Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagers ejendom blev solgt til en pris, der var lavere end indklagedes vurdering. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2016-0010)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke, at de interesserede købere berettiget kunne forvente, at en telefonisk besked fra mægleren om, at den tilbudte pris og overtagelsesdag var ”i orden”, betød, at der var indgået en endelig handel mellem køberne og sælger. Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved over for køberne at anføre, at sælger kunne indrømme køberne eksklusivitet i forhold til erhvervelse af fritidshuset. Nævnet fandt imidlertid ikke, at køberne, der var advokater, og var bekendt med, at kurator, bobestyrer, sælger og sælgers kreditor skulle godkende en handel, dermed berettiget kunne forvente, at ejendommen var deres til den tilbudte pris. Køberne underskrev senere et købstilbud, der blev forelagt sælger, kurator mv. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ventede 6 dage med at forelægge tilbuddet for sælger, kurator mv. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde favoriseret en anden køber, eller at det kunne bebrejdes mægleren, at de interesserede købere ikke blev ejer af ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til de interesserede købere. (j.nr. 2015-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Ved en bodeling i forbindelse med en skilsmisse udtog sælgers ægtefælle sælgers ejendom og modsatte sig samtidig salg af ejendommen. Mægleren meddelte sælger, at det herefter ikke var muligt at sælge ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren med rette kunne anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling af vederlag ved opsigelsen. (j.nr. 2015-0206)

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-04-2016

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0146)

Læs hele kendelsen her

Dato: 18-04-2016

Mægleren udfærdigede lejekontrakt og udarbejdede indflytningsrapport som aftalt med udlejer i en indgået ejendomsserviceaftale. Det var kritisabelt, at der var uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af lejemålets stand i de to dokumenter. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at udlejer havde lidt tab som følge af dette mangelfulde arbejde og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer. Mægleren blev pålagt at erstatte klagers udgift til udskiftning af låse. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om det var berettiget af mægleren at ophæve den uopsigelige ejendomsserviceaftale. (J. nr. 2013-0179)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde krævet betaling af det vederlag, der var aftalt i formidlingsaftalen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mellem parterne var indgået aftale om betaling af et mindre vederlag. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at tilbagebetale en del af vederlaget til sælger. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mæglerens annoncering af sælgers ejendom i diverse lokalaviser var sket i strid med sælgers instrukser. (j.nr. 2016-0013)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Ejerforeningen havde et krav mod sælger. I forbindelse med salget af ejerlejligheden skrev sælger under på, at et af sælger deponeret beløb skulle frigives til ejerforeningen, såfremt ejerforeningen krævede sælgers restancer betalt af køber, og at mægleren kunne frigive beløbet i denne situation. Efter at ejerforeningen havde fremsat betalingskrav over for køber, frigav mægleren det deponerede beløb til ejerforeningen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med de aftalte handelsvilkår , og nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde presset klager til at acceptere disse handelsvilkår. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2015-0149)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Køber underskrev en ubetinget købsaftale men kunne ikke betale købesummen. På grund af denne misligholdelse fra købers side blev handlen ikke gennemført. Sælger gjorde misligholdelse gældende over for køber og krævede erstatning. Mægleren havde ikke haft pligt til at undersøge købers økonomi i kontanthandlen, og nævnet fandt ikke anledning til kritik af indklagedes mæglerarbejde. Nævnet fandt, at indklagede herefter havde krav på vederlag. (j.nr. 2015-0160)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Køber havde betinget handlen af, at sælger fremviste det loftrum, der hørte til ejerlejligheden. Dette forbehold blev ikke opfyldt, men køber gennemførte handlen alligevel. Nævnet fandt, at mægleren havde videregivet de oplysninger om loftrum, som mægleren havde fået fra ejerforeningens bestyrelse og fra sælger og fandt ikke anledning til at kritisere mægleren. (J. nr. 2015-0180)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Der var flere interesserede købere til en ejendom. Nævnet fandt ikke, at køber 1 var berettiget til at forvente at have købt ejendommen til udbudsprisen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køber 1 og sælger herom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst køber 2 om størrelsen af køber 1s købstilbud. Køber 1 forhøjede sit købstilbud i forbindelse med en budrunde. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (J.nr. 2015-0201)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var uoverensstemmelser mellem tilstandsrapportens og BBR-Meddelelsens oplysninger om arealer og bygninger, herunder udestuen, og at køber accepterede, at sælger ikke anmeldte til offentlige myndigheder. Nævnet fandt, at køberne med denne oplysning måtte være klar over, at udestuen ikke var godkendt af offentlige myndigheder. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter i forbindelse med lovliggørelse og registrering af udestuen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at der var fejl og mangler ved udestuen, herunder afløb til ulovlig faskine fra udestuens tag. Nævnet kunne derfor heller ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til udbedring af fejl og mangler. (j.nr. 2015-0204)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde i provenuberegningen taget forbehold for gæld bag et tinglyst ejerpantebrev på 1,5 mio. kr. Mægleren havde dermed opfyldt formidlingsbekendtgørelsens regler. Nævnet fandt ikke, at sælger på baggrund af provenuberegningens formulering var berettiget til at forvente, at der ikke var gæld bag ejerpantebrevet. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde udarbejdet en forkert provenuberegning og kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2015-0129)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Sælger, der havde indgået formidlingsaftale med en ny mægler, solgte sin ejendom gennem den mægler, der tidligere havde haft ejendommen til salg. Det var i formidlingsaftalen med den nye mægler anført, at mægleren havde krav på betaling, hvis sælger misligholdt formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger havde forhindret mæglerens salgsarbejde ved at sælge ejendommen via anden mægler, og fandt dermed, at mægleren var berettiget til at anse formidlingsaftalen som misligholdt. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. (J. nr. 2015-0210)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Nævnet fandt ikke, at mægleren havde pligt til at indsætte en ansvarsfraskrivelsesklausul for sælger, som var et dødsbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber af ejendommen havde modtaget tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud, mens disse stadigvæk var gældende, og nævnet fandt derfor ikke anledning til kritik af indklagede for ikke at anvende dokumenterne i forbindelse med salget af boets ejendom. Sælger havde underskrevet et dokument, hvoraf retsvirkningerne af at fravælge tilstandsrapport tydeligt fremgik, og nævnet fandt herefter ikke anledning til kritik af mægleren i den forbindelse. (j.nr. 2015-0145)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0214)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at mægleren havde udført et utilstrækkeligt salgsarbejde, herunder anvendt dårlige og uskarpe fotos af ejendommen. Det var ikke i formidlingsaftalen aftalt, at sælger fik rettighederne til at anvende de fotos, som var blevet taget af en fotograf i forbindelse med salgsarbejdet hos mægleren. Parterne har samstemmende oplyst, at sælger fik oplyst, at det var muligt at bruge fotos i andre sammenhænge. Nævnet fandt ikke, at sælger dermed var berettiget til at forvente, at dette kunne ske uden at betale ophavsrettighedshaveren herfor. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at reducere sit vederlag for plantegning, foto og internetannoncering. (J.nr. 2015-0218)

Læs hele kendelsen her

Dato: 14-04-2016

Nævnet fandt, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgik af formidlingsaftalen, at mægleren fra det tidspunkt, hvor ejendommen overgik fra ”Kartotek-salg” til ”Total-salg”, ville have krav på fuldt vederlag og udlæg ved et salg af ejendommen. Nævnet fandt herefter, at mægleren havde krav på betaling af vederlag og udgift til udlæg. (j.nr. 2015-0147)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2016

Sælger havde via mægleren solgt en fritidsejendom, hvorpå der var opført 2 bygninger, der begge havde køkken. Ved dom mellem køber og sælger blev sælger pålagt at betale erstatning til køber, idet retten fandt, at salgsopstillingens oplysninger om, at der på ejendommen var 2 sommerhuse måtte betragtes som en tilsikring af, at der var 2 sommerhuse, der lovligt kunne anvendes som sådanne. Nævnet fandt mæglerens arbejde kritisabelt, idet mægleren burde kende planlovens forbud mod 2 sommerhuse på samme grund. Mægleren blev pålagt at erstatte sælger de beløb, som sælger i dommen var blevet pålagt at erstatte køber til nedrivning af køkken og til dækning af købers sagsomkostninger. Nævnet pålagde videre mægleren at erstatte sælgers egne sagsomkostninger. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte sælger værdiforringelsen af ejendommen på 100.000 kr., idet dette ville give sælger en berigelse. (j.nr. 2015-0040)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2016

Det var i formidlingsaftalen aftalt, at hvis sælger udlejede ejerlejligheden i formidlingsperioden, ville dette blive betragtet som en opsigelse, og at sælger skulle betale vederlag til mægleren i denne situation. Sælger var økonomisk trængt, og mægleren søgte på sælgers vegne om henstand med betaling af termin. Sælger skrev i perioden til mægleren med oplysning om, at sælger havde fundet en lejer, som hun ville leje ud til. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke på dette tidspunkt at have oplyst sælger om formidlingsaftalens bestemmelse om udlejning og opsigelsen, og at mægleren som følge heraf i den konkrete situation ikke kunne gøre denne bestemmelse i formidlingsaftalen gældende over for sælger. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på vederlag ved opsigelse. Da der var aftalt ”solgt eller gratis” havde mægleren heller ikke krav på vederlag ved udløb uden salg. (j.nr. 2015-0097)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-03-2016

Forbedringerne i en andelsbolig var ikke opgjort på handelstidspunktet, hvorfor mægleren i købsaftalen tog forbehold herfor og anslog et beløb ud fra sælgers oplysninger. Efterfølgende blev forbedringerne opgjort lavere end det anslåede. Mægleren havde opfordret sælger til at få opgjort forbedringerne, og indsat klausul i købsaftalen, der berettigede sælger til at træde tilbage fra handlen. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde rådgivet sælger tilstrækkeligt om nedskrivningsreglerne for forbedringer. Nævnet fandt ikke at kunne pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. (J. nr. 2015-0101)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået