Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 05-07-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag med 6.000 kr. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse, og nævnet fandt herefter ikke anledning til at nedsatte mæglerens krav på betaling. Nævnet fandt, at mægleren lovligt havde kunnet indgå en formidlingsaftale for en periode af 12 måneder. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet prisen på sælgers ejendom forkert. (j.nr. 2017-0075)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Køberne købte et projekteret ½ dobbelthus. Mægleren havde ikke i købsaftalen oplyst om obligatorisk byggeskadeforsikring, hvorfor det heller ikke fremgik, at sælger erklærede at ville tegne en sådan forsikring. Købernes advokat betingede handlen af, at forsikringstilbud blev forelagt til købernes godkendelse. Mægleren forelagde herefter tilbuddet, der efter sit indhold var bortfaldet, da det var for gammelt. Købernes advokat godkendte handlen uden bemærkninger til tilbuddet. Mægleren, der stod for berigtigelsen af handlen, undersøgte ikke, om forsikringen var tegnet og betalt før skødets tinglysning og købesummens frigivelse. Sælger tegnede ikke forsikringen, selvom det var lovpligtigt. Nævnet fandt, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køberne. Mægleren blev pålagt at erstatte det tab, købernes havde lidt som følge af den manglende byggeskadeforsikring. (j.nr. 2017-0013)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen anført de udgifter, der var budgetteret med i den nystiftede ejerforenings budget, hvilket var korrekt. Nævnet fandt dog, at mægleren i salgsopstillingen burde have oplyst, at der var tale om en anslået ejerudgift baseret på ejerforeningens budget. Mægleren havde fejlagtigt oplyst, at der til ejerlejligheden hørte et udhus. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren som følge heraf skulle betale erstatning til køber, da en stillingtagen hertil ville kræve syn og skøn, der ligger uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde oplyst, at der til den ejerlejlighed, køber erhvervede, hørte egen have og garage. (j.nr. 2017-0025)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Sælger havde selv fundet en køber til sit fritidshus. Det fremgik af formidlingsaftalen, at det var aftalt, at mægleren som et led i aftalen bl.a. skulle værdiansætte ejendommen, aftale den kontantpris med sælger, som fritidshuset skulle udbydes til, udarbejde en salgsopstilling, udarbejde udkast til købsaftale, beregne brutto- og nettoudgift, foretage førsags- og eftersagsbehandling samt foretage en kontrolgennemgang af dokumenter. Nævnet fandt, at mægleren havde godtgjort at have udført de nævnte opgaver. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren en vederlagsreduktion. Nævnet fandt det uheldigt, at mægleren indberettede en forkert fraflytningsdato ved anmeldelse af fraflytning til elforsyningsselskabet. Da mægleren efterfølgende fik rettet fejlen, fandt nævnet ikke anledning til yderligere i den forbindelse. (j.nr. 2017-0037)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-07-2017

Køber købte et fritidshus og havde før handlen fået udleveret BBR-Meddelelse og ejendomsdatarapport, hvoraf det om afløbsforholdene fremgik, at der på ejendommen var en samletank. Mægleren havde ikke pligt til i salgsopstillingen at oplyse eller medregne udgiften til tømning, idet der ikke var tale om en ejerudgift, men en forbrugsudgift. Mægleren havde opfyldt sin pligt til at oplyse, at der var forbrugsafhængige forhold, der ikke var medregnet i salgsopstillingen. Allerede som følge af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse eller erstatning til køber. At køber efter, at handlen var endelig, fik forkerte oplysninger fra indklagede om udgiften til tømning, fandt nævnet ikke kunne føre til et andet resultat. (j.nr. 2017-0039)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

 

Mægleren havde i formidlingsaftalen indsat modstridende oplysninger om, hvornår sælger skulle betale udlæg, såfremt ejendommen ikke blev solgt i aftaleperioden. Mægleren har som den, der har formuleret aftalen, ansvaret for, at denne eventuelt kan forstås på flere måder. Af denne grund fandt nævnet, at mægleren ikke var berettiget til at kræve betaling for udlæg inden formidlingsaftalens udløb. Mægleren havde ikke annonceret som aftalt i aftaleperioden. Nævnet fandt, at mægleren i den forbindelse havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde. Sælger var i formidlingsaftalen blevet oplyst om, at fotografen havde ophavsret til fotos, og at sælger derfor ikke måtte anvende disse fotos hos andre ejendomsmæglere. På den baggrund fandt nævnet, mægleren berettiget kunne påberåbe sig, at sælger ikke måtte anvende fotos hos anden mægler. Mægleren skulle derfor ikke erstatte sælgers udgift til fotos hos den nye mægler. (j.nr. 2017-0045)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-07-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen byttet om på tinglyst areal og bbr-areal/boligareal, således at der stod, at det tinglyste areal udgjorde 79 m² heraf 91 m² boligareal. Køber havde i forbindelse med handlen i 2011 bl.a. fået udleveret BBR-Meddelelse, hvoraf det fremgik, at boligarealet var 79 m². Nævnet fandt, at forældelse dermed skulle regnes fra tidspunktet for købsaftalens indgåelse i april 2011. Købers krav var dermed forældet, og allerede af denne grund kunne nævnet ikke tage klagen til følge. (j.nr. 2017-0054)

Læs hele kendelsen her

Dato: 21-06-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Sælgermægleren havde i forbindelse med handlen indhentet de dokumenter, der var tilgængelige i kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Køberne og deres rådgiver, der er ejendomsmægler, modtog derfor ikke byggesagsakterne på denne ombygning før handlens indgåelse. Nævnet fandt, at købernes rådgiver burde have rådgivet køberne, at byggetilladelse og færdigmelding af tilbygningen blev dokumenteret af sælger, eller at oplysningerne blev rekvireret hos kommunen. Nævnet fandt, at købernes rådgiver ved sin undladelse heraf havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Efter at køberne havde overtaget ejendommen, fandt køberne ud af, at ombygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at købernes rådgiver, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, burde have opdaget dette. Nævnet fandt således, at rådgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2016-0216)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Nævnet fandt, at mægleren i salgsopstillingen havde givet fejlagtige oplysninger om ejerudgift til køber af andelslejlighed, idet mægleren ikke havde medregnet afdrag på et altanlån. Nævnet fandt, at mægleren skulle betale godtgørelse til køber, der var i god tro. Den omstændighed, at mægleren i salgsopstillingen havde medtaget et beløb svarende til udgiften til altanlån til vand under anvendelsesudgiften, kunne ikke føre til et andet resultat. (J. nr. 2016-0170)

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 01-06-2017

Det var i salgsopstillingen oplyst, at der er gulvvarme i hele stueetagen. Efter oplysninger i sagen lagde nævnet til grund, at oplysningen om gulvvarmen stammede fra sælger. Nævnet fandt, at mægleren ikke burde have indset, at der alligevel ikke var gulvvarme i entreen. Det hører ikke til en ejendomsmæglers pligter at gennemgå en ejendoms varmeanlæg og lignende med henblik på at undersøge, om der er gulvvarme de steder, sælger har oplyst. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde handlet ansvarspådragende og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0032)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren formidlede en betinget handel. Betingelsen blev ikke opfyldt, og handlen blev derfor ikke gennemført. Formidlingsaftalen udløb dermed, uden at ejendommen var blevet solgt. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren ved udløb af formidlingsaftalen havde krav på betaling for markedsføring, hvilket mægleren krævede betalt. Nævnet fandt, at indklagede ikke ved to henvendelser til klager om honorar havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at reducere sit krav på betaling. (j.nr. 2016-0211)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejerlejlighed for lavt, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. Mægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved uden aftale med sælger at stoppe annonceringen af ejerlejligheden, før køber havde underskrevet købsaftalen. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit vederlag som følge heraf. De øvrige klagepunkter vedrørende mæglerens salgsarbejde blev ikke taget til følge. (j.nr. 2017-0001)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren opsagde formidlingsaftale med sælger på grund af sælgers påståede misligholdelse af formidlingsaftalen. Nævnet fandt, at sælger ved sin handlemåde havde forhindret mæglerens salgsbestræbelser. Nævnet fandt videre, at mægleren havde krav på vederlag som krævet. (j.nr. 2017-0002)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Sælger og mægler havde indgået en formidlingsaftale om betaling af resultatafhængigt vederlag. Mægleren havde ifølge aftalen krav på betaling af vederlag, markedsføring og udlæg, hvis ejendommen blev solgt. Ejendommen blev solgt, og sælger krævede, at mægleren dokumenterede sine udgifter/arbejde. Nævnet fandt, at sælger ikke havde krav på, at mægleren dokumenterede at have afholdt udgifter til vederlag og markedsføring, idet disse udgifter er optjent ved salg, uanset om de er nået at blive udført inden salget. Alene udgifter aftalt som ”udlæg” kunne kræves dokumenteret afholdt til tredjemand. Mægleren kunne kun delvist dokumentere disse udlæg, hvorfor nævnet nedsatte mæglerens krav på udlæg til et beløb, svarende til det dokumenterede. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren havde forledt eller overtalt sælger til at indgå en berigtigelsesaftale. Mægleren var bekendt med, at sælger havde indgivet klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling over mæglerens vederlag og berigtigelseshonorar. I hvert fald i den foreliggende situation burde mægleren ikke have frigivet en del af købesummen til dækning af restvederlaget til mægleren, men i stedet have deponeret beløbet, indtil tvisten var afgjort. (j.nr. 2017-0005)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst, at der var parketgulv i stue og værelser, hvilket efter det oplyste var korrekt. Mægleren havde ikke pligt til at fjerne væg til væg gulvtæpper og undersøge gulvet for mangler. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren vidste eller burde vide, at parketgulvet var defekt. På den baggrund fandt nævnet ikke at kunne pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (j.nr. 2017-0007)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren deltog ikke i overdragelse af et fritidshus. Efterfølgende opstod der mellem sælger og køber en tvist om mangler ved forskelligt løsøre og tilbehør til huset. Sælger og køber indgik et forlig om sælgers betaling af et mindre beløb til køber. Nævnet fandt ikke, at mægleren havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde i den forbindelse. (j.nr. 2017-0014)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

I formidlingsaftalen var det aftalt, at mægleren ved sælgers opsigelse af aftalen havde krav på de frem til opsigelsen udførte ydelser. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter 19 dage, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser, hvilket beløb sig til 90.000 kr. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udvist pligtforsømmelse eller på anden måde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet kunne derfor godkende mæglerens krav på 90.000 kr. (j.nr. 2016-0154)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Mægleren formidlede salg af en ejerlejlighed, der bestod af et areal i stueplan og kælderplan. Mægleren beskrev, at kælderarealet kunne indrettes til værelse. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke udtrykkeligt at oplyse klagerne om, at rummet i kælderen ikke var eller kunne godkendes til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde handlet ansvarspådragende over for køber. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om køber havde betalt for meget for ejerlejligheden, fordi arealet ikke kunne anvendes til beboelse, idet en stillingtagen hertil ville kræve afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. (j.nr. 2016-0204)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-06-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Ifølge formidlingsaftalen havde mægleren ved aftalens udløb krav på betaling af vederlag med 10.000 kr. samt betaling for udlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren ikke skulle have udført et sædvanligt mæglerarbejde i formidlingsperioden. Nævnet godkendte herefter mæglerens krav på betaling. (j.nr. 2017-0019)

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-05-2017

Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet i strid med forbuddet mod dobbeltrepræsentation i forbindelse med formidling af en købsaftale for sælger. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at undlade at sende en faktura for sit arbejde til sælger og ved uden sælgers tilladelse i sælgers ejertid at fremvise sælgers ejerlejlighed til køberemner og reklamere med åbent hus for køber, der ønskede at videresælge ejerlejligheden, men ikke havde overtaget den endnu. Mægleren havde endvidere handlet i strid med gældende lovgivning ved ikke at have en ansvarlig ejendomsmægler tilknyttet sælgers sag. Nævnet fandt, at mægleren skulle fortabe retten til at oppebære vederlag. (J.nr. 2016-0101)

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået