Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 30-11-2017

Mægleren opsagde formidlingsaftalen efter ca. 5 måneder med den begrundelse, at klager flere gange havde skiftet mening om salgsprisen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af dokumentationsomkostninger og udlæg. Det fremgik videre, at der var aftalt betaling af 10.000 kr. for markedsføring, og at dette beløb skulle betales løbende, at beløbet ikke var omfattet af solgt eller gratis, og at beløbet skulle betales, uanset om ejendommen blev solgt eller ej. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med prisforhandlinger med interesserede købere, hvorfor nævnet kunne godkende mæglerens betalingskrav ved opsigelsen af aftalen. Nævnet fandt således heller ikke, at mægleren skulle tilbagebetale beløbet betalt til markedsføring. (j.nr. 2017-0101)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Mægleren og sælgerne afholdt flere møder, idet mægleren ønskede at sælge sælgernes ejendom, der var til salg hos en anden ejendomsmægler. Sælgerne udleverede materiale om ejendommen til mægleren og drøftede pris og vilkår. Sælgerne valgte dog at lade den ejendomsmægler, der hidtil havde stået for salget, fortsætte hermed. Mægleren henvendte sig igen til klagerne og deres ejendomsmægler, idet mægleren nu var rådgiver for nogle interesserede købere. I den forbindelse deltog mægleren i en længere prisforhandling med sælgerne/sælgernes ejendomsmægler. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat sine pligter ifølge bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning til ikke at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som rådgiveren måtte blive bekendt med som led i den ydede rådgivning. (j.nr. 2017-0103)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Køberne havde afgivet et købstilbud på en ejerlejlighed, og der var aftalt tidspunkt for underskriftmøde. Nævnet fandt ikke, at køberne var berettiget til at forvente at have købt ejendommen, når der ikke var indgået en skriftlig købsaftale mellem køberne og sælger herom. Inden underskriftmødet viste der sig en yderligere interesseret køber til ejerlejligheden. Køberne og den anden interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0119)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Mægleren havde ikke gjort krav på betaling af vederlag. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde forhindret sælger i at udleje ejendommen, og nævnet fandt som følge heraf ikke, at mægleren skulle betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0124)

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-11-2017

Det fremgik af købsaftalen, at køber skulle overtage ejendommen som den ”er og forefindes” og overtage indbo vederlagsfrit. På overtagelsesdagen havde sælger ryddet ejendommen for indbo. Nævnet fandt det ikke godtgjort at det manglende løsøre kunne bebrejdes mægleren og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber noget beløb.(J. nr. 2017-0138)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0034)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 23-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0074)


Læs hele kendelsen her

Dato: 21-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i december 2016, uden at ejendommen var blevet solgt. I aftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i marts 2017 uden en anden mæglers medvirken ejendommen til en køber, som mægleren havde skaffet kontakt til i aftaleperioden. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke blev indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen var udløbet og ikke opsagt, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. 3 måneder før salget, og at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftale. Flertallet fandt derfor, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0137)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-11-2017

Klagerne købte i 2009 en ejendom, som mægleren havde til salg. Klagerne solgte samme ejendom i 2015 via mægleren. Nævnet måtte på det foreliggende grundlag afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne i 2009 gennemførte købet af ejendommen, der havde en tilbygning, der ulovligt blev anvendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren i 2015 havde tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen til at varetage klagernes interesser i forbindelse med salget af ejendommen. Mægleren burde have drøftet med klagerne, hvorledes der skulle forholdes, når der var en ulovlig tilbygning på klagernes ejendom, som en køber skulle oplyses om. Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at indføje 2 klausuler i købsaftalen, om klagernes lovliggørelse, uden at der blev taget stilling til, hvad der skulle ske i den situation, hvor lovliggørelse ikke umiddelbart kunne ske. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om sælger havde lidt tab, men mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2017-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2017

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var bekendt med, at taget på ejendommen, hvori mægleren solgte en ejerlejlighed, var mangelfuldt og skulle skiftes. Mægleren havde i købsaftalen oplyst køber om, at sælger ikke anvendte huseftersynsordningen og i købsaftalen opfordret køber til at lade ejerlejligheden gennemgå af købers egen bygningssagkyndige. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ønskede at stille bankgaranti over for køber, og at sælger ikke ønskede at benytte huseftersynsordningen og lade udarbejde tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. (j.nr 2017-0060)

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Nævnet fandt, at det var mæglerens risiko, om vilkår om at fortsætte formidlingsaftaleforholdet, fremstod tydeligt for sælger. Der fremgik således intet af korrespondance mellem parterne om forlængelser af formidlingsaftalen eller i givet fald for hvor lang tid. Nævnet fandt herefter, at aftalen måtte betragtes som udløbet og ikke opsagt. Nævnet kunne derfor kun godkende mæglerens krav på betaling af ydelser i forbindelse med udløb af aftalen. (j.nr. 2017-0107)

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der af regionen var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0113)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede varmeforbrug, som fremgik af energimærket, sådan som mægleren var forpligtet til. Nævnet fandt derfor, at indklagede ikke havde givet fejlagtige oplysninger til køber. (2017-0132)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke at underskrive en skriftlig formidlingsaftale med sælger og ikke at give sælger et eksemplar af den underskrevne formidlingsaftale. Mægleren havde endvidere tilsidesat sine pligter ifølge loven til at udarbejde salgsbudget til sælger i forbindelse med formidlingsaftalens indgåelse. Nævnet fandt, at mægleren som følge heraf skulle tåle en vederlagsreduktion. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med salget, herunder presset sælger til at underskrive købsaftale uden at lade sælger få oplyst, hvad salgsprisen var. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0126)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Køber havde modtaget oplysning om, at en nedgravet olietank på ejendommen var afblændet. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Et kraftvarmeværk, som leverede varme til ejendommen, skulle lukke, og i forbindelse med lukningen ville aftagerne af varme – herunder den ejendom, som køber havde underskrevet købsaftale om at købe – blive pålagt at betale værkets gæld. Der forelå endvidere oplysninger om, at ejer af ejendommen herudover ville få udgifter til etablering af ny varmeforsyning. Der var mellem parterne modstridende forklaringer om, hvornår køber havde modtaget oplysning herom. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag derfor ikke afgøre, om mægleren skulle erstatte købers forgæves afholdte udgifter i forbindelse med, at handlen ikke blev til noget. Denne del af sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0142)


Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Det fremgik af sagen, at en interesseret køber (køber 1) havde afgivet et købstilbud. Der viste sig endnu en interesseret køber til samme ejendom, og sælger ønskede herefter, at køber 1 og den anden interesserede køber skulle give ”deres bedste bud”. Køber 1 fik derfor mulighed for at afgive endnu et købstilbud. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren for så vidt angik ejendommens olietank løbende arbejdede på besvarelse af køber 1´s spørgsmål vedrørende denne. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 ikke erhvervede ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte køber 1´s forgæves afholdte udgifter til bl.a. byggesagkyndig og tolk. (j.nr. 2017-0153)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Mægleren havde et fritidshus til salg. Mægleren indhentede BBR-Ejermeddelelse og tilstandsrapport. I disse dokumenter var der modstridende oplysninger om husets tagbelægning, idet der var anført henholdsvis metalpladetag og fibercementtag. I salgsopstillingen oplyste mægleren, at der var tale om et nyere tegltag. Det viste sig, at taget var et metalpladetag. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke nærmere at undersøge, hvilket tag der var på ejendommen, og ved urigtigt at anføre, at der var tegltag. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om køber ved at se huset burde have indset, at der ikke var tale om et tegltag. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at erstatte udgiften til et nyere tegltag. (j.nr. 2017-0104)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Mægleren havde indhentet de dokumenter, der var på kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Nævnet fandt, at mægleren ved sin gennemgang af dokumenterne burde have opdaget, at byggesagen manglede i arkivet, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen, herunder om tilbygningen var godkendt. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik vedrørende dette forhold. Det viste sig efterfølgende, at tilbygningen var godkendt af kommunen. Køberne fandt imidlertid ud af, at tilbygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, ville have opdaget dette. Nævnet fandt således, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (Tillæg til kendelse) (j.nr. 2016-0215)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Det fremgik af boligpræsentation, som køber fik udleveret, at det var muligt at inddrage et 20 m2 stort kælderrum til ejerlejligheden ved at etablere en trappe. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at udlevere salgsmateriale med oplysninger, som mægleren vidste var fejlagtige. Mægleren havde desuden tilsidesat sine pligter ifølge loven ved at angive et fejlagtigt boligareal. Nævnet fandt at mægleren havde handlet ansvarspådragende, men måtte afvise at tage stilling til om køberne havde lidt et tab. (J. nr. 2017-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 16-10-2017

 

Sælgers ejendomsmægler havde udleveret ejerskifteforsikringstilbud fra Gjensidige Forsikring til køber. Købers rådgiver i handlen anbefalede, at køber i stedet tegnede ejeskifteforsikring i Husejernes Forsikring, idet præmien var billigere. Af det af rådgiveren indhentede forsikringstilbud fra Husejernes Forsikring fremgik, at kunder hos Husejernes Forsikring ikke var dækket af garantifonden, hvis selskabet gik konkurs. Nævnet fandt, at købers rådgiver burde have informeret køber om, hvilken risiko køber løb ved at vælge det billigere forsikringstilbud, og at rådgiveren ikke burde have rådgivet køber til at tegne denne forsikring. Nævnet fandt, at rådgiveren ved sin rådgivning havde handlet ansvarspådragende over for køber. Da køber ikke på tidspunktet for nævnets afgørelse havde lidt noget tab, kunne nævnet ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning. Nævnet var dog villig til at genoptage sagen, hvis køber senere led tab som følge af den mangelfulde rådgivning. (j.nr. 2017-0017) Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene.

 

Læs hele kendelsen her

 

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået