Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt det ikke af sælger godtgjort, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger.
(J. nr. 2016-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen var berettiget til at fradrage udgift til vand i ejerudgiften. Nævnet fandt derfor, at mægleren havde givet korrekte og tilstrækkelige oplysninger herom til køber af ejerlejligheden. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber. (J. nr. 2016-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

I forbindelse med overtagelse af en ejerlejlighed blev det konstateret, at flere hårde hvidevarer var defekte. Et kælderrum blev endvidere først stillet til købers rådighed ca. 5 måneder efter overtagelsen. Nævnet fandt ikke, at forholdene kunne bebrejdes mægleren, men at tvist herom var mellem køber og sælger. Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, idet mægleren havde vedlagt købsaftalen en forkert salgsopstilling. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køber, idet nævnet ikke fandt, at køber var i god tro. (j.nr. 2016-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at oplyse køberne af en byggegrund om, at kommunen havde fastsat en maksimalpris for grunden, at købesummen indeholdt købernes betaling af mæglerens vederlag, at sælger af byggegrunden allerede havde opnået delvis refusion for jordbundsforhold, således at køberne ikke ville kunne opnå en sådan, og at kommunen skulle godkende købsaftalen. Nævnet fandt ikke, at køber havde lidt tab udover beløb, som mægleren allerede havde betalt til køber, hvorfor nævnet ikke kunne pålægge mægleren at betale erstatning. (j.nr. 2016-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 30-06-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at reducere mæglerens vederlag. (j.nr. 2016-0032)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-06-2016

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger, og nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke havde krav på vederlag som aftalt. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvorvidt mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik i forbindelse med en beskrevet episode mellem mægleren og sælgers ægtefælle. (J. nr. 2015-0198)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-06-2016

Der var ikke indgået en skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og mægler, hvilket var i strid med god ejendomsmæglerskik. Der var imidlertid udarbejdet formidlingsaftale og salgsbudget tilrettet efter aftale mellem parterne og sendt til sælger, og sælger havde erklæret at ville underskrive denne. Der var endvidere indgået aftale om mæglerens iværksættelse af salgsarbejde, herunder fotografering af lejligheden og åbent hus arrangement. På den baggrund fandt nævnet, at der var indgået en aftale mellem sælger og mægleren om salg af lejligheden, og nævnet kunne herefter godkende mæglerens krav på vederlag ved sælgers opsigelse af aftalen. (j.nr. 2016-0011)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-05-2016

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at frigive hele købesummen over for sælger, når det i handlen var aftalt, at der skulle tilbageholdes 40.000 kr. af købesummen til sikkerhed for købers krav mod sælger vedrørende mangler ved altanen, som sælger skulle udbedre. Mægleren blev pålagt at deponere beløbet på samme vilkår, således at køber blev stillet som forudsat ved handlens indgåelse. (j.nr. 2015-0190)

Læs hele kendelsen her

Dato: 24-05-2016

Nævnet fandt, at mægleren groft havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik dels ved i handlen at tage forbehold for et administratorskema, som allerede forelå, dels ved ikke i købsaftalen eller salgsopstillingen at have taget stilling til, om det var sælger eller køber, som skulle indfri et fælleslån i ejerforeningen. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar, da sælger frivilligt havde valgt at indfri fælleslånet. Nævnet pålagde mægleren en salærreduktion som følge af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2016-0017)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag for foto, plantegning, boligvideo samt betaling for udlæg, herunder for ejendomsdatarapport. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der i stedet var indgået aftale om ”solgt eller gratis”. Nævnet kunne herefter godkende indklagedes krav på betaling, da det svarede til det aftalte. (j.nr. 2016-0001)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde overtrådt § 38 i lov om formidling af fast ejendom m.v. ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger, selvom mægleren havde fået fuldmagt til at indhente oplysninger hos realkreditinstituttet om sælgers lån i ejendommen, ved ikke at have udarbejdet et opdateret salgsbudget til sælger i forbindelse med aftale om ændret udbudspris og ved ikke at udarbejde en salgsprovenuberegning til sælger i forbindelse med forelæggelse af et købstilbud for sælger. Nævnet fandt, at mægleren på grund af det alvorligt mangelfulde mæglerarbejde skulle tåle en salærreduktion. (j.nr. 2016-0004)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke oplyste køber om, at der var risiko for, at ejendomsskatten ville stige på grund af, at ejendommen kunne blive vurderet som beboelse i stedet for landbrug. Nævnet kunne imidlertid ikke tage stilling til, om køber havde lidt et tab. (j.nr. 2016-0006)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt, at det hører til mæglerens pligter at undersøge, om en ejendom er udpeget som bevaringsværdig. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at undersøge lokalplanen, som forelå på købsaftaletidspunktet og ved ikke at oplyse køber om, at ejendommen var bevaringsværdig. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen og dermed, om køber havde lidt et tab. (Efter afsigelsen af kendelsen har køber anlagt retssag mod mægleren. Ved dom af 7. november 2017 afgjorde byretten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at ejendommen var bevaringsværdig. Retten fandt, at tabsopgørelsen skulle tage udgangspunkt i det eventuelle tab, der var opstået ved, at ejendommen var blevet købt for dyrt. Retten fandt ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at køber havde givet for meget for ejendommen, og frifandt derfor mægleren for at skulle betale erstatning til køber.) (j.nr. 2015-0164)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde eller ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at klagers ejendom blev solgt til en pris, der var lavere end indklagedes vurdering. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren en salærreduktion. (j.nr. 2016-0010)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Nævnet fandt ikke, at de interesserede købere berettiget kunne forvente, at en telefonisk besked fra mægleren om, at den tilbudte pris og overtagelsesdag var ”i orden”, betød, at der var indgået en endelig handel mellem køberne og sælger. Mægleren havde groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved over for køberne at anføre, at sælger kunne indrømme køberne eksklusivitet i forhold til erhvervelse af fritidshuset. Nævnet fandt imidlertid ikke, at køberne, der var advokater, og var bekendt med, at kurator, bobestyrer, sælger og sælgers kreditor skulle godkende en handel, dermed berettiget kunne forvente, at ejendommen var deres til den tilbudte pris. Køberne underskrev senere et købstilbud, der blev forelagt sælger, kurator mv. Nævnet fandt det kritisabelt, at mægleren ventede 6 dage med at forelægge tilbuddet for sælger, kurator mv. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde favoriseret en anden køber, eller at det kunne bebrejdes mægleren, at de interesserede købere ikke blev ejer af ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til de interesserede købere. (j.nr. 2015-0193)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Ved en bodeling i forbindelse med en skilsmisse udtog sælgers ægtefælle sælgers ejendom og modsatte sig samtidig salg af ejendommen. Mægleren meddelte sælger, at det herefter ikke var muligt at sælge ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren med rette kunne anse formidlingsaftalen for opsagt af sælger. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling af vederlag ved opsigelsen. (j.nr. 2015-0206)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Der var i ejendommens dokumenter modstridende oplysninger om boligareal, og nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik, at mægleren ikke på den baggrund undersøgte forholdet nærmere. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køberne havde lidt et tab. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger efter handlen ikke opfyldte aftaler i henhold til købsaftalen. Nævnet fandt imidlertid, at mæglerens formulering af klausulerne i købsaftalen var i strid med god ejendomsmæglerskik, idet der hverken var aftalt frister eller aftalt, hvad der skulle ske, hvis aftalerne ikke blev opfyldt. (J. nr. 2015-0202)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde i forbindelse med salg af en byggegrund i salgsopstillingen oplyst, at der ville være en udgift til tilslutningsbidrag vedrørende el, som køber skulle betale. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte køber udgiften. (J. nr. 2015-0211)

Læs hele kendelsen her

Dato: 23-05-2016

Mægleren havde oplyst om ejendommens boligareal ved at gengive BBR-ejermeddelelsens oplysninger herom i salgsmaterialet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde have vidst, at boligarealet i BBR ikke var korrekt. Det kunne ikke bebrejdes mægleren, at det sælgende dødsbo ikke havde oplyst mægleren om, at dødsboets husforsikring var blevet opsagt af forsikringsselskabet på grund af restancer, og at køber dermed havde modtaget forkerte oplysninger om ejendommens forsikringsforhold. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke i forbindelse med refusionsopgørelsens udarbejdelse at undersøge, om sælger havde betalt udgifter til bl.a. vandværk og medtage restancen i refusionsopgørelsen. Køber kom efter sin overtagelse af ejendommen til at hæfte for sælgers restance til vandværket. Mægleren blev pålagt at erstatte køber denne restance. (j.nr. 2015-0223)

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-04-2016

Mægleren havde oplyst boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelsen, og nævnet fandt ikke, at mægleren vidste eller burde vide, at arealet ikke var korrekt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. (j.nr. 2015-0146)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået