Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede varmeforbrug, som fremgik af energimærket, sådan som mægleren var forpligtet til. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale noget beløb til køber. (j.nr. 2018-0023)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt ikke, at der var oplysninger i ejendommens dokumenter, som skulle eller burde have givet mægleren anledning til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt en kloakafledning var som beskrevet. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde opfyldt sin undersøgelsespligt. Ejendomsdatarapportens oplysninger om spildevandsforholdene på ejendommen kunne naturligt forstås således, at der på ejendommen allerede var foretaget kloakseparering. Nævnet fandt derfor, at mægleren ved sin gennemgang af ejendomsdatarapporten ikke burde have indset, at det kun var området, som var kloaksepareret og ikke ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte købers udgifter til kloakseparering. (j.nr. 2017-0234)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Køberne købte et fritidshus, der bestod af et ”hovedhus” og et anneks, der begge var registreret som boligareal i BBR-Meddelelsen. Hovedhuset var opført i 1967 og annekset i 1993. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at ejendommen var gennemgående moderniseret i 2010. Efter overtagelsen fandt klagerne ud af, at annekset ikke var isoleret, og at der var flere skjulte fejl og mangler ved annekset, som ikke havde fremgået af tilstandsrapporten. Køberne krævede erstatning af mægleren. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning, idet køberne ikke på baggrund af salgsopstillingens ordlyd kunne forvente, at de to bygninger var istandsat på en sådan måde, at det svarede til isoleringsstandarden på nyopførte fritidshuse i 2010. Hertil kom, at der var tale om skjulte fejl og mangler, som en ejendomsmægler ikke kunne/burde have opdaget ved en besigtigelse af husene. (j.nr. 2018-0030)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Sælgers ejendom blev solgt hurtigt og til et bud over udbudsprisen. Mægleren krævede først et bonusvederlag og frafaldt krav på betaling af markedsføring. Efterfølgende frafaldt mægleren krav på bonusvederlag, men krævede nu betaling af markedsføring. Nævnet fandt, at da mægleren havde frafaldet sit krav på markedsføring, kunne mægleren ikke efterfølgende gøre krav herpå. (j.nr. 2018-0002)                        

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde givet købers advokat vildledende oplysninger om, hvornår et advokatforbehold udløb. Advokaten var således af den opfattelse, at forbeholdet udløb mandag, selvom det efter købsaftalens ordlyd udløb fredag. Advokaten meddelte mandag, at handlen ikke kunne godkendes. Sælger mente, at køber skulle betale 1 % i fortrydelsesgodtgørelse til sælger, hvilket køber ikke ville. Sælger krævede herefter, at mægleren skulle erstatte sælger den mistede fortrydelsesgodtgørelse. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin vildledning af købers advokat.   Nævnet kunne imidlertid ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at køber ville have ageret således, at køber skulle have betalt beløbet, såfremt mægleren ikke havde vildledt købers advokat. (j.nr. 2018-0036)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde tilsidesat diverse lovregler ved hverken i salgsopstillingen eller købsaftalen at oplyse, at ejendommen var forurenet med tjære. Køber havde betinget sit køb af sin advokats godkendelse af handlen i sin helhed. Advokaten kunne ikke godkende handlen til den aftalte pris på grund af forureningen, og parterne aftalte derfor en reduceret pris. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber ville have købt ejendommen for en højere pris, hvis køber havde fået oplysningen om forureningen i salgsopstilling og købsaftale i stedet for via deres advokat. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion som følge af den manglende overholdelse af lovgivningen. (j.nr. 2018-0006)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Køberne købte en ejendom. Det fremgik af regionens råstofplan 2012, som var gældende på handelstidspunktet, at et område tæt på ejendommen var udlagt til råstofudvinding (grusgrav). Det hører til ejendomsmæglerens pligter at gøre sig bekendt med indholdet af gældende regionplaner for de områder, hvori mægleren formidler ejendomme, og at oplyse køberne om regionsplanernes betydning for ejendommen. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om ejendommen, der efter det oplyste ligger 380 meter fra grusgraven, er generet af f.eks. støv, støj og tung trafik fra grusgraven. Nævnet kunne dermed ikke tage stilling til, om grusgraven havde væsentlig betydning for ejendommen, og dermed ikke afgøre, om mægleren burde have gjort køberne opmærksom på, at der lå en grusgrav i området. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne. (j.nr. 2018-0038)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde i salgsbudget og salgsprovenuberegning indsat et vilkår om, at sælger i forbindelse med et eventuelt overbud på ejendommen skulle betale et bonusvederlag til mægleren. Vilkår herom var ikke indsat i formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at en aftale om bonusvederlag skal være klar og tydelig for forbrugeren, og at vilkår herom skal være indsat i formidlingsaftalen. Da nævnet fandt, at vilkåret ikke var klart og tydeligt for forbrugeren, havde mægleren allerede derfor ikke krav på betaling af bonusvederlag. (j.nr. 2018-0015)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at der skulle ske ekstrafundering af en byggegrund. Køber havde 20 dage til at undersøge forholdet og havde mulighed for at komme ud af handlen, hvis der skulle ske ekstrafundering, som sælger ikke ville betale for. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at sælger ikke ryddede grunden, eller at køber ikke fik udarbejdet geoteknisk rapport inden 20 dage. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0041)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde indhentet sælgernes pengeinstituts accept af en underskudshandel. Mægleren fremskaffede et købstilbud på udbudsprisen. Sælgerne afviste tilbuddet under henvisning til, at deres pengeinstitut havde rådgivet dem til ikke at sælge, idet sælgerne ikke ville kunne sidde billigere i en anden bolig. I formidlingsaftalen var det aftalt, at hvis sælgerne undlod at underskrive et købstilbud på udbudsprisen, betragtedes formidlingsaftalen som misligholdt af sælgerne, og hele vederlaget, markedsføring og udlæg skulle betales til mægleren. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. At sælgernes pengeinstitut havde rådgivet sælger til ikke at sælge kunne ikke føre til et andet resultat. (Tillæg til kendelse) (J.nr. 2017-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt, at mægleren fra sælger havde fået mandat til at indgå aftale på sælgers vegne om, at køber først kunne foretage jordbundsprøver på en byggegrund, som køber var interesseret i at købe, efter underskrivelsen af en købsaftale. Af købsaftalen fremgik vilkår om købers mulighed for at træde tilbage fra handlen, såfremt grundens jordbundsforhold viste sig mangelfulde. Køber valgte at indgå handlen på disse vilkår. Nævnet fandt, at mægleren ikke i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0017)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-06-2018

Mægleren havde sælgers ejendom til salg, og der var afgivet en række købstilbud af forskellige interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin pligt til at oplyse sælger om, at mægleren var forretningspartner med en af de købere, der havde afgivet købstilbud på sælgers ejendom. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde haft købsinteresser i forbindelse med en anden købers købstilbud, som sælger accepterede og derved solgte ejendommen til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit vederlag. (j.nr. 2017-0216)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat flere bestemmelser i lov om formidling af fast ejendom ved ikke at indgå en skriftlig formidlingsaftale og ikke udarbejde salgsbudget og salgsopstilling til sælger i forbindelse med den mundtlige aftale om, at mægleren skulle sælge sælgers andelsbolig. Mægleren havde i overdragelsesaftalen medregnet et for højt beløb til nedslag på grund af andelsboligens vedligeholdelsesstand. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven og god ejendomsmæglerskik, og fandt derfor, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0191)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køber før handlens indgåelse. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse, og advokaten betingede sin godkendelse af modtagelse af servitutterne, og af at disse ikke gav anledning til bemærkninger. Mægleren udleverede servitutterne til advokaten, der sendte kopi til køber. En af servitutterne omhandlede brugsret til et af kommunen ejet areal for enden af ejendommens baghave, og det fremgik, at arealet alene måtte anvendes til have uden træer. Af sagen fremgik, at køber og købers advokat drøftede servitutten telefonisk, og at advokaten herefter godkendte handlen uden bemærkninger om servituttens indhold. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber for udgifter til bl.a. fjernelse af træer og trærødder på arealet. (j.nr. 2017-0230)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var lukket en kat inde i et sommerhus, der var til salg gennem mægleren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers indbo, der var blevet ødelagt af katten. (J. nr. 2017-0218)                             

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælger nægtede at få fornyet tilstandsrapporten og el-rapporten, og sælger udlejede fritidshuset uden at informere mægleren herom. Sælger havde dermed hindret mæglerens salgsbestræbelser og dermed misligholdt formidlingsaftalen. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved sælgers misligholdelse havde krav på betaling, men det var ikke anført, hvor stor en betaling der var tale om. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne forvente at skulle betale et mindre beløb end ved opsigelse, hvor der var aftalt betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet kunne derfor godkende, at mægleren havde på betaling af de frem til misligholdelsen udførte ydelser. (j.nr. 2017-0198)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælgers konkursbo havde meddelt, at køber var berettiget til at få hele købesummen retur, da handlen ikke blev gennemført. Mægleren var derfor forpligtet til at udbetale den hos mægleren deponerede del af købesummen til køber. Nævnet fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at mægleren havde krænket køber på en sådan måde, at god ejendomsmæglerskik var tilsidesat. (Efter afsigelse af kendelsen, gik indklagede videre til domstolene med sagen mod køber. Byretten pålagde mægleren at tilbagebetale beløbet til køber. Landsretten afviste at behandle sagen, da landsretten var enig med byretten og idet der ikke var udsigt til, at en fornyet behandling af sagen ville føre til en andet resultat) (j.nr. 2017-0219)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køber 1 meddelte mægleren, at hun ønskede at købe en projektlejlighed, som mægleren havde til salg. Der var en anden interesseret køber (køber 2), der efterfølgende oplyste til mægleren, at han ønskede at købe samme projektlejlighed. Begge købere underskrev købsaftale. Ejendomsmægleren havde pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Sælger valgte at sælge lejligheden til køber 2. At køber 1 havde meddelt mægleren sit køberønske før køber 2, gav ikke køber 1 ret til at købe lejligheden, da det alene er sælger, der bestemmer til hvem der skal sælges. Køber 1 var via de udleverede salgsopstillinger også blevet gjort opmærksom på, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere køber 1´s tilbud, selvom dette var i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0232)

  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået