Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde givet købers advokat vildledende oplysninger om, hvornår et advokatforbehold udløb. Advokaten var således af den opfattelse, at forbeholdet udløb mandag, selvom det efter købsaftalens ordlyd udløb fredag. Advokaten meddelte mandag, at handlen ikke kunne godkendes. Sælger mente, at køber skulle betale 1 % i fortrydelsesgodtgørelse til sælger, hvilket køber ikke ville. Sælger krævede herefter, at mægleren skulle erstatte sælger den mistede fortrydelsesgodtgørelse. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin vildledning af købers advokat.   Nævnet kunne imidlertid ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at køber ville have ageret således, at køber skulle have betalt beløbet, såfremt mægleren ikke havde vildledt købers advokat. (j.nr. 2018-0036)

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde tilsidesat diverse lovregler ved hverken i salgsopstillingen eller købsaftalen at oplyse, at ejendommen var forurenet med tjære. Køber havde betinget sit køb af sin advokats godkendelse af handlen i sin helhed. Advokaten kunne ikke godkende handlen til den aftalte pris på grund af forureningen, og parterne aftalte derfor en reduceret pris. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at køber ville have købt ejendommen for en højere pris, hvis køber havde fået oplysningen om forureningen i salgsopstilling og købsaftale i stedet for via deres advokat. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion som følge af den manglende overholdelse af lovgivningen. (j.nr. 2018-0006)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Køberne købte en ejendom. Det fremgik af regionens råstofplan 2012, som var gældende på handelstidspunktet, at et område tæt på ejendommen var udlagt til råstofudvinding (grusgrav). Det hører til ejendomsmæglerens pligter at gøre sig bekendt med indholdet af gældende regionplaner for de områder, hvori mægleren formidler ejendomme, og at oplyse køberne om regionsplanernes betydning for ejendommen. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om ejendommen, der efter det oplyste ligger 380 meter fra grusgraven, er generet af f.eks. støv, støj og tung trafik fra grusgraven. Nævnet kunne dermed ikke tage stilling til, om grusgraven havde væsentlig betydning for ejendommen, og dermed ikke afgøre, om mægleren burde have gjort køberne opmærksom på, at der lå en grusgrav i området. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne. (j.nr. 2018-0038)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde i salgsbudget og salgsprovenuberegning indsat et vilkår om, at sælger i forbindelse med et eventuelt overbud på ejendommen skulle betale et bonusvederlag til mægleren. Vilkår herom var ikke indsat i formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at en aftale om bonusvederlag skal være klar og tydelig for forbrugeren, og at vilkår herom skal være indsat i formidlingsaftalen. Da nævnet fandt, at vilkåret ikke var klart og tydeligt for forbrugeren, havde mægleren allerede derfor ikke krav på betaling af bonusvederlag. (j.nr. 2018-0015)

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at der skulle ske ekstrafundering af en byggegrund. Køber havde 20 dage til at undersøge forholdet og havde mulighed for at komme ud af handlen, hvis der skulle ske ekstrafundering, som sælger ikke ville betale for. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at sælger ikke ryddede grunden, eller at køber ikke fik udarbejdet geoteknisk rapport inden 20 dage. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0041)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Nævnet fandt, at mægleren fra sælger havde fået mandat til at indgå aftale på sælgers vegne om, at køber først kunne foretage jordbundsprøver på en byggegrund, som køber var interesseret i at købe, efter underskrivelsen af en købsaftale. Af købsaftalen fremgik vilkår om købers mulighed for at træde tilbage fra handlen, såfremt grundens jordbundsforhold viste sig mangelfulde. Køber valgte at indgå handlen på disse vilkår. Nævnet fandt, at mægleren ikke i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0017)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 10-07-2018

Mægleren havde indhentet sælgernes pengeinstituts accept af en underskudshandel. Mægleren fremskaffede et købstilbud på udbudsprisen. Sælgerne afviste tilbuddet under henvisning til, at deres pengeinstitut havde rådgivet dem til ikke at sælge, idet sælgerne ikke ville kunne sidde billigere i en anden bolig. I formidlingsaftalen var det aftalt, at hvis sælgerne undlod at underskrive et købstilbud på udbudsprisen, betragtedes formidlingsaftalen som misligholdt af sælgerne, og hele vederlaget, markedsføring og udlæg skulle betales til mægleren. Nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på betaling. At sælgernes pengeinstitut havde rådgivet sælger til ikke at sælge kunne ikke føre til et andet resultat. (Tillæg til kendelse) (J.nr. 2017-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-06-2018

Mægleren havde sælgers ejendom til salg, og der var afgivet en række købstilbud af forskellige interesserede købere. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sin pligt til at oplyse sælger om, at mægleren var forretningspartner med en af de købere, der havde afgivet købstilbud på sælgers ejendom. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde haft købsinteresser i forbindelse med en anden købers købstilbud, som sælger accepterede og derved solgte ejendommen til. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle fortabe sit vederlag. (j.nr. 2017-0216)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat flere bestemmelser i lov om formidling af fast ejendom ved ikke at indgå en skriftlig formidlingsaftale og ikke udarbejde salgsbudget og salgsopstilling til sælger i forbindelse med den mundtlige aftale om, at mægleren skulle sælge sælgers andelsbolig. Mægleren havde i overdragelsesaftalen medregnet et for højt beløb til nedslag på grund af andelsboligens vedligeholdelsesstand. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven og god ejendomsmæglerskik, og fandt derfor, at mægleren skulle tåle en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0191)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køber før handlens indgåelse. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse, og advokaten betingede sin godkendelse af modtagelse af servitutterne, og af at disse ikke gav anledning til bemærkninger. Mægleren udleverede servitutterne til advokaten, der sendte kopi til køber. En af servitutterne omhandlede brugsret til et af kommunen ejet areal for enden af ejendommens baghave, og det fremgik, at arealet alene måtte anvendes til have uden træer. Af sagen fremgik, at køber og købers advokat drøftede servitutten telefonisk, og at advokaten herefter godkendte handlen uden bemærkninger om servituttens indhold. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber for udgifter til bl.a. fjernelse af træer og trærødder på arealet. (j.nr. 2017-0230)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forbindelse med, at en køber ikke erhvervede en ejendom, som mægleren havde til salg. Nævnet fandt, at mægleren havde forelagt købers betingede købstilbud for sælger, før sælger indgik en handel med en anden køber til et lavere bud og på andre vilkår. (j.nr. 2017-0236)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælgers konkursbo havde meddelt, at køber var berettiget til at få hele købesummen retur, da handlen ikke blev gennemført. Mægleren var derfor forpligtet til at udbetale den hos mægleren deponerede del af købesummen til køber. Nævnet fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at mægleren havde krænket køber på en sådan måde, at god ejendomsmæglerskik var tilsidesat. (j.nr. 2017-0219)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at gøre gældende over for sælger af den ejerlejlighed, som mægleren havde til salg på vegne af sælger, at der ikke kunne indgås en ny fremlejeaftale, eller at fremlejemålet skulle være indgået for kortere tid, havde fraskrevet sig muligheden for over for sælger at gøre misligholdelse gældende i det tilfælde, hvor mægleren præsenterede sælger for en købsaftale på normale vilkår. (j.nr. 2018-0003)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køber 1 meddelte mægleren, at hun ønskede at købe en projektlejlighed, som mægleren havde til salg. Der var en anden interesseret køber (køber 2), der efterfølgende oplyste til mægleren, at han ønskede at købe samme projektlejlighed. Begge købere underskrev købsaftale. Ejendomsmægleren havde pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Sælger valgte at sælge lejligheden til køber 2. At køber 1 havde meddelt mægleren sit køberønske før køber 2, gav ikke køber 1 ret til at købe lejligheden, da det alene er sælger, der bestemmer til hvem der skal sælges. Køber 1 var via de udleverede salgsopstillinger også blevet gjort opmærksom på, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere køber 1´s tilbud, selvom dette var i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0232)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Mægleren havde betalt godtgørelse til en køber af en byggegrund, idet mægleren i salgsopstillingen under ejerudgifter havde oplyst et for lavt beløb til ejendomsskat. Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende byggegrunden tillige oplyst om udgift til renovation. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at oplyse udgift til renovation. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren i sin beregning af godtgørelsen ikke havde været berettiget til at fratrække beløbet til renovation. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle betale en yderligere godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0011).

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at der var 2 købere til en ejendom, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende oplysning om køber 2´s bud til køber 1. Køber 1´s bud var enslydende med køber 2´s bud. Køber 1 valgte herefter at byde 230.000 kr. mere for ejendommen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 valgte at byde 230.000 kr. mere for ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2018-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

I formidlingsaftalen var det oplyst, at den ansvarlige ejendomsmægler for sælgers salg var indklagede 1. Indklagede 1 var imidlertid ikke ejendomsmægler, og der var derfor handlet i strid med § 28 i lov om formidling af fast ejendom mv. Mægleren blev som følge af denne pligtforsømmelse pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0140)

  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået