10. november 2021

Afløbsforhold oplyst i salgsopstillingen

J.nr. 2021-0007. Af mæglerens første salgsopstilling fremgik, at der på ejendommen var en septiktank. I den salgsopstilling, der hørte til købsaftalen, var oplysningen ændret til samletank. Køber krævede erstatning af mægleren.

J.nr. 2021-0007. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i den første salgsopstilling at henholde sig til sælgers oplysninger om ejendommens afløbsforhold og efter fremkomst af oplysninger via bl.a. BBR-Meddelelse og ejendomsdatarapport at tilrette salgsopstillingen med de nye korrekte oplysninger om afløbsforholdene. Køber og købers rådgiver havde i forbindelse med handlens indgåelse modtaget ny salgsopstilling, BBR-Meddelelse og ejendomsdatarapport, hvoraf fremgik, at ejendommen havde en samletank. Køber var endvidere blevet oplyst om, at det var den seneste salgsopstilling, der var den gældende. Nævnet fandt, at køber herefter ikke kunne være i god tro om, at der på ejendommen var en septiktank som oplyst i den første salgsopstilling. Nævnet kunne allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber.


Klik her for at læse kendelsen