Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 31-05-2018

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at gøre gældende over for sælger af den ejerlejlighed, som mægleren havde til salg på vegne af sælger, at der ikke kunne indgås en ny fremlejeaftale, eller at fremlejemålet skulle være indgået for kortere tid, havde fraskrevet sig muligheden for over for sælger at gøre misligholdelse gældende i det tilfælde, hvor mægleren præsenterede sælger for en købsaftale på normale vilkår. (j.nr. 2018-0003)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Mægleren havde betalt godtgørelse til en køber af en byggegrund, idet mægleren i salgsopstillingen under ejerudgifter havde oplyst et for lavt beløb til ejendomsskat. Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende byggegrunden tillige oplyst om udgift til renovation. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at oplyse udgift til renovation. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i sin beregning af godtgørelsen ikke havde været berettiget til at fratrække beløbet til renovation. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle betale en yderligere godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0011).

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at der var 2 købere til en ejendom, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende oplysning om køber 2´s bud til køber 1. Køber 1´s bud var enslydende med køber 2´s bud. Køber 1 valgte herefter at byde 230.000 kr. mere for ejendommen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 valgte at byde 230.000 kr. mere for ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2018-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Det fritidshus, som køber erhvervede, havde ikke været registreret hos kommunen og heller ikke forsikret af sælger. Nævnet fandt, at mægleren burde have oplyst i salgsopstillingen, at ejendommen ikke var forsikret af sælger. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i salgsopstillingen at oplyse om et forsikringstilbud, der ikke eksisterede. Da fritidshuset ikke havde været registreret, havde sælger ikke betalt ejendomsværdiskat. Sælger færdiganmeldte huset til kommunen umiddelbart før, køber afgav købsstilbud på huset. Mægleren havde i salgsopstillingen i ejerudgiften ikke medregnet noget beløb til ejendomsværdiskat, men i stedet anført 0 kr. Nævnet fandt, at mægleren burde havde medtaget et skønnet beløb til ejendomsværdiskat i salgsopstillingen og burde have oplyst om årsagen til, at der var tale om et skønnet beløb. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke kunne være i god tro om, at ejendomsværdiskatten var 0 kr., og at de dermed ikke skulle betale ejendomsværdiskat. Flertallet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. ( Flertalsafgørelse) ( Tillæg til kendelse)(j.nr. 2017-0092)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

I forbindelse med en skilsmisse fik mægleren en ejendom til salg, som var ejet af den ene ægtefælle. Nævnet lagde til grund, at ejendommen var en del af den formue, der skulle deles mellem de tidligere ægtefæller, at ejendommen havde tjent til familiens bolig, og at ægtefællernes fællesbo ikke var delt på tidspunktet for salget af ejendommen. Mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke at inddrage den anden ægtefælle i salget, idet  ejendommen ifølge § 18 i retsvirkningsloven ikke måtte blive solgt uden den anden ægtefælles samtykke. Mægleren blev som følge af det mangelfulde arbejde pålagt at betale erstatning til den anden ægtefælle. ( J.nr. 2017-0169)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren i forbindelse med  prisforhandlinger med køber havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, eller at mægleren ikke skulle have varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt det videre ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at acceptere et købstilbud på de af køber tilbudte vilkår eller presset sælger til at indgå en aftale med mægleren om berigtigelse af handlen på sælgers vegne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit salgsvederlag eller sit vederlag for berigtigelse af handlen. (j.nr. 2017-0241)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde opfyldt sine pligter ifølge loven til i salgsopstillingen at oplyse om den seneste ejendoms- og grundværdi og den aktuelle grundskyld. Mægleren havde derfor ikke beregnet ejerudgiften forkert, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i købsaftalen burde have givet køber oplysning om, at den aktuelle grundskyld var beregnet af en meget lavere grundværdi end den aktuelle som følge af, at ejerlejligheden havde skiftet status fra hotellejlighed til ejerlejlighed, og at køber derfor måtte forvente en stigning i grundskylden. Nævnet fandt, at mægleren ved sin undladelse heraf havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, idet dette lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0042)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af markedsføring og udlæg. Mægleren kunne ikke dokumentere at have afholdt udlæg. Mægleren udstedte derfor en kreditnota til sælger for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsatte mæglerens krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0233)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i, at der blev solgt til køber. Nævnet fandt videre, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik eller handlet ansvarspådragende over for sælger i forbindelse med, at sælger accepterede at sælge sin ejendom til køber under udbudsprisen. Klager var selv klar over, at en entreprenør var interesseret i at erhverve klagers ejendom og klar over, at der i købsaftalen blev solgt til ”købers navn eller ordre”. At køber i strid med sandheden havde oplyst, at ejendommen blev købt til privat bolig, kunne ikke bebrejdes mægleren. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte sælger det beløb, som sælger havde accepteret at gå ned i pris. (j.nr. 2017-0135)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sælger skulle i forbindelse med salg af sin ejerlejlighed indfri sin andel af en fælleslån optaget af ejerforeningen. Fælleslånet var et pengeinstitutlån. I provenuberegningen medregnede mægleren sælgers andel af restgælden på fælleslånet, som oplyst af administrator. I provenuberegningen var det oplyst, at der ikke i beregningen indgik opsigelsesrenter på pengeinstitutlån, der skulle indfries. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde udarbejdet en fejlagtig provenuberegning til sælger, idet mægleren ikke havde pligt til at medregne de opsigelsesrenter, der skulle betales i forbindelse med indfrielsen af pengeinstitutlånet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til sælger. (tillæg til kendelse) (j.nr. 2017-0121)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægler 1 havde fået kontakt til de senere købere af sælgers ejendom. Efter købernes afgivelse af købstilbud afviste sælger buddet og opsagde formidlingsaftalen med mægler 1. Ejendommen blev meget kort tid efter solgt til de samme købere til en højere pris. Denne handel blev varetaget af mægler 2, der dog alene fik 15.000 kr. for arbejdet. Mægler 1 sendte faktura på vederlag til sælger. Mægler 2 havde efter det oplyste ikke annonceret ejendommen til salg eller udført andre almindelige salgsbestræbelser. Henset til det tidsmæssige forløb i sagen og til mægler 2´s arbejde og vederlag, lagde nævnet til grund, at handlen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet kunne derfor godkende mægler 1´s vederlagskrav. (j.nr. 2017-0157)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Det fremgik af købsaftale udfærdiget af mæglerens projektsalgsafdeling, at der til en lejlighed hørte en parkeringsplads. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, at køberne burde have indset, at der var tale om en fejltagelse fra mæglerens side, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0208)                      

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et fritidshus havde tegltag. Nævnet fandt, at mæglerens oplysning om tegltag måtte anses for en tilsikring, og fandt derfor, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den forkerte oplysning om taget, idet afgørelsen af dette spørgsmål lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0160)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at indklagede ved ikke at oplyse og drøfte anmodning om fristforlængelse af godkendelse af handlen fra købers pengeinstitut med sælger havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt det godtgjort, at købers pengeinstitut, såfremt fristen ikke var blevet forlænget inden for godkendelsesfristen, ville have meddelt, at handlen ikke kunne godkendes, og at køber derfor kunne frafalde handlen uden at skulle betale godtgørelse til klager. Nævnet kunne på den baggrund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Spørgsmålet, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom for lavt, blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0209)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at beskrive 2 værelser som ”soveafdeling” og ”værelser”, når disse ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, idet afgørelsen af, om køber havde betalt for meget for ejendommen, ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0178)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde udarbejdet en købsaftale, hvor kontantprisen var korrekt angivet, men hvor sammentællingen af de delementer, købesummen bestod af var forkert. Køber af ejendommen var opmærksom på fejlen før underskrift af købsaftalen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0211)                          

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt mægleren var erstatningsansvarlig over for køberne i forbindelse med, at det af salgsopstillingen fremgik, at der var tale om et nyt tag fra 2003, og at det videre af salgsopstillingen fremgik, at der var et nyt kondenserende oliefyr fra 2010. Køberne og mægleren havde givet uklare og modstridende forklaringer om sagens spørgsmål. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde oplyst til en interesseret køber, at sælger havde accepteret salgspris og overtagelsesdag, samt at noget løsøre kunne medfølge i handlen. Det var aftalt, at køber skulle underskrive en købsaftale, når køber kom hjem fra en udlandsrejse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst til den interesserede køber, at der var indgået en endelig bindende handel, når der ikke var underskrevet en købsaftale – hverken af køber eller sælger. Da der således endnu ikke var underskrevet en købsaftale indeholdende alle vilkår for handlen, fandt nævnet, at den interesserede køber ikke var berettiget til at forvente, at der var indgået en endelig bindende handel. Nævnet fandt derfor også, at mægleren var berettiget til fortsat at fremvise ejendommen. (j.nr. 2017-0213)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

I købsaftalen var det oplyst, hvad en interessentskabslejlighed er, og hvorledes man som interessent hæfter for boligforeningens forpligtelser. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilbageholdt oplysninger herom for køber. Det var tillige i købsaftalens oplyst, at køber skulle betale 1 % af købesummen, hvis køber ønskede at benytte sin fortrydelsesret. Nævnet fandt derfor, at køber havde modtaget oplysning herom før underskrivelsen af købsaftalen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købers fortrydelsesbeløb. (j.nr. 2017-0202)

              

 Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået