Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde oplyst om ejendommens boligareal ved at gengive BBR-ejermeddelelsens oplysninger herom i salgsmaterialet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde have vidst, at boligarealet i BBR ikke var korrekt. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at det sælgende dødsbo ikke havde oplyst mægleren om, at dødsboets husforsikring var blevet opsagt af forsikringsselskabet på grund af restancer, og at køber dermed havde modtaget forkerte oplysninger om ejendommens forsikringsforhold. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke i forbindelse med refusionsopgørelsens udarbejdelse at undersøge, om sælger havde betalt udgifter til bl.a. vandværk og medtage restancen i refusionsopgørelsen. Køber kom efter sin overtagelse af ejendommen til at hæfte for sælgers restance til vandværket. Mægleren blev pålagt at erstatte køber denne restance. (j.nr. 2015-0223)

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 23-05-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag for foto, plantegning, boligvideo samt betaling for udlæg, herunder for ejendomsdatarapport. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der i stedet var indgået aftale om ”solgt eller gratis”. Nævnet kunne herefter godkende indklagedes krav på betaling, da det svarede til det aftalte. (j.nr. 2016-0001)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde overtrådt § 38 i lov om formidling af fast ejendom m.v. ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger, selvom mægleren havde fået fuldmagt til at indhente oplysninger hos realkreditinstituttet om sælgers lån i ejendommen, ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger i forbindelse med aftale om ændret udbudspris og ved ikke at udarbejde en salgsprovenuberegning til sælger i forbindelse med forelæggelse af et købstilbud for sælger. Nævnet fandt, at mægleren på grund af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0004)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke oplyste køber om, at der var risiko for, at ejendomsskatten ville stige på grund af, at ejendommen kunne blive vurderet som beboelse i stedet for landbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2016-0006)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt, at det hører til mæglerens pligter at undersøge, om en ejendom er udpeget som bevaringsværdig. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at undersøge lokalplanen, som forelå på købsaftaletidspunktet og ved ikke at oplyse køber om, at ejendommen var bevaringsværdig. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen og dermed, om køber havde lidt et tab. (Efter afsigelsen af kendelsen har køber anlagt retssag mod mægleren. Ved dom af 7. november 2017 afgjorde byretten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at ejendommen var bevaringsværdig. Retten fandt, at tabsopgørelsen skulle tage udgangspunkt i det eventuelle tab, der var opstået ved, at ejendommen var blevet købt for dyrt. Retten fandt ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at køber havde givet for meget for ejendommen, og frifandt derfor mægleren for at skulle betale erstatning til køber.) (j.nr. 2015-0164

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagers ejendom blev solgt til en pris, der var lavere end indklagedes vurdering. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2016-0010)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke, at de interesserede købere berettiget kunne forvente, at en telefonisk besked fra mægleren om, at den tilbudte pris og overtagelsesdag var ”i orden”, betød, at der var indgået en endelig handel mellem køberne og sælger. Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved over for køberne at anføre, at sælger kunne indrømme køberne eksklusivitet i forhold til erhvervelse af fritidshuset. Nævnet fandt imidlertid ikke, at køberne, der var advokater, og var bekendt med, at kurator, bobestyrer, sælger og sælgers kreditor skulle godkende en handel, dermed berettiget kunne forvente, at ejendommen var deres til den tilbudte pris. Køberne underskrev senere et købstilbud, der blev forelagt sælger, kurator mv. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ventede 6 dage med at forelægge tilbuddet for sælger, kurator mv. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde favoriseret en anden køber, eller at det kunne bebrejdes mægleren, at de interesserede købere ikke blev ejer af ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til de interesserede købere. (j.nr. 2015-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Ved en bodeling i forbindelse med en skilsmisse udtog sælgers ægtefælle sælgers ejendom og modsatte sig samtidig salg af ejendommen. Mægleren meddelte sælger, at det herefter ikke var muligt at sælge ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren med rette kunne anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling af vederlag ved opsigelsen. (j.nr. 2015-0206)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Der var i ejendommens dokumenter modstridende oplysninger om boligareal, og nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke på den baggrund undersøgte forholdet nærmere. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger efter handlen ikke opfyldte aftaler i henhold til købsaftalen. Nævnet fandt imidlertid, at mæglerens formulering af klausulerne i købsaftalen var i strid med god ejendomsmæglerskik, idet der hverken var aftalt frister eller aftalt, hvad der skulle ske, hvis aftalerne ikke blev opfyldt. (J. nr. 2015-0202)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde i forbindelse med salg af en byggegrund i salgsopstillingen oplyst, at der ville være en udgift til tilslutningsbidrag vedrørende el, som køber skulle betale. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte køber udgiften. (J. nr. 2015-0211)

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-04-2016

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0146)

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-04-2016

Nævnet fandt, at sælger havde udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med klage over mæglerens faktura, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke give sælger medhold i klagen. (j.nr. 2015-0162)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-04-2016

Nævnet fandt,, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren havde skrevet i salgsopstillingen, at der i andelsboligen var nyt køkken og nye hvidevarer, når mægleren var klar over, at dette ikke var tilfældet. Nævnet fandt, at køber ikke havde lidt et tab, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. Det lå uden for nævnets kompetence at vurdere, om der var fejl i vurderingsrapporten, der ikke var udarbejdet af mægleren. (J. nr. 2015-0140)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-04-2016

Mægleren udfærdigede lejekontrakt og udarbejdede indflytningsrapport som aftalt med udlejer i en indgået ejendomsserviceaftale. Det var kritisabelt, at der var uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af lejemålets stand i de to dokumenter. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at udlejer havde lidt tab som følge af dette mangelfulde arbejde og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer. Mægleren blev pålagt at erstatte klagers udgift til udskiftning af låse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om det var berettiget af mægleren at ophæve den uopsigelige ejendomsserviceaftale. (J. nr. 2013-0179)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Køber underskrev en ubetinget købsaftale men kunne ikke betale købesummen. På grund af denne misligholdelse fra købers side blev handlen ikke gennemført. Sælger gjorde misligholdelse gældende over for køber og krævede erstatning. Mægleren havde ikke haft pligt til at undersøge købers økonomi i kontanthandlen, og nævnet fandt ikke anledning til kritik af indklagedes mæglerarbejde. Nævnet fandt, at indklagede herefter havde krav på vederlag. (j.nr. 2015-0160)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Køber havde betinget handlen af, at sælger fremviste det loftrum, der hørte til ejerlejligheden. Dette forbehold blev ikke opfyldt, men køber gennemførte handlen alligevel. Nævnet fandt, at mægleren havde videregivet de oplysninger om loftrum, som mægleren havde fået fra ejerforeningens bestyrelse og fra sælger og fandt ikke anledning til at kritisere mægleren. (J. nr. 2015-0180)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Sælger, der havde indgået formidlingsaftale med en ny mægler, solgte sin ejendom gennem den mægler, der tidligere havde haft ejendommen til salg. Det var i formidlingsaftalen med den nye mægler anført, at mægleren havde krav på betaling, hvis sælger misligholdt formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger havde forhindret mæglerens salgsarbejde ved at sælge ejendommen via anden mægler, og fandt dermed, at mægleren var berettiget til at anse formidlingsaftalen som misligholdt. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. (J. nr. 2015-0210)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Der var flere interesserede købere til en ejendom. Nævnet fandt ikke, at køber 1 var berettiget til at forvente at have købt ejendommen til udbudsprisen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køber 1 og sælger herom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst køber 2 om størrelsen af køber 1s købstilbud. Køber 1 forhøjede sit købstilbud i forbindelse med en budrunde. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (J.nr. 2015-0201)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0214)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var uoverensstemmelser mellem tilstandsrapportens og BBR-Meddelelsens oplysninger om arealer og bygninger, herunder udestuen, og at køber accepterede, at sælger ikke anmeldte til offentlige myndigheder. Nævnet fandt, at køberne med denne oplysning måtte være klar over, at udestuen ikke var godkendt af offentlige myndigheder. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter i forbindelse med lovliggørelse og registrering af udestuen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var fejl og mangler ved udestuen, herunder afløb til ulovlig faskine fra udestuens tag. Nævnet kunne derfor heller ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til udbedring af fejl og mangler. (j.nr. 2015-0204)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået