Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-12-2018
Køberne købte i 2011 en ejendom, der var opført i 2010. Køberne blev i maj 2014 bekendt med, at der var problemer med fugtindtrængning i ejendommen, og at der var sket skader på bl.a. gulvene. Køberne krævede erstatning af mægleren. Da køberne først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse den 15. april 2018, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0060)
Dato: 03-12-2018

Køber blev ikke oplyst om, at der var en ikke afsluttet byggesag for den andelsbolig klager købte. Nævnet fandt, at mægleren på baggrund af oplysninger i ejendomsdatarapport og BBR-ejermeddelelse burde have opdaget, at der var en uafsluttet byggesag, og at mægleren herefter burde have kontaktet kommunen for nærmere oplysninger herom. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og fandt, at mægleren havde handlet erstatningspådragende. Nævnet fandt imidlertid, at der var en sådan usikkerhed om, hvorledes købernes tab skulle opgøres, at nævnet måtte afvise at tage stilling til erstatningens størrelse. (j.nr. 2018-0095)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018

Det fremgik af salgsopstilling, fotos og plantegning for en ejendom, at der på ejendommen fandtes en brændeovn. Brændeovnen fremgik ikke af BBR-meddelelsen. Mægleren havde desuden oplyst udgift til skorstensfejning. Mægleren havde bedt sælger sende kvitteringer for skorstensfejer og for godkendelse af brændeovnen. Nævnet fandt, at mægleren ved ikke at følge op på den manglende dokumentation og ved ikke at oplyse køber herom havde handlet ansvarspådragende over for køber.  Mægleren blev pålagt at erstatte købernes udgifter til lovliggørelse. (j.nr. 2018-0077)
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Sælger havde oplyst, at der var brugsret til et kælderrum. Administrator kunne ikke besvare spørgsmålet om brugsret, men havde henvist til sælger. Det kunne herefter ikke bebrejdes mægleren, at det af salgsopstillingen fejlagtigt fremgik, at ejeren af ejerlejligheden havde brugsret til et kælderrum. Mægleren havde i salgsopstillingen anført, at en hems kunne bruges til bl.a. gæsteværelse. Mægleren vidste eller burde vide, at hemsen ikke var godkendt til beboelse. Mægleren havde derfor groft tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved sin beskrivelse af hemsen i salgsopstillingen. Et flertal i nævnet fandt, at køber ikke var berettiget til erstatning, idet mægleren havde oplyst boligarealet korrekt over for køber. (flertalsafgørelse)(j.nr. 2018-0081)
Dato: 03-12-2018
Sælger opsagde formidlingsaftalen. Af formidlingsaftalen fremgik, at mægleren ved sælgers opsigelse havde krav på betaling af de frem til opsigelsen udførte ydelser. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der mundtligt var indgået aftale om, at sælger kun skulle betale 6-8.000 kr. ved opsigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor ikke nedsætte mægleren krav på betaling, bortset fra 2 markedsføringsposter, som ikke var aftalt mellem parterne. (j.nr. 2018-0120)
Dato: 03-12-2018

Det var i formidlingsaftale aftalt, at sælger ved formidlingsaftalens udløb skulle betale for ”intet”. Af et andet punkt i formidlingsaftalen fremgik, at sælger skulle betale for udlæg og internetannoncering, hvis ejendommen ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren har som den, der har formuleret aftalen, ansvaret for, at denne eventuelt kan forstås på flere måder. Af denne grund fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til at kræve betaling for udlæg og internetannoncering efter formidlingsaftalens udløb. Det var ikke i  formidlingsaftalen aftalt, at mægleren havde krav på betaling af vederlag for ”SmartSalg”, hvorfor nævnet fandt, at sælger ikke skulle betale herfor. (j.nr. 2018-0097)
  
Læs hele kendelsen her

Dato: 03-12-2018
Nævnet fandt, at der ikke var noget at bebrejde mægleren i forbindelse med salget af sælgers fritidshus, bl.a. vedrørende videregivelse af diverse oplysninger til købers advokat til brug for udarbejdelse af refusionsopgørelse og rykker for skødet. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, hvad der var aftalt vedrørende nøgleoverdragelse og aflæsning af forbrugsmålere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0088)
Dato: 03-12-2018
Mægleren havde over for køber på sælgers vegne bekræftet, at noget løsøre medfulgte i handlen. Sælger havde imidlertid fjernet løsøret fra ejendommen og ville ikke tilbagelevere det til køber. Da mægleren havde bekræftet det medfølgende løsøre ”på sælgers vegne”, fandt nævnet, at afgørelsen af sagen krævede forklaringer fra sælger, hvilket lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til klagen. (j.nr. 2018-0121)
 
Dato: 03-12-2018

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde ydet dårlig rådgivning af sælger i forbindelse med dennes bestilling af tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (J.nr. 2018-0127)  
 
Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke at indhente og udlevere de på ejendommen tinglyste servitutter til køberne før handlens indgåelse. Nævnet fandt imidlertid, at køberne havde accepteret, at der alene blev indhentet nogle af de på ejerlejligheden tinglyste servitutter samt indgået aftale om fordeling af de udgifter, der måtte være hertil. Køberne var i forbindelse med handlen og i forbindelse med aftalen om servitutterne repræsenteret ved advokat. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale om servitutterne. Nævnet kunne derfor ikke pålægge indklagede at indhente og bekoste yderligere servitutter. (j.nr. 2018-0050)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at sælger var forbruger ved forsøg på salg af en del sin ejendom. Mæglerens kommissionsaftale opfyldte ikke lovkravene til en aftale med en forbruger, bl.a. var der aftalt uopsigelighed i 6 måneder og et opsigelsesvarsel på 30 dage. Der var heller ikke angivet en ansvarlig mægler for sælgers sag. Sælger ønskede i stedet at sælge hele ejendommen. Der blev ikke indgået en ny kommissionsaftale om hele ejendommen. Sælger solgte hele ejendommen via en anden mægler til en køber, som mægleren havde fremskaffet til en del af ejendommen. Nævnet fandt, at sælger måtte anses for at have opsagt kommissionsaftalen vedrørende salg af en del af ejendommen. Der var ikke indgået en ny aftale om salg af hele ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke godkende mæglerens krav på betaling af vederlag for salg af hele ejendommen. Da der ikke i kommissionsaftalen var aftalt betaling ved opsigelse, havde mægleren heller ikke krav på anden betaling. (j.nr. 2018-0008)

  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Køber blev i købsaftalen oplyst om, at der i BBR-Meddelelsen var registreret en carport, som imidlertid ikke var på ejendommen, og at køber ikke kunne gøre krav gældende over for sælger eller mægler i den anledning. Køber fik udleveret BBR-Meddelelse og matrikelkort i forbindelse med handlen. Nævnet fandt, at køber dermed inden handlen var bekendt med, at den bygning, som var benævnt bygning 2 i BBR-Meddelelsen ikke var beliggende på den købte grund og derfor ikke medfulgte i handlen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køber. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0057)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde modtaget købstilbud på sælgers ejendom. Køber betingede sit køb af salg af egen bolig samt at sælger ophørte med at annoncere sin bolig til salg. Sælger ville ikke stoppe annonceringen og afviste købers krav herom. Mægleren fjernede alligevel sælgers ejendom fra Boligsiden, og sælger valgte derfor at opsige formidlingsaftalen. Sælger solgte efterfølgende sin ejendom til samme køber uden anden mæglers medvirken, hvorefter mægleren krævede vederlag af sælger. Nævnet fandt, at mægleren som udgangspunkt var berettiget til vederlag. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren havde handlet i strid med gældende lovgivning ved at anføre en person, der ikke er registreret mægler, som ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag og ved at indgå en resultatafhængig aftale uden 6 måneders begrænsning med betaling af vederlag ved opsigelse. Mægleren blev som følge af disse forhold pålagt en vederlagsreduktion. (J. nr. 2018-0010)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

En interesseret køber (køber 1) afgav et købstilbud på en ejendom på 6,05 mio. kr. En anden interesseret køber (køber 2) havde tilkendegivet at ville afgive et købstilbud på 6,3 mio. kr. Mægleren fik ved en fejl sendt et uunderskrevet eksemplar af køber 1´s købsaftale til køber 2, således at køber 2 blev bekendt med køber 1´s købstilbud. Køber 2 tilkendegav herefter at ville købe for 6,2 mio. kr. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde udført et alvorligt mangelfuldt arbejde. Nævnet pålagde mægleren en vederlagsreduktion. (j.nr. 2018-0062)       

                

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

I forbindelse med at mægleren satte en ejendom til salg, kontaktede mægleren kommunen for at få oplyst, om der måtte holdes heste på ejendommen. Kommunen svarede med visse forbehold umiddelbart bekræftende svar herpå. Mægleren oplyste herefter i salgsopstillingen, at der var mulighed for at holde heste på ejendommen. Da det var en væsentlig forudsætning for køber, at der kunne holdes heste på ejendommen, fandt nævnet, at køber/købers advokat på handelstidspunktet burde have undersøgt de nærmere vilkår for at holde heste - herunder om der eventuelt kunne opnås tilladelse til at etablere stald på ejendommen. Nævnet fandt herefter ikke at kunne pålægge mægleren et erstatningsansvar over for køber som følge af, at kommunen gav afslag på købers ansøgning om dispensation til hestehold på ejendommen. (j.nr. 2018-0013)                

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde i salgsopstilling oplyst areal efter ombygning. Det nye areal fremgik på handelstidspunktet endnu ikke af BBR-Meddelelsen. Af købsaftalen fremgik ikke en konkret klausul om, at køber måtte forvente en stigning af ejendomsværdiskatten som følge af ombygning af ejendommen. Nævnet lagde til grund, at den af mægleren i salgsopstillingen oplyste ejendomsværdiskat ikke var for lav på handelstidspunktet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til klagerne. Nævnet fandt henset til mæglerens mangelfulde oplysninger til køber i købsaftalen om verserende byggesager og disses indflydelse på arealet og på ejendomsværdiskatten, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet kunne ikke tage stilling til en erstatnings størrelse. (j.nr. 2018-0066)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren solgte en ejerlejlighed, der lå på 5. og 6. sal i en ejendom. På ejerlejligheden var der noteret 2 byggesager. Den ene vedrørte inddragelse af 6. sal, der oprindeligt havde været pulterrum, i ejerlejligheden. Mægleren annoncerede ejerlejligheden med de arealer, der var oplyst i BBR. I salgsopstillingen oplyste mægleren tillige arealerne som oplyst i BBR. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i den forbindelse. Mægleren oplyste i købsaftalen, at arealerne ikke var korrekte i BBR, idet der var fjernet gulv på 6. sal, og oplyste, at der var bestilt en landinspektør, der skulle opmåle ejerlejligheden. Opmålingen viste et areal på 5. sal på 89 m² og på 6. sal 25 m², i alt 114 m², samt et BBR-areal på 121 m². Mægleren sendte opmålingen til købers rådgiver, før rådgiverens frist for godkendelse af handlen udløb. At ejerlejligheden efterfølgende blev registreret med et areal på 96 m² til beboelse kunne ikke føre til et andet resultat. (j.nr. 2018-0035)               

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren, der var køberrådgiver i en handel, tilbageholdt 5.000 kr. af købesummen, fordi køber havde rejst krav mod sælger på grund af mangler i en lejlighed. Nævnet fandt, at mægleren ikke var berettiget til at tilbageholde en del af købesummen på grund af mangler. Nævnet pålagde derfor mægleren at frigive det tilbageholdte beløb til sælger. (2018-0071)

                                  

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Mægleren havde et projekteret rækkehus til salg. Mægleren havde i salgsopstillingen anslået udgiften til ejendomsskat og oplyst, at årsagen hertil var, at ejendommen endnu ikke var særskilt vurderet. Rækkehuset var imidlertid inden handelstidspunktet blevet ejendomsværdiansat af SKAT. Nævnet fandt, at mægleren på handelstidspunktet burde have undersøgt, om rækkehuset var blevet værdiansat og medregnet korrekt ejendomsskat i salgsopstillingen. Ved sin undladelse heraf havde mægleren i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der var alt for lav. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2018-0044)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 17-10-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber ved ikke at oplyse køber om, at grunden på den ejendom, køber købte i 2016, havde været oversvømmet i 2012. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren var bekendt med, at også huset havde været oversvømmet, eller at der var fejl og mangler på huset som følge af fugtskader. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejendommen henset til de mangelfulde oplysninger om oversvømmelsen, idet afgørelsen heraf ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for en nævnsbehandling. (j.nr. 2018-0075)

                                  

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået