Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 10-01-2017

Det fremgik af annonce for en byggegrund, at en køber ud over købesummen på 900.000 kr. skulle afholde udgifter til tilslutningsafgifter. Det fremgik af købsaftalen, at grunden blev solgt eksklusive tilslutningsafgifter til kloak, elforsyning, vandforsyning, varmeforsyning, antenneforening og anlægsudgift, og at det anslåede beløb hertil udgjorde ca. 125.000 kr. Nævnet fandt således, at køber havde accepteret at skulle afholde disse udgifter, og nævnet kunne således ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Mægleren formidlede et salg af en ejerlejlighed. I forbindelse med handlen udarbejdede mægleren et tillæg til købsaftale, hvoraf det fremgik, at sælger skulle indfri fællesgæld i ejerforeningen mod, at købesummen blev forhøjet med dette beløb. Sælger misligholdt aftalen, og køber måtte betale af på fællesgælden. Nævnet fandt, at mægleren havde udført mangelfuldt mæglerarbejde, idet mægleren ikke i tillægget til købsaftalen havde taget stilling til, hvad der skulle ske, hvis sælger misligholdt aftalen om indfrielse af fællesgælden. Nævnet fandt videre, at mægleren havde forsømt sin pligt til at instruere sælgers pengeinstitut om at indfri fællesgælden. Som følge af det mangelfulde mæglerarbejde blev mægleren pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0076)

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Mægleren var rådgiver for køber i en handel. Det var aftalt i et tillæg til købsaftalen, at sælger skulle indfri fællesgæld i ejerforeningen mod, at købesummen blev forhøjet med dette beløb. Sælger misligholdt aftalen, og køber måtte betale af på fællesgælden. Nævnet fandt, at mægleren havde ydet mangelfuld rådgivning af køber i forbindelse med indgåelsen af tillægget til købsaftalen og mangelfuld rådgivning ved at frigive købesummen uden at følge op på, om sælger havde indfriet fællesgælden som aftalt. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0077)

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-12-2016

Kommunen havde truffet beslutning om, at en ejendom, skulle separatkloakeres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke i købsaftalen under individuelle vilkår at oplyse køber om, at der ville komme en udgift hertil. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0107)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2016

Mægleren havde udført et meget mangelfuldt mæglerarbejde og groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at udarbejde en retvisende provenuberegning til sælger, ved ikke at undersøge, om handlen hang sammen, og ved at lade sælger underskrive en købsaftale, der ikke var betinget af sælgers panthaveres/kreditorers godkendelse af handlen. Nævnet fandt, at mægleren som følge heraf ikke havde krav på vederlag for handlen. Nævnet fandt videre, at sælgers opsigelse af formidlingsaftalen skete som følge af en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra mæglerens side, hvorfor mægleren heller ikke havde krav på vederlag efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen. Mægleren blev endvidere pålagt at erstatte sælger det beløb, sælger måtte betale til køber for uretmæssigt at have hævet handlen. (j.nr. 2016-0110)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-12-2016

Sælger opsagde formidlingsaftalen med mægleren efter ca. 14 dage. Nævnet fandt, at sælgers opsigelse kunne bebrejdes mægleren. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (J. nr. 2016-0111)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Køberne købte en landbrugsejendom, og mægleren var købernes rådgiver i forbindelse med købet. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Da parterne afgav modstridende oplysninger om, hvorvidt mægleren havde rådgivet køberne om muligheden for omvurdering, måtte nævnet afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde handlet ansvarspådragende. (J.nr. 2016-0049)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

På handelstidspunktet var den nyopførte ejendom ikke selvstændigt vurderet. Nævnet fandt, at mægleren derfor var berettiget til i salgsopstillingen at oplyse og medregne et anslået beløb til ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren ikke var pligtig til i salgsopstillingen at medregne 1/6 af den ejendomsskat, som sælger betalte på det samlede grundareal, hvor der var 8 byggeretter. Mægleren havde skønnet ejendomsskatten til 11.000 kr. Mægleren havde i købsaftalen gjort særskilt opmærksom på, at der var tale om et anslået beløb til ejendomsskat, hvorfor køber var bekendt hermed og måtte indrette sig herpå. Da ejendommen stadig ikke var selvstændigt vurderet, kunne nævnet ikke tage stilling til, om mæglerens skøn var rimeligt og lå inden for den difference, som køber måtte være forberedt på. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til, om køber havde krav på godtgørelse. (j.nr. 2016-0132)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Køberne købte en landejendom gennem mægleren. Efter overtagelsen blev ejendommen skattemæssigt omvurderet, hvilket medførte en væsentlig stigning i de årlige ejendomsskatter. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at indføje oplysning herom i købsaftalen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. (J.nr. 2016-0050)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt, at der var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Mægleren havde derfor været berettiget til at påbegynde salgsarbejde. Da sælger oplyste, at sælger ønskede, at et andet mæglerfirma skulle stå for salget, var mægleren berettiget til at anse formidlingsaftale for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag i den forbindelse. (j.nr. 2016-0135)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Sælger af en ejendom gav et afslag i købesummen til køber for udgifter til et fliseprojekt i den grundejerforening, hvori ejendommen var beliggende. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren før handlens indgåelse havde et sådant kendskab til projektet, at mægleren burde og kunne have indhentet yderligere oplysninger om projektet og have videregivet disse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, og at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0094)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var fejl og mangler ved ejendommen. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren havde udleveret et forkert energimærke. Nævnet fandt endvidere, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren oplyste et fejlagtigt areal på ejendommen. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. Det viste sig, at det selskab, der i købsaftalen var anført som sælger af ejendommen, ikke ejede ejendommen. I skødet blev denne fejl rettet, således at handlen kunne gennemføres. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god skik ved alene at oplyse køber om, at der var en fejl i sælgers cvr.nr., men ikke om, at der var fejl i selskabsnavnet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber havde lidt noget tab herved, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilkende køber en erstatning. (j.nr. 2016-0097)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt, at køber af en ejerlejlighed, inden handlen var endelig, havde modtaget de korrekte oplysninger om et fælleslån, som køber skulle overtage. Køber havde endvidere modtaget kompensation herfor. Nævnet fandt derfor ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køber. (J. nr. 2016-0100)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde haft pligt til at fraråde sælger at sælge ejerlejligheden, før denne havde været annonceret, og at mægleren ikke havde haft pligt til at fraråde sælger at acceptere en pris, der var lavere end udbudsprisen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var nær ven med køber. Der bestod således ikke for mægleren en væsentlig personlig interesse i, at sælger solgte til denne køber, som mægleren skulle have oplyst sælger om. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med sælgers salg af sin ejerlejlighed, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit vederlag. (j.nr. 2016-0114)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Mægleren havde medvirket til at sælge en ejendom, der var berørt af anlægsarbejder i forbindelse med en motorvejsudvidelse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til om mægleren havde stillet køberne i udsigt, at der af Vejdirektoratet ville blive opsat hegn/beplantning, når arbejdet var færdigt. (J. nr. 2016-0122)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-11-2016

Mægleren havde i begge de udarbejdede salgsbudgetter medtaget udgiften til fotos, som en udgift for sælger, og sælger var derfor bekendt med denne udgift. Fotografen fakturerede udgiften til fotos direkte over for sælger, men da sælger ikke betalte, indvilgede mægleren i at betale fotografen og således lægge ud for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde lovet sælger, at mægleren endeligt ville afholde udgiften til fotos. Sælger var i formidlingsaftalen blevet oplyst om, at fotografen havde ophavsret til fotos, og at sælger derfor ikke måtte anvende disse fotos hos andre ejendomsmæglere. På den baggrund fandt nævnet ikke, at sælger kunne påberåbe sig, at mægleren ikke havde krav på at få betaling for de udlagte beløb for fotos under henvisning til, at fotos ikke måtte anvendes hos anden mægler. Mægleren havde derfor krav på betaling af fotos hos sælger. (j.nr. 2016-0123)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var foretaget udvendig isolering af ejendommens kælder, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Nævnet fandt, at oplysningen om udvendig isolering stammede fra sælger, og fandt, at mægleren ikke ved almindelig besigtigelse af ejendommen kunne konstatere, om sælgers oplysninger var korrekte eller ej. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0087)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Formidlingsaftalen af 16. maj 2013 ophørte efter 6 måneder og blev efter det oplyste ikke forlænget. Allerede fordi der i formidlingsaftalen ikke var indgået aftale om, at mægleren betingede sig vederlag ved salg efter aftalens ophør, kunne mægleren ikke under henvisning til formidlingsaftalens bestemmelser kræve betaling af vederlag for salget, der fandt sted 1½ år efter aftalens ophør. Der blev ikke senere indgået en ny formidlingsaftale eller anden aftale mellem mægleren og sælgerne om betaling af vederlag til mægleren ved salg af sælgernes ejendom til nogle interesserede købere, som havde henvendt sig til mægleren. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag på ca. 88.000 kr., efter at sælgerne selv havde solgt deres ejendom til disse købere. (j.nr. 2016-0045)(Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene. Byretten og landsretten udtalte, at mægleren havde krav på vederlaget på ca. 88.000 kr., idet det fandtes godtgjort, at handlen var blevet indgået på baggrund af mæglerens indsats.)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt det i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde udleveret personfølsomme oplysninger om køber til en udenforstående. Køber var ikke i forbindelse med handlen blevet oplyst om, at det på en generalforsamling forud for købsaftalens underskrivelse var blevet drøftet, at ejendommens faldstammer skulle udskiftes. Nævnet fandt imidlertid, at det på det foreliggende grundlag var usikkert, om faldstammerne skulle udskiftes i den opgang, hvor køber bor, og i givet fald, hvornår dette eventuelt skulle ske, hvorfor nævnet allerede af denne grund ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J.nr. 2016-0046)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

I sælgers ejerforening var det ifølge vedtægten forbudt at holde hund, dog kunne bestyrelsen i ganske særlige tilfælde dispensere herfra. Køber betingede handlen af, at køber kunne holde hund, men ejerforeningen gav ikke dispensation, og handlen blev derfor ikke gennemført. Sælgers ejerlejlighed var dermed ikke solgt, og i den situation havde mægleren ikke krav på vederlag, men måtte arbejde videre for et endeligt salg. Hertil kom, at der i formidlingsaftalen var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem sælger og mægler var blevet indgået aftale om, at mægleren alligevel skulle have betaling for den ikke gennemførte handel. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på 46.000 kr. for den ikke gennemførte handel. (j.nr. 2016-0052)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået