Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-12-2018

I købsaftalen indgået mellem køber og sælger havde mægleren oplyst, at der var et altanprojekt i gang i ejerforeningen. Mægleren havde desuden i købsaftalen indføjet en klausul om, at udgifterne til projektet blev pålagt sælger. Efterfølgende indgik køber og sælger en anden aftale, hvorved køberne fik et prisafslag mod at overtage risikoen for altanprojektet. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne som følge af, at prisen på altanen blev højere end den pris, der forelå oplysning om på købsaftaletidspunktet. (j.nr. 2018-0031)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde ydet dårlig rådgivning af sælger i forbindelse med dennes bestilling af tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (J.nr. 2018-0127)  
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at en formidlingsaftale mellem sælger og mægler var udløbet. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag, som om aftalen var blevet opsagt. (J. nr. 2018-0101)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Der var modstridende oplysninger om, hvad mægleren mundtligt havde oplyst til køber om et badeværelse, en vaskemaskine og et naturgasfyr. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med, at kloakken var stoppet, eller at brændeovnen var gået i stykker. Nævnet fandt videre, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke havde overholdt serviceplanen for naturgasfyret eller fejlagtigt havde oplyst, at der ikke var udført uautoriseret VVS-arbejde på ejendommen. Køber var via energimærket blevet gjort bekendt med, at ydervæggene i tilbygningen var massive med pladebeklædning og 100 mm isolering. Af energimærket fremgik videre, at sælger havde oplyst, at den oprindelige del af ejendommen var hulmursisoleret. Køber kunne derfor ikke på baggrund af mæglerens beskrivelse af ejendommen forvente, at også tilbygningen var hulmursisoleret. (J.nr. 2018-0073)
 
Dato: 03-12-2018

Mægleren havde medtaget et for lavt beløb til indhentelse af ejerlejlighedsskema i formidlingsaftale og salgsbudget, men medtaget det rigtige beløb i salgsprovenuberegningen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt, at der mellem sælger og mægler var indgået særskilt aftale om berigtigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte det aftalte berigtigelsesvederlag. Endelig fandt nævnet det ikke godtgjort. at det kunne bebrejdes mægleren, at sælgers dybfryser havde været uden strøm, og at madvarer derved var blevet ødelagt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. ( j. nr. 2018-0109)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Nævnet fandt, at der ikke var noget at bebrejde mægleren i forbindelse med salget af sælgers fritidshus, bl.a. vedrørende videregivelse af diverse oplysninger til købers advokat til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse og rykker for skødet. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt vedrørende nøgleoverdragelse og aflæsning af forbrugsmålere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0088)
Dato: 03-12-2018
Sælger havde underskrevet en købsaftale, hvori køber 1 havde betinget handlen af salg af køber 1´s egen ejendom. Der viste sig herefter en anden interesseret køber (køber 2), der ytrede ønske om at byde en højere pris på sælgers ejendom, men også betinget af salg af egen ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde rådgivet sælger korrekt om forløbet eller ikke havde varetaget sælgers interesser i den forbindelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 udnyttede sin forkøbsret og blev ejer af ejendommen. (j.nr. 2018-0084)
 
Dato: 03-12-2018
Køberne købte i 2011 en ejendom, der var opført i 2010. Køberne blev i maj 2014 bekendt med, at der var problemer med fugtindtrængning i ejendommen, og at der var sket skader på bl.a. gulvene. Køberne krævede erstatning af mægleren. Da køberne først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse den 15. april 2018, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0060)
Dato: 17-10-2018

I forbindelse med at mægleren satte en ejendom til salg, kontaktede mægleren kommunen for at få oplyst, om der måtte holdes heste på ejendommen. Kommunen svarede med visse forbehold umiddelbart bekræftende svar herpå. Mægleren oplyste herefter i salgsopstillingen, at der var mulighed for at holde heste på ejendommen. Da det var en væsentlig forudsætning for køber, at der kunne holdes heste på ejendommen, fandt nævnet, at køber/købers advokat på handelstidspunktet burde have undersøgt de nærmere vilkår for at holde heste - herunder om der eventuelt kunne opnås tilladelse til at etablere stald på ejendommen. Nævnet fandt herefter ikke at kunne pålægge mægleren et erstatningsansvar over for køber som følge af, at kommunen gav afslag på købers ansøgning om dispensation til hestehold på ejendommen. (j.nr. 2018-0013)                

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren solgte en ejerlejlighed, der lå på 5. og 6. sal i en ejendom. På ejerlejligheden var der noteret 2 byggesager. Den ene vedrørte inddragelse af 6. sal, der oprindeligt havde været pulterrum, i ejerlejligheden. Mægleren annoncerede ejerlejligheden med de arealer, der var oplyst i BBR. I salgsopstillingen oplyste mægleren tillige arealerne som oplyst i BBR. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Mægleren oplyste i købsaftalen, at arealerne ikke var korrekte i BBR, idet der var fjernet gulv på 6. sal, og oplyste, at der var bestilt en landinspektør, der skulle opmåle ejerlejligheden. Opmålingen viste et areal på 5. sal på 89 m² og på 6. sal 25 m², i alt 114 m², samt et BBR-areal på 121 m². Mægleren sendte opmålingen til købers rådgiver, før rådgiverens frist for godkendelse af handlen udløb. At ejerlejligheden efterfølgende blev registreret med et areal på 96 m² til beboelse kunne ikke føre til et andet resultat. (j.nr. 2018-0035)               

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Mægleren havde i salgsopstillingen anslået udgiften til ejendomsskat og oplyst, at årsagen hertil var, at ejendommen endnu ikke var særskilt vurderet. Rækkehuset var imidlertid inden handelstidspunktet blevet ejendomsværdiansat af SKAT. Nævnet fandt, at mægleren på handelstidspunktet burde have undersøgt, om rækkehuset var blevet værdiansat og medregnet korrekt ejendomsskat i salgsopstillingen. Ved sin undladelse heraf havde mægleren i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der var alt for lav. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber ved ikke at oplyse køber om, at grunden på den ejendom, køber købte i 2016, havde været oversvømmet i 2012. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var bekendt med, at også huset havde været oversvømmet, eller at der var fejl og mangler på huset som følge af fugtskader. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om oversvømmelsen, idet afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0075)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber købte en ejendom, der var vurderet som landbrug. I forbindelse med handlen blev der solgt areal fra, således at grunden blev mindre end 5,5 ha. Ejendommen blev derfor skattemæssigt omvurderet til bolig, hvilket medførte en væsentlig stigning i den årlige ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde haft pligt til at indføje oplysning herom i købsaftalen, og at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2018-0048)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber fravalgte i første omgang at tegne ejerskifteforsikring, hvorfor mægleren ikke medtog beløb hertil i refusionsopgørelsen. Efterfølgende tegnede køber alligevel forsikringen, og mægleren meddelte herefter sælger, at sælger skulle betale halvdelen af forsikringspræmien i henhold til erklæring herom underskrevet af sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber først efterfølgende tegnede forsikringen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælger for udgiften til halv ejerskifteforsikringspræmie. (j.nr. 2018-0087)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale, der endeligt fastlagde handelsvilkårene mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0049)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køberne før handlens indgåelse. Nævnet fandt imidlertid, at køberne havde accepteret, at der alene blev indhentet nogle af de på ejerlejligheden tinglyste servitutter samt indgået aftale om fordeling af de udgifter, der måtte være hertil. Køberne var i forbindelse med handlen og i forbindelse med aftalen om servitutterne repræsenteret ved advokat. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale om servitutterne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede at indhente og bekoste yderligere servitutter. (j.nr. 2018-0050)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at sælger var forbruger ved forsøg på salg af en del sin ejendom. Mæglerens kommissionsaftale opfyldte ikke lovkravene til en aftale med en forbruger, bl.a. var der aftalt uopsigelighed i 6 måneder og et opsigelsesvarsel på 30 dage. Der var heller ikke angivet en ansvarlig mægler for sælgers sag. Sælger ønskede i stedet at sælge hele ejendommen. Der blev ikke indgået en ny kommissionsaftale om hele ejendommen. Sælger solgte hele ejendommen via en anden mægler til en køber, som mægleren havde fremskaffet til en del af ejendommen. Nævnet fandt, at sælger måtte anses for at have opsagt kommissionsaftalen vedrørende salg af en del af ejendommen. Der var ikke indgået en ny aftale om salg af hele ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag for salg af hele ejendommen. Da der ikke i kommissionsaftalen var aftalt betaling ved opsigelse, havde mægleren heller ikke krav på anden betaling. (j.nr. 2018-0008)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber blev i købsaftalen oplyst om, at der i BBR-Meddelelsen var registreret en carport, som imidlertid ikke var på ejendommen, og at køber ikke kunne gøre krav gældende over for sælger eller mægler i den anledning. Køber fik udleveret BBR-Meddelelse og matrikelkort i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at køber dermed inden handlen var bekendt med, at den bygning, som var benævnt bygning 2 i BBR-Meddelelsen ikke var beliggende på den købte grund og derfor ikke medfulgte i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået