Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-01-2019

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde ydet en mangelfuld rådgivning af sælger i forbindelse med en handel, herunder vedrørende salgsprisen og brugsret til en p-plads, som det var aftalt, at køber kunne overtage. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at refusionsopgørelsen var forkert. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0116)                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Udgift til tømning og eftersyn af trixtank var ikke en ejerudgift, hvorfor mægleren ikke havde begået fejl ved ikke i salgsopstillingen at medregne udgiften hertil i ejerudgiften. Udgiften var derimod et forbrugsafhængigt forhold, idet udgiften hang sammen med vandforbruget. Mægleren havde heller ikke pligt til at oplyse om forbrugsudgifter vedrørende vand i salgsopstillingen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller godtgørelse til køberne. (j.nr. 2018-0123)                         

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde ikke pligt til at medtage restgæld bag et ejerpantebrev i salgsbudget og salgsprovenuberegning. Mægleren havde derfor ikke udarbejdet fejlagtigt salgsbudget og provenuberegning. Mægleren havde pligt til at undersøge, om handlen hang sammen for sælger. Ved salg til udbudsprisen på 895.000 kr. hang handlen sammen. Ejendommen blev imidlertid solgt for 800.000 kr. Ved denne pris var der et underskud for sælger. Mægleren havde i købsaftalen indsat et forbehold for sælgers pengeinstituts godkendelse af handlen. Sælger havde dermed mulighed for at komme ud af handlen, og evt. vælge at forsøge at sælge til en højere pris. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter, og nævnet

fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2018-0126)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren, hvorefter mægleren opkrævede betaling for udlæg. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse ikke kunne bebrejdes mægleren, hvorfor mægleren havde krav på det fakturerede beløb. (2018-0139)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren var køberrådgiver for køberne. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren skulle have stillet køberne i udsigt, at de efter handlens indgåelse kunne få et afslag i købesummen eller få erstatning af sælgers ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgang af ejendommens dokumenter og besigtigelse af ejendommen ikke burde have indset, at ejendommen ikke var 193 m², men 182 m². Allerede af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Køberne og mægleren havde mundtligt indgået aftale om, at mægleren skulle være køberrådgiver for køberne i forbindelse med deres køb af en ejendom. Mægleren havde dermed ikke opfyldt bestemmelserne i lov om juridisk rådgivning om, at aftalen skulle indgås skriftligt. (j.nr. 2018-0093)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Klagerne købte et projektrækkehus. Det fremgik af købsaftalen, som var udarbejdet af sælger, at sælger ville opføre et rækkehus med et BBR-areal på 140 m2. Mægleren havde i sin salgsopstilling for rækkehuset oplyst samme areal. Kommunen oplyste til klagerne, at sælger i sit ansøgningsmateriale om byggetilladelse kun havde oplyst et areal på 139 m2. Tegningsmaterialet var udfærdiget af sælgers arkitekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at rækkehuset ikke blev 140 m2. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klagerne. (j.nr. 2018-0144)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Mægleren havde fejlagtigt i salgsopstillingen og annonceringen oplyst, at ejendommen var tegnet af et bestemt arkitektfirma. Da køber blev informeret om fejlen, inden køber indgik en handel, kunne nævnet allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter til at undersøge og oplyse om ejendommens boligareal i salgsopstillingen. Der var ikke anledning til at betvivle BBR-Meddelelsens oplysninger om boligarealet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber, som følge af at ejendommens boligareal ikke var 193 m², men 182 m². (j.nr. 2018-0094)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Køberne købte via ejendomsmægleren en byggegrund på ca. 3.000 m² beliggende i landzone. Grunden skulle efter handlens indgåelse udstykkes fra landbrugsjord, hvor der tidligere havde ligget en gård. Kommunen kunne ikke give landzonetilladelse til udstykning af grunden, hvorfor handlen ikke kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren som formidler af grunde og ejendomme i landzone burde være bekendt med, at der ikke kunne opnås tilladelse til udstykning af en sådan byggegrund. Mægleren burde derfor ikke have udbudt denne til salg. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde påført køberne et tab, og mægleren blev pålagt at erstatte dette. (j.nr. 2018-0107)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-01-2019

Ved salg af sælgers ejendom ville der være et underskud for sælger. Sælgers pengeinstitut forsøgte forgæves at indhente økonomiske oplysninger fra sælger med henblik på pengeinstituttets vurdering af, om pengeinstituttet ville medvirke til at dække sælgers underskudshandel. Mægleren ophævede formidlingsaftalen med sælger under henvisning til, at sælger havde misligholdt formidlingsaftalen ved sine manglende oplysninger til pengeinstituttet, idet det derfor ikke var muligt at gennemføre en handel. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2018-0164)         

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Sælger havde underskrevet en købsaftale, hvori køber 1 havde betinget handlen af salg af køber 1´s egen ejendom. Der viste sig herefter en anden interesseret køber (køber 2), der ytrede ønske om at byde en højere pris på sælgers ejendom, men også betinget af salg af egen ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde rådgivet sælger korrekt om forløbet eller ikke havde varetaget sælgers interesser i den forbindelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 udnyttede sin forkøbsret og blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2018-0084)
 
Dato: 03-12-2018
Køber købte i 2011 en ejerlejlighed, hvor 2 af i alt 4 værelser lå i underetagen. Da køber 7 år senere ville sælge ejerlejligheden, fandt køber ud af, at loftshøjden i det ene værelse i underetagen kun var 219 cm og dermed ikke lovlig til beboelse, idet kravet til loftshøjde i etagebyggeri er 250 cm. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der kunne være problemer med ulovlig loftshøjde i værelset. Allerede af denne grund, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren burde have indset, at værelsets loftshøjde næppe kunne være lovlig, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0096)
Dato: 03-12-2018

I købsaftalen indgået mellem køber og sælger havde mægleren oplyst, at der var et altanprojekt i gang i ejerforeningen. Mægleren havde desuden i købsaftalen indføjet en klausul om, at udgifterne til projektet blev pålagt sælger. Efterfølgende indgik køber og sælger en anden aftale, hvorved køberne fik et prisafslag mod at overtage risikoen for altanprojektet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne som følge af, at prisen på altanen blev højere end den pris, der forelå oplysning om på købsaftaletidspunktet. (j.nr. 2018-0031)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Køber blev ikke oplyst om, at der var en ikke afsluttet byggesag for den andelsbolig klager købte. Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af oplysninger i ejendomsdatarapport og BBR-ejermeddelelse burde have opdaget, at der var en uafsluttet byggesag, og at mægleren herefter burde have kontaktet kommunen for nærmere oplysninger herom. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og fandt, at mægleren havde handlet erstatningspådragende. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0095)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

I forbindelse med køb af en ejendom til nedrivning havde køberne fået oplyst at ejendommen havde status som beboelsesejendom med to lejligheder. Købernes plan var efter det oplyste at udstykke en grund fra ejendommen. Dette fik køberne ikke tilladelse til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge indklagede at betale erstatning til køberne. En del af grunden, som klagerne købte, var vej. Dette fremgår blandt andet af kort, som blev udleveret til køberne i forbindelse med handlen. Nævnet lagde derfor til grund, at køberne var bekendt hermed. Efter handlen blev grunden opmålt af en landinspektør til 3.507 m2, i modsætning til 3.499 m2, som fremgik af dokumenterne. Nævnet fandt derfor, at klagerne ikke havde fået en mindre grund end forudsat. (J.nr. 2018-0072)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at en formidlingsaftale mellem sælger og mægler var udløbet. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag, som om aftalen var blevet opsagt. (J. nr. 2018-0101)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Det fremgik af salgsopstilling, fotos og plantegning for en ejendom, at der på ejendommen fandtes en brændeovn. Brændeovnen fremgik ikke af BBR-meddelelsen. Mægleren havde desuden oplyst udgift til skorstensfejning. Mægleren havde bedt sælger sende kvitteringer for skorstensfejer og for godkendelse af brændeovnen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at følge op på den manglende dokumentation og ved ikke at oplyse køber herom havde handlet ansvarspådragende over for køber.  Mægleren blev pålagt at erstatte købernes udgifter til lovliggørelse. (j.nr. 2018-0077)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Mægleren havde medtaget et for lavt beløb til indhentelse af ejerlejlighedsskema i formidlingsaftale og salgsbudget, men medtaget det rigtige beløb i salgsprovenuberegningen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt, at der mellem sælger og mægler var indgået særskilt aftale om berigtigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte det aftalte berigtigelsesvederlag. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort. at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers dybfryser havde været uden strøm, og at madvarer derved var blevet ødelagt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. ( j. nr. 2018-0109)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Sælger opsagde formidlingsaftalen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt var indgået aftale om, at sælger kun skulle betale 6-8.000 kr. ved opsigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor ikke nedsætte mægleren krav på betaling, bortset fra 2 markedsføringsposter, som ikke var aftalt mellem parterne. (j.nr. 2018-0120)
Dato: 03-12-2018
Køberne købte i 2011 en ejendom, der var opført i 2010. Køberne blev i maj 2014 bekendt med, at der var problemer med fugtindtrængning i ejendommen, og at der var sket skader på bl.a. gulvene. Køberne krævede erstatning af mægleren. Da køberne først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse den 15. april 2018, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0060)
Dato: 03-12-2018

Det var i formidlingsaftale aftalt, at sælger ved formidlingsaftalens udløb skulle betale for ”intet”. Af et andet punkt i formidlingsaftalen fremgik, at sælger skulle betale for udlæg og internetannoncering, hvis ejendommen ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren har som den, der har formuleret aftalen, ansvaret for, at denne eventuelt kan forstås på flere måder. Af denne grund fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til at kræve betaling for udlæg og internetannoncering efter formidlingsaftalens udløb. Det var ikke i  formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling af vederlag for ”SmartSalg”, hvorfor nævnet fandt, at sælger ikke skulle betale herfor. (j.nr. 2018-0097)
  
Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået