19. august 2021

Fortrydelsesret

J.nr. 2020-0179. Sælger af en ejerlejlighed stoppede salgsarbejdet efter ca. 10 dage. Mægler og sælger var uenige om mæglerens krav på vederlag i den forbindelse

J.nr. 2021-0179. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde presset sælger til at indgå formidlingsaftale, eller at mægleren var i en interessekonflikt i forhold til en potentiel interesseret køber. Nævnet fandt derimod, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at udlevere kopi af formidlingsaftalen og salgsbudget til sælger ved formidlingsaftalens indgåelse. Formidlingsaftalen var indgået uden for mæglerens forretningssted, hvorfor sælger ifølge lov om forbrugeraftaler havde 14 dage til at fortryde formidlingsaftalen. Sælger meddelte ca. 3 uger efter indgåelsen af formidlingsaftalen, at sælger annullerede aftalen. Mægleren krævede herefter betaling for fotos og ejendomsdatarapport. Mægleren havde ikke oplyst sælger om fortrydelsesretten på de 14 dage, hvorfor fristen på de 14 dage ikke var begyndt at løbe på det tidspunkt, da sælger meddelte, at hun opsagde formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger ved sin opsigelse af aftalen dermed havde benyttet sin fortrydelsesret, og mægleren havde dermed ikke krav på betaling af sin faktura.

                                  

Klik her for at læse kendelsen