Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 22-06-2020

Mægleren havde klagers naboejendom til salg. Mægleren fremviste skelpælene mod klagers grund for interesserede købere, og de fik oplyst, at en del af haven var anlagt på klagers grund, og at klager ikke længere ville udlåne grundstykket. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at annoncere med fotos af naboejendommen, hvor man kunne se den del af haven, som lå på klagers grund, og øvrige omgivende marker mv., idet fotos af ejendommen med omgivelser ikke i sig selv betyder, at det, der fremgår heraf, medfølger i handlen. (j.nr. 2019-0228)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Køber købte en ejendom via mægleren. Af standardvilkårene til købsaftalen fremgik, at sælger i det omfang, det var muligt, var forpligtet til at foranledige, at pantebreve blev omdannet til afgiftspantbreve med henblik på stempelrefusion, men at dette ikke gjaldt, hvis pantet påhvilede flere ejendomme, og den solgte ejendom blev relakseret fra pantet. Køber fik udleveret tingbogsudskrift, hvoraf fremgik, at sælgers pant var tinglyst på flere ejendommen. Nævnet fandt, at køber dermed ikke berettiget kunne forvente at opnå stempelrefusion. Nævnet fandt endvidere, at mægleren ikke var forpligtet til i salgsopstilling eller købsaftale særskilt at gøre opmærksom på, at der ikke var mulighed for stempelrefusion, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2020-0023)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Sælger solgte via ejendomsmægler sin ejerlejlighed til køber, der efter overtagelsen konstaterede skimmelsvamp i en væg i et kælderlokale. Sælger blev ved dom pålagt at betale erstatning svarende til udbedringsomkostningerne til køber. Sælger havde før handlen oplyst mægleren om, at der havde været en vandskade i væggen, men der var modstridende forklaringer om, hvorvidt sælger havde oplyst, at skaden var udbedret, og om hvorvidt sælger havde oplyst, at der havde været flere vandskader. Nævnet måtte herefter afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at oplysningen om vandskaden ikke var blevet givet til køber før handlens indgåelse, og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2019-0104)

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-06-2020

Mægleren havde et fritidslandbrug til salg. Køber var i købsaftalen blevet oplyst om, at kun 5 hestebokse medfulgte i handlen, selvom det af en tidligere udleveret salgsopstilling var fremgået, at der medfulgte 11 hestebokse. Køber var endvidere blevet oplyst om, at et maskinhus ikke var registreret i BBR. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. I købsaftalen var der indsat en klausul om, at ejendommen var nødlidende, og at handlen var betinget af accept fra sælgers kreditorer. Nævnet fandt, at mæglerens klausul var mangelfuld, da der ikke var indsat frist for, hvornår accept skulle være fremkommet. Nævnet fandt ikke grundlag for at bebrejde mægleren, at sælger af ejendommen fjernede løsøre og hestehegn, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber for de manglende effekter. (J. nr. 2019-0150)

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-06-2020

Mægleren var rådgiver for køber i forbindelse med dennes køb af et fritidslandbrug. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde opfyldt kravene i lov om juridisk rådgivning til bl.a. skriftlighed, oplysning om ansvarsforsikring, timepris og pris for den aftalte ydelse. Nævnet fandt videre, at mæglerens køberrådgivning havde været mangelfuld. Der var imidlertid ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Der var ikke spørgsmål om vederlagsfortabelse, idet køberrådgivningen var ydet som en rabat i forbindelse med klagernes salg af egen bolig. (J. nr. 2019-0151)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-06-2020

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Det fremgik af formidlingsaftalen, at mægleren ved aftalens udløb havde krav på betaling af blandt andet foto og udlæg. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger og mægler i modstrid hermed havde aftalt, at sælger i forbindelse med formidlingsaftalens udløb ikke skulle betale noget. Nævnet fandt herefter, at mægleren havde krav på betaling som aftalt i formidlingsaftalen. (j.nr. 2019-0219)

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-06-2020

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lov om formidling af fast ejendom § 38 ved ikke straks efter formidlingsaftalens indgåelse at have udarbejdet et salgsbudget og udleveret dette til sælger, ved ikke i forbindelse med ændring af udbudsprisen at udarbejde og udlevere opdateret salgsbudget til sælger og ved ikke at udarbejde salgsprovenuberegning i forbindelse med forelæggelse af et købstilbud for sælger. Nævnet fandt, at mægleren som følge af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en reduktion af sit vederlag på 50 %. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i forbindelse med, at en interesseret køber ikke fik mulighed for at give et købstilbud på ejendommen, eller tage stilling til, om sælger havde lidt et tab i den forbindelse. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren ikke havde gjort sælger udtrykkeligt opmærksom på, at køber ønskede endvidere at skabe i soveværelse skulle medfølge i handlen. Nævnet fandt endvidere, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde ved ikke i købsaftalen at indføje sælgers oplysninger om en tidligere svampeskade. (j.nr. 2019-0185)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2020

Mægleren havde tilsidesat sin pligt efter loven til at give køber de oplysninger, som er af betydning for handlen og dens gennemførelse, ved først efter underskrivelsen af købsaftalen at udlevere handlens dokumenter til køber. At køber var bistået af advokat, og at handlen i sin helhed var betinget af advokatens godkendelse, fritog ikke mægleren fra at give oplysningerne før handlens indgåelse. Mægleren oplyste ved fremvisning af ejerlejligheden mundtligt til køber, at der var mulighed for få en altan for 125.000 kr., idet der var vedtaget et altanprojekt i ejerforeningen. Mægleren udleverede efter handlens indgåelse et ejerlejlighedsskema, hvoraf fremgik, at ejerlejligheden var tilmeldt et altanprojekt, og at sælger havde betalt udgiften hertil, hvilket imidlertid viste sig ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at mægleren burde have opdaget fejlen ved sin gennemgang af dokumentet, og have oplyst køber herom. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til købers krav på erstatning, da afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, hvilket lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0149)

 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2020

Køberne indgik en betinget købsaftale om køb af en ejerlejlighed. Køberne fik forkøbsret og en frist på 3 dage til at acceptere en handel betingelsesløst, hvis der viste sig en anden interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne var oprettet med en profil i mæglerens brugersystem, og mægleren sendte en besked via systemet til køberne om, at der var fremkommet et købstilbud fra en anden køber, og at køberne havde 3 dage til at udnytte deres forkøbsret. Køberne svarede ikke herpå inden for fristen, og sælger solgte ejerlejligheden til den anden køber. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke så beskeden og ikke blev ejere af ejerlejligheden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0163)

                               

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2020

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst om den aktuelle ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og grundskyld, som mægleren ifølge formidlings-bekendtgørelsen var forpligtet til. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde i købsaftalen oplyst, at ejendommen var under omvurdering, da der var blevet solgt et grundareal fra, og at dette kunne få indflydelse på ejendomsværdiskatten og grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren tillige burde have oplyst om, at et erhvervsareal i ejendommen kort før handlen var blevet ændret til boligareal i BBR-registret, og at dette også kunne få indflydelse på de fremtidige skatter. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den manglende oplysning om erhvervsarealet og om risikoen for højere skatter som følge heraf, da dette ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0055)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren på en fremvisning havde oplyst til køber, at køber ikke skulle betale en andel af en eventuel fremtidig udgift til nye vinduer i ejendommen, fordi sælger selv havde betalt for nye vinduer i ejerlejligheden. Købers advokat betingede handlen af, at der blev fremlagt dokumentation for, at det alene var sælger og ikke de andre ejere i ejerforeningen, der havde betalt for vinduerne i ejerlejligheden. Mægleren oplyste, at vinduerne var blevet udskiftet af den tidligere ejer i 2011 - 12. Købers advokat godkendte handlen alligevel. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0177)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at kun sokkel og facadesten var genanvendt i forbindelse med en renovering af ejendommen. Det viste sig imidlertid ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at mægleren ved en umiddelbar besigtigelse af ejendommen kunne have konstateret dette, hvorfor nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at fremhæve i salgsopstillingen, at det kun var sokkel og facadesten, som var genanvendt, og at mægleren som følge heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne imidlertid på det foreliggende grundlag ikke tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2019-0194)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

En interesseret køber så på en ejendom, som mægleren havde til salg. Ejendommen var udbudt til 1,595 mio. kr.  Den interesserede køber tilbød at købe for 1 mio. kr. Senere forhøjede den interesserede køber tilbuddet til først 1,1 mio. kr. og siden til 1,2 mio. kr. og 1,25 mio. kr. Sælger afviste alle bud. Den interesserede køber tilbød herefter 1,3 mio. kr. med en frist på ca. 1 døgn for sælger til at acceptere. Sælger meddelte at være indstillet på at sælge til denne pris. Der skulle dog udarbejdes tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud, før der kunne indgås en købsaftale. En anden køber bød 1,4 mio. kr., og sælger solgte til denne køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den interesserede køber ikke blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2019- 0143)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger i strid med købsaftalen og salgsopstilling havde medtaget en opvaskemaskine og et fryseskab. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Det fremgik af købsaftalen, at sælger ikke havde accepteret, at der i refusionsopgørelsen kunne medregnes beløb vedrørende de manglende hvidevarer, og mægleren kunne derfor ikke som berigtigende ejendomsmægler medtage beløb hertil i refusionsopgørelsen. Nævnet fandt, at mægleren heller ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med en kort forsinkelse af refusionsopgørelsen. (j.nr. 2019-0197)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Som sagen forelå oplyst for nævnet, havde mægleren opfyldt sin pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren over for sælger havde tilbageholdt oplysninger om køber 1´s seneste købstilbud eller givet urigtige oplysninger herom.  Nævnet fandt det dermed heller ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger valgte at sælge ejendommen til køber 2 for 2,345 mio. kr., hvilket var 30.000 kr. mindre, end køber 1 havde budt. Allerede af den grund fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde rådgivet sælger forkert i forbindelse med købsaftalens indgåelse, og nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger eller at tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2019-0160)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Sælger havde med køber 1 indgået købsaftale betinget af køber 1´s salg af eksisterende ejendom. Køber 2 underskrev købsaftale betinget af, at køber 1 ikke accepterede handlen betingelsesløst inden en frist på 5 dage. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 2 ikke blev ejer af ejendommen. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale bod, tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning til køber 2. (j.nr. 2019-0199)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Det fremgik af salgsmateriale og salgsopstilling, at der var ”smukke egegulve” i stueetagen. Det viste sig imidlertid, at gulvene i stueetagen var fyrretræsplanker. Nævnet fandt, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen om gulvene i stueetagen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Der var imidlertid fremkommet modstridende oplysninger om, hvorvidt køber i forbindelse med en fremvisning af ejendommen før handlens indgåelse havde modtaget oplysning om, at gulvene i stedet var fyrretræsplanker. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0202)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-05-2020

Køberne var interesserede i at købe en ejendom, som mægleren havde til salg. Der var flere interesserede købere til ejendommen. Sælger solgte ejendommen til en anden køber. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde lovet køberne, at der var indgået en bindende handel, og at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne ikke erhvervede sælgers ejendom. (j.nr. 2019-0208)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-04-2020

Nævnet fandt, at sælgerne af en ejendom var oplyst om, at udgift til udarbejdelse af tilstandsrapport og el-installationsrapport skulle betales af sælgerne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale herfor. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren i en telefonsamtale med den ene sælger havde fremsat udtalelser, der indebar en tilsidesættelse af god ejendomsmæglerskik. (J. nr. 2019-0191)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2020

Sælgerne af en andelsbolig oplyste mægleren om, at sælgerne måske selv havde en interesseret køber til andelsboligen. Mægler sendte herefter faktura og opkrævede fuldt salgsvederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at opkræve vederlag for salg, idet andelsboligen ikke var solgt. (J.nr. 2019-0158)

               

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået