Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 07-04-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen efter 11 dage. Da der var aftalt resultatafhængigt vederlag havde mægleren ved opsigelse alene krav på et rimeligt vederlag. Nævnet fandt, at det beløb, mægleren havde opkrævet hos sælger, var rimeligt, henset til det arbejde, mægleren havde nået at udføre indtil sælgers opsigelse. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 20.000 kr. (j.nr. 2016-0205)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-04-2017

Sælger havde indgået en formidlingsaftale med mægleren om salg af sælgers ejendom. Der var aftalt betaling til mægleren med ca. 85.000 kr. Der var tale om en nødlidende ejendom. Efter formidlingsaftalens indgåelse betingede sælgers panthaver sig, at der i en handel alene kunne udtages ca. 70.000 kr. til ejendomsmægleromkostninger. Efter gennemført salg krævede mægleren betaling af de ca. 15.000 kr. af det aftalte vederlag, som ikke var blevet dækket i handlen. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det vederlag, der var aftalt i formidlingsaftalen. (j.nr. 2016-0213)

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-03-2017

Mægleren havde ikke begået fejl ved at tilbagebetale den af køber erlagte udbetaling, idet købsaftalen var bortfaldet på grund af uoverensstemmende accept. Nævnet fandt, at mægleren nøjere burde have præciseret over for sælger, at købers tilbud om, at sælger kunne beholde udbetalingen, hvis handlen ikke blev gennemført, ikke gjaldt i den situation, hvor sælger ikke kunne acceptere købers krav om, at køber ikke skulle stille bankgaranti for restkøbesummen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde lidt tab som følge heraf, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0157)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde modtaget et modbud fra sælger, som ikke blev videregivet til en interesseret køber. Nævnet fandt ikke anledning til at fastslå, at mægleren ikke havde udført et sædvanligt salgsarbejde, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag. (J. nr. 2016-0112)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt køber havde accepteret at overtage ejendommen før den aftalte overtagelsesdag, eller om køber blot skulle disponere over ejendommen tidligere end overtagelsesdagen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde undladt at varetage sælgers interesser, og dermed afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2016-0195)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen opgivet et fejlagtigt varmeforbrug og dermed handlet i strid med lovgivningen. Det lå uden for rammerne af en nævnsbehandling at afgøre, om køberne som følge af den fejlagtige oplysning havde betalt for meget for ejendommen, hvorfor spørgsmålet om tilkendelse af erstatning blev afvist fra nævnsbehandling. (Flertalsafgørelse) ( J. nr. 2016-0139)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende et projekteret rækkehus oplyst ejendomsskatten til 9.057 kr. Mægleren havde bedt SKAT om oplysninger til brug for beregning af den fremtidige ejendomsskat, men havde ikke anvendt de tal, SKAT havde oplyst, korrekt. Mægleren havde heller ikke oplyst i salgsopstillingen, at der var tale om en anslået udgift til ejendomsskat. Mægleren havde ved sin handlemåde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og havde dermed i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der viste sig at være alt for lav, idet den korrekte ejendomsskat var 22.057,60 kr. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2016-0197) (Mægleren har efter nævnets afsigelse af kendelse gået videre med sagen til domstolene.)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.281.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Få dage senere indgik sælger formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.280.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 1 uge efter, at klagerne havde afvist det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet mægler B´s opdrag alene var at udarbejde købsaftale og mægler B ikke have annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalt et vederlag på kun ca. 22.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0161)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter kort tid. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det krævede vederlag. (j.nr. 2016-0162)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet vildledende oplysninger om et kælderrum. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren af denne grund havde vurderet salgsprisen på ejerlejligheden forkert, og dermed ikke tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0175)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var kommet flere tilbud på sælgers ejerlejlighed end oplyst til sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde overtrådt bestemmelsen i lov om formidling af fast ejendom § 26, stk. 1, om, at en mægler ikke må være repræsentant for både sælger og køber i samme handel. Det var i formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på et yderligere vederlag, hvis ejerlejligheden blev solgt til en pris, der lå over udbudsprisen. Ejerlejligheden blev solgt en pris, der var 60.000 kr. højere end udbudsprisen, og mægleren havde i salgsprovenuberegningen medregnet et yderligere vederlag på 15.000 kr. som følge af den højere salgspris. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på 15.000 kr. (j.nr. 2016-0183)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

I forbindelse med en handel om et fritidshus skulle der ske aflysning/ændring af en servitut. Nævnet fandt, at mægleren burde have afklaret, hvem der skulle stå for dette arbejde, og burde have påset, at det blev iværksat. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at handlen trak ud. (J. nr. 2016-0088)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-02-2017

Mægleren havde fået et fritidshus til salg, som var ejet af et dødsbo og 2 andre med 1/3 hver. Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på udbudsprisen, som sælgerne ikke accepterede, idet sælgerne ønskede at afvente en fremvisning til en anden interesseret køber. Efter fremvisningen fremkom ikke højere købstilbud. Nævnet lagde efter de fremkomne oplysninger til grund, at der ikke var enighed i sælgerkredsen om, at der skulle afholdes budrunde. På den baggrund fandt nævnet ikke, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at iværksætte udbudsrunde. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på fuldt vederlag for fremskaffelse af købstilbuddet på udbudsprisen. (j.nr. 2016-0186)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

I forbindelse med ejerens og dennes ægtefælles skilsmisse fik mægleren ejerens ejendom til salg. Ejendommen var fælleseje mellem ægtefællerne og tjente til familiens bolig. Ejeren var fraflyttet ejendommen, mens ægtefællen var blevet boende i ejendommen. Ejeren gav fuldmagt til ægtefællen om at stå for salget sammen med mægleren. Efter ca. 5 måneders salgsarbejde meddelte ægtefællen, at ejendommen ikke skulle sælges og skulle tages af markedet. Mægleren bekræftede dette og fjernede ejendommen fra internettet. Mægleren genoptog salgsarbejdet efter aftale med ejeren, men uden at informere ægtefællen herom, selvom denne stadig havde bopæl på ejendommen, og selvom denne havde fuldmagt fra ejeren. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at genoptage salgsbestræbelserne uden ægtefællens accept. (j.nr. 2016-0069)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Mægleren havde i en salgsopstilling givet køber fejlagtige oplysninger om, at ejendommens udbygninger medfulgte. Da køber var oplyst herom inden handlen indgåelse, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning. Det fremgik af købsaftalen, at køber for så vidt angik ejendommens grundareal skulle tåle en afvigelse. Allerede derfor fandt nævnet, at køber ikke havde krav på erstatning for en eventuel afvigelse. Mægleren havde oplyst fejlagtigt om ejendommens zonestatus. Idet der ikke var dokumenteret noget tab i forbindelse hermed, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning som følge af den fejlagtige angivelse. Mægleren havde oplyst køber om, at der ville komme en udgift til separatkloakering. Idet køber således var oplyst herom, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i den forbindelse. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde begået fejl i forbindelse med oplysninger om ejendommens boligareal, og spørgsmålet blev afvist fra nævnsbehandling. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde begået fejl i forbindelse med manglende oplysning om, at der løb en gasledning over ejendommen, manglende oplysning om, at der manglede en selvstændig elmåler på ejendommen, manglende oplysning om en nedgravet og senere fjernet olietank. Nævnet fandt, at mægleren havde udført alvorligt mangelfuldt mæglerarbejde, idet mægleren ikke havde indhentet en ejendomsdatarapport. (j.nr. 2016-0093)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Køber klagede over, at mægleren i forbindelse med købers køb af ejendom i 2002 fejlagtigt havde anført, at ejendommen havde status som fritidshus. Køber havde indgivet klage til nævnet i juli 2016. Ifølge forældelseslovens regler gælder der for købers krav en absolut forældelsesfrist på 10 år fra den skadevoldende handlings ophør. Klagers erstatningskrav var derfor forældet i 2012, hvorfor nævnet allerede af denne grund ikke kunne tage dette klagepunkt til følge. Nævnet fandt, at indklagede ved sit sprogbrug over for klager i 2016 havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2016-0119)

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-01-2017

Mægleren fik et nyopført rækkehus til salg, som endnu ikke var omvurderet. Mægleren angav derfor i salgsopstillingen en skønnet udgift til ejendomsværdiskat. Nævnet fandt, at mægleren, når oplysning om faktisk ejendomsværdiskat ikke forelå, var berettiget til i salgsopstillingen at oplyse en skønnet udgift til ejendomsværdiskat. Mægleren havde da også udtrykkeligt i salgsopstillingen oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. På et tidspunkt i salgsforløbet ændrede indklagede angivelsen af ejendomsværdiskatten i salgsopstillingen til et beløb, der var ca. 3 gange højere. Denne skønnede ejendomsværdiskat tog udgangspunkt i udbudsprisen, hvilket mægleren tillige var berettiget til at gøre. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse sælger om denne meget væsentlige ændring i udbudsmaterialet. Nævnet fandt videre, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og anvende den korrekte ejendomsværdiskat, efter at vurderingsoplysningerne var blevet offentliggjort. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at sælger havde lidt et tab. (J.nr. 2016-0138)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

I købsaftalen var det mellem køber og sælger aftalt at handle kontant. Af salgsopstillingen fremgik, at der ikke var nogle indestående lån, som køber kunne overtage. Køber fik i forbindelse med handlen udleveret tingbogsattest, hvoraf fremgik, at samtlige lån, der var tinglyst på den omhandlede ejerlejlighed, tillige var tinglyst i andre ejerlejligheder i ejendommen. På den baggrund fandt nævnet, at køber ikke var berettiget til at forvente, at der kunne opnås stempelrefusion i forbindelse med sin belåning af ejerlejligheden. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde været forpligtet til i salgsopstilling eller købsaftale særskilt at gøre opmærksom på, at der ikke for køber var mulighed for stempelrefusion. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0105)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et normalt salgsarbejde i salgsperioden. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at der gik flere måneder efter en alvorlig vandskade på ejendommen, før der kunne udleveres opdateret tilstandsrapport til interesserede købere. Nævnet fandt ikke, at sælger havde udført dele af mæglerens arbejde, eller at mægleren ikke havde været i kontakt med sælger i forløbet. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at reducere mæglerens krav på vederlag mv. ved formidlingsaftalens udløb. (j.nr. 2016-0140)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-01-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lov om formidling af fast ejendom m.v., ved ikke i købsaftalen at indføje et aftalevilkår om ejendommens udestue, der ikke var registreret i BBR-registret. Nævnet fandt, at der var tale om en væsentlig oplysning for køber. Køber krævede efterfølgende erstatning, idet udestuen ikke kunne godkendes af kommunen. Handlen havde været betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed, og rådgiveren havde betinget handlen af, at sælger skulle indestå for udestuens lovlighed, hvilket sælger ikke ville, og køber frafaldt herefter sit krav. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0118)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået