Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst om den aktuelle ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og grundskyld, som mægleren ifølge formidlings-bekendtgørelsen var forpligtet til. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde i købsaftalen oplyst, at ejendommen var under omvurdering, da der var blevet solgt et grundareal fra, og at dette kunne få indflydelse på ejendomsværdiskatten og grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren tillige burde have oplyst om, at et erhvervsareal i ejendommen kort før handlen var blevet ændret til boligareal i BBR-registret, og at dette også kunne få indflydelse på de fremtidige skatter. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den manglende oplysning om erhvervsarealet og om risikoen for højere skatter som følge heraf, da dette ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0055)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat sin pligt efter loven til at give køber de oplysninger, som er af betydning for handlen og dens gennemførelse, ved først efter underskrivelsen af købsaftalen at udlevere handlens dokumenter til køber. At køber var bistået af advokat, og at handlen i sin helhed var betinget af advokatens godkendelse, fritog ikke mægleren fra at give oplysningerne før handlens indgåelse. Mægleren oplyste ved fremvisning af ejerlejligheden mundtligt til køber, at der var mulighed for få en altan for 125.000 kr., idet der var vedtaget et altanprojekt i ejerforeningen. Mægleren udleverede efter handlens indgåelse et ejerlejlighedsskema, hvoraf fremgik, at ejerlejligheden var tilmeldt et altanprojekt, og at sælger havde betalt udgiften hertil, hvilket imidlertid viste sig ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at mægleren burde have opdaget fejlen ved sin gennemgang af dokumentet, og have oplyst køber herom. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til købers krav på erstatning, da afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, hvilket lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0149)

Læs hele kendelsen her

Køberne indgik en betinget købsaftale om køb af en ejerlejlighed. Køberne fik forkøbsret og en frist på 3 dage til at acceptere en handel betingelsesløst, hvis der viste sig en anden interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne var oprettet med en profil i mæglerens brugersystem, og mægleren sendte en besked via systemet til køberne om, at der var fremkommet et købstilbud fra en anden køber, og at køberne havde 3 dage til at udnytte deres forkøbsret. Køberne svarede ikke herpå inden for fristen, og sælger solgte ejerlejligheden til den anden køber. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke så beskeden og ikke blev ejere af ejerlejligheden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0163)

Læs hele kendelsen her

Det fremgik af salgsmateriale og salgsopstilling, at der var ”smukke egegulve” i stueetagen. Det viste sig imidlertid, at gulvene i stueetagen var fyrretræsplanker. Nævnet fandt, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen om gulvene i stueetagen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Der var imidlertid fremkommet modstridende oplysninger om, hvorvidt køber i forbindelse med en fremvisning af ejendommen før handlens indgåelse havde modtaget oplysning om, at gulvene i stedet var fyrretræsplanker. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0202)

Læs hele kendelsen her

Køberne var interesserede i at købe en ejendom, som mægleren havde til salg. Der var flere interesserede købere til ejendommen. Sælger solgte ejendommen til en anden køber. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde lovet køberne, at der var indgået en bindende handel, og at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke erhvervede sælgers ejendom. (j.nr. 2019-0208)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren på en fremvisning havde oplyst til køber, at køber ikke skulle betale en andel af en eventuel fremtidig udgift til nye vinduer i ejendommen, fordi sælger selv havde betalt for nye vinduer i ejerlejligheden. Købers advokat betingede handlen af, at der blev fremlagt dokumentation for, at det alene var sælger og ikke de andre ejere i ejerforeningen, der havde betalt for vinduerne i ejerlejligheden. Mægleren oplyste, at vinduerne var blevet udskiftet af den tidligere ejer i 2011 - 12. Købers advokat godkendte handlen alligevel. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0177)

Læs hele kendelsen her

En interesseret køber så på en ejendom, som mægleren havde til salg. Ejendommen var udbudt til 1,595 mio. kr.  Den interesserede køber tilbød at købe for 1 mio. kr. Senere forhøjede den interesserede køber tilbuddet til først 1,1 mio. kr. og siden til 1,2 mio. kr. og 1,25 mio. kr. Sælger afviste alle bud. Den interesserede køber tilbød herefter 1,3 mio. kr. med en frist på ca. 1 døgn for sælger til at acceptere. Sælger meddelte at være indstillet på at sælge til denne pris. Der skulle dog udarbejdes tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud, før der kunne indgås en købsaftale. En anden køber bød 1,4 mio. kr., og sælger solgte til denne køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den interesserede køber ikke blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2019- 0143)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at kun sokkel og facadesten var genanvendt i forbindelse med en renovering af ejendommen. Det viste sig imidlertid ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at mægleren ved en umiddelbar besigtigelse af ejendommen kunne have konstateret dette, hvorfor nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at fremhæve i salgsopstillingen, at det kun var sokkel og facadesten, som var genanvendt, og at mægleren som følge heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne imidlertid på det foreliggende grundlag ikke tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2019-0194)

Læs hele kendelsen her

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Som sagen forelå oplyst for nævnet, havde mægleren opfyldt sin pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren over for sælger havde tilbageholdt oplysninger om køber 1´s seneste købstilbud eller givet urigtige oplysninger herom.  Nævnet fandt det dermed heller ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger valgte at sælge ejendommen til køber 2 for 2,345 mio. kr., hvilket var 30.000 kr. mindre, end køber 1 havde budt. Allerede af den grund fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde rådgivet sælger forkert i forbindelse med købsaftalens indgåelse, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger eller at tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0160)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger i strid med købsaftalen og salgsopstilling havde medtaget en opvaskemaskine og et fryseskab. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Det fremgik af købsaftalen, at sælger ikke havde accepteret, at der i refusionsopgørelsen kunne medregnes beløb vedrørende de manglende hvidevarer, og mægleren kunne derfor ikke som berigtigende ejendomsmægler medtage beløb hertil i refusionsopgørelsen. Nævnet fandt, at mægleren heller ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med en kort forsinkelse af refusionsopgørelsen. (j.nr. 2019-0197)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde med køber 1 indgået købsaftale betinget af køber 1´s salg af eksisterende ejendom. Køber 2 underskrev købsaftale betinget af, at køber 1 ikke accepterede handlen betingelsesløst inden en frist på 5 dage. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 2 ikke blev ejer af ejendommen. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale bod, tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning til køber 2. (j.nr. 2019-0199)

Læs hele kendelsen her

Det var i salgsopstillingen oplyst, at hele ejendommen var opvarmet med gulvvarme. Det viste sig imidlertid efter, at køber havde overtaget ejendommen, at der i 3 værelser ikke var gulvvarme, men i stedet opsat radiatorer. Nævnet fandt, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde have indset, at der kunne være tvivl om, hvorvidt der var gulvvarme i de 3 værelser, og at mægleren burde have undersøgt dette nærmere. Nævnet fandt herefter, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen om gulvvarme i hele ejendommen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev derfor pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0155)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne af en andelsbolig oplyste mægleren om, at sælgerne måske selv havde en interesseret køber til andelsboligen. Mægler sendte herefter faktura og opkrævede fuldt salgsvederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at opkræve vederlag for salg, idet andelsboligen ikke var solgt. (J.nr. 2019-0158)

Læs hele kendelsen her

Mægleren var sælgermægler i forbindelse med en handel med et fritidshus og skulle derfor rådgive og varetage sælgers interesser i forbindelse med forhandling af pris og vilkår for en handel. Handlen blev indgået, og i forbindelse hermed blev der aftalt vilkår for undersøgelse og udbedring af en UN-bemærkning fra tilstandsrapporten. Mægleren og køber havde givet modstridende forklaringer om forløbet under forhandlingerne om pris og vilkår og om forløbet under mødet i fritidshuset i forbindelse med udbedring af forholdet. Mægleren og køber havde ligeledes givet modstridende forklaringer om hændelsesforløbet under overdragelsen af fritidshuset. Nævnet fandt herefter, at en stillingtagen til klagepunkterne forudsatte en nærmere bevisførelse, herunder mundtlige forklaringer fra de involverede personer. Da en sådan bevisførelse lå uden for rammerne af en nævnsbehandling, måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med dette forløb. (j.nr. 2019-0167)

Læs hele kendelsen her

En interesseret køber (køber 1) havde afgivet et bud på et fritidshus. Buddet lå under udbudsprisen. Mægleren forelagde efter nogle dage buddet for sælger sammen med et højere bud, der svarede til udbudsprisen, afgivet af en anden interesseret køber. Sælger valgte at acceptere det højeste bud. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at tale usandt til køber 1 om, at køber 1´s bud straks var blevet forelagt sælger, og ved at oplyse køber 1 om, hvad den anden interesserede køber havde budt for ejendommen. (j.nr. 2019-0186)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde konkret anledning til at undersøge tingbogen i tidsrummet mellem købsaftalens udarbejdelse og underskrivelse. Det kunne derfor ikke bebrejdes mægleren, at mægleren ikke før købsaftalens underskrivelse blev bekendt med, at der på ejendommen var blevet tinglyst et udlæg på ca. 700.000 kr. Nævnet fandt, at det i det efterfølgende forløb ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgerne forhalede gennemførelsen af handlen således, at der nåede at blive tinglyst yderligere udlæg i ejendommen, eller at mægleren henviste sælgerne til at søge advokatbistand for at få aflyst udlæggene. Nævnet fandt heller ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at mægleren for at få handlen gennemført rådgav den ene sælger til at bruge noget af sit provenu til indfrielse af udlæggene tinglyst i den anden sælgers andel. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte klagernes udgifter til advokat eller erstatte en del af provenuet. Nævnet fandt heller ikke anledning til at pålægge mægleren at fortabe sit vederlag.  (j.nr. 2019-0061)

Læs hele kendelsen her

Af ejendomsdatarapporten fremgik, at der var en spildevandsplan, der gjaldt for ejendommen, og at denne vedrørte reduktion af organisk stof og total fosfor. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt nærmere, hvad dette betød konkret for den ejendom, som mægleren havde til salg, og have oplyst køberne herom. Det viste sig, at ejendommen senest i 2022 skulle etablere spildevandsrensningsanlæg, og at udgiften hertil udgjorde ca. 150.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sit mangelfulde mæglerarbejde havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet fandt, at køberne var berettigede til at forvente, at de købte en ejendom, hvor der ikke inden for få år skulle afholdes udgifter til etablering af et rensningsanlæg. Nævnet fandt derfor, at mægleren skulle stille køberne som forudsat ved handlens indgåelse og derfor skulle erstatte køberne en skønnet erstatning til etablering af rensningsanlæg. Nævnet fastsatte denne erstatning til 150.000 kr.  (j.nr. 2019-0116)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde en projektejerlejlighed til salg. Mægleren oplyste i salgsopstillingen, at ejerlejligheden skulle anvendes til helårsbeboelse, hvilket svarede til lokalplanens bestemmelser. Nævnet lagde derfor til grund, at køberne fra begyndelsen var oplyst om, at ejerlejligheden skulle anvendes til helårsbeboelse. Dette indebar, at der skulle anmeldes folkeregister på adressen. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at sælger ikke ønskede at garantere, at der ikke var bopælspligt, som krævet af køberne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. At mægleren havde oplyst køberne om, at bopælspligt først indtrådte ved tilmelding af folkeregisteradresse, ændrede ikke herved, idet denne oplysning svarede til kommunens praksis på området. (j.nr. 2019-0127)

Læs hele kendelsen her

Mægleren var rådgiver for køber i forbindelse med købers køb af en ejendom. Kommunen havde truffet beslutning om, at ejendommen skulle kloakeres, hvilket fremgik af ejendomsdatarapporten, som blev udleveret til købers rådgiver sammen med købsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde udøvet mangelfuld køberrådgivning ved ikke at oplyse køber om, at der ville komme en udgift til kloakering. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0153)

Læs hele kendelsen her

Køber købte en ejerlejlighed i en ejendom under opførelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal og BBR-arealet. Den udleverede salgsbrochure indeholdt imidlertid en plantegning, hvorpå der var anført kvadratmeter for hvert rum. Det samlede rum-areal svarede til det tinglyste areal og ikke til de faktiske størrelser på rummene i ejerlejligheden.  Nævnet fandt, at køber dermed var blevet bragt i en vildfarelse om, at ejerlejligheden var større, end den reelt var. Mægleren fremgik med navn og logo i salgsbrochuren, og mægleren stod for udlevering af brochuren til interesserede købere. Nævnet fandt derfor, at mægleren var ansvarlig for den vildfarelse, som køber var kommet i, og at mægleren derfor havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt køber havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til de vildledende oplysninger om arealerne, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0069)

Læs hele kendelsen her