Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-04-2018

Sælger skulle i forbindelse med salg af sin ejerlejlighed indfri sin andel af en fælleslån optaget af ejerforeningen. Fælleslånet var et pengeinstitutlån. I provenuberegningen medregnede mægleren sælgers andel af restgælden på fælleslånet, som oplyst af administrator. I provenuberegningen var det oplyst, at der ikke i beregningen indgik opsigelsesrenter på pengeinstitutlån, der skulle indfries. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde udarbejdet en fejlagtig provenuberegning til sælger, idet mægleren ikke havde pligt til at medregne de opsigelsesrenter, der skulle betales i forbindelse med indfrielsen af pengeinstitutlånet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til sælger. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2017-0121)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et fritidshus havde tegltag. Nævnet fandt, at mæglerens oplysning om tegltag måtte anses for en tilsikring, og fandt derfor, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den forkerte oplysning om taget, idet afgørelsen af dette spørgsmål lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0160)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Formidlingsaftalen mellem mægler 1 og sælger var udløbet. Nævnet fandt det godtgjort, at det mellem sælger og mægler 1 blev aftalt, at mægleren skulle fortsætte salgsbestræbelserne - bl.a. havde mægleren stadig en nøgle til ejendommen, der stod tom, og der var telefonisk kontakt mellem parterne efter udløbet af aftalen.  Mægleren fik kontakt til de senere købere og modtog købstilbud fra disse. Sælger indgik imidlertid en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, der herefter stod for salget af ejendommen til køberne til stort set samme pris, men til et reduceret vederlag i forhold til mægler 1. Nævnet fandt, at mægler 1 havde fremskaffet køberne, og at mægler 1 derfor havde krav på vederlag for handlen. (j.nr. 2017-0174) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at sælgerne var blevet presset til at sælge til en lavere pris end udbudsprisen, eller at den lavere pris skyldtes andre forhold hos mægleren. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at nedsætte mæglerens vederlag. At mægleren havde oplyst forkert om tidspunktet for én af fremvisningerne kunne ikke i sig selv medføre vederlagsnedsættelse. (j.nr. 2017-0181)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Der var flere interesserede købere til sælgers ejendom. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber 1 havde afgivet et konkret købstilbud over for mægleren, eller at mægleren havde afholdt køber 1 fra at afgive købstilbud. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger mægleren i forbindelse med sælgers underskrivelse af en købsaftale med køber 2 gav til sælger om mæglerens kontakt med en anden interesseret køber, køber 1. Som følge af de modstridende oplysninger til sagen måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. (j.nr. 2017-0187)

 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Mægleren havde tilsidesat lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser ved ikke i formidlingsaftalen vedrørende sælgernes hus nr. 2 at angive vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor, men i stedet anføre 0 kr. Sælgerne havde ved indgåelsen af formidlingsaftalen modtaget salgsbudget, hvoraf fremgik betalingen til mægleren, herunder et beløb til markedsføring. Sælgerne havde forventet at skulle betale det samme til mægleren som ved salg af sælgernes hus nr. 1. Nævnet fandt, at mægleren måtte fortabe retten til betaling for markedsføring. (j.nr. 2017-0197)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 13-03-2018

Sælger havde indgået en købsaftale betinget af købers salg af sin eksisterende ejendom. Af købsaftalen fremgik, at sælger kunne fortsætte salgsarbejdet, indtil købsaftalen var endelig. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at afvise en anden interesseret køber til sælgers ejendom, idet dette var sket på et tidspunkt, hvor købers salg ikke var endeligt. Mægleren burde have informeret sælger om den anden køber og rådgivet sælger om, hvilke muligheder sælger havde i den forbindelse. Mægleren havde dermed udført en mangelfuld rådgivning af sælger, og nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en reduktion af sit vederlag som følge heraf. Et mindretal i nævnet stemte for frifindelse af mægleren, idet mindretallet fandt, at sælger - på det tidspunkt, hvor der viste sig en anden interesseret køber - var bundet af handlen og derfor ikke kunne sælge til anden side.  (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0129)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I købsaftalen havde mægleren oplyst, at sælger oplyste, at der var afgivet tilbud på montering af altan i ejerlejligheden og den anslåede pris herpå. Nævnet fandt, at mægleren ikke var forpligtet til at undersøge, om disse oplysninger var korrekte. Nævnet fandt derfor, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber, som følge af at prisen på altanen blev højere end den anslåede pris oplyst af sælger. (j.nr. 2017-0150)



Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Grundejerforening og parcelforening var endnu ikke stiftet, hvorfor mægleren i salgsopstillingen oplyste en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren havde været berettiget til at foretage et skøn, og mægleren havde da også til køber oplyst, at der var tale om et skønnet beløb. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ved foretagelsen af skønnet havde tilsidesat sine pligter eller god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at oplyse og udlevere bilag om, at der ud over en grundejerforening også skulle stiftes en parcelforening. (j.nr. 2017-0207)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

En interesseret køber havde oplyst at være ”indstillet” på at ville købe sælgers ejerlejlighed til udbudsprisen, under forudsætning af en bestemt overtagelsesdag og af, at der var enighed om indholdet af en købsaftale. Mægleren udarbejdede ikke købsaftale, men forelagde telefonisk tilbuddet for sælger. Allerede fordi, der ikke forelå et endeligt købstilbud, hvoraf fremgik alle vilkår for en handel, og som var underskrevet af køber, fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til vederlag, på grund af misligholdelse fra sælger. (j.nr. 2017-0158)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling af et krævet beløb på 5.000 kr., som var en del af vederlaget – bl.a. for vurdering af ejendommen uanset at den kontantpris, som fremgik af formidlingsaftalen, ikke blev opnået. Det var oplyst, at tilstandsrapporten var bestilt og betalt af sælger. Mægleren sås ikke at have krævet betaling herfor. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde handlet i overensstemmelse med god ejendomsmæglerskik ved, at mægleren havde medtaget en anslået udgift til tilstandsrapport i salgsprovenuberegningen. Mægleren havde løbende rykket for refusionsopgørelse, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med afregning af deponering. (j.nr. 2017-0163)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et højere bud og på andre vilkår. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at tale usandt om årsagen til, at sælger valgte den anden køber. (j.nr. 2017-0175)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen anført en anslået udgift til grundejerforening. Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at mægleren fik ejendommen til salg, burde have indhentet oplysninger fra grundejerforeningen, herunder oplysninger om størrelsen af sælgers grundejerforeningskontingent. Da købers rådgiver imidlertid modtog oplysningerne vedrørende udgifter til grundejerforening inden endelig godkendelse af handlen, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0176)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Mægleren havde indhentet BBR-ejermeddelelse og anført oplysningerne heri om ejendommens arealer i salgsopstilling og købsaftale. Mægleren havde dermed opfyldt sine pligter i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at sælgers oplysninger til køber om et værelse på 1. sal, der ikke var registreret på BBR, ikke kunne være korrekt. Nævnet fandt heller ikke, at mægleren burde have indset, at sælgers oplysninger i salgsopstillingen om det samlede etageareal inklusiv indbygget garage og værelse på 1. sal, ikke kunne være korrekt, idet differencen alene udgjorde forskellen mellem ”cirka 310 m²” og 286 m². Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af det mindre etageareal. (j.nr. 2017-0177)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I 2011 blev der mellem sælger og mægleren indgået en formidlingsaftale. Ejendommen blev ikke solgt, og i 2016 blev der indgået en ny formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægleren. Sælger satte i august 2017 sin ejendom til salg hos et andet ejendomsmæglerfirma. Mægleren var herefter berettiget til at anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag på baggrund af aftalen indgået i 2016. (j.nr. 2017-0185)



Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

Køber var før sit køb af ejerlejlighed bekendt med, at der i det loftrum, der hørte til ejerlejligheden var problemer med skimmelsvamp. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for at bebrejde mægleren noget. Mæglerens klausul i købsaftalen om sælgers udskiftning af et vindue i loftsrummet var mangelfuld. Nævnet kunne dog ikke pålægge mægleren at betale for færdiggørelse af vinduesudskiftningen. Nævnet fandt ikke, at mæglerens angivelse af et skønnet beløb til varmeforbrug i salgsopstillingen var mangelfuld. (j.nr. 2017-0081)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

 

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med lovgivningen ved at annoncere ejendommen til salg, før der forelå et gyldigt energimærke. Køberne havde på første fremvisning tilkendegivet at ville købe ejendommen til udbudsprisen. Udarbejdelse af købsaftale måtte afvente tilstandsrapport m.v. Inden disse dokumenter fremkom, viste der sig yderligere interesserede købere til ejedommen. Alle interesserede køber blev bedt om at afgive deres endelige købstilbud, hvorefter sælger ville tage stilling til buddene. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køberne måtte betale en højere pris for at blive ejer af ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J.nr. 2017-0189)


Læs hele kendelsen her

Dato: 08-03-2018

I købsaftalen var det aftalt, at sælger skulle indfri sin andel af fælleslån i ejerforeningen inden overtagelsesdagen. Mægleren havde ikke i salgsprovenuberegningen medregnet sælgers udgift til indfrielse, hvorfor mægleren havde udarbejdet en fejlagtig beregning. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne være i god tro om rigtigheden af provenuberegningen, idet sælger 1 år forud herfor havde fået oplyst af administrator, at sælgers restgæld udgjorde ca. 80.000 kr. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indgå en skriftlig aftale med sælger om mæglerens berigtigelse af handlen og vederlaget herfor. Mægleren havde endvidere tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i strid med sælgers instrukser at sende handlens papirer til sælgers daværende pengeinstitut. (j.nr. 2017-0114)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der ved lejligheden var privat p-plads, hvilket ikke var korrekt. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Købet var betinget af købers advokats godkendelse. Købers advokat spurgte til fordelingen af p-pladser og fik af mægleren oplyst, at der var tale om en række parkeringspladser til fælles brug for beboerne i ejerforeningen, og at der således ikke var eksklusiv brugsret til en bestemt parkeringsplads. Dermed var køber forud for handlens godkendelse bekendt med de faktiske forhold vedrørende parkeringspladserne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede et erstatningsansvar.  (j.nr. 2017-0149)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Sælger havde underskrevet opsigelse af formidlingsaftale, hvorfor nævnet måtte lægge til grund, at det var sælger, der havde opsagt formidlingsaftalen. Mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0168)

                                    

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået