Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke før købsaftalens underskrivelse at have undersøgt gælden på et tinglyst ejerpantebrev. Mægleren havde dermed ikke undersøgt, om handlen hang sammen. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 29-09-2016

Sælger og mægler havde indgået formidlingsaftale, hvori det var anført, at såfremt sælger undlod at acceptere et købstilbud på udbudsprisen, havde mægleren krav på betaling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde opsagt formidlingsaftalen, inden købstilbuddets fremkomst. Et flertal i nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke i formidlingsaftalen havde anført, hvilken betaling der var krav på, såfremt sælger ikke accepterede købstilbud på udbudsprisen. Sælger havde da også været i tvivl herom. Flertallet fandt, at mægleren herefter alene havde krav på betaling af ¼ af det samlede aftalte vederlag mv. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for det udførte arbejde, og fandt derfor, at mægleren havde krav på det fulde vederlag mv. fratrukket beløb til dækning af ydelser herunder eftersagsbehandling, som ikke var udført af mægleren. (J.nr. 2016-0080) (flertalsafgørelse)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger og dokumentations-omkostninger, hvilket svarede til mæglerens faktura. Nævnet godkendte herefter indklagedes krav på betaling. At fakturaen var udstedt længe efter udløb, havde ikke betydning for mæglerens krav, idet det fremgik af sagen, at mægleren havde arbejdet videre med salget. (j.nr. 2016-0042)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der til den ideelle anpart hørte ”egen carport samt cykelskur”. Samejeoverenskomsten omtalte ikke cykelskuret, ligesom det ikke fremgik af tinglysningsrids over ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik vedrørende oplysningen om cykelskuret, men måtte afvise at tage stilling til spørgsmålet om erstatning. (j.nr. 2016-0056)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Et flertal i nævnet (3 ud af 5 medlemmer) fandt ikke, at sælger kunne anses for forbruger i forbindelse med handlen. Der var tale om en landbrugsejendom med et større jordtilliggende på ca. 44,8 ha., og at sælger alene havde solgt landbrugsjorden, som klager gennem hele sin ejertid havde bortforpagtet og haft en væsentlig indtægt på. Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen, jf. nævnets vedtægter § 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet alene har kompetence til at behandle klager fra forbrugere, og klagen blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0163)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at udarbejde flere salgsopstillinger til køber, hvor udgiften til ejendomsværdiskat var medregnet i ejerudgiften med et for lavt beløb. Da køber før handlens indgåelse havde fået udleveret korrekt salgsopstilling, havde køber ikke krav på godtgørelse. Boligarealet var ikke korrekt i BBR, idet en tilbygning aldrig var blevet anmeldt til kommunen. Køber var blevet oplyst herom inden handlens indgåelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst boligarealet til 78 m², og anført, at denne oplysning stammede fra sælger. Mægleren havde i købsaftalen oplyst, at sælger søgte byggetilladelse, således at BBR kunne blive rettet. Det viste sig, at boligarealet i tilrettet BBR var 77 m². Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at boligarealet var 1 m² mindre end oplyst af sælger, at tilretning af BBR trak ud, da sælger ikke havde indsendt sagen til kommunen, som ellers oplyst til indklagede, og at overtagelsesdagen derfor måtte udskydes. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingerne oplyst, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Det fremgik af sagen, at sælger havde oplyst til mægleren, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Oplysningen i salgsopstillingen stammede således fra sælger. Det hørte ikke til mæglerens pligter at undersøge taget, og det var ikke godtgjort, at mægleren ved almindelig besigtigelse af huset burde have indset, at sælgers oplysning ikke kunne være korrekt. Der var heller ikke oplysninger i tilstandsrapporten, der burde have givet mægleren anledning til at betvivle sælgers oplysninger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0063)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde i en handel anvendt et tilbud på ejerskifteforsikring, hvor præmien udgjorde ca. 31.000 kr. Mægleren var bekendt med, at andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen i de seneste 18 måneder forud for handlen med sælgers ejendom havde fået tilbudt ejerskifteforsikringer hos samme forsikringsselskab med præmier på mellem 9.000 og 19.000 kr. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren burde have gjort sælger opmærksom på, at der var tale om en usædvanlig høj præmie. Nævnet fandt endvidere, at mægleren burde have drøftet med sælger, hvis interesser mægleren skulle varetage, om der skulle indhentes andre tilbud. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade dette. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at have oplyst til sælger, at mægleren havde indhentet 2 ejerskifteforsikringstilbud, når dette ikke var tilfældet. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde arbejde. (J.nr. 2016-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført arbejde svarende til det krævede beløb. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren til nogle interessere købere havde oplyst, at ejendommen kunne købes til en pris, som lå under salgsprisen. (j.nr. 2016-0059)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, der bl.a. indeholdt et luftfoto med påførte skellinjer. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgangen af BBR, herunder luftfotoet, burde have set, at der tilsyneladende var bygninger, der var placeret ind over skel, og dermed delvist på nabogrunden. Nævnet fandt, at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser af ejendommens skelforhold og oplyst køber herom. Nævnet fandt, at indklagedes mangelfulde mæglerarbejde havde påført køber tab, som mægleren skulle erstatte. (j.nr. 2016-0067)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var omfangsdræn på ejendommen, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Mægleren burde på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger have indset, at oplysningen i salgsopstillingen ikke var korrekt. Nævnet fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger blev mødt med erstatningskrav fra køber. Nævnet fandt dermed, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne, da en retssag mellem køber og sælger ikke var afsluttet, ikke tage stilling til, i hvilket omfang sælger måtte have lidt et tab. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til erstatningens størrelse. Sagen kan genoptages, når sælgers tab er blevet fastslået. (j.nr. 2016-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis” med undtagelse af betaling for annoncer. Nævnet fandt, at det ville være urimeligt at gøre aftalens betalingsbestemmelse gældende efter sit indhold og nedsatte derfor skønsmæssigt mæglerens krav. (j.nr. 2015-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der repræsenterede sælger, havde varetaget købers interesser i stedet for sælgers vedrørende salgspris og dispositionsdag. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller at reducere sit vederlag. (j.nr. 2016-0025)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke af sælger godtgjort, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger.
(J. nr. 2016-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen var berettiget til at fradrage udgift til vand i ejerudgiften. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde givet korrekte og tilstrækkelige oplysninger herom til køber af ejerlejligheden. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2016-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at oplyse køberne af en byggegrund om, at kommunen havde fastsat en maksimalpris for grunden, at købesummen indeholdt købernes betaling af mæglerens vederlag, at sælger af byggegrunden allerede havde opnået delvis refusion for jordbundsforhold, således at køberne ikke ville kunne opnå en sådan, og at kommunen skulle godkende købsaftalen. Nævnet fandt ikke, at køber havde lidt tab udover beløb, som mægleren allerede havde betalt til køber, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning. (j.nr. 2016-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at modtage deponering fra en interesseret køber i et projektsalg, lang tid før køber havde underskrevet købsaftale. Mægleren havde endvidere groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at forelægge købers købstilbud for sælger. Sælger havde derfor aldrig accepteret købsaftalen, men i stedet solgt ejerlejligheden til en anden køber. Mægleren havde således uberettiget haft deponeringsbeløbet på 70.000 kr. stående hos sig i ca. 9 måneder. Mægleren blev pålagt at betale morarenter af deponeringsbeløbet til køber. (j.nr. 2016-0037)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2016-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Det fremgik af den til købsaftalen hørende salgsopstilling, at der i kommunens spildevandsplan var vedtagelser, der ville ændre ejendommens afløbsforhold. Efter  overtagelse af ejendommen modtog køber meddelelse fra kommunen om, at sælger af ejendommen havde modtaget flere påbud om forbedret spildevandsrensning, uden at sælger havde fået foretaget forbedring af dette. Nævnet fandt, at mægleren henset til de oplysninger, mægleren havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, havde opfyldt sin oplysningspligt. (j.nr. 2016-0047)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde korrekt oplyst den aktuelle ejendomsværdiskat i salgsopstillingen, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse i februar 2014, hvoraf fremgik, at der var registreret et samlet boligareal i ejendommen på 255 m². Sælger havde imidlertid inddraget en tidligere garage til boligareal, således at det samlede boligareal nu udgjorde 305 m². I købsaftalen blev der derfor indføjet en klausul om, at køber måtte forvente, at ejendomsværdiskatten ville stige som følge af ændringen af det registrerede boligareal i BBR fra 255 m² til 305 m². Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren vidste eller burde have vidst, at ejendomsværdiskatten ikke var beregnet på baggrund af det registrerede areal på 255 m2, men derimod var beregnet på baggrund af et tidligere mindre boligareal i ejendommen på 205 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0033)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået