Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 11-04-2019

Sælger havde opsagt formidlingsaftalen med mægleren. Mægleren krævede betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom forkert, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra indklagedes side, der kunne begrunde nedsættelse eller bortfald af mæglerens vederlagskrav. (J. nr. 2018-0170)                                                        

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Af salgsopstillingen fremgik fejlagtigt, at der var gulvvarme i ejendommens bryggers. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger i modstrid med oplysningen i salgsopstillingen i forbindelse med en fremvisning skulle have oplyst køber om, at der ikke var gulvvarme i bryggerset. Mægleren oplyste ikke, hvorfra oplysningen om gulvvarme i bryggerset stammede. Nævnet fandt, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev derfor pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0155)

    

Læs hele kendelsen her                         

Dato: 26-02-2019

Sælger forsøgte at sælge sin ejerlejlighed til sin overbo, men der kunne ikke opnås enighed om prisen. Sælger satte herefter ejerlejligheden til salg hos mægleren. Mægleren fremviste for overboen og forhandlede pris, men det lykkedes ikke mægleren at få solgt ejerlejligheden inden formidlingsaftalens udløb. 1 ½ måned efter formidlingsaftalens udløb solgte sælger sin ejerlejlighed til overboen uden medvirken af en anden ejendomsmægler. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0156)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde solgt et fritidshus, og det var aftalt, at indbo ikke skulle medfølge. Køberne havde en forventning om, at det alene var møbler, der ikke skulle medfølge. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte køberne noget beløb for manglende indbo. Nævnet måtte på grund af modstridende oplysninger afvise at tage stilling til, om klagerne kunne forvente en installation til vaskemaskine. Endelig kunne nævnet ikke pålægge mægleren at erstatte en revnet rude på ejendommen. (J. nr. 2018-0131)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger satte sin andelslejlighed til salg via mægleren. Sælger accepterede i forløbet at nedsætte udbudsprisen. Ved forhandling med køber accepterede sælger købers krav om en yderligere nedsættelse af salgsprisen. Køber begrundede sit krav med, at køber skulle overtage risikoen for en omlægning af andelsboligforeningens lån i ejendommen, der hidtil have været afdragsfrit, men som der ikke var sikkerhed for kunne fortsætte afdragsfrit. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen, eller at mægleren havde presset sælger til at acceptere en nedsættelse af salgsprisen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger som følge af den lavere salgspris. (j.nr. 2018-0161)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde gennemført en handel, som var betinget af købers banks godkendelse af handlen. Købers bank godkendte handlen endeligt, men køber annullerede herefter handlen. Mægleren meddelte sælger, at der ikke var noget at gøre ved dette. Nævnet fandt, at mæglerens rådgivning af sælger i den forbindelse var mangelfuld, idet mægleren burde have rådgivet sælger om mulighederne for at fastholde handlen over for køber. Som følge af den mangelfulde rådgivning blev mægleren pålagt at tåle en vederlagsreduktion. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren uden sælgers viden og accept havde forlænget fristen for købers garantistillelse.  (J. nr. 2018-0132)

         

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at der ikke mellem sælger og mægleren var indgået aftale om en yderligere rabat på mæglerens vederlag end det, som fremgik af salgsprovenuberegningen, som var underskrevet af sælger. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at give sælger en yderligere vederlagsrabat. (j.nr. 2018-0162)

          

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger havde indgået en betinget handel med køber 1 og siden med køber 2. Når køber 2´s handel var endelig, havde køber 1 tre dage til at acceptere en endelig handel, ellers ville køber 2 blive ejer af ejendommen. Nævnet fandt, at det af sagen fremgik - herunder forløbet med køber 2´s advokats godkendelse af sagen og køber 2´s yderligere krav vedrørende mangler ved ejendommen - at køber 2´s købsaftale først var uden forbehold den 2. august 2018. Samme dag kontaktede mægleren køber 1, der fik en frist på 3 dage til enten at frafalde handlen eller tiltræde denne endeligt. Den 3. august 2018 tiltrådte køber 1 handlen endeligt. Nævnet fandt, at mægleren ikke i forbindelse med køber 2´s betingede handel havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller handlet ansvarspådragende over for køber 2, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber 2. (j.nr. 2018-0165)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren solgte en ejerlejlighed beliggende på 1. og 2. sal i en villa. 2. salen var i BBR-ejermeddelelsen anført til 33 m² beboelse, hvilken oplysning mægleren anførte i salgsopstillingen. Køber fandt efterfølgende ud af, at loftshøjden på 2. sal ikke var tilstrækkelig til, at der var tale om lovlig beboelse, og BBR-ejermeddelelsen blev ændret, så de 33 m² i stedet blev registreret som pulterrum. Sælger måtte som følge heraf betale erstatning til køber. Sælger krævede, at mægleren skulle fortabe sit vederlag for handlen. Af BBR-ejermeddelelsen fremgik, at der var 33 m² beboelse på 2. sal, og at kilden til denne oplysning var ”Teknisk Forvaltning”. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af beboelsesarealet på 2. sal. Nævnet fandt dermed, at mægleren ikke havde fortabt retten til vederlag. ( J. nr. 2018-0135)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde i den første salgsopstilling oplyst ukorrekt om boligarealet og anvendelsen af kælderen som værelser. Da fejlene var blevet rettet i den salgsopstilling, der hørte til købsaftalen, og da køberne tillige via BBR-Ejermeddelelsen og tilstandsrapporten havde modtaget de korrekte oplysninger om boligarealet, fandt nævnet, at køberne ikke var i god tro om, at kælderen var boligareal. Af tilstandsrapporten fremgik, at der var fugt i gulve og vægge i kælderen. Køberne var derfor heller ikke i god tro om, at kælderen var tør. Allerede af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0129)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet køber af en ejerlejlighed mangelfulde oplysninger om en forestående vinduesudskiftning. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0169)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde en byggegrund til salg og havde i salgsopstillingen oplyst, at der var tinglyste servitutter på grunden, herunder servitut om byggelinjer. Mægleren havde endvidere udleveret servitutten til den interesserede køber. Mægleren havde dermed opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for den interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at den interesserede køber ikke ønskede at gennemføre en handlen på grund af  byggelinjernes placering. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte den interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat og bankgarantistillelse. (j.nr. 2018-0145)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde fortabt sit krav på tilbagebetaling af et tilgodehavende i sælgers favør, som var blevet betalt 2 gange, selv om mægleren først opdagede fejlen ca. 6 måneder senere. Nævnet fandt, at sælger burde/måtte være klar over, at beløbet fejlagtigt var blevet betalt 2 gange. (j.nr. 2018-0146)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Det var i købsaftalen aftalt, at sælger inden overtagelsesdagen skulle udbedre 2 mangler nævnt i tilstandsrapporten således, at de udgik af både tilstandsrapport og forsikringstilbud.  Den bygningssagkyndige fandt, at de nævnte mangler var blevet udbedret og fjernede dem fra tilstandsrapporten. De udgik endvidere af forsikringstilbuddet. Køberne godkendte handlen endeligt efter at have modtaget disse oplysninger. Nævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for, at køberne kunne tilbageholde 100.000 kr. af købesummen. At der eventuelt var flere fejl og mangler ved ejendommen, lå uden for aftalen om tilbageholdelse af 100.000 kr. Nævnet fandt herefter, at der ikke kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med den manglende tilbageholdelse af 100.000 kr. (j.nr. 2018-0148)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-02-2019

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 2.500 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler ved en kogeplade. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler uden sælgers accept. (j.nr. 2018-0133)          

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde ikke pligt til at medtage restgæld bag et ejerpantebrev i salgsbudget og salgsprovenuberegning. Mægleren havde derfor ikke udarbejdet fejlagtigt salgsbudget og provenuberegning. Mægleren havde pligt til at undersøge, om handlen hang sammen for sælger. Ved salg til udbudsprisen på 895.000 kr. hang handlen sammen. Ejendommen blev imidlertid solgt for 800.000 kr. Ved denne pris var der et underskud for sælger. Mægleren havde i købsaftalen indsat et forbehold for sælgers pengeinstituts godkendelse af handlen. Sælger havde dermed mulighed for at komme ud af handlen, og evt. vælge at forsøge at sælge til en højere pris. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter, og nævnet

fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2018-0126)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren, hvorefter mægleren opkrævede betaling for udlæg. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse ikke kunne bebrejdes mægleren, hvorfor mægleren havde krav på det fakturerede beløb. (2018-0139)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Klagerne købte et projektrækkehus. Det fremgik af købsaftalen, som var udarbejdet af sælger, at sælger ville opføre et rækkehus med et BBR-areal på 140 m2. Mægleren havde i sin salgsopstilling for rækkehuset oplyst samme areal. Kommunen oplyste til klagerne, at sælger i sit ansøgningsmateriale om byggetilladelse kun havde oplyst et areal på 139 m2. Tegningsmaterialet var udfærdiget af sælgers arkitekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at rækkehuset ikke blev 140 m2. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klagerne. (j.nr. 2018-0144)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde fejlagtigt i salgsopstillingen og annonceringen oplyst, at ejendommen var tegnet af et bestemt arkitektfirma. Da køber blev informeret om fejlen, inden køber indgik en handel, kunne nævnet allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter til at undersøge og oplyse om ejendommens boligareal i salgsopstillingen. Der var ikke anledning til at betvivle BBR-Meddelelsens oplysninger om boligarealet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber, som følge af at ejendommens boligareal ikke var 193 m², men 182 m². (j.nr. 2018-0094)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Køberne købte via ejendomsmægleren en byggegrund på ca. 3.000 m² beliggende i landzone. Grunden skulle efter handlens indgåelse udstykkes fra landbrugsjord, hvor der tidligere havde ligget en gård. Kommunen kunne ikke give landzonetilladelse til udstykning af grunden, hvorfor handlen ikke kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren som formidler af grunde og ejendomme i landzone burde være bekendt med, at der ikke kunne opnås tilladelse til udstykning af en sådan byggegrund. Mægleren burde derfor ikke have udbudt denne til salg. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde påført køberne et tab, og mægleren blev pålagt at erstatte dette. (j.nr. 2018-0107)

               

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået