Lovliggørelse af bygninger
J.nr. 2024-0049. Køber købte en ejendom med bl.a. 2 udbygninger. Det fremgik af BBR-Meddelelse, som køber fik udleveret i forbindelse med handlen, at bygningerne var registreret som ”tiloversblevet langbrugsbygning” uden varmeinstallation. Af salgsopstillingen fremgik, at bygningerne var totalrenoverede og bl.a. indeholdt to klasselokaler. Efter overtagelse af ejendommen fandt køber ud af, at ændring af bygningernes anvendelse ikke var godkendt af kommunen, og at anvendelsen derfor ikke var korrekt oplyst. Køber krævede derfor erstatning af sin køberrådgiver. Køber krævede videre, at køberrådgiveren skulle fortabe sit vederlag, idet køber mente, at køberrådgiveren burde have rådgivet køber bedre i forbindelse med handlen.
J.nr. 2024-0049. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af oplysningerne i BBR-Meddelelsen sammenholdt med oplysninger, som fremgik af salgsopstillingen, burde have indset, at betegnelsen i BBR-Meddelelsen om bygning 3 og 5 ikke svarede til oplysningerne i salgsopstillingen om bygningernes anvendelse, og have gjort køber opmærksom på, hvilken betydning dette havde eller kunne have for købers anvendelse af bygningerne. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde foretaget en mangelfuld køberrådgivning, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet fandt, at grundlaget for en vurdering af, om køber var berettiget til erstatning, var for uafklaret til, at nævnet kunne træffe afgørelse herom. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette spørgsmål. Nævnet bemærkede, at sagen ville kunne genoptages, hvis der på et senere tidspunkt fremkom nye oplysninger, der eventuelt kunne bevirke, at nævnet kunne tage stilling til købers erstatningskrav. Nævnet fandt, at mægleren som følge af den alvorligt mangelfulde rådgivning skulle tåle en reduktion af sit vederlag på 4.500 kr. svarende til 50 %.