Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 30-06-2020

Sælgerne havde deres fritidshus til salg hos mægleren. Sælgerne solgte huset til deres søn uden at oplyse mægleren herom. Af formidlingsaftalen fremgik, at mæglerens vederlag forfaldt til betaling, hvis salg af huset blev opnået. Da huset blev solgt i aftaleperioden, fandt nævnet, at mægleren havde krav på betaling for salget. At sælgerne havde betalt en advokat for at gennemføre handlen i stedet for at lade mægleren udføre dette arbejde, ændrede ikke herved. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt blev indgået aftale om, at sælgerne ved salg til et af deres børn alene skulle betale et stærkt reduceret vederlag. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens vederlag. Mægleren kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg til tredjemand med ca. 6.000 kr., men alene med ca. 3.000 kr., hvorfor nævnet alene godkendte denne del. (j.nr. 2019-0138)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2020

Sælger havde sit fritidshus til salg hos mægleren. Sælger solgte huset til sin søn og betalte det aftalte vederlag til mægleren for salget. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt var blevet indgået aftale om, at sælger ved salg til et af sine børn alene skulle betale 12.000 kr. + moms til mægleren. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens vederlag. Nævnet kunne ikke godkende mæglerens krav på refusion af udlæg med 6.019,96 kr., idet mægleren alene kunne dokumentere at have afholdt 2.591,50 kr. Nævnet pålagde derfor mægleren at tilbagebetale differencen til sælger. (j.nr. 2019-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2020

Køberne og mægleren afgav modstridende oplysninger om, hvorvidt mægleren mundtligt havde oplyst, at gardiner ville medfølge i handlen. I købsaftalen var det ikke aftalt, at gardiner skulle medfølge i handlen. På overtagelsesdagen havde sælger medtaget gardinerne. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at gardinerne medfulgte i handlen, selvom der ikke i købsaftalen var indgået aftale herom. (J. nr. 2019-0192)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-06-2020

Handlen var betinget af købers salg af egen bolig. Køber fik ikke solgt sin egen bolig, og handlen blev derfor ikke til noget. Mægleren tilbagebetalte først den hos ham deponerede del af købesummen ca. en måned efter, at købers rådgiver havde meddelt mægleren, at handlen ikke blev til noget. Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke straks at tilbagebetale det deponerede beløb til køber. (j.nr. 2019-0224)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling for  foto og betaling af udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsætte mæglerens krav på betaling for foto og dækning af udlæg. (j.nr. 2019-0225)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Der fremkom et købstilbud på 1.950.000 kr. på sælgers ejerlejlighed. Sælger accepterede først at sælge til denne pris, men fortrød inden underskrift på købsaftalen. Sælger underskrev efterfølgende en købsaftale med en kontantpris på 1.960.000 kr., men køber ville ikke hæve sit bud. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at det mellem sælger og mægler var aftalt, at udbudsprisen skulle nedsættes til 1.950.000 kr. Sælger havde derfor ikke undladt at underskrive et købstilbud på udbudsprisen og havde således ikke misligholdt formidlingsaftalen. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag. (J. nr. 2019-0152)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Formidlingsaftalen om salg af sælgers fritidshus var udløbet, men det var aftalt, at mægleren stadig skulle forsøge at finde en køber. Ca. 9 måneder efter udløb fik mægleren kontakt til en køber, og sælger accepterede at sælge sit hus. Nævnet fandt, at det var pligtforsømmelse, at mægleren ikke havde sørget for, at der med sælger blev indgået en ny skriftlig formidlingsaftale, hvoraf de nye/ændrede vilkår for et salg fremgik. Det var mellem sælger og mægler aftalt, at sælger ved salget skulle opnå et provenu på 425.000 kr. Efter salgets gennemførelse manglede der ca. 4.000 kr., for at sælger havde opnået det lovede provenu. Nævnet fandt, at mægleren som den professionelle part hæftede for aftalen om provenuet. Nævnet pålagde herefter mægleren en vederlagsreduktion på i alt 14.128 kr. som følge af pligtforsømmelsen. (J.nr. 2019-0198)              

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Mægler og sælger havde i 2015 indgået en formidlingsaftale om salg af sælgers fritidshus. Sælger og mæglers samarbejde ophørte i august 2018, uden at der var sket et salg. I januar 2019 kontaktede mægleren sælger igen, idet mægleren havde en mulig køber til fritidshuset. Sælger og mægler forhandlede herefter om mæglerens vederlag for salget, og mægleren udfærdigede en købsaftale, som køber underskrev. Der opstod imidlertid uenighed mellem sælger og mægleren om betalingen til mægleren, og sælger afbrød derfor samarbejdet. Sælger kontaktede herefter en anden ejendomsmægler, som udfærdigede en købsaftale, hvorved fritidshuset blev solgt til samme køber, som den første mægler havde skaffet kontakt til. Den første mægler krævede herefter betaling af vederlag og udlæg af sælger. Nævnet fandt, at den første mægler ikke havde krav på betaling for salget, idet der ikke mellem sælger og mægler var indgået aftale om, at mægleren havde krav på vederlag i den situation, hvor der blev solgt til en køber på baggrund af mæglerens indsats. Hertil kom, at mægleren havde udvist pligtforsømmelse ved ikke at sørge for, at der blev indgået en skriftlig og underskrevet formidlingsaftale i 2019.  (j.nr. 2019-0164)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Mægleren havde en ideel anpart til salg, som lå på 1. og 2. sal i en ejendom. Af byplanvedtægten fremgik, at der i området alene måtte udlejes 2 værelser. Mægleren havde imidlertid i salgsopstillingen oplyst, at der i den ideelle anpart var 2 beboelseslejligheder, og at en kommende ejer derfor kunne udleje 2. sal og selv bo på 1. sal. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven til at undersøge bl.a. byplanvedtægten og ved sin undladelse heraf at have givet fejlagtige oplysninger om mulighederne for udlejning. Køberne havde ud over at anvende advokat i forbindelse med handlen tillige søgt rådgivning fra en revisor for at få undersøgt forholdene omkring udlejningen. Både revisor og advokat fandt ud af, at indklagedes oplysninger om udlejningen ikke var korrekte, og handlen blev annulleret under henvisning til advokatforbeholdet. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne og pålagde derfor mægleren at erstatte køberne en rimelig udgift til rådgivning. (j.nr. 2019-0213)

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Mægleren havde i salgsopstillingerne fejlagtig oplyst, at ejerlejligheden havde et BBR-Boligareal på 78 m², og mægleren havde herved tilsidesat sine pligter i henhold til formidlingsbekendtgørelsen. Det korrekte boligareal på 75 m² fremgik imidlertid af de øvrige udleverede dokumenter, herunder BBR-Meddelelsen, som køber havde fået udleveret i forbindelse med handlen. Nævnet fandt herefter, at køber ikke kunne være i god tro om, at ejerlejligheden var 78 m², og nævnet kunne allerede af den grund ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2019-0220)         

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at acceptere en salgspris, der lå ca. 75.000 kr. under maksimalprisen, eller til at acceptere, at køber fik dispositionsret før overtagelsesdagen. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at forsyningsselskabet ikke havde aflæst vand- og varmemålere, idet mægleren havde givet forsyningsselskabet oplysning om ejerskiftedatoen. Nævnet fandt, at det ikke var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren holdt ferie og lod andre i mæglerbutikken udføre salgsarbejdet imens. Det fandtes ikke dokumenteret, at der i forløbet havde været udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller at tåle en vederlagsreduktion. (J. nr. 2019-0221)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Køber fik før sit køb af en projektlejlighed udleveret en materialevalgsliste, hvoraf fremgik et logo fra et bygningsentreprenør-firma. Nævnet lagde derfor til grund, at dette firma havde udarbejdet listen for sælger. I listen var der anført 2 forskellige træsorter, som tagterrassen kunne anlægges med. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger alligevel ikke anvendte de træsorter, som fremgik af materialevalgslisten. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0237)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-06-2020

Mægleren havde i salgsperioden fået kontakt til, fremvist for og forhandlet købspris med de senere købere af sælgernes ejendom. Der blev ikke gennemført en handel, idet sælgerne ikke kunne acceptere købernes bud på 6,5 mio. kr. Ca. 4 ½ måned senere solgte sælgerne ejendommen til køberne for 6,55 mio. kr. uden en anden ejendomsmæglers medvirken. Nævnet fandt, at denne handel blev indgået på baggrund af mæglerens indsats, og nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling af vederlag mv. (j.nr. 2020-0012)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Mægleren havde klagers naboejendom til salg. Mægleren fremviste skelpælene mod klagers grund for interesserede købere, og de fik oplyst, at en del af haven var anlagt på klagers grund, og at klager ikke længere ville udlåne grundstykket. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at annoncere med fotos af naboejendommen, hvor man kunne se den del af haven, som lå på klagers grund, og øvrige omgivende marker mv., idet fotos af ejendommen med omgivelser ikke i sig selv betyder, at det, der fremgår heraf, medfølger i handlen. (j.nr. 2019-0228)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Køber købte en ejendom via mægleren. Af standardvilkårene til købsaftalen fremgik, at sælger i det omfang, det var muligt, var forpligtet til at foranledige, at pantebreve blev omdannet til afgiftspantbreve med henblik på stempelrefusion, men at dette ikke gjaldt, hvis pantet påhvilede flere ejendomme, og den solgte ejendom blev relakseret fra pantet. Køber fik udleveret tingbogsudskrift, hvoraf fremgik, at sælgers pant var tinglyst på flere ejendommen. Nævnet fandt, at køber dermed ikke berettiget kunne forvente at opnå stempelrefusion. Nævnet fandt endvidere, at mægleren ikke var forpligtet til i salgsopstilling eller købsaftale særskilt at gøre opmærksom på, at der ikke var mulighed for stempelrefusion, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2020-0023)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Sælger solgte via ejendomsmægler sin ejerlejlighed til køber, der efter overtagelsen konstaterede skimmelsvamp i en væg i et kælderlokale. Sælger blev ved dom pålagt at betale erstatning svarende til udbedringsomkostningerne til køber. Sælger havde før handlen oplyst mægleren om, at der havde været en vandskade i væggen, men der var modstridende forklaringer om, hvorvidt sælger havde oplyst, at skaden var udbedret, og om hvorvidt sælger havde oplyst, at der havde været flere vandskader. Nævnet måtte herefter afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at oplysningen om vandskaden ikke var blevet givet til køber før handlens indgåelse, og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2019-0104)

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Handlen var fra købers side betinget af, at der fremkom ejerlejlighedsskema, der ikke indeholdt særligt byrdefulde vilkår. Af købsaftalen fremgik videre, at der eventuelt skulle ske forhøjelse af ejerpantebrevet til ejerforeningen. Af ejerlejlighedsskemaet, der fremkom ca. 2 uger efter handlens indgåelse, fremgik, at ejerpantebrevet til ejerforeningen skulle forhøjes med 10.000 kr. Mægleren sendte ejerlejlighedsskemaet til købers bank. Købers bank havde imidlertid indgået aftale med køber om finansiering af handlen, inden betingelsen var opfyldt. Banken ydede derfor et lån, der var for højt, og tinglyste realkreditpantebrevet uden respektpåtegning vedrørende forhøjelsen af ejerpantebrevet. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at banken ikke afventede opfyldelse af betingelsen i handlen og ikke afventede oplysning om forhøjelse af sikkerheden til ejerforeningen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købers ekstra udgifter til at bringe realkreditlån og tinglysning i orden. (j.nr. 2019-0196)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Køber købte en ejerlejlighed i en nyopført ejendom. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst korrekt om ejerlejlighedens tinglyste areal på 174 m² og BBR-arealet på 202 m². På sælgers hjemmeside var der oplyst et ”nettoareal” på 174 m² og et bruttoareal på 202 m². Efter overtagelsen fandt køber ud af, at ejerlejlighedens areal (gulvareal) var 165,8 m², hvilket fremgik af bygningstegninger indhentet hos kommunen. Mæglerens arealoplysninger i salgsopstillingen svarede til de oplysninger, som mægleren ifølge formidlingsbekendtgørelsen havde pligt til at give. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at indhente bygningstegninger eller oplyse om arealet heri, og at det ikke kunne bebrejdes mægleren, der ikke i sit salgsmateriale havde henvist til sælgers hjemmeside, at sælger på sin hjemmeside havde oplyst om et ”nettoareal” på 174 m². Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2019-0206)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

I formidlingsaftalen var det aftalt, at mægleren ved salg af ejendommen havde krav på betaling af i alt 76.023,85 kr. Det var ikke dokumenteret, at der mellem parterne var indgået aftale om, at vederlagsposten benævnt ”trykt annoncering” kun skulle betales i det omfang, der var afholdt udgifter til tredjemand herfor. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på betaling af 11.000 kr. for ”trykt annoncering”, uanset at der eventuelt ikke var afholdt udgifter hertil for det fulde beløb. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen korrekt. (j.nr. 2019-0214)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 22-06-2020

Sælger ønskede at sælge sin ejerlejlighed, der havde brugsret til en p-plads. Da der var tale om en brugsret, kunne der ikke foretages en selvstændig vurdering af p-pladsens værdi. Der var da også i købsaftalen aftalt en købesum for ejerlejligheden inklusive brugsret til p-pladsen. Nævnet fandt, at sælger var berettiget til at nægte at acceptere købers krav om en fordeling af købesummen på henholdsvis ejerlejlighed og p-plads, og at nægtelse ikke indebar en misligholdelse af formidlingsaftalen. Nævnet kunne herefter ikke godkende mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2019-0216)

                                

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået