Mægleren havde udarbejdet en fejlagtig salgsopstilling, idet mægleren ikke havde medregnet udgiften til grundejerforeningen i ejerudgifterne. Handlen var fra købers side betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed. Købers rådgiver betingede handlen af modtagelse af oplysning om grundejerforening og udgift hertil, hvilket mægleren fremlagde. Køber havde således mulighed for at træde tilbage fra handlen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0018)

Læs hele kendelsen her

Mægleren var køberrådgiver i forbindelse med købernes køb af en ejerlejlighed. Mæglerens arbejde var derfor omfattet af lov om juridisk rådgivning. Mægleren havde tilsidesat bestemmelserne i denne lov ved ikke at udarbejde en skriftlig aftale om rådgivningen. Køberne havde derfor ikke modtaget de oplysninger om mæglerens rådgivning, ansvarsforsikring mv., som der var pligt til at give ifølge loven. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Der var fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt mægleren før sin godkendelse af handlen drøftede med køberne, hvilke konsekvenser det ville få for dem, hvis et projekt i ejerforeningen om udskiftning af vandrør og faldstammer blev vedtaget. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette klagepunkt. (j.nr. 2018-0019)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede varmeforbrug, som fremgik af energimærket, sådan som mægleren var forpligtet til. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køber. (j.nr. 2018-0023)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde sælgers ejendom til salg, og der var afgivet en række købstilbud af forskellige interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin pligt til at oplyse sælger om, at mægleren var forretningspartner med en af de købere, der havde afgivet købstilbud på sælgers ejendom. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde haft købsinteresser i forbindelse med en anden købers købstilbud, som sælger accepterede og derved solgte ejendommen til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit vederlag. (j.nr. 2017-0216)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat flere bestemmelser i lov om formidling af fast ejendom ved ikke at indgå en skriftlig formidlingsaftale og ikke udarbejde salgsbudget og salgsopstilling til sælger i forbindelse med den mundtlige aftale om, at mægleren skulle sælge sælgers andelsbolig. Mægleren havde i overdragelsesaftalen medregnet et for højt beløb til nedslag på grund af andelsboligens vedligeholdelsesstand. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven og god ejendomsmæglerskik, og fandt derfor, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0191)

Læs hele kendelsen her

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køber før handlens indgåelse. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse, og advokaten betingede sin godkendelse af modtagelse af servitutterne, og af at disse ikke gav anledning til bemærkninger. Mægleren udleverede servitutterne til advokaten, der sendte kopi til køber. En af servitutterne omhandlede brugsret til et af kommunen ejet areal for enden af ejendommens baghave, og det fremgik, at arealet alene måtte anvendes til have uden træer. Af sagen fremgik, at køber og købers advokat drøftede servitutten telefonisk, og at advokaten herefter godkendte handlen uden bemærkninger om servituttens indhold. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber for udgifter til bl.a. fjernelse af træer og trærødder på arealet. (j.nr. 2017-0230)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var lukket en kat inde i et sommerhus, der var til salg gennem mægleren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers indbo, der var blevet ødelagt af katten. (J. nr. 2017-0218)                             

Læs hele kendelsen her

Sælger nægtede at få fornyet tilstandsrapporten og el-rapporten, og sælger udlejede fritidshuset uden at informere mægleren herom. Sælger havde dermed hindret mæglerens salgsbestræbelser og dermed misligholdt formidlingsaftalen. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved sælgers misligholdelse havde krav på betaling, men det var ikke anført, hvor stor en betaling der var tale om. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne forvente at skulle betale et mindre beløb end ved opsigelse, hvor der var aftalt betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet kunne derfor godkende, at mægleren havde på betaling af de frem til misligholdelsen udførte ydelser. (j.nr. 2017-0198)

Læs hele kendelsen her

Det fritidshus, som køber erhvervede, havde ikke været registreret hos kommunen og heller ikke forsikret af sælger. Nævnet fandt, at mægleren burde have oplyst i salgsopstillingen, at ejendommen ikke var forsikret af sælger. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i salgsopstillingen at oplyse om et forsikringstilbud, der ikke eksisterede. Da fritidshuset ikke havde været registreret, havde sælger ikke betalt ejendomsværdiskat. Sælger færdiganmeldte huset til kommunen umiddelbart før, køber afgav købsstilbud på huset. Mægleren havde i salgsopstillingen i ejerudgiften ikke medregnet noget beløb til ejendomsværdiskat, men i stedet anført 0 kr. Nævnet fandt, at mægleren burde havde medtaget et skønnet beløb til ejendomsværdiskat i salgsopstillingen og burde have oplyst om årsagen til, at der var tale om et skønnet beløb. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke kunne være i god tro om, at ejendomsværdiskatten var 0 kr., og at de dermed ikke skulle betale ejendomsværdiskat. Flertallet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. ( Flertalsafgørelse) ( Tillæg til kendelse)(j.nr. 2017-0092)

Læs hele kendelsen her

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et lavere bud og på andre vilkår. (j.nr. 2017-0236)

Læs hele kendelsen her

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at gøre gældende over for sælger af den ejerlejlighed, som mægleren havde til salg på vegne af sælger, at der ikke kunne indgås en ny fremlejeaftale, eller at fremlejemålet skulle være indgået for kortere tid, havde fraskrevet sig muligheden for over for sælger at gøre misligholdelse gældende i det tilfælde, hvor mægleren præsenterede sælger for en købsaftale på normale vilkår. (j.nr. 2018-0003)

Læs hele kendelsen her

Sælgers konkursbo havde meddelt, at køber var berettiget til at få hele købesummen retur, da handlen ikke blev gennemført. Mægleren var derfor forpligtet til at udbetale den hos mægleren deponerede del af købesummen til køber. Nævnet fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at mægleren havde krænket køber på en sådan måde, at god ejendomsmæglerskik var tilsidesat. (Efter afsigelse af kendelsen, gik indklagede videre til domstolene med sagen mod køber. Byretten pålagde mægleren at tilbagebetale beløbet til køber. Landsretten afviste at behandle sagen, da landsretten var enig med byretten og idet der ikke var udsigt til, at en fornyet behandling af sagen ville føre til en andet resultat) (j.nr. 2017-0219)

Læs hele historien her

Mægleren havde betalt godtgørelse til en køber af en byggegrund, idet mægleren i salgsopstillingen under ejerudgifter havde oplyst et for lavt beløb til ejendomsskat. Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende byggegrunden tillige oplyst om udgift til renovation. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at oplyse udgift til renovation. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i sin beregning af godtgørelsen ikke havde været berettiget til at fratrække beløbet til renovation. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle betale en yderligere godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0011).

Læs hele kendelsen her

Køber 1 meddelte mægleren, at hun ønskede at købe en projektlejlighed, som mægleren havde til salg. Der var en anden interesseret køber (køber 2), der efterfølgende oplyste til mægleren, at han ønskede at købe samme projektlejlighed. Begge købere underskrev købsaftale. Ejendomsmægleren havde pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Sælger valgte at sælge lejligheden til køber 2. At køber 1 havde meddelt mægleren sit køberønske før køber 2, gav ikke køber 1 ret til at købe lejligheden, da det alene er sælger, der bestemmer til hvem der skal sælges. Køber 1 var via de udleverede salgsopstillinger også blevet gjort opmærksom på, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere køber 1´s tilbud, selvom dette var i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0232)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl ved i salgsopstillingen at anføre det boligareal, der fremgik af BBR-ejermeddelelsen, indtil sælger havde fået foretaget en professionel opmåling af ejendommen. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var tinglyst en fjernelsesdeklaration på ejendommen. Denne deklaration vedrørte garagebygningen, og den påtaleberettigede (kommunen) havde givet tilladelse til bibeholdelse af bygningen indtil videre. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren ikke skulle have givet yderligere oplysninger om deklarationen i salgsmaterialet. (j.nr. 2018-0004)

Læs hele kendelsen her

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at der var 2 købere til en ejendom, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende oplysning om køber 2´s bud til køber 1. Køber 1´s bud var enslydende med køber 2´s bud. Køber 1 valgte herefter at byde 230.000 kr. mere for ejendommen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 valgte at byde 230.000 kr. mere for ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2018-0014)

Læs hele kendelsen her

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

Læs hele kendelsen her

I formidlingsaftalen var det oplyst, at den ansvarlige ejendomsmægler for sælgers salg var indklagede 1. Indklagede 1 var imidlertid ikke ejendomsmægler, og der var derfor handlet i strid med § 28 i lov om formidling af fast ejendom mv. Mægleren blev som følge af denne pligtforsømmelse pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0140)

Læs hele kendelsen her