Købt ejendom havde gasinstallation, der ikke var blevet lukket og fjernet
J.nr. 2025-0133. Køber købte en ejendom, der blev opvarmet med el-varmepumpe. Efter overtagelsen af ejendommen modtog køber meddelelse fra naturgasforsyningsselskabet om, at der på ejendommen var en gasinstallation, der skulle frakobles. Køber blev afkrævet betaling for dette arbejde med 10.125 kr. Køber mente, at mægleren skulle erstatte køber dette beløb, når mægleren ikke havde oplyst køber om denne udgift i forbindelse med handlens indgåelse.
J.nr. 2025-0133. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, idet oplysningen om varmepumpe både fremgik af BBR-Meddelelse og energimærke, og idet der ikke forelå forhold, der burde have givet mægleren anledning til at foretage nærmere undersøgelse af forholdene omkring varmeinstallationen i ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber.