Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 23-05-2019

Sælger ønskede at sælge sin ejendom, men at blive boende på grunden. Sælger ansøgte kommunen om tilladelse til enten udstykning af grunden eller til oprettelse af ejerlejligheder. Kommunen afviste begge dele, da det var i strid med lokalplanen. Sælger planlagde herefter at opføre en tilbygning til den eksisterende ejendom, sælge den eksisterede ejendom og flytte ind i tilbygningen. Den samlede ejendom skulle derfor opdeles i 2 ideelle anparter. Klager fik finansiel rådgivning af sin bank, indgik byggekontrakt og bad ejendomsmægleren om at sælge den eksisterende ejendom som en ideel anpart. Købernes advokat kunne ikke godkende handlen, idet der ikke kunne opnås særskilt realkreditbelåning af den solgte ideelle anpart, når ejendommen ikke havde eller kunne få 2-familiestatus. Nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at sælgers påtænkte anvendelse af ejendommen stred mod lokalplanens bestemmelser, og at der derfor kunne blive problemer med belåningen af de ideelle anparter, og indklagede burde have oplyst sælger herom. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til sælgers tab, og om et tab kunne bebrejdes mægleren, idet der var usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger i sagen. (j.nr. 2018-0086)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Mægleren havde sælgers ejendom til salg. Ejendommen bestod af 2 matrikler – en grund med hus og en separat strandgrund. På ejendommen var tinglyst en servitut, der gav en nabo brugs- og forkøbsret til strandgrunden. Mægleren havde pligt til at indhente og undersøge ejendommens servitutter for eventuelle byrdefulde vilkår. Ejendommen blev solgt til en køber. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke i købsaftalen at oplyse om de byrdefulde vilkår ifølge en servitut. Mægleren havde heller ikke sørget for, at naboen blev kontaktet om forkøbsretten. Tinglysningsretten afviste tinglysningen af handlen, idet naboen ikke havde underskrevet erklæring om ikke at ville benytte sin forkøbsret. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og pålagde mægleren at betale erstatning til sælger, ligesom mægleren måtte tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0142)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af vederlag som aftalt i formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lov om formidling af fast ejendom ved ikke umiddelbart efter formidlingsaftalens indgåelse at udarbejde salgsbudget og salgsopstilling, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en reduktion af sit vederlag. Sælger havde i formidlingsaftalen givet mægleren fuldmagt til at indhente tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at indhente disse straks efter formidlingssaftalens indgåelse. (j.nr. 2018-0183)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Mægleren fremskaffede et købstilbud på udbudsprisen. Sælger afviste i første omgang tilbuddet under henvisning til, at overtagelsesdatoen var for kort. Det fremgik videre, at sælger havde fortrudt salg af ejendommen. Efterfølgende accepterede køber at flytte overtagelsesdagen til den af sælger ønskede dato. I formidlingsaftalen var det aftalt, at hvis sælger undlod at underskrive et købstilbud på udbudsprisen, betragtedes formidlingsaftalen som misligholdt af sælger, og hele vederlaget, markedsføring og udlæg skulle betales til mægleren. Nævnet fandt, at sælger ikke havde opsagt formidlingsaftalen forinden købers bud på ejendommen, og nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2018-0193)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2019

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at der i ejendommen var et genvex-anlæg, idet der alene var installeret et almindeligt ventilationsanlæg uden varmegenvinding. Mægleren havde dermed tilsidesat god ejendomsmæglerskik. At anlægget eventuelt ikke fungerede, som det skulle, kunne ikke bebrejdes mægleren, men var et forhold mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at køber via oplysninger i tilstandsrapporten, energimærket og korrespondance fra kommunen om anlæggets beskaffenhed burde have indset, at der ikke var tale om et genvex-anlæg. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0195)

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at køber indtrådte i sælgers rettigheder i forbindelse med 5-års gennemgang, idet der slet ikke var aftalt 5-års gennemgang med byggefirmaet, der havde opført den ejendom, hvori købers ejerlejlighed var beliggende. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber, idet det ville kræve en bevisførelse, herunder sædvanligvis afholdelse af syn og skøn, for at kunne afgøre, om de mangler, som køber havde konstateret i ejerlejligheden, var mangler, som byggefirmaet skulle udbedre ved 5-års gennemgangen, og syn og skøn lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0011)                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Køberne var interesseret i at købe en ejendom, som mægleren havde til salg. Der blev forhandlet om pris og overtagelsesdag og opnået enighed herom. Køberne underskrev herefter købsaftale. Af aftalen fremgik, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere købernes tilbud. Nævnet fandt, at der ikke var indgået en bindende aftale mellem sælger og køberne, eller at mægleren havde lovet køberne, at der var indgået en bindende handel. Sælger solgte ejendommen til en anden køber, der tilbød en højere pris. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke erhvervede sælgers ejendom, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0020)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Køberne underskrev købstale om køb af en ejendom med forbehold for deres advokats godkendelse af handlen i sin helhed. Køberne havde før underskrivelsen af købsaftalen fået udleveret diverse dokumenter om ejendommen, herunder BBR-Meddelelse. Det var i købsaftalens oplyst, at køberne skulle overtage risikoen ved en nedgravet afblændet olietank, og at der var flere udhuse, der ikke var registreret i BBR. Nævnet fandt, at køberne dermed var bekendt hermed forinden deres underskrivelse af købsaftalen, og allerede af den grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at erstatte klagernes udgifter til advokat, der endte med ikke at godkende handlen på grund af olietanken og udhusene. (j.nr. 2018-0178)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Mægleren havde angivet for høje varmeudgifter i salgsopstillingen, og mægleren blev pålagt at tåle en vederlagsreduktion som følge heraf. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det nedslag i salgsprisen, som sælger havde accepteret at give i handlen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers rækkehus forkert, idet afgørelsen heraf krævede syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0180)

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om prisen på klagers ejendom var fastsat forkert. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet fejlagtige oplysninger om ejendommens varmeforbrug, og nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren skulle have udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Det lå uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om den tilstandsrapport, der var udarbejdet, var mangelfuld eller fejlagtig. (J. nr. 2018-0190)                          

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Køberne af en ejendom fik i forbindelse med handlen udleveret gældende tilstandsrapport samt en tidligere udarbejdet tilstandsrapport. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der eventuelt var fejl og mangler ved ejendommen, eller at der eventuelt var fejl i tilstandsrapporten. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne for udgifterne til udbedring af mangler ved ejendommen. (J. nr. 2018-0191)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-05-2019

Mægleren solgte sælgers ejendom, der var ca. 7,7 ha, og hvorpå der var en verserende fredningssag vedrørende det meste af grundarealet. Mægleren havde korrekt i købsaftalen oplyst om den verserende fredningssag, og nævnet fandt, at mægleren dermed havde opfyldt sin oplysningspligt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag eller at betale erstatning til sælger, der var blevet mødt af et erstatningskrav fra køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren mundtligt havde givet køberne forkerte oplysninger om arealernes anvendelse til hestehold, ridebaner m.v. (j.nr. 2019-0006)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-05-2019

Mægler 1 havde fremskaffet et købstilbud på 3.900.000 kr., og købsaftale blev underskrevet af køber og sælger. Køber tog forbehold for fugt på ejendommen. Efter en gennemgang af ejendommen med ingeniør, hvor der blev fundet skimmelsvamp, valgte køber at træde tilbage fra handlen. Lige inden udløb af formidlingsaftalen med mægler 1 indgik sælger formidlingsaftale med mægler 2. Sælger solgte via mægler 2 ejendommen for 3.900.000 kr. til den køber, der i mægler 1´s aftaleperiode havde afgivet købstilbud på ejendommen, og sælger betalte et reduceret vederlag herfor til mægler 2. Mægler 1 krævede også vederlag for handlen under henvisning til, at det var mægler 1, der havde fremskaffet køberne. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på vederlag for handlen, idet mægler 2 ikke havde foretaget salgsbestræbelser og havde opkrævet et reduceret vederlag for salget. (j.nr. 2018-0150)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-05-2019

Nævnet fandt, at der var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Da sælger oplyste, at sælger ønskede, at et andet mæglerfirma skulle stå for salget, var mægleren berettiget til at anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag i den forbindelse. (j.nr. 2018-0175)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-04-2019

Køberne købte i 2010 en ejendom via mægleren. I salgsopstillingen havde mægleren oplyst, at ejendommen havde et boligareal på 143 m². I 2018 ønskede køberne at sælge ejendommen igen via mægleren. Mægleren oplyste i den forbindelse, at det korrekte boligareal var 123 m². Nævnet fandt, at mægleren i 2010 havde begået fejl ved at angive boligarealet for højt i salgsopstillingen. Køberne var imidlertid ikke i god tro, da køberne i forbindelse med deres køb havde fået udleveret dokumenter, der viste et boligareal på 124 m². Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0151)

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 12-04-2019

Nævnet fandt, at der var modstridende forklaringer om, hvorvidt det mundtligt var aftalt mellem sælger og mægleren, at sælger ikke skulle betale for fotos ved formidlingsaftalens ophør eller ved salg af ejendommen. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling på grund af modstridende forklaringer. (j.nr. 2018-0167)          

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Det fremgik af formidlingsaftalen, at sælger ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betale for udlæg samt markedsføringsomkostninger afholdt af mægleren. Allerede fordi mægleren ikke havde dokumenteret at have afholdt udgifter til markedsføring eller at have haft udlæg, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling herfor. (j.nr. 2018-0177)

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Det var i salgsopstillingen oplyst, at ejendommens vinduer var fra 2005. Det viste sig imidlertid, at vinduerne var fra henholdsvis 1992 og 1993. Nævnet fandt, at mægleren, når mægleren havde valgt at fremhæve denne oplysning i salgsopstillingen, burde have undersøgt forholdet nærmere, også selvom oplysningen stammede fra sælger. Mægleren kunne ved en umiddelbar besigtigelse af vinduerne have konstateret, at sælgers oplysning ikke var korrekt. Mægleren blev herefter pålagt at betale erstatning til køberne. Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at det i energimærket beregnede varmeforbrug var ansat for højt. Spørgsmålet om, hvorvidt køberne havde betalt for meget for ejendommen på grund af den fejlagtige oplysning om varmeudgiften, lå uden for rammerne af en nævnsbehandling, hvorfor nævnet afviste at tage stilling til, om køberne havde krav på erstatning i anledning heraf. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Sælgerne solgte deres ejendom via mægleren. Køberne blev ikke oplyst om, at et værelse indrettet i et udhus ikke var eller kunne godkendes til beboelse, og sælgerne måtte derfor betale 775.000 kr. til køberne som følge af det ulovlige værelse. Sælgerne vidste, at der ikke var tale om beboelse, men det var uvist, om sælgerne have videregivet denne oplysning til mægleren. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren selv burde have indset, at der ikke var tale om lovligt indrettet værelse til beboelse, idet det var beliggende i skel. Mægleren burde derfor have foretaget nærmere undersøgelser og givet korrekt oplysning til køberne. Allerede fordi sælgerne var bekendte med, at der ikke var tale om beboelse, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. Mægleren blev pålagt en reduktion af sit vederlag som følge af det mangelfulde mæglerarbejde.  (j.nr. 2018-0083)             

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Mægleren og sælger havde indgået en formidlingsaftale for 12 måneder. Nævnet fandt, at formidlingsaftalen, som var resultatafhængig, kun kunne indgås for en periode på 6 måneder. Det lykkedes ikke for mægleren at sælge sælgers ejendom. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i juli 2018 til en køber, som mægleren havde haft kontakt til efter udløbet af aftaleperioden. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (j.nr. 2018-0134)                         

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået