Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde fremskaffet et købstilbud på 3.570.000 kr., som sælger ikke ønskede at acceptere. Efter udløbet af formidlingsaftalen med mægleren, indgik sælger en formidlingsaftale med en anden mægler (mægler B). Sælger solgte via mægler B ejendommen for 3.570.000 kr. til de købere, der også i mæglerens aftaleperiode havde afgivet købstilbud på denne pris. Salget skete ca. 2 ½ uge efter det første købstilbud. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægler B havde udført sædvanligt salgsarbejde, idet det bl.a. ikke kunne dokumenteres, at mægler B havde annonceret ejendommen til salg. Sælger havde da også betalte et reduceret vederlag på ca. 12.000 kr. til mægler B for salget. Nævnet fandt dermed, at købsaftalen var indgået på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken, og nævnet godkendte mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2016-0074)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde i salgsopstilling angivet boligarealet for en ideel anpart til 100 m2, hvilket fremgik af BBR-ejermeddelelse og samejeoverenskomst. Nævnet fandt, at mægleren ved sin besigtigelse af den ideelle anpart burde have indset, at BBR-ejermeddelelsens oplysninger om boligareal ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik, ved ikke at undersøge forholdet nærmere, men måtte afvise at tage stilling til, om køber henset til de fejlagtige oplysninger om boligarealet havde betalt for meget for den ideelle anpart. (j.nr. 2016-0028)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren fremskaffede købstilbud på udbudsprisen 9. juni 2016 og forelagde dette for sælger. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger før dette tidspunkt havde opsagt formidlingsaftalen, eller godtgjort, at sælgers søster havde fuldmagt fra sælger til at opsige aftalen, idet en fuldmagt fra 1991 var begrænset til de tilfælde, hvor sælger ikke selv kunne agere grundet tidsfaktorer og geografiske afstand. Dette var efter nævnets opfattelse ikke tilfældet i sagen. Nævnet fandt, at mægleren derfor først den 10. juni 2016 modtog skriftlig opsigelse fra sælger, og mægleren kunne derfor henholde sig til formidlingsaftalens bestemmelse om, at sælgers undladelse af at acceptere et købstilbud på udbudsprisen eller den tilladte maksimalpris, udløste krav på fuldt vederlag. Nævnet godkendte derfor mæglerens krav på betaling af 61.500 kr. (j.nr. 2016-0109)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Nævnet fandt, at det hørte til mæglerens pligter at sikre sig, at ejendomme, som mægleren havde til salg, blev annonceret korrekt, herunder annonceret med den til enhver tid aftalte udbudspris. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved i en periode på ca. 5 måneder at annoncere ejendommen til en pris, der var højere end aftalt med sælger. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at det var denne fejlannoncering, der havde bevirket, at ejendommen ikke var blevet solgt i perioden, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. Mægleren blev pålagt at reducere sit vederlag som følge af det mangelfulde arbejde. (j.nr. 2016-0085)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-10-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i en underskudshandel at betinge handlen af sælgers panthaveres godkendelse af handlen og ved ikke at advare sælger om ikke at udlevere nøglen til køber, når betingelserne for nøgleudlevering ikke var opfyldt. Køber havde således hverken deponeret restkøbesummen, signeret skødet eller tegnet forsikring for ejendommen. Sælgers panthavere havde endvidere ikke godkendt handlen endeligt. Nævnet fandt herefter, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger måtte afholde ekstra udgifter til advokat for at få varetaget sine interesser i handlen, og fandt at mægleren derfor skulle erstatte sælgers ekstra udgifter til advokat. (j.nr. 2016-0039)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 29-09-2016

Sælger og mægler havde indgået formidlingsaftale, hvori det var anført, at såfremt sælger undlod at acceptere et købstilbud på udbudsprisen, havde mægleren krav på betaling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger havde opsagt formidlingsaftalen, inden købstilbuddets fremkomst. Et flertal i nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke i formidlingsaftalen havde anført, hvilken betaling der var krav på, såfremt sælger ikke accepterede købstilbud på udbudsprisen. Sælger havde da også været i tvivl herom. Flertallet fandt, at mægleren herefter alene havde krav på betaling af ¼ af det samlede aftalte vederlag mv. Et mindretal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på betaling for det udførte arbejde, og fandt derfor, at mægleren havde krav på det fulde vederlag mv. fratrukket beløb til dækning af ydelser herunder eftersagsbehandling, som ikke var udført af mægleren. (J.nr. 2016-0080) (flertalsafgørelse)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Et flertal i nævnet (3 ud af 5 medlemmer) fandt ikke, at sælger kunne anses for forbruger i forbindelse med handlen. Der var tale om en landbrugsejendom med et større jordtilliggende på ca. 44,8 ha., og at sælger alene havde solgt landbrugsjorden, som klager gennem hele sin ejertid havde bortforpagtet og haft en væsentlig indtægt på. Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen, jf. nævnets vedtægter § 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet alene har kompetence til at behandle klager fra forbrugere, og klagen blev afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2015-0163)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger og dokumentations-omkostninger, hvilket svarede til mæglerens faktura. Nævnet godkendte herefter indklagedes krav på betaling. At fakturaen var udstedt længe efter udløb, havde ikke betydning for mæglerens krav, idet det fremgik af sagen, at mægleren havde arbejdet videre med salget. (j.nr. 2016-0042)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der til den ideelle anpart hørte ”egen carport samt cykelskur”. Samejeoverenskomsten omtalte ikke cykelskuret, ligesom det ikke fremgik af tinglysningsrids over ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik vedrørende oplysningen om cykelskuret, men måtte afvise at tage stilling til spørgsmålet om erstatning. (j.nr. 2016-0056)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at udarbejde flere salgsopstillinger til køber, hvor udgiften til ejendomsværdiskat var medregnet i ejerudgiften med et for lavt beløb. Da køber før handlens indgåelse havde fået udleveret korrekt salgsopstilling, havde køber ikke krav på godtgørelse. Boligarealet var ikke korrekt i BBR, idet en tilbygning aldrig var blevet anmeldt til kommunen. Køber var blevet oplyst herom inden handlens indgåelse. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst boligarealet til 78 m², og anført, at denne oplysning stammede fra sælger. Mægleren havde i købsaftalen oplyst, at sælger søgte byggetilladelse, således at BBR kunne blive rettet. Det viste sig, at boligarealet i tilrettet BBR var 77 m². Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at boligarealet var 1 m² mindre end oplyst af sælger, at tilretning af BBR trak ud, da sælger ikke havde indsendt sagen til kommunen, som ellers oplyst til indklagede, og at overtagelsesdagen derfor måtte udskydes. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-09-2016

Mægleren havde i salgsopstillingerne oplyst, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Det fremgik af sagen, at sælger havde oplyst til mægleren, at tagpappen på huset var ca. 10 år gammel. Oplysningen i salgsopstillingen stammede således fra sælger. Det hørte ikke til mæglerens pligter at undersøge taget, og det var ikke godtgjort, at mægleren ved almindelig besigtigelse af huset burde have indset, at sælgers oplysning ikke kunne være korrekt. Der var heller ikke oplysninger i tilstandsrapporten, der burde have givet mægleren anledning til at betvivle sælgers oplysninger. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2016-0063)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde i en handel anvendt et tilbud på ejerskifteforsikring, hvor præmien udgjorde ca. 31.000 kr. Mægleren var bekendt med, at andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen i de seneste 18 måneder forud for handlen med sælgers ejendom havde fået tilbudt ejerskifteforsikringer hos samme forsikringsselskab med præmier på mellem 9.000 og 19.000 kr. På den baggrund fandt nævnet, at mægleren burde have gjort sælger opmærksom på, at der var tale om en usædvanlig høj præmie. Nævnet fandt endvidere, at mægleren burde have drøftet med sælger, hvis interesser mægleren skulle varetage, om der skulle indhentes andre tilbud. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade dette. Nævnet fandt videre, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at have oplyst til sælger, at mægleren havde indhentet 2 ejerskifteforsikringstilbud, når dette ikke var tilfældet. Mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde arbejde. (J.nr. 2016-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført arbejde svarende til det krævede beløb. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren til nogle interessere købere havde oplyst, at ejendommen kunne købes til en pris, som lå under salgsprisen. (j.nr. 2016-0059)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-09-2016

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, der bl.a. indeholdt et luftfoto med påførte skellinjer. Nævnet fandt, at mægleren ved gennemgangen af BBR, herunder luftfotoet, burde have set, at der tilsyneladende var bygninger, der var placeret ind over skel, og dermed delvist på nabogrunden. Nævnet fandt, at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser af ejendommens skelforhold og oplyst køber herom. Nævnet fandt, at indklagedes mangelfulde mæglerarbejde havde påført køber tab, som mægleren skulle erstatte. (j.nr. 2016-0067)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis” med undtagelse af betaling for annoncer. Nævnet fandt, at det ville være urimeligt at gøre aftalens betalingsbestemmelse gældende efter sit indhold og nedsatte derfor skønsmæssigt mæglerens krav. (j.nr. 2015-0170)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-07-2016

Mægleren havde i salgsopstillingen givet oplysning om, at der var omfangsdræn på ejendommen, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Mægleren burde på baggrund af tilstandsrapportens oplysninger have indset, at oplysningen i salgsopstillingen ikke var korrekt. Nævnet fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger blev mødt med erstatningskrav fra køber. Nævnet fandt dermed, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælger. Nævnet kunne, da en retssag mellem køber og sælger ikke var afsluttet, ikke tage stilling til, i hvilket omfang sælger måtte have lidt et tab. Nævnet kunne dermed heller ikke tage stilling til erstatningens størrelse. Sagen kan genoptages, når sælgers tab er blevet fastslået. (j.nr. 2016-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

I forbindelse med overtagelse af en ejerlejlighed blev det konstateret, at flere hårde hvidevarer var defekte. Et kælderrum blev endvidere først stillet til købers rådighed ca. 5 måneder efter overtagelsen. Nævnet fandt ikke, at forholdene kunne bebrejdes mægleren, men at tvist herom var mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, idet mægleren havde vedlagt købsaftalen en forkert salgsopstilling. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber, idet nævnet ikke fandt, at køber var i god tro. (j.nr. 2016-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Sælger indgik efter formidlingsaftalens udløb en handel med en lejer, som boede på ejendommen i mæglerens formidlingsaftaleperiode. Mægleren gjorde krav på vederlag. Nævnet fandt ikke, at det var på baggrund af mæglerens indsats, at ejendommen var blevet solgt til lejerne, og nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde krav på vederlag.(j.nr. 2015-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Det fremgik af den til købsaftalen hørende salgsopstilling, at der i kommunens spildevandsplan var vedtagelser, der ville ændre ejendommens afløbsforhold. Efter  overtagelse af ejendommen modtog køber meddelelse fra kommunen om, at sælger af ejendommen havde modtaget flere påbud om forbedret spildevandsrensning, uden at sælger havde fået foretaget forbedring af dette. Nævnet fandt, at mægleren henset til de oplysninger, mægleren havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, havde opfyldt sin oplysningspligt. (j.nr. 2016-0047)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren, der repræsenterede sælger, havde varetaget købers interesser i stedet for sælgers vedrørende salgspris og dispositionsdag. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning eller at reducere sit vederlag. (j.nr. 2016-0025)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået