Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 06-11-2015

Det var i formidlingsaftalen aftalt mellem sælger og mægler, at sælger skulle betale 6.000 kr. til mægleren, hvis ejendommen ikke blev solgt, og nævnet kunne derfor alene godkende mæglerens krav på dette beløb, da formidlingsaftalen udløb, uden at ejendommen var solgt. Sælger havde givet mægleren fuldmagt til via forsikringsselskab at rekvirere diverse rapporter, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte sælgers udgift hertil. Det var ikke kritisabelt, at mægleren havde anmodet sælgers realkreditinstitut om henstand med terminsbetalingerne. (J. nr. 2015-0079)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 06-11-2015

Nævnet fandt, at køberne havde udvist passivitet for så vidt angik klagen vedrørende spørgsmål om manglende ejerskifteforsikring, egen rådgiver og mangler ved varmerør og pillefyr. Allerede af den grund kunne nævnet ikke give medhold i denne del af klagen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var eller burde være bekendt med fejl og mangler ved ejendommens solvarmeanlæg, udestuens tag og rør på badeværelset. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til udbedring af fejl og mangler ved ejendommen. (j.nr. 2015-0043)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Der var i formidlingsaftalen indgået aftale om ”betaling efter regning”. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren mundtligt havde oplyst, at der alligevel var aftalt ”solgt eller gratis”. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at mægleren ikke havde udført et tilstrækkeligt salgsarbejde. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at det kunne bebrejdes mægleren, at ejerlejligheden ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren havde herefter krav på betaling af sin faktura. (j.nr. 2015-0064)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Det var kritisabelt, at mægleren i salgsopstillingen ikke havde anført sælgers seneste års forbrug af fjernvarme, men i stedet et tidligere års forbrug, som var lavere. Det lå uden for rammerne af en nævnsbehandling at afgøre, om køber som følge af den fejlagtige oplysning havde betalt for meget for ejerlejligheden, hvorfor spørgsmålet om tilkendelse af erstatning for fjernvarme blev afvist fra nævnsbehandling. Sælger havde ikke forinden købsaftalens indgåelse oplyst, at kælderen, der blev opvarmet med gulvvarme, ikke blev opvarmet med fjernvarme, men med el. Køber fik imidlertid oplysning herom, inden handlen var endelig, og blev dermed også oplyst om, at udgift til el-gulvvarme i kælderen ikke var medtaget i salgsopstillingen. Køber kunne dermed have benyttet sit advokat- og bankforbehold til at træde tilbage fra handlen, hvilket køber valgte ikke at gøre. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren erstatningsansvar vedrørende elvarmen. (Flertalsafgørelse) (J. nr. 2015-0038)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt, at klagernes opsigelse af formidlingsaftalen ikke kunne lægges ejendomsmægleren til last. Mægleren havde derfor efter sælgers opsigelse af formidlingsaftalen krav på arbejdsvederlag.(J. nr. 2015-0051)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Mægleren var bekendt med, at sælgers ejerlejlighed var udlejet. Sælger ønskede at forlænge lejemålet, således at lejemålet fortsatte, også selvom klager indgik formidlingsaftale med mægleren. Mægleren rådgav i den forbindelse sælger. Nævnet fandt, at denne rådgivning var utilstrækkelig, idet mægleren ikke havde oplyst om de risici, sælger løb ved at forlænge lejemålet, herunder ikke havde oplyst, at mægleren ville være berettiget til vederlag, også selvom en handel ikke kunne gennemføres på grund af udlejningen. Nævnet fandt, at mægleren havde påtaget sig risikoen for lejernes fraflytning ved et salg. Lejerne ville ikke flytte. Der var indgået aftale om solgt eller gratis. Mæglerne havde derfor ikke krav på vederlag. (J.nr. 2015-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Køberne overtog en ejendom den 1. februar 2012. I forbindelse med købet havde køber fået udleveret salgsopstilling, hvoraf det fremgik, at ejendommens areal var 155 m2, og at der var 2 badeværelser. Køberne havde tillige fået udleveret BBR-ejermeddelelse, hvoraf fremgik, at der kun var registreret 1 badeværelse på ejendommen, og at boligarealet var 128 m2. Køberne indgav klage over mægleren den 15. april 2015. Nævnet fandt, at køberne dermed først havde afbrudt forældelsesfristen i april 2015, og derfor var købernes erstatningskrav forældet. Allerede af denne grund kunne klagen ikke tages til følge. (j.nr. 2015-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde stillet køber i udsigt, at der fra den ejendom, køber havde erhvervet, kunne etableres gennemgang fra købers ejendom til naboejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren et erstatningsansvar. ( J. nr. 2015-0069)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger var klar over, at der var tale om en underskudshandel. Sælger måtte i den situation acceptere, at panthaver skulle godkende et salg og til brug herfor have tilsendt diverse økonomiske oplysninger. At mægleren videregav panthavers ønske om økonomiske oplysninger til sælger, fandt nævnet ikke var kritisabelt. Nævnet fandt ikke, at sælger var berettiget til at opsige formidlingsaftalen, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at fortabe sit krav på betaling for de udførte ydelser. (j.nr. 2015-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger indgik den 25. januar 2013 en formidlingsaftale for 6 måneder med ejendomsmægler X. Et interessentskab overtog i april 2013 forretningen fra ejendomsmægler X. Nævnet fandt det kritisabelt, at interessentskabet ikke meddelte sælger, at der var sket ejerskifte, og oplyste, hvordan sælger herefter var stillet. Nævnet fandt således ikke, at interessentskabet uden at få sælgers accept kunne ”overtage” formidlingsaftalen fra ejendomsmægler X.
Da der ikke var indgået en formidlingsaftale mellem sælger og interessentskabet, var interessentskabet ikke berettiget til at kræve betaling af sælger. (Tillæg til kendelse) (j.nr. 2015-0073)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i forbindelse med, at der var flere købere til en ejendom, som mægleren havde til salg, og nævnet fandt derfor ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at en interesseret køber ikke erhvervede ejendommen. (j.nr. 2015-0083)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Oplysningen i salgsopstillingen om, at der var plankegulve i ejerlejligheden stammede fra arkitektens beskrivelse af ejerlejlighederne i byggeprojektet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren burde have indset, at denne oplysning ikke var korrekt, og at der i stedet var tale om tyndere og billigere lamelgulve. Nævnet fandt ikke, at mæglerens oplysning i salgsopstillingen kunne anses for at være en garanti. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (2015-0084)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Det var kritisabelt, at mægleren ikke i købsaftalen oplyste køber om, at et ejerpantebrev tinglyst på ejendommen var bortkommet. Køber fik udleveret tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at køber ikke tegnede den ejerskifteforsikring, som var tilbudt. Køber havde taget forbehold for, at ejendommen kunne forsikres mod svamp- og insektskader. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber valgte at frafalde dette krav, selvom det viste sig, at en sådan forsikring ikke kunne opnås. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber som følge af de mange fejl og mangler ved ejendommen, som ikke var fremgået af tilstandsrapporten og ikke var dækket af købers forsikringer. (j.nr. 2014-0205)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Sælger af en ejendom havde indgået en købsaftale, der blandt andet var betinget af købers salg af egen bolig. Mægleren indhentede købstilbud fra en anden interesseret køber, hvorefter den første køber valgte at frafalde betingelsen. Sælger solgte til den første køber til den oprindeligt aftalte købspris, selvom det nye købstilbud var højere. Nævnet fandt ikke anledning til kritik af mæglerens arbejde i den forbindelse og kunne ikke pålægge mægleren at erstatte den anden interesserede købers forgæves afholdte udgifter til advokat. (j.nr. 2015-0062)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2015

Der var eget vandindvindingsanlæg på den ejendom, som køberne erhvervede. Det var derfor kritisabelt, at mægleren i salgsopstilling og købsaftale oplyste, at ejendommen var tilsluttet offentlig vandforsyning. Køberne var imidlertid bekendt med de faktiske forhold, inden handlen var endelig, og nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (J. nr. 2015-0033)

 

Læs hele kendelser

Dato: 03-11-2015

Mægleren havde indhentet BBR-Meddelelse, som mægleren havde pligt til. Af denne fremgik, at der var en altan på 28 m², hvilket svarede til de fysiske forhold på ejendommen. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren burde have indset, at altanen/tagterrassen, som den fremstod, alligevel ikke var godkendt til ophold, eller at højden på det omkransende murværk ikke var lovlig. Som følge heraf fandt nævnet, at mægleren havde været berettiget til at gå ud fra, at altanen/tagterrassen lovligt kunne anvendes til ophold. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2015-0063)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var ejerlejligheden ikke selvstændigt vurderet, hvorfor mægleren var berettiget til at oplyse og medregne anslåede beløb vedrørende ejendomsskat og ejendomsværdiskat under ejerudgifter. Mægleren havde gjort køber særskilt opmærksom på, at der var tale om anslåede beløb. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsværdiskat til 26.000 kr. Det viste sig efterfølgende, at den korrekte ejendomsværdiskat var 29.500 kr. Nævnet fandt, at differencen lå inden for et rimeligt skøn, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale godtgørelse i den forbindelse. Mægleren havde anslået den årlige ejendomsskat til 8.100 kr. Den reelle ejendomsskat viste sig imidlertid at være 26.460,37 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0014)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 8.500 kr. Det var alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.124,80 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb, hvorfor mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0019)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

Mægleren havde ikke i salgsopstillingen vedrørende et nyopført rækkehus medregnet udgift til ejendomsskat. Mægleren havde i købsaftalen anført, at udgift til ejendomsskat var opgjort i grundejerforeningens budget og havde i salgsopstillingen medregnet en udgift på 20.000 kr. til grundejerforeningen. Nævnet fandt, at køber var i god tro, om at ejendomsskat dermed var medregnet i ejerudgiften i salgsopstillingen, og fandt derfor, at mægleren skulle betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2015-0027)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 09-10-2015

På handelstidspunktet var et nyopført rækkehus ikke selvstændigt vurderet. Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at den årlige ejendomsskat udgjorde 6.400 kr. Nævnet fandt det alvorligt kritisabelt, at mægleren ikke i salgsopstillingen havde oplyst, at der var tale om et skønnet beløb og om årsagen hertil. Ejendomsskatten viste sig at være 28.155,40 kr. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde foretaget et rimeligt skøn, og udtalte derfor kritik af mægleren. Nævnet fandt, at køber på grund af forbeholdet i købsaftalen måtte forvente, at den angivne ejendomsskat kunne udgøre et højere beløb, men ikke at differencen ville udgøre et så betragteligt beløb. Mægleren blev herefter pålagt at betale godtgørelse til køber. (J.nr. 2015-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået