Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 21-02-2020

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at beholde den deponerede del af købesummen, selvom handlen ikke blev til noget. Nævnet fandt, at mægleren straks skulle tilbagebetale deponeringen til køberne med rente. (j.nr. 2019-0195)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Køber havde fået udleveret to ejerskifteforsikringstilbud fra to forskellige forsikringsselskaber i forbindelse med handlen. Af købsaftalen fremgik, at sælger havde pligt til at betale ½ af præmien på det billigste tilbud. Køber meddelte først, at der ikke skulle tegnes ejerskifteforsikring, men kort før overtagelsen af ejendommen meddelte køber, at forsikringen ønskedes tegnet. På dette tidspunkt var de to tidligere udleverede forsikringstilbud ikke gyldige længere, og mægleren sendte derfor to opdaterede tilbud til køber. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren sendte det dyreste tilbud til køber uden at oplyse, at der var endnu et tilbud på vej, og at det, der var på vej, var det, som sælger skulle betale ½ præmie af. Det var endvidere uheldigt, at mægleren bekræftede, at det dyreste tilbud var det, som sælger skulle betale ½ præmie af. Nævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke ændrede sit valg af forsikring til den billigste efter at have modtaget det billigste tilbud og oplysning om, at det var dette tilbud, sælger kunne henholde sig til vedrørende betaling af ½ præmie. (j.nr. 2019-0100)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Sælger havde haft sin ejendom til salg hos en mægler (mægler 1). Mægler 1 havde fremvist ejendommen til de senere købere af ejendommen, der var interesserede i at købe, men oplyste, at de skulle have solgt deres egen bolig først. Det lykkedes ikke for mægler 1 at sælge ejendommen i formidlingsaftaleperioden. Købernes egen bolig blev solgt, og køberne kontaktede sælger om køb af sælgers ejendom. Sælger indgik aftale med en ny ejendomsmægler (mægler 2), der herefter udarbejdede købsaftale og berigtigede handlen for et vederlag på ca. 15.000 kr. Mægler 1 krævede herefter vederlag af sælger for at have fremskaffet køberne. Nævnet fandt, at mægler 1 havde krav på betaling af vederlag. (j.nr. 2019-0139)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Køber købte en ejendom, som ifølge salgsopstillingen havde et boligareal på 162 m². Det viste sig efterfølgende, at ejendommens boligareal var 32 m² mindre. Mægleren var rådgiver for køber i forbindelse med købers køb af ejendommen og havde pligt til bl.a. at gennemgå ejendommens dokumenter. Mægleren havde i forbindelse med sin køberrådgivning modtaget købsaftale, salgsopstilling med plantegning, tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved en gennemgang af ejendommens dokumenter burde have indset, at der var uoverensstemmende oplysninger om boligarealet. Mægleren burde derfor have foretaget en nærmere undersøgelse heraf. Nævnet fandt, mægleren ved sin undladelse heraf havde foretaget en mangelfuld køberrådgivning, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, og om mægleren derfor skulle betale erstatning til køber, kunne nævnet ikke tage stilling til. (2019-0204)          

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-02-2020

Mægleren havde i forbindelse med salg af en ejendom indhentet tilstandsrapport, energimærke, BBR-Meddelelse samt dokumenter fra kommunens byggesagsarkiv. Nævnet fandt, at mægleren ved at sammenholde dokumenterne burde have set, at der var uoverensstemmelse mellem de foreliggende oplysninger om boligarealet, og have foretaget nærmere undersøgelser. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde tilsidesat sin undersøgelses- og oplysningspligt, og at mægleren herved havde handlet ansvarspådragende over for køber. Spørgsmålet, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de forkerte oplysninger om boligarealet, kunne nævnet ikke tage stilling til. (j.nr. 2019-0145)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Af BBR-Meddelelsen fremgik, at der i ejendommen var 8 m² lovlig beboelse i kælderen, og at dette var et toilet. Der var imidlertid ikke noget toilet i kælderen. Nævnet fandt, at mægleren i købsaftalen burde have oplyst køberne om, at der var uoverensstemmende oplysninger om boligarealet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst køberne herom, og fandt, at mægleren som følge af sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om klagerne havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om boligarealet. (j.nr. 2019-0131)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Køber af en grund havde betinget sig, at der kunne opnås byggetilladelse til den planlagte bolig. Kommunen udstedte byggetilladelse, men en grundejerforening klagede over afgørelsen. Køber valgte herefter at hæve handlen, hvilket sælger ikke mente, at køber var berettiget til. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at frigive den deponerede del af købesummen til køber, men foranledige beløbet indsat på en deponeringskonto. (j.nr. 2019-0132)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Sælger satte sit fritidshus til salg i marts 2019, men fortrød og opsagde aftalen efter 4 dage. Mægleren krævede betaling for foto, ejendomsdatarapport og e-net med i alt 4.529 kr., som sælger betalte. Ultimo juli 2019 indgik sælger en ny formidlingsaftale med mægleren om salg af fritidshuset. Efter 14 dage opsagde sælger formidlingsaftalen. Mægleren krævede herefter betaling for udførte ydelser med i alt 18.750 kr. Nævnet fandt det dokumenteret, at mægleren havde udført et sædvanligt mæglerarbejde, og nævnet godkendte mæglerens vederlagskrav. ( J. nr. 2019-0141)                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Mægleren skulle sælge sælgers andelslejlighed. Nævnet fandt, at sælger havde gjort det yderst vanskeligt for mægleren at fremvise lejligheden ved at meddele, at sælger ikke havde tid til at klargøre lejligheden til fremvisning i tide og utide, og ved at stille krav om, at der kun skulle fremvises for købere, der var godkendt af deres bank eller allerede var godkendt til køb af sælgers lejlighed, eller havde givet tilsagn om at ville købe sælgers lejlighed. Nævnet fandt, at en væsentlig del af mæglerens salgsopgaver var at fremvise lejligheden for potentielle købere, og at mægleren derfor som følge af sælgers handlemåde var berettiget til at betragte formidlingsaftalen som opsagt af sælger. Nævnet kunne godkende mæglerens krav på betaling af ½ vederlag ved opsigelse. (j.nr. 2019-0156)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter kort tid. Mægleren havde ifølge aftalen ved sælgers opsigelse krav på betaling for udført arbejde svarende til 25 % af vederlaget. Mægleren krævede betaling af 15.860,62 kr. Nævnet fandt, at det krævede vederlag var rimeligt, og kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2019-0165)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Mægleren havde en ejendom til salg. Mægleren burde have undersøgt, om underetagen, der i BBR var medregnet i boligarealet, var godkendt til beboelse, idet det omgivende terræn flere steder lå over underetagens gulv. Mægleren burde endvidere have undersøgt, om en udestue, der ikke fremgik af BBR, var lovligt opført. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde krav på erstatning som følge af de mangelfulde oplysninger om ejendommen i salgsopstillingen, idet afgørelsen af dette spørgsmål ville kræve afholdelse af syn og skøn, som ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0087)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-02-2020

Køberne købte en ejendom, der i BBR var registreret med et boligareal på 117 m². Mægleren anførte denne oplysning i sit salgsmateriale. Efter at køberne havde overtaget ejendommen, opførte køberne et anneks og kontaktede kommunens BBR-kontor for at få rettet i BBR. Kommunen opdagede i den forbindelse, at det korrekte boligareal var 103 m², og ændrede i BBR-registret. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved sin gennemgang af ejendommen og ved en gennemgang af ejendommens byggesagsdokumenter og bygningstegninger burde have indset, at ejendommens boligareal ikke kunne være 117 m² som oplyst i BBR-Meddelelsen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0097)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at foretage nærmere undersøgelser af, om et udhus, der ikke var registreret i BBR, var lovligt opført. Det viste sig, at udhuset lå delvist på naboens grund. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde krav på nedslag i salgsprisen på den baggrund. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at et værelse i tagetagen ikke var registreret i BBR. (j.nr. 2019-0090)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Nævnet fandt, at mægleren burde have indhentet en skriftlig accept af nedsættelse af udbudsprisen fra begge sælgere. Mægleren burde endvidere have udleveret nyt salgsbudget beregnet ud fra den nye udbudspris til sælgerne. Sælgerne ønskede salget sat i bero, idet den ene sælger ønskede at overtage hele ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren var berettiget til at anse dette som en opsigelse af formidlingsaftalen og berettiget til betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser herom. Nævnet kunne godkende mæglerens krav på betaling undtagen udgift til eftersagsbehandling, som ikke var afholdt. Nævnet fandt dog, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion som følge af det manglende nye salgsbudget. (j.nr. 2019-0123)

                                                                                                                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Sælger opsagde i januar 2016 formidlingsaftalen med mægleren og betalte vederlag i henhold til formidlingsaftalens bestemmelse herom. I februar 2016 solgte sælger ejendommen uden anden mæglers medvirken, men med bistand fra en advokat. Mægleren krævede herefter fuldt vederlag for salget under henvisning til, at det var mægleren, der havde fremskaffet køber, idet køber i formidlingsperioden havde indhentet en salgsopstilling via mæglerens hjemmeside. Sælger afviste mæglerens krav. I januar 2019 anlagde mægleren retssag mod sælger med krav om sælgers betaling af fuldt vederlag. Sagen blev henvist til behandling i nævnet. Nævnet fandt, at da mægleren ikke i formidlingsaftalen havde betinget sig vederlag, hvis der efter formidlingsaftalens ophør blev solgt til en anvist køber, kunne mægleren ikke kræve betaling af vederlag herfor. (J. nr. 2019-0083)                            

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-12-2019

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at skrive til de interesserede købere, at der ville komme altaner i ejendommen, og at det var en ren ekspeditionssag at få det godkendt i kommunen, når dette ikke var rigtigt. Køberne blev imidlertid, inden handlen var endelig, klar over, at altanprojektet ikke var vedtaget, og køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til køberne.(J. nr. 2019-0112)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-12-2019

Mægleren havde givet forkerte oplysninger i salgsopstillingen om et entre-areal og om loftshøjden i en ejerlejlighed. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne, men nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde betalt for meget for ejerlejligheden henset til, at entreen ikke var en del af ejerlejligheden, og til at loftshøjden var 3,3 meter i stedet for som oplyst 3,75 meter. Afgørelsen af dette spørgsmål og dermed afgørelsen af, om mægleren skulle betale erstatning til køberne, krævede afholdelse af syn og skøn, der lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0095)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-12-2019

Mægleren ophævede formidlingsaftalen med sælger under henvisning til, at sælger havde misligholdt formidlingsaftalen ved at udleje sin ejendom på uopsigelige vilkår i 2 år. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2019-0106)          

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-12-2019

Sælgerne af en ejendom havde medtaget nogle skabe fra ejendommen. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om der var tale om indbyggede skabe, som sælgerne ikke var berettiget til at medtage. Uanset dette fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at bebrejde mægleren, at sælgerne havde medtaget skabene. Sælgerne havde ikke accepteret, at køberne i refusionsopgørelsen kunne medregne et beløb, der dækkede skabenes værdi. Mægleren var derfor ikke berettiget til at medtage beløb hertil i refusionsopgørelsen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælgerne havde forsinket overdragelsen af ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2019-0115)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-12-2019

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt indklagede havde fremvist ejendommen til en interesseret køber, eller om indklagede havde talt usandt herom. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen, idet en afgørelse af sagen ville kræve en bevisførelse, herunder mundtlige forklaringer fra de involverede personer,  som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2019-0126)

                

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået