30. maj 2022

For høj deponering hos mægler og mangelfuld formidlingsaftale

J.nr. 2021-0175. Mægleren solgte klagernes ejendom. Sælgerne krævede, at mæglerens vederlag skulle bortfalde, bl.a. fordi mægleren ikke i formidlingsaftalen havde medregnet et aftalt beløb til markedsføring, havde anbefalet en bestemt bygningssagkyndig, havde modtaget for meget i deponering, ikke havde udarbejdet salgsbudget og oplyst forkert udgift til ½ ejerskifteforsikringspræmie.

J.nr. 2021-0175. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovgivningen ved ikke i formidlingsaftalen at angive et aftalt markedsføringsbeløb, ved at modtage 245.000 kr. i deponering og ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til klagerne i forbindelse med formidlingsaftalens indgåelse. Nævnet fandt videre, at indklagedes oplysning om ½ ejerskifteforsikringspræmie var misvisende lav. Endelig fandt nævnet, at mægleren havde tilsidesat forbuddet mod at bringe konkrete bygningssagkyndige i forslag over for sælger. Nævnet pålagde mægleren at fortabe sit vederlag som følge heraf.

Klik her for at læse kendelsen