overtagelsesdagen var den samme som i købstilbuddet. Købsaftalen var udarbejdet af en anden ejendomsmægler (mægler 2). Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler 2 havde udført sædvanligt salgsarbejde, herunder annoncering. Sælger havde da også kun betalt et vederlag på 15.000 kr. til mægler 2. Nævnet fandt herefter, at købsaftalen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats og uden en anden ejendomsmæglers medvirken, og nævnet godkendte derfor mægler 1´s krav på vederlag. (j.nr. 2019-0038)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling for udførte ydelser. Mægleren krævede betaling af 20.874,38 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt, og kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0079)

Læs hele kendelsen her

Af købsaftalen fremgik, at sælgerne var forpligtede til at videregive indkaldelse til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i ejerforeningen til køber og give fuldmagt til køber til at benytte ejerlejlighedens stemmeret.  Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til forholdet mellem sælgerne og køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgerne ikke havde overholdt deres forpligtelser ifølge købsaftalens bestemmelser. Nævnet fandt endvidere, at mægleren ikke havde pligt til at holde køber orienteret om indkaldelser til generalforsamlingerne. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2019-0089)

Læs hele kendelsen her

I sælgernes ejendom var tinglyst 2 realkreditlån, der begge skulle indfries i forbindelse med salget. Mægleren havde ikke hos kreditorerne indhentet oplysninger om indfrielsen, men angav i stedet i både salgsbudgetter og salgsprovenuberegningen anslåede indfrielsesbeløb på de to hæftelser. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven til at indhente oplysninger om aktuel restgæld på lån, der skulle indfries. Mægleren havde endvidere begået fejl ved i salgsbudgetterne og i salgsprovenuberegningen at anføre, at der på ejendommen var tinglyst et ejerpantebrev, når dette ikke var tilfældet. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til klagerne, idet nævnet fandt, at klagerne ikke var i god tro om, at den restgæld, som mægleren havde medregnet i provenuet, var korrekt. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det særdeles mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2019-0033)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter knap 3 måneder. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling for udførte ydelser. Mægleren krævede betaling af 48.103,63 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt og kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0040)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter ca. 1 måned. Den indgåede formidlingsaftale var en resultatafhængig aftale, og mægleren havde derfor krav på et rimeligt vederlag ved sælgers opsigelse. Mægleren havde krævet betaling af 51.250 kr. Mægleren havde i den måned, aftalen løb, værdiansat ejendommen og udarbejdet salgsopstilling og salgsbudget. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag passende kunne fastsættes til 30.000  kr. (j.nr. 2019-0056)

Læs hele kendelsen her

I købsaftalen var det aftalt, at køber påtog sig at rydde og rengøre ejendommen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger, som var et dødsbo, havde fjernet al indbo/løsøre fra ejendommen, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klager.

Nævnet kunne heller ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i forbindelse med fejl og mangler ved ejendommen. (J. nr. 2019-0041)

Læs hele kendelsen her

Mægleren solgte en ejerlejlighed, som mæglerens medarbejder var medejer af. Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendom m.v. ved at undlade at oplyse i salgsopstillingen, at mæglerens medarbejder ejede ejerlejligheden. Køberne blev dog bekendt hermed inden handlens indgåelse. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler i ejerlejligheden, som køberne ikke var blevet oplyst om. Nævnet fandt videre, at fejl og mangler var et forhold mellem sælgerne og køberne, som nævnet ikke havde kompetence til at afgøre. (j.nr. 2019-0068)

Læs hele kendelsen her

Ifølge loven har mægleren pligt til i salgsopstillingen at oplyse om det årlige beregnede varmeforbrug, som fremgår af energimærkningen. Dette havde mægleren gjort, hvorfor mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. At mægleren sammen med en lang række andre dokumenter havde udleveret sælgers årsopgørelse vedrørende distribution af naturgas til varme til køber og ikke udleveret årsopgørelse vedrørende levering af naturgas, ændrede ikke herved. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0049)

Læs hele kendelsen her

Mægleren vurderede salgsprisen på sælgers ejendom til 5,295 mio. kr., men accepterede at udbudsprisen blev fastsat til 5,495 mio. kr. I salgsperioden blev udbudsprisen nedsat flere gange senest til 4,695 mio. kr. Ejendommen blev solgt for 4,75 mio. kr. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen forkert, idet afgørelsen heraf krævede udmeldelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på en vederlagsreduktion som følge af, at køberne havde henvendt sig direkte til sælger og ikke til mægleren, som havde ejendommen til salg, eller som følge af, at mægleren fik købernes ejendom til salg. (j.nr. 2019-0081)

Læs hele kendelsen

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køberne om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i den regionale råstofplan var udlagt til råstofudvinding (grusgravning). Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køberne havde et lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde, eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at ejendommens tag stod til udskiftning, hvorfor det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke havde modtaget oplysning herom i forbindelse med handlen. (j.nr. 2019-0017)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne havde i 2017 købt et rækkehus og i den forbindelse overtaget et lån til fjernvarmeanlæg. Ca. 1 år senere solgte sælgerne rækkehuset igen gennem den samme mægler. Nævnet fandt, at mægleren var bekendt med lånet og derfor havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke at drøfte med sælgerne, hvad der skulle ske med lånet i forbindelse med salget. Nævnet fandt, at sælgerne ikke var i god tro om, at køber skulle overtage lånet, da det hverken fremgik af købsaftalen eller salgsopstillingen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at godtgøre eller erstatte sælgerne udgiften til indfrielse af lånet. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (J. nr. 2019-0019)

Læs hele kendelsen her

Sælger solgte sin ejendom med et afslag på 125.000 kr. som følge af forhold nævnt i tilstandsrapporten. Sælger havde forinden handlens indgåelse anmeldt forholdene til sin ejerskifteforsikring. I købsaftalen var der indføjet en klausul om, at eventuel udbetaling fra forsikringen skulle tilfalde sælger.  Det viste sig, at forsikringen ikke ville dække udbedring af forholdene, og forsikringen oplyste endvidere, at de ikke ville have udbetalt et beløb kontant til sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde ydet mangelfuld rådgivning af sælger og derfor skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0024)

Læs hele kendelsen her