Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 21-02-2020

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af et vederlag på 9.000 kr. og betaling af udlæg. Mægleren kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg, hvorfor nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav herpå. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsætte mæglerens krav på vederlaget på 9.000 kr. (j.nr. 2019-0183)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Der var flere interesserede købere til sælgers grund. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde oplyst til nogle interesserede købere, at sælger havde accepteret købernes bud. Der var endvidere modstridende forklaringer om det videre forløb af handlen, som endte med, at de interesserede købere købte grunden, men til en højere pris og efter direkte kontakt til sælger uden om ejendomsmægleren. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2019-0184)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Køberne købte en ejendom. Ifølge kort i BBR-Meddelelsen lå ejendommens carport delvist på nabogrunden. Mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke nærmere at undersøge forholdet. Køberne spurgte selv ind til forholdet og fik før handlens indgåelse oplyst, at sælger havde berigtiget forholdet, således at carporten nu kun lå på egen grund. Denne oplysning var korrekt. Køberne modtog ikke før handlen oplysning om, at der var en tvist med naboen, der ønskede en hæk mellem de to ejendomme fjernet, idet den ikke stod i skel. Naboen ønskede, at hækken skulle erstattes af et hegn placeret i skellet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælgerne eller naboen havde oplyst mægleren om tvisten. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at en nærmere undersøgelse af carportens placering, ville have medført, at der ville være fremkommet oplysninger om tvisten med naboen om hækkens placering. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0135)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at beholde den deponerede del af købesummen, selvom handlen ikke blev til noget. Nævnet fandt, at mægleren straks skulle tilbagebetale deponeringen til køberne med rente. (j.nr. 2019-0195)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos en mægler (mægler 1). Mægler 1 havde fremvist ejendommen til de senere købere af ejendommen, der var interesserede i at købe, men oplyste, at de skulle have solgt deres egen bolig først. Det lykkedes ikke for mægler 1 at sælge ejendommen i formidlingsaftaleperioden. Købernes egen bolig blev solgt, og køberne kontaktede sælger om køb af sælgers ejendom. Sælger indgik aftale med en ny ejendomsmægler (mægler 2), der herefter udarbejdede købsaftale og berigtigede handlen for et vederlag på ca. 15.000 kr. Mægler 1 krævede herefter vederlag af sælger for at have fremskaffet køberne. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på betaling af vederlag. (j.nr. 2019-0139)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Køber købte en ejendom, som ifølge salgsopstillingen havde et boligareal på 162 m². Det viste sig efterfølgende, at ejendommens boligareal var 32 m² mindre. Mægleren var rådgiver for køber i forbindelse med købers køb af ejendommen og havde pligt til bl.a. at gennemgå ejendommens dokumenter. Mægleren havde i forbindelse med sin køberrådgivning modtaget købsaftale, salgsopstilling med plantegning, tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af ejendommens dokumenter burde have indset, at der var uoverensstemmende oplysninger om boligarealet. Mægleren burde derfor have foretaget en nærmere undersøgelse heraf. Nævnet fandt, mægleren ved sin undladelse heraf havde foretaget en mangelfuld køberrådgivning, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, og om mægleren derfor skulle betale erstatning til køber, kunne nævnet ikke tage stilling til. (2019-0204)          

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Mægleren havde i forbindelse med salg af en ejendom indhentet tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved at sammenholde dokumenterne burde have set, at der var uoverensstemmelse mellem de foreliggende oplysninger om boligarealet, og have foretaget nærmere undersøgelser. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde tilsidesat sin undersøgelses- og oplysningspligt, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, kunne nævnet ikke tage stilling til. (j.nr. 2019-0145)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Sælger af en ferieejerlejlighed havde sin lejlighed til salg gennem flere år hos mægleren. Det fremgik af formidlingsaftaler indgået i 2012 og 2014, at der skulle betales beløb til mægleren ved udløb af aftalen. Det fremgik videre, at sælger havde fravalgt at indgå aftale om ”solgt eller gratis” og af denne grund havde fået en vederlagsrabat. I 2017 havde mægleren udarbejdet ny formidlingsaftale til sælger, der aldrig blev underskrevet. Sælger havde i 2018 underskrevet købsaftale i en handel, der dog ikke blev gennemført. På baggrund af forløbet fandt nævnet, at der var sket en stiltiende forlængelse af samarbejdet. Samarbejdet ophørte i 2019, da parterne ikke længere kunne blive enige om, hvilken pris lejligheden skulle udbydes til. Mægleren udstedte en faktura til sælger. Nævnet fandt det godtgjort, at sælger i perioden fra 2012-2019 havde accepteret, at mægleren havde sælgers lejlighed til salg. Mæglerens krav var derfor ikke forældet. Nævnet fandt videre, at aftalen om betaling af vederlag ved salg og ved udløb var gældende mellem parterne. Nævnet godkendte derfor mæglerens krav på betaling af salgsfremmende foranstaltninger og markedsføring.  (j.nr. 2019-0168)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Mægleren oplyste i salgsopstillingen, at der til ejendommen hørte egen p-plads. Dette viste sig ikke at være korrekt, idet p-pladsen var en del af gaden og dermed tilhørte kommunen, der ca. 6 år efter handlen nedlagde p-pladsen. Køber krævede erstatning af mægleren. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved ikke at undersøge, om det var korrekt, at der til ejendommen hørte egen p-plads, når det ikke fremgik af ejendomskort/matrikelkort eller af andre dokumenter. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber, men måtte afvise at tage stilling til købers erstatningskrav, idet afgørelsen af, om klager havde betalt for meget for ejendommen henset til den manglende parkeringsplads, ikke skønnedes egnet til nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0169)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Køber købte et rækkehus, der havde status som ejerlejlighed. Ejerlejligheden havde eksklusiv brugsret til have, hvilket fremgik af vedtægterne, som køber fik udleveret i forbindelse med handlen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til køber, at køber blev ejer af haven, og at køber kunne opføre et skur i haven. Nævnet fandt det videre ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at mægleren før handlens indgåelse var bekendt med, at vandet i området var forurenet og derfor ikke måtte drikkes. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0173)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Mægleren havde en ejendom til salg. Mægleren burde have undersøgt, om underetagen, der i BBR var medregnet i boligarealet, var godkendt til beboelse, idet det omgivende terræn flere steder lå over underetagens gulv. Mægleren burde endvidere have undersøgt, om en udestue, der ikke fremgik af BBR, var lovligt opført. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde krav på erstatning som følge af de mangelfulde oplysninger om ejendommen i salgsopstillingen, idet afgørelsen af dette spørgsmål ville kræve afholdelse af syn og skøn, som ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0087)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Køberne købte en ejendom, der i BBR var registreret med et boligareal på 117 m². Mægleren anførte denne oplysning i sit salgsmateriale. Efter at køberne havde overtaget ejendommen, opførte køberne et anneks og kontaktede kommunens BBR-kontor for at få rettet i BBR. Kommunen opdagede i den forbindelse, at det korrekte boligareal var 103 m², og ændrede i BBR-registret. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved sin gennemgang af ejendommen og ved en gennemgang af ejendommens byggesagsdokumenter og bygningstegninger burde have indset, at ejendommens boligareal ikke kunne være 117 m² som oplyst i BBR-Meddelelsen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0097)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Af BBR-Meddelelsen fremgik, at der i ejendommen var 8 m² lovlig beboelse i kælderen, og at dette var et toilet. Der var imidlertid ikke noget toilet i kælderen. Nævnet fandt, at mægleren i købsaftalen burde have oplyst køberne om, at der var uoverensstemmende oplysninger om boligarealet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst køberne herom, og fandt, at mægleren som følge af sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om klagerne havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om boligarealet. (j.nr. 2019-0131)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Køber af en grund havde betinget sig, at der kunne opnås byggetilladelse til den planlagte bolig. Kommunen udstedte byggetilladelse, men en grundejerforening klagede over afgørelsen. Køber valgte herefter at hæve handlen, hvilket sælger ikke mente, at køber var berettiget til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at frigive den deponerede del af købesummen til køber, men foranledige beløbet indsat på en deponeringskonto. (j.nr. 2019-0132)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Sælger satte sit fritidshus til salg i marts 2019, men fortrød og opsagde aftalen efter 4 dage. Mægleren krævede betaling for foto, ejendomsdatarapport og e-net med i alt 4.529 kr., som sælger betalte. Ultimo juli 2019 indgik sælger en ny formidlingsaftale med mægleren om salg af fritidshuset. Efter 14 dage opsagde sælger formidlingsaftalen. Mægleren krævede herefter betaling for udførte ydelser med i alt 18.750 kr. Nævnet fandt det dokumenteret, at mægleren havde udført et sædvanligt mæglerarbejde, og nævnet godkendte mæglerens vederlagskrav. ( J. nr. 2019-0141)                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Mægleren skulle sælge sælgers andelslejlighed. Nævnet fandt, at sælger havde gjort det yderst vanskeligt for mægleren at fremvise lejligheden ved at meddele, at sælger ikke havde tid til at klargøre lejligheden til fremvisning i tide og utide, og ved at stille krav om, at der kun skulle fremvises for købere, der var godkendt af deres bank eller allerede var godkendt til køb af sælgers lejlighed, eller havde givet tilsagn om at ville købe sælgers lejlighed. Nævnet fandt, at en væsentlig del af mæglerens salgsopgaver var at fremvise lejligheden for potentielle købere, og at mægleren derfor som følge af sælgers handlemåde var berettiget til at betragte formidlingsaftalen som opsagt af sælger. Nævnet kunne godkende mæglerens krav på betaling af ½ vederlag ved opsigelse. (j.nr. 2019-0156)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter kort tid. Mægleren havde ifølge aftalen ved sælgers opsigelse krav på betaling for udført arbejde svarende til 25 % af vederlaget. Mægleren krævede betaling af 15.860,62 kr. Nævnet fandt, at det krævede vederlag var rimeligt, og kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0165)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Sælger opsagde i januar 2016 formidlingsaftalen med mægleren og betalte vederlag i henhold til formidlingsaftalens bestemmelse herom. I februar 2016 solgte sælger ejendommen uden anden mæglers medvirken, men med bistand fra en advokat. Mægleren krævede herefter fuldt vederlag for salget under henvisning til, at det var mægleren, der havde fremskaffet køber, idet køber i formidlingsperioden havde indhentet en salgsopstilling via mæglerens hjemmeside. Sælger afviste mæglerens krav. I januar 2019 anlagde mægleren retssag mod sælger med krav om sælgers betaling af fuldt vederlag. Sagen blev henvist til behandling i nævnet. Nævnet fandt, at da mægleren ikke i formidlingsaftalen havde betinget sig vederlag, hvis der efter formidlingsaftalens ophør blev solgt til en anvist køber, kunne mægleren ikke kræve betaling af vederlag herfor. (J. nr. 2019-0083)                            

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at foretage nærmere undersøgelser af, om et udhus, der ikke var registreret i BBR, var lovligt opført. Det viste sig, at udhuset lå delvist på naboens grund. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde krav på nedslag i salgsprisen på den baggrund. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at et værelse i tagetagen ikke var registreret i BBR. (j.nr. 2019-0090)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Nævnet fandt, at mægleren burde have indhentet en skriftlig accept af nedsættelse af udbudsprisen fra begge sælgere. Mægleren burde endvidere have udleveret nyt salgsbudget beregnet ud fra den nye udbudspris til sælgerne. Sælgerne ønskede salget sat i bero, idet den ene sælger ønskede at overtage hele ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren var berettiget til at anse dette som en opsigelse af formidlingsaftalen og berettiget til betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser herom. Nævnet kunne godkende mæglerens krav på betaling undtagen udgift til eftersagsbehandling, som ikke var afholdt. Nævnet fandt dog, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det manglende nye salgsbudget. (j.nr. 2019-0123)

                                                                                                                                

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået