Annulleret handel
J.nr. 2022-0088. Mægleren havde en byggegrund til salg. Sælger havde erhvervet grunden på tvangsauktion, men endnu ikke fået auktionsskøde. Efter købsaftalens underskrivelse meddelte sælgers advokat, at SKAT ville gøre udlæg i byggegrunden, hvorefter sælger formentlig ville gå konkurs. Køber annullerede herefter handlen med sælgers accept og fik sin købesum retur. Køber krævede erstatning af mægleren, idet køber på grund af den ikke gennemførte handel havde afholdt forgæves udgifter til bl.a. jordbundsprøve og landmåler, og idet opførelse af hus på en anden byggegrund blev dyrere for køber.
J.nr. 2022-0088. Ifølge tingbogen havde sælger på handelstidspunktet endnu ikke fået auktionsskøde på byggegrunden. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl ved at sælge grunden for sælger, men at mægleren tydeligt i købsaftalen burde have oplyst køber om, at sælger endnu ikke havde fået auktionsskøde, og at der derfor var tale om, at sælger ved købsaftalen videretransporterede sin ret til at tage auktionsskøde på grunden til køber. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at sælger ikke ville eller kunne gennemføre handlen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber.
Klik her for at læse kendelsen