Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-04-2018

Sælger skulle i forbindelse med salg af sin ejerlejlighed indfri sin andel af en fælleslån optaget af ejerforeningen. Fælleslånet var et pengeinstitutlån. I provenuberegningen medregnede mægleren sælgers andel af restgælden på fælleslånet, som oplyst af administrator. I provenuberegningen var det oplyst, at der ikke i beregningen indgik opsigelsesrenter på pengeinstitutlån, der skulle indfries. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde udarbejdet en fejlagtig provenuberegning til sælger, idet mægleren ikke havde pligt til at medregne de opsigelsesrenter, der skulle betales i forbindelse med indfrielsen af pengeinstitutlånet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til sælger. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2017-0121)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægler 1 havde fået kontakt til de senere købere af sælgers ejendom. Efter købernes afgivelse af købstilbud afviste sælger buddet og opsagde formidlingsaftalen med mægler 1. Ejendommen blev meget kort tid efter solgt til de samme købere til en højere pris. Denne handel blev varetaget af mægler 2, der dog alene fik 15.000 kr. for arbejdet. Mægler 1 sendte faktura på vederlag til sælger. Mægler 2 havde efter det oplyste ikke annonceret ejendommen til salg eller udført andre almindelige salgsbestræbelser. Henset til det tidsmæssige forløb i sagen og til mægler 2´s arbejde og vederlag, lagde nævnet til grund, at handlen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet kunne derfor godkende mægler 1´s vederlagskrav. (j.nr. 2017-0157)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et fritidshus havde tegltag. Nævnet fandt, at mæglerens oplysning om tegltag måtte anses for en tilsikring, og fandt derfor, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den forkerte oplysning om taget, idet afgørelsen af dette spørgsmål lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0160)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at beskrive 2 værelser som ”soveafdeling” og ”værelser”, når disse ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, idet afgørelsen af, om køber havde betalt for meget for ejendommen, ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0178)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at indklagede ved ikke at oplyse og drøfte anmodning om fristforlængelse af godkendelse af handlen fra købers pengeinstitut med sælger havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt det godtgjort, at købers pengeinstitut, såfremt fristen ikke var blevet forlænget inden for godkendelsesfristen, ville have meddelt, at handlen ikke kunne godkendes, og at køber derfor kunne frafalde handlen uden at skulle betale godtgørelse til klager. Nævnet kunne på den baggrund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Spørgsmålet, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom for lavt, blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0209)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde udarbejdet en købsaftale, hvor kontantprisen var korrekt angivet, men hvor sammentællingen af de delementer, købesummen bestod af var forkert. Køber af ejendommen var opmærksom på fejlen før underskrift af købsaftalen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0211)                          

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt mægleren var erstatningsansvarlig over for køberne i forbindelse med, at det af salgsopstillingen fremgik, at der var tale om et nyt tag fra 2003, og at det videre af salgsopstillingen fremgik, at der var et nyt kondenserende oliefyr fra 2010. Køberne og mægleren havde givet uklare og modstridende forklaringer om sagens spørgsmål. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris og overtagelsesdag, samt at noget løsøre kunne medfølge i handlen. Det var aftalt, at køber skulle underskrive en købsaftale, når køber kom hjem fra en udlandsrejse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var underskrevet en købsaftale indeholdende alle vilkår for handlen, fandt nævnet, at den interesserede køber ikke var berettiget til at forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. Nævnet fandt derfor også, at mægleren var berettiget til fortsat at fremvise ejendommen. (j.nr. 2017-0213)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

I købsaftalen var det oplyst, hvad en interessentskabslejlighed er, og hvorledes man som interessent hæfter for boligforeningens forpligtelser. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilbageholdt oplysninger herom for køber. Det var tillige i købsaftalens oplyst, at køber skulle betale 1 % af købesummen, hvis køber ønskede at benytte sin fortrydelsesret. Nævnet fandt derfor, at køber havde modtaget oplysning herom før underskrivelsen af købsaftalen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købers fortrydelsesbeløb. (j.nr. 2017-0202)

              

 Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser ved ikke i formidlingsaftalen vedrørende sælgernes hus nr. 2 at angive vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor, men i stedet anføre 0 kr. Sælgerne havde ved indgåelsen af formidlingsaftalen modtaget salgsbudget, hvoraf fremgik betalingen til mægleren, herunder et beløb til markedsføring. Sælgerne havde forventet at skulle betale det samme til mægleren som ved salg af sælgernes hus nr. 1. Nævnet fandt, at mægleren måtte fortabe retten til betaling for markedsføring. (j.nr. 2017-0197)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Sælger havde indgået en købsaftale betinget af købers salg af sin eksisterende ejendom. Af købsaftalen fremgik, at sælger kunne fortsætte salgsarbejdet, indtil købsaftalen var endelig. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at afvise en anden interesseret køber til sælgers ejendom, idet dette var sket på et tidspunkt, hvor købers salg ikke var endeligt. Mægleren burde have informeret sælger om den anden køber og rådgivet sælger om, hvilke muligheder sælger havde i den forbindelse. Mægleren havde dermed udført en mangelfuld rådgivning af sælger, og nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en reduktion af sit vederlag som følge heraf. Et mindretal i nævnet stemte for frifindelse af mægleren, idet mindretallet fandt, at sælger - på det tidspunkt, hvor der viste sig en anden interesseret køber - var bundet af handlen og derfor ikke kunne sælge til anden side.  (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0129)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Formidlingsaftalen mellem mægler 1 og sælger var udløbet. Nævnet fandt det godtgjort, at det mellem sælger og mægler 1 blev aftalt, at mægleren skulle fortsætte salgsbestræbelserne - bl.a. havde mægleren stadig en nøgle til ejendommen, der stod tom, og der var telefonisk kontakt mellem parterne efter udløbet af aftalen.  Mægleren fik kontakt til de senere købere og modtog købstilbud fra disse. Sælger indgik imidlertid en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, der herefter stod for salget af ejendommen til køberne til stort set samme pris, men til et reduceret vederlag i forhold til mægler 1. Nævnet fandt, at mægler 1 havde fremskaffet køberne, og at mægler 1 derfor havde krav på vederlag for handlen. (j.nr. 2017-0174) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at sælgerne var blevet presset til at sælge til en lavere pris end udbudsprisen, eller at den lavere pris skyldtes andre forhold hos mægleren. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at nedsætte mæglerens vederlag. At mægleren havde oplyst forkert om tidspunktet for én af fremvisningerne kunne ikke i sig selv medføre vederlagsnedsættelse. (j.nr. 2017-0181)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber 1 havde afgivet et konkret købstilbud over for mægleren, eller at mægleren havde afholdt køber 1 fra at afgive købstilbud. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger mægleren i forbindelse med sælgers underskrivelse af en købsaftale med køber 2 gav til sælger om mæglerens kontakt med en anden interesseret køber, køber 1. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. (j.nr. 2017-0187)

 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Grundejerforening og parcelforening var endnu ikke stiftet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse og udlevere bilag om, at der ud over en grundejerforening også skulle stiftes en parcelforening. (j.nr. 2017-0207)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I købsaftalen havde mægleren oplyst, at sælger oplyste, at der var afgivet tilbud på montering af altan i ejerlejligheden og den anslåede pris herpå. Nævnet fandt, at mægleren ikke var forpligtet til at undersøge, om disse oplysninger var korrekte. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, som følge af at prisen på altanen blev højere end den anslåede pris oplyst af sælger. (j.nr. 2017-0150)



Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

En interesseret køber havde oplyst at være ”indstillet” på at ville købe sælgers ejerlejlighed til udbudsprisen, under forudsætning af en bestemt overtagelsesdag og af, at der var enighed om indholdet af en købsaftale. Mægleren udarbejdede ikke købsaftale, men forelagde telefonisk tilbuddet for sælger. Allerede fordi, der ikke forelå et endeligt købstilbud, hvoraf fremgik alle vilkår for en handel, og som var underskrevet af køber, fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til vederlag, på grund af misligholdelse fra sælger. (j.nr. 2017-0158)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling af et krævet beløb på 5.000 kr., som var en del af vederlaget – bl.a. for vurdering af ejendommen uanset at den kontantpris, som fremgik af formidlingsaftalen, ikke blev opnået. Det var oplyst, at tilstandsrapporten var bestilt og betalt af sælger. Mægleren sås ikke at have krævet betaling herfor. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved, at mægleren havde medtaget en anslået udgift til tilstandsrapport i salgsprovenuberegningen. Mægleren havde løbende rykket for refusionsopgørelse, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med afregning af deponering. (j.nr. 2017-0163)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et højere bud og på andre vilkår. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at tale usandt om årsagen til, at sælger valgte den anden køber. (j.nr. 2017-0175)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen anført en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at mægleren fik ejendommen til salg, burde have indhentet oplysninger fra grundejerforeningen, herunder oplysninger om størrelsen af sælgers grundejerforeningskontingent. Da købers rådgiver imidlertid modtog oplysningerne vedrørende udgifter til grundejerforening inden endelig godkendelse af handlen, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0176)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået