Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med, at der var 2 købere til en ejendom, havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende oplysning om køber 2´s bud til køber 1. Køber 1´s bud var enslydende med køber 2´s bud. Køber 1 valgte herefter at byde 230.000 kr. mere for ejendommen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 valgte at byde 230.000 kr. mere for ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber 1. (j.nr. 2018-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælgers konkursbo havde meddelt, at køber var berettiget til at få hele købesummen retur, da handlen ikke blev gennemført. Mægleren var derfor forpligtet til at udbetale den hos mægleren deponerede del af købesummen til køber. Nævnet fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at mægleren havde krænket køber på en sådan måde, at god ejendomsmæglerskik var tilsidesat. (j.nr. 2017-0219)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

I formidlingsaftalen var det oplyst, at den ansvarlige ejendomsmægler for sælgers salg var indklagede 1. Indklagede 1 var imidlertid ikke ejendomsmægler, og der var derfor handlet i strid med § 28 i lov om formidling af fast ejendom mv. Mægleren blev som følge af denne pligtforsømmelse pålagt en vederlagsreduktion. (j.nr. 2017-0140)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køber 1 meddelte mægleren, at hun ønskede at købe en projektlejlighed, som mægleren havde til salg. Der var en anden interesseret køber (køber 2), der efterfølgende oplyste til mægleren, at han ønskede at købe samme projektlejlighed. Begge købere underskrev købsaftale. Ejendomsmægleren havde pligt til at forelægge ethvert købstilbud for sælger. Sælger valgte at sælge lejligheden til køber 2. At køber 1 havde meddelt mægleren sit køberønske før køber 2, gav ikke køber 1 ret til at købe lejligheden, da det alene er sælger, der bestemmer til hvem der skal sælges. Køber 1 var via de udleverede salgsopstillinger også blevet gjort opmærksom på, at sælger ikke var forpligtet til at acceptere køber 1´s tilbud, selvom dette var i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven eller tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0232)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt, at mægleren i forbindelse med rådgivning om et betinget købstilbud på et fritidshus havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og ikke i tilstrækkelig grad varetaget sælgernes interesser. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at der efter købsaftalens indgåelse opstod tvist mellem køberne og sælgerne om løsøre. (2017-0098)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Mægleren havde indhentet servitutterne på sælgers ejerlejlighed, men ikke informeret sælger om, at en af servitutterne ville medføre, at sælger skulle tilbagebetale byfornyelsesstøtte til kommunen i forbindelse med salget. Mægleren havde tillige udarbejdet forkert provenuberegning til sælger, idet der ikke heri var medregnet sælgers udgift til tilbagebetaling af byfornyelsesstøtten. Handlen var betinget af købers advokats godkendelse af handlen. Advokaten betingede handlen af, at sælger tilbagebetalte støtten. Sælger blev dermed, forinden handlen var endelig, bekendt med udgiften og fik endvidere udleveret en ny salgsprovenuberegning, hvori udgiften var medregnet. Sælger kunne have undladt at acceptere købers forbehold og dermed være kommet ud af handlen. På den baggrund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til sælger. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2017-0171)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Køberne købte en ejerlejlighed betinget af deres advokats godkendelse. Af købsaftalen fremgik, at det i foreningen var vedtaget, at ejendommens karnapper skulle renoveres, og at der skulle optages fælleslån i den forbindelse, men at det var sælger uvedkommende. Lånet var ikke optaget på handelstidspunktet, og der var usikkerhed om lånets størrelse. Købernes advokat betingede handlen af, at sælger indfriede fælleslånet. Dette kunne sælger ikke acceptere. Der forelå herefter en uoverensstemmende accept. Køberne valgte alligevel at gennemføre handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde begået fejl i handlen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0012)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Sælger nægtede at få fornyet tilstandsrapporten og el-rapporten, og sælger udlejede fritidshuset uden at informere mægleren herom. Sælger havde dermed hindret mæglerens salgsbestræbelser og dermed misligholdt formidlingsaftalen. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved sælgers misligholdelse havde krav på betaling, men det var ikke anført, hvor stor en betaling der var tale om. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne forvente at skulle betale et mindre beløb end ved opsigelse, hvor der var aftalt betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet kunne derfor godkende, at mægleren havde på betaling af de frem til misligholdelsen udførte ydelser. (j.nr. 2017-0198)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var lukket en kat inde i et sommerhus, der var til salg gennem mægleren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers indbo, der var blevet ødelagt af katten. (J. nr. 2017-0218)                             

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Af en tinglyst servitut fremgik, at ejeren af ejendommen havde færdselsret henover nabogrunden til ejendommens strandparcel. Af samejeoverenskomsten fremgik imidlertid, at det alene var den ene anpartshaver i ejendommen, der havde brugsret til strandparcellen. Den anden ideelle anpartshaver havde dermed ikke færdselsret over nabogrunden ned til stranden. Køber af den anden ideelle anpart havde ikke skriftligt fået lovning på adgang til stranden. Køberen og mægleren havde givet modstridende oplysninger om, hvad der var oplyst mundtligt til køber om adgang til stranden. På den baggrund måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0201)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-05-2018

Udlejer var i formidlingsaftalen blevet oplyst om lejelovgivningens regler om lejens størrelse og om lejers mulighed for at få nedsat huslejen, herunder med tilbagevirkende kraft. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til udlejer som følge af, at lejer gik til huslejenævnet og fik nedsat sin leje. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om der kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med, at udlejer fortabte retten til at gøre gældende over for lejer, at lejer skulle betale for maling af lejlighedens træværk ved fraflytning. (j.nr. 2017-0203)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

I forbindelse med en skilsmisse fik mægleren en ejendom til salg, som var ejet af den ene ægtefælle. Nævnet lagde til grund, at ejendommen var en del af den formue, der skulle deles mellem de tidligere ægtefæller, at ejendommen havde tjent til familiens bolig, og at ægtefællernes fællesbo ikke var delt på tidspunktet for salget af ejendommen. Mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke at inddrage den anden ægtefælle i salget, idet  ejendommen ifølge § 18 i retsvirkningsloven ikke måtte blive solgt uden den anden ægtefælles samtykke. Mægleren blev som følge af det mangelfulde arbejde pålagt at betale erstatning til den anden ægtefælle. ( J.nr. 2017-0169)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-04-2018

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren i forbindelse med  prisforhandlinger med køber havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde, eller at mægleren ikke skulle have varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt det videre ikke godtgjort, at mægleren havde presset sælger til at acceptere et købstilbud på de af køber tilbudte vilkår eller presset sælger til at indgå en aftale med mægleren om berigtigelse af handlen på sælgers vegne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit salgsvederlag eller sit vederlag for berigtigelse af handlen. (j.nr. 2017-0241)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Det fremgik af købsaftale udfærdiget af mæglerens projektsalgsafdeling, at der til en lejlighed hørte en parkeringsplads. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, at køberne burde have indset, at der var tale om en fejltagelse fra mæglerens side, og nævnet fandt herefter, at mægleren ikke skulle betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0208)                      

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægler 1 havde fået kontakt til de senere købere af sælgers ejendom. Efter købernes afgivelse af købstilbud afviste sælger buddet og opsagde formidlingsaftalen med mægler 1. Ejendommen blev meget kort tid efter solgt til de samme købere til en højere pris. Denne handel blev varetaget af mægler 2, der dog alene fik 15.000 kr. for arbejdet. Mægler 1 sendte faktura på vederlag til sælger. Mægler 2 havde efter det oplyste ikke annonceret ejendommen til salg eller udført andre almindelige salgsbestræbelser. Henset til det tidsmæssige forløb i sagen og til mægler 2´s arbejde og vederlag, lagde nævnet til grund, at handlen var indgået på baggrund af mægler 1´s indsats, og nævnet kunne derfor godkende mægler 1´s vederlagskrav. (j.nr. 2017-0157)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at et fritidshus havde tegltag. Nævnet fandt, at mæglerens oplysning om tegltag måtte anses for en tilsikring, og fandt derfor, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til den forkerte oplysning om taget, idet afgørelsen af dette spørgsmål lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0160)

                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at indklagede ved ikke at oplyse og drøfte anmodning om fristforlængelse af godkendelse af handlen fra købers pengeinstitut med sælger havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt det godtgjort, at købers pengeinstitut, såfremt fristen ikke var blevet forlænget inden for godkendelsesfristen, ville have meddelt, at handlen ikke kunne godkendes, og at køber derfor kunne frafalde handlen uden at skulle betale godtgørelse til klager. Nævnet kunne på den baggrund ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Spørgsmålet, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom for lavt, blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0209)                          

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved fejlagtigt at beskrive 2 værelser som ”soveafdeling” og ”værelser”, når disse ikke var godkendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde arbejde, idet afgørelsen af, om køber havde betalt for meget for ejendommen, ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0178)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Mægleren havde udarbejdet en købsaftale, hvor kontantprisen var korrekt angivet, men hvor sammentællingen af de delementer, købesummen bestod af var forkert. Køber af ejendommen var opmærksom på fejlen før underskrift af købsaftalen, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2017-0211)                          

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-04-2018

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt mægleren var erstatningsansvarlig over for køberne i forbindelse med, at det af salgsopstillingen fremgik, at der var tale om et nyt tag fra 2003, og at det videre af salgsopstillingen fremgik, at der var et nyt kondenserende oliefyr fra 2010. Køberne og mægleren havde givet uklare og modstridende forklaringer om sagens spørgsmål. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0188)

                                

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået