Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 02-10-2015

Det fremgår af formidlingsbekendtgørelse nr. 1230, der trådte i kraft den 1. januar 2015, § 13, stk. 1, at der i salgsopstillinger for boliger, hvor der skal udarbejdes energimærkning for selve boligenheden, skal oplyses om det årlige beregnede varmeforbrug, som fremgår af energimærkningen. Mægleren havde ikke i salgsopstillingen oplyst det beregnede forbrug, idet mægleren i stedet havde oplyst et skønnet mindre forbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke udtale kritik af mægleren som følge heraf, idet den pågældende regel ikke var gældende på det tidspunkt, hvor mægleren udarbejdede salgsopstillingen. Allerede af denne grund blev klagen ikke taget til følge. Nævnet bemærkede, at klagen heller ikke ville være blevet taget til følge, såfremt sagen skulle have været bedømt efter de på handelstidspunktet gældende regler. (j.nr.2015-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-10-2015

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, herunder kunne det ikke bebrejdes mægleren, at der opstod diskussion om andelsboligforeningens administrators krav om el-tjek, der ikke fremgik af vedtægterne. Det kunne derfor ikke bebrejdes mægleren, såfremt købesummen blev udbetalt med forsinkelse af administrator. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke havde sørget for, at der blev indgået en skriftlig formidlingsaftale med sælger. Der havde imidlertid været dialog mellem sælger og mægler om vederlaget, og sælger havde fået forelagt formidlingsaftale og salgsbudget, hvoraf mæglerens vederlag fremgik. Mægleren havde endvidere efter handlen givet en rabat på vederlaget. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2015-0023)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris, overtagelsesdag og den interesserede købers krav om sælgers installering af en emhætte. Mægleren havde tillige oplyst, at der skulle udarbejdes tilstandsrapport og indhentes ejerskifteforsikringstilbud, hvorefter den interesserede køber ville blive indkaldt til møde for at underskrive en købsaftale. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel eller havde ønsket tillykke med handlen, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var udarbejdet tilstandsrapport eller underskrevet købsaftale indeholdende alle de øvrige vilkår for handlen, fandt nævnet ikke, at den interesserede køber berettiget kunne forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. (j.nr. 2015-0015)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren havde annonceret med et boligareal, der var alt for stort. Det var tillige alvorligt kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen havde anført samme forkerte boligareal. Da det imidlertid fremgik af købsaftalen, at kælderarealet ikke var boligareal, fandt nævnet ikke, at køber kunne være i god tro om, at kælderarealet var godkendt eller kunne godkendes til beboelse, og nævnet kunne allerede af den grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0021)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde, som mægleren har pligt til, via det kommunale oplysningsskema indhentet oplysning om gældende lokalplaner for den matrikel, som ejerlejligheden var beliggende på. Der var heri ikke oplysning om en lokalplan, der betød, at der på nabomatriklen kunne bygges i 5 etager i stedet for de eksisterende 2 etager, idet denne lokalplan alene gjaldt nabomatriklen. Nævnet lagde til grund, at hverken sælger eller ejerforeningen havde oplyst mægleren om lokalplanen på nabomatriklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren på handelstidspunktet var eller burde være bekendt med den omhandlede plan. Nævnet kunne allerede af denne grund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0024)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var plankegulv i andelslejligheden, hvilket efter det oplyste var korrekt. Mægleren havde ikke pligt til at fjerne væg til væg gulvtæppet og undersøge gulvet for mangler. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at plankegulvet var defekt, og nævnet fandt det ligeledes ikke godtgjort, at mægleren havde udtalt, at plankegulvet var uden mangler og alene trængte til afslibning. På den baggrund fandt nævnet ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2014-0188)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren havde givet køber, der havde afgivet et købstilbud under udbudsprisen, indtryk af, at der var en anden interesseret køber, som havde budt udbudsprisen. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om det kunne bebrejdes mægleren, at køber herefter valgte at forhøje sit købstilbud, hvorfor nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0025)


Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde udarbejdet aktuelt salgsbudget på handelsvilkårene og oplyst, at dette var blevet forelagt sælger før handlens indgåelse, og sælger havde i købsaftalen skrevet under på at have modtaget salgsprovenuberegning på handelsvilkårene. På den baggrund lagde nævnet til grund, at sælger før sin underskrivelse af købsaftalen havde fået udleveret opdateret beregning af sit provenu ved handlen, herunder opdateret beregning af omkostninger ved indfrielse af indestående realkreditlån. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke på et tidligere tidspunkt havde udarbejdet opdateret beregning af provenu til sælger, og fandt, at mægleren som følge heraf skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2014-0195)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren solgte sælgers ejendom i 2006. Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter i forbindelse med indhentelse af oplysninger om ejendommen, herunder BBR-ejermeddelelse og servitutter. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ved besigtigelse af ejendommen burde have indset, at en garagebygning delvist var opført på et areal på grunden, hvor der ifølge en tinglyst deklaration ikke måtte opføres bygninger. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det beløb, som sælger ved en dom afsagt i 2014 var blevet pålagt at erstatte køber til dækning af nedrivning af en del af garagen samt værditab af ejendommen. (j.nr. 2015-0026)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Nævnet fandt, at mægleren havde udleveret det ejerskifteforsikringstilbud, der var henvist til i købsaftalen. Mægleren havde tidligere udleveret et andet dyrere tilbud. Efter formuleringen af købsaftalen havde sælger forpligtet sig til at betale den fulde præmie, såfremt der blev tegnet ejerskifteforsikring hos det billigste selskab. Da køber valgte at tegne forsikring hos det dyreste selskab fandt nævnet ikke, at mægleren skulle erstatte køber forskellen imellem de 2 tilbud. (j.nr. 2014-0206)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Køber havde gennem indklagede købt en ejendom, hvor handlen var betinget af købers og denne ægtefælles salg af deres eksisterende bolig. Der viste sig efterfølgende en anden interesseret køber til ejendommen. Da køber ikke kunne ikke købe betingelsesløst, blev ejendommen solgt til den anden interesserede køber. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke erhvervede ejendommen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte de omkostninger til salgsarbejde, som køber og dennes ægtefælle havde haft i forbindelse med forsøg på salg af deres eksisterende bolig. (J. nr. 2015-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde i forbindelse med en handel stået for udarbejdelsen af en samejeoverenskomst mellem de to købere. Køber 1 havde ikke - under en retssag anlagt af køber 2 - bestridt køber 2s krav, ligesom køber 1 ikke under klagesagen havde godtgjort, at samejeoverenskomsten ikke var i overensstemmelse med købernes aftale. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (J. nr. 2015-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Allerede fordi der ikke mellem parterne var indgået en skriftlig formidlingsaftale, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling af sin faktura i forbindelse med salg af sælgers andelsbolig. Nævnet udtalte kritik af, at mægleren havde meddelt en interesseret køber, hvad salgsprisen på andelsboligen var, når der på dette tidspunkt ikke var udarbejdet vurderingsrapport over forbedringerne i andelsboligen. Nævnet fandt det videre kritisabelt, at mægleren i købsaftalen anførte, at en del af købesummen skulle deponeres på mæglerens konto, idet dette var i strid både med andelsboligforeningsloven og andelsboligforeningens vedtægter. (j.nr. 2014-0210)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

I forbindelse med at sælger selv havde forsøgt at sælge sin ejerlejlighed, havde sælger i sit salgsmateriale oplyst, at der fra lejligheden var udsigt til en gårdhave. Da mægleren overtog salget af lejligheden, fik mægleren salgsmaterialet udleveret. Sælger oplyste til mægleren, at der i det til mægleren udleverede nøglebundt fandtes en nøgle til gårdhaven. Disse oplysninger blev videregivet til køber. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at der alligevel ikke var adgang for køber til at benytte porten ind til den lukkede gårdhave, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til klager. (j.nr. 2015-0035)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 25-09-2015

Mægleren havde fra administrator fået oplyst, at der til en ejerlejlighed var tilknyttet brugsret til parkeringsplads. Mægleren henholdt sig herefter til sælgers mundtlige oplysninger om, hvori denne brugsret bestod, hvilket bevirkede, at køber blev misinformeret herom. Nævnet fandt, at mægleren hos administrator burde have undersøgt de nærmere regler for udøvelsen af brugsretten. Nævnet udtalte kritik af mæglerens arbejde, men måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på ejerlejligheden for højt. Dermed måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2014-0211)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Nævnet lagde til grund, at den første formidlingsaftale var blevet opsagt af
indklagede i forbindelse med, at indklagedes mæglerforretning lukkede.
Indgåelsen af en formidlingsaftale for 6 måneder med indklagedes anden
mæglerforretning var derfor indgåelse af en helt ny formidlingsaftale og ikke
en forlængelse af en eksisterende aftale. Mægleren havde derfor ikke handlet i
strid med reglen om, at en forlængelse alene kan ske for 3 måneder. Mægleren
kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg til tredjemand, hvorfor nævnet
ikke kunne godkende mæglerens krav herpå. (j.nr. 2014-0179)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Mægleren havde indhentet de oplysninger om ejendommen, som mægleren havde pligt til.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at
hækken på ejendommen og en bygning ikke var placeret i det matrikulære skel,
men inde på nabogrunden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at sørge
for, at det matrikulære forhold blev bragt i overensstemmelse med de fysiske
forhold på ejendommen. (j.nr.2014-0184)

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 15-07-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren arbejdede videre med et salg af en
nødlidende ejendom, før der var samtykke fra sælgers panthaver. Nævnet fandt
således ikke, at det var tilstrækkeligt, at mægleren henholdt sig til en mundtlig
oplysning fra sælgers ægtefælle om, at denne ville dække underskuddet ved
handlen. Nævnet pålagde mægleren at erstatte sælgers udgift til tilstandsrapport
og el-eftersyn. (j.nr. 2014-0196)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Sælger gjorde gældende, at salgsbudget aldrig var blevet udleveret, og at
provenuberegning først var blevet udleveret efter handlens indgåelse. Mægleren gjorde
gældende, at sælger havde fået udleveret begge dokumenter, hvilket sælger også
havde bekræftet med sin underskrift. Mægleren var dog ikke i besiddelse af
kopier af dokumenterne. På den baggrund lagde nævnet til grund, at hverken
salgsbudget eller salgsprovenuberegning var blevet udleveret til sælger, og
udtalte alvorlig kritik heraf. Mægleren blev pålagt en salærreduktion som følge af
det alvorlige kritisable arbejde. (j.nr. 2014-0198)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-07-2015

Det var i formidlingsaftalen anført, at sælger skulle refundere mæglerens udgifter
mod at få udleveret dokumentation for udgiften. Nævnet fandt det herefter
kritisabelt, at mægleren ikke dokumenterede sine udlæg, efter at sælger havde
anmodet herom. Nævnet fandt ikke, at dette kunne medføre, at mægleren ikke
havde krav på betaling af sin faktura. Da mægleren efterfølgende havde fremlagt
dokumentation, kunne nævnet derfor godkende mæglerens faktura. Mægleren havde
oplyst, at værdiansættelsen af ejendommen var aftalt med sælger, idet sælger
ønskede en bestemt udbudspris. Nævnet udtalte kritik af mægleren i den
forbindelse, idet sælgers ønsker til udbudsprisen i henhold til lovgivningen
ikke er et kriterium, der kan indgå i mæglerens værdiansættelse. Nævnet måtte
imidlertid afvise at tage stilling til, om mæglerens værdiansættelse havde
været for høj. (j.nr. 2015-0002)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået