Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-01-2019

Ved salg af sælgers ejendom ville der være et underskud for sælger. Sælgers pengeinstitut forsøgte forgæves at indhente økonomiske oplysninger fra sælger med henblik på pengeinstituttets vurdering af, om pengeinstituttet ville medvirke til at dække sælgers underskudshandel. Mægleren ophævede formidlingsaftalen med sælger under henvisning til, at sælger havde misligholdt formidlingsaftalen ved sine manglende oplysninger til pengeinstituttet, idet det derfor ikke var muligt at gennemføre en handel. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2018-0164)         

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik eller handlet i strid med loven i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. (j.nr. 2018-0108)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Efter det oplyste havde sælger via mægleren mundtligt lovet at male lofterne før købers overtagelse af en ejerlejlighed. Ved overtagelse havde sælger imidlertid ikke malet lofterne og ville heller ikke betale for maling af disse. Som sagen forelå oplyst for nævnet, havde mægleren alene videregivet sælgers tilkendegivelse af, at hun ville færdigmale lofterne i ejerlejligheden før købers overtagelse. Mægleren havde således på vegne sælger bekræftet aftalen herom. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om sælger havde lovet dette. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til klagen. (j.nr. 2018-0111)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde ydet en mangelfuld rådgivning af sælger i forbindelse med en handel, herunder vedrørende salgsprisen og brugsret til en p-plads, som det var aftalt, at køber kunne overtage. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at refusionsopgørelsen var forkert. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0116)                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Udgift til tømning og eftersyn af trixtank var ikke en ejerudgift, hvorfor mægleren ikke havde begået fejl ved ikke i salgsopstillingen at medregne udgiften hertil i ejerudgiften. Udgiften var derimod et forbrugsafhængigt forhold, idet udgiften hang sammen med vandforbruget. Mægleren havde heller ikke pligt til at oplyse om forbrugsudgifter vedrørende vand i salgsopstillingen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller godtgørelse til køberne. (j.nr. 2018-0123)                         

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde ikke pligt til at medtage restgæld bag et ejerpantebrev i salgsbudget og salgsprovenuberegning. Mægleren havde derfor ikke udarbejdet fejlagtigt salgsbudget og provenuberegning. Mægleren havde pligt til at undersøge, om handlen hang sammen for sælger. Ved salg til udbudsprisen på 895.000 kr. hang handlen sammen. Ejendommen blev imidlertid solgt for 800.000 kr. Ved denne pris var der et underskud for sælger. Mægleren havde i købsaftalen indsat et forbehold for sælgers pengeinstituts godkendelse af handlen. Sælger havde dermed mulighed for at komme ud af handlen, og evt. vælge at forsøge at sælge til en højere pris. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter, og nævnet

fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2018-0126)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren var køberrådgiver for køberne. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren skulle have stillet køberne i udsigt, at de efter handlens indgåelse kunne få et afslag i købesummen eller få erstatning af sælgers ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af ejendommens dokumenter og besigtigelse af ejendommen ikke burde have indset, at ejendommen ikke var 193 m², men 182 m². Allerede af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Køberne og mægleren havde mundtligt indgået aftale om, at mægleren skulle være køberrådgiver for køberne i forbindelse med deres køb af en ejendom. Mægleren havde dermed ikke opfyldt bestemmelserne i lov om juridisk rådgivning om, at aftalen skulle indgås skriftligt. (j.nr. 2018-0093)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren, hvorefter mægleren opkrævede betaling for udlæg. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse ikke kunne bebrejdes mægleren, hvorfor mægleren havde krav på det fakturerede beløb. (2018-0139)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde ydet dårlig rådgivning af sælger i forbindelse med dennes bestilling af tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (J.nr. 2018-0127)  
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at en formidlingsaftale mellem sælger og mægler var udløbet. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag, som om aftalen var blevet opsagt. (J. nr. 2018-0101)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Der var modstridende oplysninger om, hvad mægleren mundtligt havde oplyst til køber om et badeværelse, en vaskemaskine og et naturgasfyr. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at kloakken var stoppet, eller at brændeovnen var gået i stykker. Nævnet fandt videre, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde overholdt serviceplanen for naturgasfyret eller fejlagtigt havde oplyst, at der ikke var udført uautoriseret VVS-arbejde på ejendommen. Køber var via energimærket blevet gjort bekendt med, at ydervæggene i tilbygningen var massive med pladebeklædning og 100 mm isolering. Af energimærket fremgik videre, at sælger havde oplyst, at den oprindelige del af ejendommen var hulmursisoleret. Køber kunne derfor ikke på baggrund af mæglerens beskrivelse af ejendommen forvente, at også tilbygningen var hulmursisoleret. (J.nr. 2018-0073)
 
Dato: 03-12-2018

Mægleren havde medtaget et for lavt beløb til indhentelse af ejerlejlighedsskema i formidlingsaftale og salgsbudget, men medtaget det rigtige beløb i salgsprovenuberegningen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt, at der mellem sælger og mægler var indgået særskilt aftale om berigtigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte det aftalte berigtigelsesvederlag. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort. at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers dybfryser havde været uden strøm, og at madvarer derved var blevet ødelagt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. ( j. nr. 2018-0109)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Sælger havde underskrevet en købsaftale, hvori køber 1 havde betinget handlen af salg af køber 1´s egen ejendom. Der viste sig herefter en anden interesseret køber (køber 2), der ytrede ønske om at byde en højere pris på sælgers ejendom, men også betinget af salg af egen ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde rådgivet sælger korrekt om forløbet eller ikke havde varetaget sælgers interesser i den forbindelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 udnyttede sin forkøbsret og blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2018-0084)
 
Dato: 03-12-2018
Køberne købte i 2011 en ejendom, der var opført i 2010. Køberne blev i maj 2014 bekendt med, at der var problemer med fugtindtrængning i ejendommen, og at der var sket skader på bl.a. gulvene. Køberne krævede erstatning af mægleren. Da køberne først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse den 15. april 2018, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0060)
Dato: 03-12-2018
Køber købte i 2011 en ejerlejlighed, hvor 2 af i alt 4 værelser lå i underetagen. Da køber 7 år senere ville sælge ejerlejligheden, fandt køber ud af, at loftshøjden i det ene værelse i underetagen kun var 219 cm og dermed ikke lovlig til beboelse, idet kravet til loftshøjde i etagebyggeri er 250 cm. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der kunne være problemer med ulovlig loftshøjde i værelset. Allerede af denne grund, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at værelsets loftshøjde næppe kunne være lovlig, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0096)
Dato: 03-12-2018
Sælger havde oplyst, at der var brugsret til et kælderrum. Administrator kunne ikke besvare spørgsmålet om brugsret, men havde henvist til sælger. Det kunne herefter ikke bebrejdes mægleren, at det af salgsopstillingen fejlagtigt fremgik, at ejeren af ejerlejligheden havde brugsret til et kælderrum. Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at en hems kunne bruges til bl.a. gæsteværelse. Mægleren vidste eller burde vide, at hemsen ikke var godkendt til beboelse. Mægleren havde derfor groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin beskrivelse af hemsen i salgsopstillingen. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til erstatning, idet mægleren havde oplyst boligarealet korrekt over for køber. (flertalsafgørelse)(j.nr. 2018-0081)
Dato: 03-12-2018

Køber blev ikke oplyst om, at der var en ikke afsluttet byggesag for den andelsbolig klager købte. Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af oplysninger i ejendomsdatarapport og BBR-ejermeddelelse burde have opdaget, at der var en uafsluttet byggesag, og at mægleren herefter burde have kontaktet kommunen for nærmere oplysninger herom. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og fandt, at mægleren havde handlet erstatningspådragende. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0095)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

I forbindelse med køb af en ejendom til nedrivning havde køberne fået oplyst at ejendommen havde status som beboelsesejendom med to lejligheder. Købernes plan var efter det oplyste at udstykke en grund fra ejendommen. Dette fik køberne ikke tilladelse til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge indklagede at betale erstatning til køberne. En del af grunden, som klagerne købte, var vej. Dette fremgår blandt andet af kort, som blev udleveret til køberne i forbindelse med handlen. Nævnet lagde derfor til grund, at køberne var bekendt hermed. Efter handlen blev grunden opmålt af en landinspektør til 3.507 m2, i modsætning til 3.499 m2, som fremgik af dokumenterne. Nævnet fandt derfor, at klagerne ikke havde fået en mindre grund end forudsat. (J.nr. 2018-0072)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Nævnet fandt, at der ikke var noget at bebrejde mægleren i forbindelse med salget af sælgers fritidshus, bl.a. vedrørende videregivelse af diverse oplysninger til købers advokat til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse og rykker for skødet. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt vedrørende nøgleoverdragelse og aflæsning af forbrugsmålere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0088)
Dato: 03-12-2018
Sælger opsagde formidlingsaftalen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt var indgået aftale om, at sælger kun skulle betale 6-8.000 kr. ved opsigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor ikke nedsætte mægleren krav på betaling, bortset fra 2 markedsføringsposter, som ikke var aftalt mellem parterne. (j.nr. 2018-0120)
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået