Ejerskifteforsikring dækkede ikke skade på tag
J.nr. 2025-0003. Mægleren havde udleveret et ejerskifteforsikringstilbud, som var udfærdiget på baggrund af en tilstandsrapport, som senere blev revideret. Da køber efter overtagelse af ejendommen anmeldte en skade på taget, afviste forsikringsselskabet at dække skaden med henvisning til, at der var forbehold for et snedækket tag, som fremgik af den oprindelige version af tilstandsrapporten. Køber krævede derfor erstatning for den manglende dækning af skaden på taget af mægleren.
J.nr. 2025-0003. Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af den reviderede tilstandsrapport burde have indhentet et nyt ejerskifteforsikringstilbud, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde og dermed handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet fandt imidlertid, at køber ikke kunne anses for at være i god tro om, at ejerskifteforsikringen dækkede skader ved ejendommens tag, idet det tydeligt fremgik af ejerskifteforsikringstilbuddet, at dette ikke var tilfældet. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af den manglende dækning af skader ved ejendommens tag.