Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-12-2018
Køberne købte i 2011 en ejendom, der var opført i 2010. Køberne blev i maj 2014 bekendt med, at der var problemer med fugtindtrængning i ejendommen, og at der var sket skader på bl.a. gulvene. Køberne krævede erstatning af mægleren. Da køberne først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse den 15. april 2018, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0060)
Dato: 03-12-2018
Der var modstridende oplysninger om, hvad mægleren mundtligt havde oplyst til køber om et badeværelse, en vaskemaskine og et naturgasfyr. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at kloakken var stoppet, eller at brændeovnen var gået i stykker. Nævnet fandt videre, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde overholdt serviceplanen for naturgasfyret eller fejlagtigt havde oplyst, at der ikke var udført uautoriseret VVS-arbejde på ejendommen. Køber var via energimærket blevet gjort bekendt med, at ydervæggene i tilbygningen var massive med pladebeklædning og 100 mm isolering. Af energimærket fremgik videre, at sælger havde oplyst, at den oprindelige del af ejendommen var hulmursisoleret. Køber kunne derfor ikke på baggrund af mæglerens beskrivelse af ejendommen forvente, at også tilbygningen var hulmursisoleret. (J.nr. 2018-0073)
 
Dato: 03-12-2018
Sælger havde oplyst, at der var brugsret til et kælderrum. Administrator kunne ikke besvare spørgsmålet om brugsret, men havde henvist til sælger. Det kunne herefter ikke bebrejdes mægleren, at det af salgsopstillingen fejlagtigt fremgik, at ejeren af ejerlejligheden havde brugsret til et kælderrum. Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at en hems kunne bruges til bl.a. gæsteværelse. Mægleren vidste eller burde vide, at hemsen ikke var godkendt til beboelse. Mægleren havde derfor groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin beskrivelse af hemsen i salgsopstillingen. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til erstatning, idet mægleren havde oplyst boligarealet korrekt over for køber. (flertalsafgørelse)(j.nr. 2018-0081)
Dato: 03-12-2018
Sælger havde underskrevet en købsaftale, hvori køber 1 havde betinget handlen af salg af køber 1´s egen ejendom. Der viste sig herefter en anden interesseret køber (køber 2), der ytrede ønske om at byde en højere pris på sælgers ejendom, men også betinget af salg af egen ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde rådgivet sælger korrekt om forløbet eller ikke havde varetaget sælgers interesser i den forbindelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 udnyttede sin forkøbsret og blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2018-0084)
 
Dato: 03-12-2018
Nævnet fandt, at der ikke var noget at bebrejde mægleren i forbindelse med salget af sælgers fritidshus, bl.a. vedrørende videregivelse af diverse oplysninger til købers advokat til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse og rykker for skødet. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt vedrørende nøgleoverdragelse og aflæsning af forbrugsmålere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0088)
Dato: 03-12-2018
Køber købte i 2011 en ejerlejlighed, hvor 2 af i alt 4 værelser lå i underetagen. Da køber 7 år senere ville sælge ejerlejligheden, fandt køber ud af, at loftshøjden i det ene værelse i underetagen kun var 219 cm og dermed ikke lovlig til beboelse, idet kravet til loftshøjde i etagebyggeri er 250 cm. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der kunne være problemer med ulovlig loftshøjde i værelset. Allerede af denne grund, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at værelsets loftshøjde næppe kunne være lovlig, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0096)
Dato: 03-12-2018
En af mæglerfirmaets medarbejdere havde via mæglerfirmaet solgt en ejendom, som hun selv var medejer af. Det viste sig, at der var skjulte fejl og mangler ved ejendommens gulv, faskine og regnvandssystem. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det indklagede mæglerfirma var eller burde være bekendt med, at der var skjulte fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt i øvrigt, at der var tale om et forhold mellem sælgerne og køber, som det lå uden for nævnets kompetence at tage stilling til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om køber havde krav på erstatning af sælgerne. (j.nr. 2018-0090)
Dato: 03-12-2018

I forbindelse med køb af en ejendom til nedrivning havde køberne fået oplyst at ejendommen havde status som beboelsesejendom med to lejligheder. Købernes plan var efter det oplyste at udstykke en grund fra ejendommen. Dette fik køberne ikke tilladelse til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge indklagede at betale erstatning til køberne. En del af grunden, som klagerne købte, var vej. Dette fremgår blandt andet af kort, som blev udleveret til køberne i forbindelse med handlen. Nævnet lagde derfor til grund, at køberne var bekendt hermed. Efter handlen blev grunden opmålt af en landinspektør til 3.507 m2, i modsætning til 3.499 m2, som fremgik af dokumenterne. Nævnet fandt derfor, at klagerne ikke havde fået en mindre grund end forudsat. (J.nr. 2018-0072)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Køber blev ikke oplyst om, at der var en ikke afsluttet byggesag for den andelsbolig klager købte. Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af oplysninger i ejendomsdatarapport og BBR-ejermeddelelse burde have opdaget, at der var en uafsluttet byggesag, og at mægleren herefter burde have kontaktet kommunen for nærmere oplysninger herom. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og fandt, at mægleren havde handlet erstatningspådragende. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0095)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Sælger opsagde formidlingsaftalen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt var indgået aftale om, at sælger kun skulle betale 6-8.000 kr. ved opsigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor ikke nedsætte mægleren krav på betaling, bortset fra 2 markedsføringsposter, som ikke var aftalt mellem parterne. (j.nr. 2018-0120)
Dato: 03-12-2018

Det fremgik af salgsopstilling, fotos og plantegning for en ejendom, at der på ejendommen fandtes en brændeovn. Brændeovnen fremgik ikke af BBR-meddelelsen. Mægleren havde desuden oplyst udgift til skorstensfejning. Mægleren havde bedt sælger sende kvitteringer for skorstensfejer og for godkendelse af brændeovnen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at følge op på den manglende dokumentation og ved ikke at oplyse køber herom havde handlet ansvarspådragende over for køber.  Mægleren blev pålagt at erstatte købernes udgifter til lovliggørelse. (j.nr. 2018-0077)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

I købsaftalen indgået mellem køber og sælger havde mægleren oplyst, at der var et altanprojekt i gang i ejerforeningen. Mægleren havde desuden i købsaftalen indføjet en klausul om, at udgifterne til projektet blev pålagt sælger. Efterfølgende indgik køber og sælger en anden aftale, hvorved køberne fik et prisafslag mod at overtage risikoen for altanprojektet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne som følge af, at prisen på altanen blev højere end den pris, der forelå oplysning om på købsaftaletidspunktet. (j.nr. 2018-0031)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Det var i formidlingsaftale aftalt, at sælger ved formidlingsaftalens udløb skulle betale for ”intet”. Af et andet punkt i formidlingsaftalen fremgik, at sælger skulle betale for udlæg og internetannoncering, hvis ejendommen ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren har som den, der har formuleret aftalen, ansvaret for, at denne eventuelt kan forstås på flere måder. Af denne grund fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til at kræve betaling for udlæg og internetannoncering efter formidlingsaftalens udløb. Det var ikke i  formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling af vederlag for ”SmartSalg”, hvorfor nævnet fandt, at sælger ikke skulle betale herfor. (j.nr. 2018-0097)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren solgte en ejerlejlighed, der lå på 5. og 6. sal i en ejendom. På ejerlejligheden var der noteret 2 byggesager. Den ene vedrørte inddragelse af 6. sal, der oprindeligt havde været pulterrum, i ejerlejligheden. Mægleren annoncerede ejerlejligheden med de arealer, der var oplyst i BBR. I salgsopstillingen oplyste mægleren tillige arealerne som oplyst i BBR. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Mægleren oplyste i købsaftalen, at arealerne ikke var korrekte i BBR, idet der var fjernet gulv på 6. sal, og oplyste, at der var bestilt en landinspektør, der skulle opmåle ejerlejligheden. Opmålingen viste et areal på 5. sal på 89 m² og på 6. sal 25 m², i alt 114 m², samt et BBR-areal på 121 m². Mægleren sendte opmålingen til købers rådgiver, før rådgiverens frist for godkendelse af handlen udløb. At ejerlejligheden efterfølgende blev registreret med et areal på 96 m² til beboelse kunne ikke føre til et andet resultat. (j.nr. 2018-0035)               

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Mægleren havde i salgsopstillingen anslået udgiften til ejendomsskat og oplyst, at årsagen hertil var, at ejendommen endnu ikke var særskilt vurderet. Rækkehuset var imidlertid inden handelstidspunktet blevet ejendomsværdiansat af SKAT. Nævnet fandt, at mægleren på handelstidspunktet burde have undersøgt, om rækkehuset var blevet værdiansat og medregnet korrekt ejendomsskat i salgsopstillingen. Ved sin undladelse heraf havde mægleren i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der var alt for lav. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

En interesseret køber (køber 1) afgav et købstilbud på en ejendom på 6,05 mio. kr. En anden interesseret køber (køber 2) havde tilkendegivet at ville afgive et købstilbud på 6,3 mio. kr. Mægleren fik ved en fejl sendt et uunderskrevet eksemplar af køber 1´s købsaftale til køber 2, således at køber 2 blev bekendt med køber 1´s købstilbud. Køber 2 tilkendegav herefter at ville købe for 6,2 mio. kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde udført et alvorligt mangelfuldt arbejde. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0062)       

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber købte en ejendom, der var vurderet som landbrug. I forbindelse med handlen blev der solgt areal fra, således at grunden blev mindre end 5,5 ha. Ejendommen blev derfor skattemæssigt omvurderet til bolig, hvilket medførte en væsentlig stigning i den årlige ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde haft pligt til at indføje oplysning herom i købsaftalen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2018-0048)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale, der endeligt fastlagde handelsvilkårene mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0049)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

                                  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået