Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 19-05-2015

Af ejendommens dokumenter fremgik, at der i kælderen var
et boligareal på 40 m². Det viste sig efter købers overtagelse af ejendommen,
at arealet alligevel ikke var godkendt til beboelse. For at opnå kommunens
godkendelse måtte køber afholde diverse udgifter til bl.a. teknisk og juridisk
bistand, som køber krævede erstattet af ejendomsmægleren. Nævnet fandt ikke
grundlag for at fastslå, at mægleren ved en besigtigelse af ejendommen burde
have indset, at arealet i kælderen ikke kunne være godkendt til beboelse til
trods for bl.a. BBR-ejermeddelelsens oplysninger herom. Nævnet kunne herefter
ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2013-0115)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke ved forelæggelsen af et købstilbud for
sælger oplyste sælger om, at der var endnu en interesseret køber, der skulle
besigtige klagers ejerlejlighed samme dag. Klager endte med at sælge
ejerlejligheden til denne anden køber og til en højere pris end købstilbuddet
fra den første interesserede køber. Mægleren havde allerede givet sælger en
vederlagsreduktion som følge af sælgers utilfredshed med mæglerens håndtering
af sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for yderligere at reducere mæglerens
vederlag. (j.nr. 2014-0186)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2015

Mægleren skulle sælge en ideel anpart, som var beliggende i en villa med 2 lejligheder.
Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført kritisabelt mæglerarbejde i forhold til den
ejer, som ejede den anden ideelle anpart. Tvisten mellem mægleren og ejeren af den anden
ideelle anpart om, hvordan samejeoverenskomsten skulle fortolkes, kunne nævnet
ikke tage stilling til. (j.nr. 2014-0153)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 19-05-2015

Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt og i strid med gældende regler, at mægleren i
købsaftalen havde anført, at hele købesummen skulle deponeres hos mægleren, når
mægleren alene måtte have 35.000 kr. deponeret hos sig. Nævnet fandt det videre
alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i købsaftalen indføjede et forbehold
for sælgers kreditorers og pengeinstituts godkendelse af handlen, når der var
tale om en underskudshandel. Nævnet fandt, at mægleren skulle tåle en
salærreduktion som følge af det kritisable arbejde. Nævnet måtte afvise at tage
stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers andelslejlighed
for lavt. (j.nr. 2014-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Stigning i boligafgiften var hverken vedtaget eller varslet på handelstidspunktet,
hvorfor mægleren ikke havde begået fejl ved ikke at oplyse køber herom.
Mægleren havde i salgsopstillingen medregnet udgift til andelsboligforeningens
administrator, som køber skulle betale i forbindelse med handlen, hvorfor
mægleren heller ikke havde begået fejl i den forbindelse. (j.nr. 2014-0161)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller
burde vide, at der var en brønd, der skulle sløjfes på ejendommen, hvorfor
nævnet ikke kunne pålægge mægleren at erstatte købers udgift hertil.
(J.nr. 2014-0122)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 11-05-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen oplyste, at der til
ejerlejligheden hørte et værelse i loftsetagen med et boligareal på 11 m².
Køber havde dog fået forevist rummet. Handlen var betinget af ejerlejlighedskortets
fremkomst, således at køber, hvis der viste sig væsentlige afvigelser mellem
arealerne og fordelingen heraf i forhold til oplysningerne i salgsopstillingen
og købsaftalen, kunne benytte dette forbehold. Købers advokat godkendte
handlen, men gjorde samtidig erstatningskrav gældende over for mægleren på
grund af de mangelfulde oplysninger om boligarealet. Nævnet fandt ikke, at
køber i den situation kunne kræve erstatning af mægleren, idet køber kunne have
undladt at acceptere handlen eller have genforhandlet købspris med sælger.
(j.nr. 2014-0164)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Køber og sælger havde forhandlet om de nærmere vilkår for handlen, og disse vilkår var
indføjet i købsaftalen. Nævnet fandt herefter, at sælger havde haft mulighed for undlade
at indgå købsaftalen på disse vilkår. Hertil kom, at nævnet ikke fandt det godtgjort, at
mægleren havde handlet i strid med sælgers interesser eller presset sælger til
at underskrive købsaftalen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at
fortabe sit salær eller betale erstatning til sælger i den forbindelse. Nævnet
fandt det kritisabelt, at mægleren ikke før handlens indgåelse havde undersøgt
udgift til landinspektør og havde medregnet denne i salgsprovenuberegningen.
Aftaler om forlængelse af formidlingsaftalen var ugyldige, og nævnet kunne
derfor ikke godkende mæglerens krav på salær. (j.nr. 2014-0183)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren annoncerede ejendommen med en
fejlagtig kontantpris. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om det var aftalt, at
der skulle tages nye fotos af ejendommen. Nævnet fandt ikke, at mægleren
havde pligt til at forlænge formidlingsaftalen med sælger. (j.nr. 2014-0124)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Der var mellem mægleren og sælger indgået en formidlingsaftale om "betaling efter regning".
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren og sælger havde aftalt, at det udelukkende
var mægleren selv - og ikke dennes medarbejder - som skulle stå for salget af sælgers
fritidshus. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde krav på betaling af det vederlag,
som mægleren havde krævet i forbindelse med sælgers opsigelse af
formidlingsaftalen. (j.nr. 2014-0185)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Det var kritisabelt, at mægleren ikke havde medregnet udgift til grundejerforening
og husforsikring i ejerudgifterne i salgsopstillingen. Mægleren blev som følge
heraf pålagt at betale godtgørelse til køber. Af tilstandsrapporten fremgik, at
der verserede en sag vedrørende fejlkonstruktion af kvistene i ejendommen,
hvorfor køber var bekendt hermed inden handlens indgåelse. Køber fik i
forbindelse med sin rådgivers godkendelse af handlen udleveret yderligere oplysninger
om kvistmangelssagen, herunder oplysning om at entreprenørfirmaet var gået
konkurs. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren skulle have oplyst, at
mangelssagen ikke vedrørte den omhandlede ejendom. Da klagernes rådgiver
herefter godkendte handlen, fandt nævnet ikke, at køber kunne kræve erstatning
af mægleren som følge af, at klagerne blev opkrævet beløb til renovering af
kvistene. (j.nr. 2014-0133)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Det var i købsaftalen anført, at køber skulle betale tinglysningsafgift vedrørende
skøde, mens sælger skulle betale for udstedelse og tinglysning af skøde. Nævnet
fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt eller skriftligt havde oplyst
til køber, at køber alligevel ikke skulle betale tinglysningsafgiften. Nævnet
kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte køber denne udgift. (j.nr. 2014-0142)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Der var uoverensstemmende forklaringer om, hvorvidt mægleren havde udtalt
sig fejlagtigt om, at der ikke skulle ske betaling af differencerenter i forbindelse med
indfrielse af sælgers indestående lån. Nævnet fandt imidlertid, at allerede fordi sælger
ikke havde lidt noget tab i forbindelse med indfrielse af sælgers lån, kunne nævnet ikke
pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2014-0145)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Af salgsopstillingens plantegning af ejerlejligheden fremgik to vinduer i badeværelset.
En udvendig besigtigelse af ejendommen viste, at der var to vinduer i badeværelset.
Dette stemte ikke overens med ejerlejlighedens fysiske forhold, idet der ved en indvendig
besigtigelse alene var et vindue i badeværelset. Det viste sig, at der var tale om et blændet
badeværelsesvindue, hvorover der var opsat væg og fliser. Nævnet fandt, at mægleren
på baggrund af ovennævnte forhold burde have foretaget nærmere undersøgelser
vedrørende vinduet. Nævnet udtalte kritik af mæglerens arbejde og pålagde
mægleren at betale erstatning til køberne. (J. nr. 2014-0150)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-05-2015

Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ville acceptere en tidligere
dispositionsdag end aftalt uden at blive kompenseret økonomisk. Nævnet kunne ikke pålægge
mægleren at erstatte køber det beløb, køber måtte betale til sælger. Nævnet
fandt heller ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale et beløb for svie
og smerte til køber. (J. nr. 2014-0159)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-03-2015

Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte mæglerens vederlag, selvom vederlaget udgjorde mere
end 35 % af handelsprisen. Nævnet kunne ikke godkende mæglerens krav
på berigtigelseshonorar, idet der ikke var indgået en skriftlig aftale herom
mellem parterne. Nævnet kunne videre ikke godkende mæglerens krav på betaling
af internet, idet udgiften ikke var tilstrækkeligt specificeret. (J.nr. 2014-0128)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-03-2015

Det var kritisabelt, at mægleren i udlejningsprospektet oplyste, at ejendommen
havde 7 værelser, når der alene var tale om 6, samt oplyste, at der var et
grundareal på 689 m², når lejer ikke kunne disponere over dette grundareal.
Nævnet fandt ikke, at mægleren havde pligt til i lejekontrakten at oplyse om et
garageanlæg, der lå på grunden. Mægleren havde afregnet for sent og blev derfor
pålagt at forrente afregningsbeløbet over for udlejer. (J.nr. 2014-0087)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-02-2015

Nævnet fandt ikke, at mægleren i salgsmaterialet havde beskrevet klagers lejlighed
forkert, idet det korrekt fremgik, at der var tale om en obligationslejlighed i
en selvejende institution. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde begået fejl
ved ikke i salgsmaterialet at have beskrevet, at lejligheden havde altan, idet der
alene var brugsret til en del af en fælles altan, og idet der var indskrænkninger
i muligheden for benyttelse af altanen i forhold til en lejlighed, der havde
egen altan. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at lejligheden
ikke blev solgt i aftaleperioden, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at
betale erstatning til sælger. (j.nr. 2014-0155)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-02-2015

Nævnet fandt, at det fremgik af formidlingsaftalen, at der var aftalt et fast salær. Nævnet fandt
derfor ikke anledning til at pålægge mægleren en salærreduktion i forbindelse med, at
sælgers ejerlejlighed blev solgt til en lavere kontantpris end angivet i formidlingsaftalen.
(j.nr. 2014-0103)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 20-02-2015

Mægleren havde udbudt en ejerlejlighed som en 2-værelseslejlighed. Køberne fik imidlertid i
forbindelse med deres køb i 2009 udleveret BBR-ejermeddelelse, hvoraf fremgik, at der kun
var registreret 1 værelse i lejligheden. Køberne, der var repræsenteret ved
advokat, godkendte uden forbehold handlen. Køberne indgav klage over mægleren i
2014. Nævnet fandt, at køberne dermed først havde afbrudt forældelsesfristen i
2014, og derfor var købernes erstatningskrav forældet. Allerede af denne grund
kunne klagen ikke tages til følge. (j.nr. 2014-0104)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået