I købsaftalen var det aftalt, at køber påtog sig at rydde og rengøre ejendommen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger, som var et dødsbo, havde fjernet al indbo/løsøre fra ejendommen, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klager.

Nævnet kunne heller ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i forbindelse med fejl og mangler ved ejendommen. (J. nr. 2019-0041)

Læs hele kendelsen her

Ifølge loven har mægleren pligt til i salgsopstillingen at oplyse om det årlige beregnede varmeforbrug, som fremgår af energimærkningen. Dette havde mægleren gjort, hvorfor mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. At mægleren sammen med en lang række andre dokumenter havde udleveret sælgers årsopgørelse vedrørende distribution af naturgas til varme til køber og ikke udleveret årsopgørelse vedrørende levering af naturgas, ændrede ikke herved. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0049)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter ca. 1 måned. Den indgåede formidlingsaftale var en resultatafhængig aftale, og mægleren havde derfor krav på et rimeligt vederlag ved sælgers opsigelse. Mægleren havde krævet betaling af 51.250 kr. Mægleren havde i den måned, aftalen løb, værdiansat ejendommen og udarbejdet salgsopstilling og salgsbudget. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag passende kunne fastsættes til 30.000  kr. (j.nr. 2019-0056)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køberne om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i den regionale råstofplan var udlagt til råstofudvinding (grusgravning). Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køberne havde et lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde, eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at ejendommens tag stod til udskiftning, hvorfor det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke havde modtaget oplysning herom i forbindelse med handlen. (j.nr. 2019-0017)

Læs hele kendelsen her

Mægleren solgte en ejerlejlighed, som mæglerens medarbejder var medejer af. Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendom m.v. ved at undlade at oplyse i salgsopstillingen, at mæglerens medarbejder ejede ejerlejligheden. Køberne blev dog bekendt hermed inden handlens indgåelse. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler i ejerlejligheden, som køberne ikke var blevet oplyst om. Nævnet fandt videre, at fejl og mangler var et forhold mellem sælgerne og køberne, som nævnet ikke havde kompetence til at afgøre. (j.nr. 2019-0068)

Læs hele kendelsen her

I sælgernes ejendom var tinglyst 2 realkreditlån, der begge skulle indfries i forbindelse med salget. Mægleren havde ikke hos kreditorerne indhentet oplysninger om indfrielsen, men angav i stedet i både salgsbudgetter og salgsprovenuberegningen anslåede indfrielsesbeløb på de to hæftelser. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven til at indhente oplysninger om aktuel restgæld på lån, der skulle indfries. Mægleren havde endvidere begået fejl ved i salgsbudgetterne og i salgsprovenuberegningen at anføre, at der på ejendommen var tinglyst et ejerpantebrev, når dette ikke var tilfældet. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til klagerne, idet nævnet fandt, at klagerne ikke var i god tro om, at den restgæld, som mægleren havde medregnet i provenuet, var korrekt. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det særdeles mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2019-0033)

Læs hele kendelsen her

Mægleren vurderede salgsprisen på sælgers ejendom til 5,295 mio. kr., men accepterede at udbudsprisen blev fastsat til 5,495 mio. kr. I salgsperioden blev udbudsprisen nedsat flere gange senest til 4,695 mio. kr. Ejendommen blev solgt for 4,75 mio. kr. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen forkert, idet afgørelsen heraf krævede udmeldelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på en vederlagsreduktion som følge af, at køberne havde henvendt sig direkte til sælger og ikke til mægleren, som havde ejendommen til salg, eller som følge af, at mægleren fik købernes ejendom til salg. (j.nr. 2019-0081)

Læs hele kendelsen

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter knap 3 måneder. Ifølge aftalen havde mægleren ved sælgerens opsigelse krav på betaling for udførte ydelser. Mægleren krævede betaling af 48.103,63 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et sædvanligt salgsarbejde og ikke havde udvist pligtforsømmelse. Nævnet fandt videre, at det krævede vederlag var rimeligt og kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0040)

Læs hele kendelsen her

Sælgerne havde i 2017 købt et rækkehus og i den forbindelse overtaget et lån til fjernvarmeanlæg. Ca. 1 år senere solgte sælgerne rækkehuset igen gennem den samme mægler. Nævnet fandt, at mægleren var bekendt med lånet og derfor havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke at drøfte med sælgerne, hvad der skulle ske med lånet i forbindelse med salget. Nævnet fandt, at sælgerne ikke var i god tro om, at køber skulle overtage lånet, da det hverken fremgik af købsaftalen eller salgsopstillingen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at godtgøre eller erstatte sælgerne udgiften til indfrielse af lånet. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (J. nr. 2019-0019)

Læs hele kendelsen her

Sælger solgte sin ejendom med et afslag på 125.000 kr. som følge af forhold nævnt i tilstandsrapporten. Sælger havde forinden handlens indgåelse anmeldt forholdene til sin ejerskifteforsikring. I købsaftalen var der indføjet en klausul om, at eventuel udbetaling fra forsikringen skulle tilfalde sælger.  Det viste sig, at forsikringen ikke ville dække udbedring af forholdene, og forsikringen oplyste endvidere, at de ikke ville have udbetalt et beløb kontant til sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde ydet mangelfuld rådgivning af sælger og derfor skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0024)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde ikke modsagt sælgers oplysning om, at mægleren inden formidlingsaftalens indgåelse havde oplyst til sælger, at mægleren havde en køber til sælgers ejendom. Nævnet lagde derfor dette til grund. Da mæglers oplysning ikke var korrekt, fandt nævnet, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Sælger fandt selv en køber på et tidspunkt, hvor formidlingsaftalen stadig gjaldt, men hvor sælger troede, at den var udløbet. Mægleren havde undladt at bringe sælger ud af hendes vildfarelse om, hvornår formidlingsaftalens udløb. Nævnet fandt på den baggrund, at mægleren ikke havde krav på vederlag for salget. (J. nr. 2019-0022)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos en mægler (mægler 1). Mægler 1 havde fremvist ejendommen til de senere købere af ejendommen og forhandlet pris. Det lykkedes ikke for mægler 1 at sælge ejendommen til køberne i formidlingsaftaleperioden. Ejendommen blev efterfølgende solgt til køberne af en ny mægler (mægler 2), som sælger havde indgået formidlingsaftale med. Mægler 1 krævede herefter vederlag af sælger for at have fremskaffet køberne. Køberne havde henvendt sig til sælger samme dag, som sælger havde indgået formidlingsaftalen med mægler 2. Mægler 2 havde forhandlet pris med køberne og udfærdiget en købsaftale, men nåede ikke at markedsføre ejendommen eller udføre andet almindeligt salgsarbejde. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på betaling af vederlag. (j.nr. 2019-0013)

Læs hele kendelsen her

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos mægler 1. Mægler 1 havde i sin formidlingsaftaleperiode haft forhandlinger med nogle interesserede købere, men det var ikke lykkedes at sælge ejendommen. Mægler 1 krævede vederlag i forbindelse med, at ejendommen blev solgt til køberne via sælgers nye ejendomsmægler (mægler 2). Sælger gjorde gældende, at mægler 2 burde have rådgivet sælger om, at sælger ved salg til disse købere kunne risikere at skulle betale to vederlag. Nævnet fandt, at mægler 2 som følge heraf skulle tåle en reduktion af sit vederlag. (j.nr. 2019-0014)

Læs hele kendelsen her

På en ejendom havde der tidligere været en swimmingpool. Sælger og tidligere ejere havde fyldt swimmingpoolen op. Mægleren vidste, at der var en swimmingpool på ejendommen, og at den var fyldt op. Køber havde ikke fået oplysning herom i forbindelse med køb af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt og dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev herefter pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0194)

Læs hele kendelsen her

Mægleren solgte en ejendom, hvor ca. halvdelen af grundarealet skulle frastykkes. Mægleren oplyste i salgsopstillingen, at ejendomsskatten udgjorde 23.000 kr., og oplyste samtidig, at der var tale om et skønnet beløb, da ejendommen ikke var selvstændigt vurderet. Den korrekte ejendomsskat viste sig at udgøre 36.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et alvorligt fejlskøn, og pålagde mægleren at betale godtgørelse til køberne. (j.nr. 2019-0007)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med loven i forbindelse med, at der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde rådgivet sælger forkert, og kunne ikke pålægge indklagede at betale noget beløb til sælger. ( J. nr. 2019-0012)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at sørge for, at sælger modtog en kopi af formidlingsaftalen på aftaletidspunktet. Sælger, der var interesseret i at købe en anden ejendom, opsagde formidlingsaftalen, fordi hun troede, at den ejendom, hun var interesseret i, var blevet solgt. Dette var imidlertid ikke tilfældet.  Nævnet fandt, at mægleren ikke kunne pålægges at erstatte sælgers udgift til tilstandsrapport. (2019-0028)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde udført et særdeles mangelfuldt mæglerarbejde og groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at lade sælger sælge en ejendom ubetinget til køber 2, selvom der var indgået en betinget købsaftale med køber 1, hvorved køber 1 var givet en forkøbsret. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber 1, og pålagde mægleren at erstatte køber 1´s udgifter til advokatbistand afholdt i forbindelse med varetagelse af klagernes interesser over for mægleren og sælger, efter at køber 1 blev bekendt med mæglerens fejl. (j.nr. 2019-0031)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstilling givet fejlagtige oplysninger om ejendomsværdiskatten. Købernes pengeinstitut opdagede fejlen, inden handlen var endelig. Køberne blev dermed, forinden handlen var endelig, bekendt med den forhøjede udgift, og køberne kunne have benyttet deres pengeinstitut- eller advokatforbehold til at komme ud handlen. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde oplyst køberne om, at de havde mulighed for at komme ud af handlen, og om mægleren havde lovet at betale differencen mellem den fejlagtige ejendomsværdiskat og den korrekte på grund af modstridende oplysninger herom. (j.nr. 2019-0035)

Læs hele kendelsen her

Sælger opsagde formidlingsaftalen dagen efter, at aftalen var indgået. Mægleren krævede betaling af 12.500 kr. i forbindelse med opsigelsen, hvilket sælger ikke kunne acceptere. Nævnet fandt, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på et rimeligt vederlag, idet der var indgået en resultatafhængig formidlingsaftale. Nævnet fandt, at et rimeligt vederlag, henset til det arbejde mægleren havde nået at udføre, passende kunne fastsættes til 10.000 kr. (j.nr. 2019-0054)

Læs hele kendelsen her