Mæglerens krav på bonusvederlag
J.nr. 2022-0005. Der var mellem sælger og mægler aftalt et vederlag på 70.000 kr. Herudover skulle sælger betale et bonusvederlag på 30 % af den opnåede merpris for ejendommen. Efter salget af ejendommen beregnede mægleren sig vederlag med 70.000 kr. og et bonusvederlag på 75.000 kr. Sælger mente, at bonusvederlaget var alt for højt og måtte skyldes, at mægleren havde vurderet salgsprisen alt for lavt. Sælger gjorde gældende, at mægleren skulle fortabe retten til bonusvederlag.
J.nr. 2022-0005. Nævnet fandt, at den indgåede aftale om bonus var urimelig og i strid med god mæglerskik. Der blev i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at den aftalte bonus med 30 % af bud over værdiansættelsen førte til en uforholdsmæssigt høj betaling til mægleren i forhold til den oprindeligt aftalte betaling. Dette misforhold tillige med det faktum, at mægleren ikke havde angivet et maksimumbeløb for bonusvederlaget i formidlingsaftalen, medførte efter nævnets opfattelse, at aftalen i den konkrete sag skulle ændres under henvisning til aftalelovens §§ 36 og 38 c. Nævnet fandt, at et bonusvederlag på 35.000 kr. var rimeligt.
Klik her for at læse kendelsen