Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde solgt et fritidshus, og det var aftalt, at indbo ikke skulle medfølge. Køberne havde en forventning om, at det alene var møbler, der ikke skulle medfølge. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte køberne noget beløb for manglende indbo. Nævnet måtte på grund af modstridende oplysninger afvise at tage stilling til, om klagerne kunne forvente en installation til vaskemaskine. Endelig kunne nævnet ikke pålægge mægleren at erstatte en revnet rude på ejendommen. (J. nr. 2018-0131)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger satte sin andelslejlighed til salg via mægleren. Sælger accepterede i forløbet at nedsætte udbudsprisen. Ved forhandling med køber accepterede sælger købers krav om en yderligere nedsættelse af salgsprisen. Køber begrundede sit krav med, at køber skulle overtage risikoen for en omlægning af andelsboligforeningens lån i ejendommen, der hidtil have været afdragsfrit, men som der ikke var sikkerhed for kunne fortsætte afdragsfrit. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen, eller at mægleren havde presset sælger til at acceptere en nedsættelse af salgsprisen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger som følge af den lavere salgspris. (j.nr. 2018-0161)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at der ikke mellem sælger og mægleren var indgået aftale om en yderligere rabat på mæglerens vederlag end det, som fremgik af salgsprovenuberegningen, som var underskrevet af sælger. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at give sælger en yderligere vederlagsrabat. (j.nr. 2018-0162)

          

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde gennemført en handel, som var betinget af købers banks godkendelse af handlen. Købers bank godkendte handlen endeligt, men køber annullerede herefter handlen. Mægleren meddelte sælger, at der ikke var noget at gøre ved dette. Nævnet fandt, at mæglerens rådgivning af sælger i den forbindelse var mangelfuld, idet mægleren burde have rådgivet sælger om mulighederne for at fastholde handlen over for køber. Som følge af den mangelfulde rådgivning blev mægleren pålagt at tåle en vederlagsreduktion. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren uden sælgers viden og accept havde forlænget fristen for købers garantistillelse.  (J. nr. 2018-0132)

         

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger havde indgået en betinget handel med køber 1 og siden med køber 2. Når køber 2´s handel var endelig, havde køber 1 tre dage til at acceptere en endelig handel, ellers ville køber 2 blive ejer af ejendommen. Nævnet fandt, at det af sagen fremgik - herunder forløbet med køber 2´s advokats godkendelse af sagen og køber 2´s yderligere krav vedrørende mangler ved ejendommen - at køber 2´s købsaftale først var uden forbehold den 2. august 2018. Samme dag kontaktede mægleren køber 1, der fik en frist på 3 dage til enten at frafalde handlen eller tiltræde denne endeligt. Den 3. august 2018 tiltrådte køber 1 handlen endeligt. Nævnet fandt, at mægleren ikke i forbindelse med køber 2´s betingede handel havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller handlet ansvarspådragende over for køber 2, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0165)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren solgte en ejerlejlighed beliggende på 1. og 2. sal i en villa. 2. salen var i BBR-ejermeddelelsen anført til 33 m² beboelse, hvilken oplysning mægleren anførte i salgsopstillingen. Køber fandt efterfølgende ud af, at loftshøjden på 2. sal ikke var tilstrækkelig til, at der var tale om lovlig beboelse, og BBR-ejermeddelelsen blev ændret, så de 33 m² i stedet blev registreret som pulterrum. Sælger måtte som følge heraf betale erstatning til køber. Sælger krævede, at mægleren skulle fortabe sit vederlag for handlen. Af BBR-ejermeddelelsen fremgik, at der var 33 m² beboelse på 2. sal, og at kilden til denne oplysning var ”Teknisk Forvaltning”. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af beboelsesarealet på 2. sal. Nævnet fandt dermed, at mægleren ikke havde fortabt retten til vederlag. ( J. nr. 2018-0135)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde en byggegrund til salg og havde i salgsopstillingen oplyst, at der var tinglyste servitutter på grunden, herunder servitut om byggelinjer. Mægleren havde endvidere udleveret servitutten til den interesserede køber. Mægleren havde dermed opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for den interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den interesserede køber ikke ønskede at gennemføre en handlen på grund af  byggelinjernes placering. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte den interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat og bankgarantistillelse. (j.nr. 2018-0145)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet køber af en ejerlejlighed mangelfulde oplysninger om en forestående vinduesudskiftning. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0169)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-02-2019

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 2.500 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler ved en kogeplade. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler uden sælgers accept. (j.nr. 2018-0133)          

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Køberne købte via ejendomsmægleren en byggegrund på ca. 3.000 m² beliggende i landzone. Grunden skulle efter handlens indgåelse udstykkes fra landbrugsjord, hvor der tidligere havde ligget en gård. Kommunen kunne ikke give landzonetilladelse til udstykning af grunden, hvorfor handlen ikke kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren som formidler af grunde og ejendomme i landzone burde være bekendt med, at der ikke kunne opnås tilladelse til udstykning af en sådan byggegrund. Mægleren burde derfor ikke have udbudt denne til salg. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde påført køberne et tab, og mægleren blev pålagt at erstatte dette. (j.nr. 2018-0107)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Ved salg af sælgers ejendom ville der være et underskud for sælger. Sælgers pengeinstitut forsøgte forgæves at indhente økonomiske oplysninger fra sælger med henblik på pengeinstituttets vurdering af, om pengeinstituttet ville medvirke til at dække sælgers underskudshandel. Mægleren ophævede formidlingsaftalen med sælger under henvisning til, at sælger havde misligholdt formidlingsaftalen ved sine manglende oplysninger til pengeinstituttet, idet det derfor ikke var muligt at gennemføre en handel. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2018-0164)         

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik eller handlet i strid med loven i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. (j.nr. 2018-0108)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Efter det oplyste havde sælger via mægleren mundtligt lovet at male lofterne før købers overtagelse af en ejerlejlighed. Ved overtagelse havde sælger imidlertid ikke malet lofterne og ville heller ikke betale for maling af disse. Som sagen forelå oplyst for nævnet, havde mægleren alene videregivet sælgers tilkendegivelse af, at hun ville færdigmale lofterne i ejerlejligheden før købers overtagelse. Mægleren havde således på vegne sælger bekræftet aftalen herom. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om sælger havde lovet dette. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til klagen. (j.nr. 2018-0111)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren var køberrådgiver for køberne. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren skulle have stillet køberne i udsigt, at de efter handlens indgåelse kunne få et afslag i købesummen eller få erstatning af sælgers ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af ejendommens dokumenter og besigtigelse af ejendommen ikke burde have indset, at ejendommen ikke var 193 m², men 182 m². Allerede af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Køberne og mægleren havde mundtligt indgået aftale om, at mægleren skulle være køberrådgiver for køberne i forbindelse med deres køb af en ejendom. Mægleren havde dermed ikke opfyldt bestemmelserne i lov om juridisk rådgivning om, at aftalen skulle indgås skriftligt. (j.nr. 2018-0093)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde ydet en mangelfuld rådgivning af sælger i forbindelse med en handel, herunder vedrørende salgsprisen og brugsret til en p-plads, som det var aftalt, at køber kunne overtage. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at refusionsopgørelsen var forkert. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0116)                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Udgift til tømning og eftersyn af trixtank var ikke en ejerudgift, hvorfor mægleren ikke havde begået fejl ved ikke i salgsopstillingen at medregne udgiften hertil i ejerudgiften. Udgiften var derimod et forbrugsafhængigt forhold, idet udgiften hang sammen med vandforbruget. Mægleren havde heller ikke pligt til at oplyse om forbrugsudgifter vedrørende vand i salgsopstillingen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller godtgørelse til køberne. (j.nr. 2018-0123)                         

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde ikke pligt til at medtage restgæld bag et ejerpantebrev i salgsbudget og salgsprovenuberegning. Mægleren havde derfor ikke udarbejdet fejlagtigt salgsbudget og provenuberegning. Mægleren havde pligt til at undersøge, om handlen hang sammen for sælger. Ved salg til udbudsprisen på 895.000 kr. hang handlen sammen. Ejendommen blev imidlertid solgt for 800.000 kr. Ved denne pris var der et underskud for sælger. Mægleren havde i købsaftalen indsat et forbehold for sælgers pengeinstituts godkendelse af handlen. Sælger havde dermed mulighed for at komme ud af handlen, og evt. vælge at forsøge at sælge til en højere pris. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter, og nævnet

fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2018-0126)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren, hvorefter mægleren opkrævede betaling for udlæg. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse ikke kunne bebrejdes mægleren, hvorfor mægleren havde krav på det fakturerede beløb. (2018-0139)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Købernee købte et projektrækkehus. Det fremgik af købsaftalen, som var udarbejdet af sælger, at sælger ville opføre et rækkehus med et BBR-areal på 140 m2. Mægleren havde i sin salgsopstilling for rækkehuset oplyst samme areal. Kommunen oplyste til køberne, at sælger i sit ansøgningsmateriale om byggetilladelse kun havde oplyst et areal på 139 m2. Tegningsmaterialet var udfærdiget af sælgers arkitekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at rækkehuset ikke blev 140 m2. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0144)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde fejlagtigt i salgsopstillingen og annonceringen oplyst, at ejendommen var tegnet af et bestemt arkitektfirma. Da køber blev informeret om fejlen, inden køber indgik en handel, kunne nævnet allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter til at undersøge og oplyse om ejendommens boligareal i salgsopstillingen. Der var ikke anledning til at betvivle BBR-Meddelelsens oplysninger om boligarealet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber, som følge af at ejendommens boligareal ikke var 193 m², men 182 m². (j.nr. 2018-0094)

               

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået