Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 03-10-2017

En interesseret køber (køber 1) ønskede at købe en byggegrund. Mægleren orienterede køber 1 om, at sælger allerede havde underskrevet en betinget købsaftale med en anden køber (køber 2). Af sagen fremgik, at køber 1 ikke ønskede at afgive et ubetinget købstilbud til sælger, før køber 1 havde undersøgt mulighederne for at få gennemført det ønskede byggeprojekt. Køber 1 påbegyndte disse undersøgelser og afholdt herunder udgifter til arkitekt m.v. Betingelsen i købsaftalen med køber 2 bortfaldt, og sælger var derfor bundet af denne købsaftale, hvilket mægleren straks meddelte køber 1. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik i forløbet. (j.nr. 2017-0073)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Mægleren formidlede salg af en andelsbolig i en andelsboligforening, hvor det af vedtægterne fremgik, at hele købesummen skulle deponeres hos andelsboligforeningen. Af vedtægterne fremgik ikke, hvornår foreningen ville stille krav om deponering af hele købesummen. Nævnet fandt derfor, at mægleren var berettiget til at forvente, at der skulle deponeres på overtagelsesdagen, som er normal praksis. Nævnt fandt derfor, at mægleren ikke havde begået fejl ved i købsaftalen at anføre, at køber skulle stille bankgaranti for købesummen, der på overtagelsesdagen skulle afløses af indbetaling af købesummen til andelsboligforeningen. (tillæg til kendelse) (J. nr. 2016-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Sælgerne havde i 2015 indgået en abonnementsaftale med fjernvarmeværket om betaling af en ny fjernvarmeunit i deres ejendom. Ifølge aftalen var sælgerne forpligtet til at indfri restgælden ved ejerskifte, medmindre køber ønskede at indtræde i aftalen. Da sælgerne i 2016 solgte ejendommen, blev der ikke i handlen taget stilling til, hvad der skulle ske med aftalen ved ejerskiftet. Køber overtog derfor ikke restgælden, hvorfor sælgerne måtte indfri denne. Da der til sagen var fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt sælgerne mundtligt havde oplyst deres ejendomsmægler om aftalen med fjernvarmeværket, måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren havde handlet ansvarspådragende over for sælgerne. (j.nr. 2017-0077)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Sælgerne, der var skilt, solgte deres fælles ejendom til deres søn og svigerdatter. Mægleren stod for berigtigelsen af handlen. Der skulle i forbindelse med handlen udstedes 2 sælgerpantebreve, som den ene sælger ifølge aftalen skulle overtage. Den ene sælger meddelte efterfølgende, at den anden sælger skulle overtage det ene sælgerpantebrev. Mægleren sikrede sig ikke, at den anden sælger var indforstået hermed, inden frigivelsen af købesummen. Nævnet fandt, at mægleren dermed havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. (j.nr. 2017-0044)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Det var i formidlingsaftalen aftalt, at formidlingsaftalen, hvis sælger undlod at underskrive et købstilbud på basis af de aftalte udbudsvilkår, ville blive betragtet som misligholdt af sælger, og der skulle betales 75 % i vederlag. Mægleren skaffede et købstilbud på udbudsprisen. Der var mellem parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt det var en betingelse fra sælgers side, at ejendommen først kunne sælges, når sælgers virksomhed, hvis gæld var sikret med pant i ejendommen, var solgt. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om mægleren havde krav på vederlag i forbindelse med, at der var skaffet et købstilbud på udbudsprisen. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0085)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Oplysning om en fjernvarmeinstallations alder stammede ifølge mægleren fra sælger, og nævnet fandt ikke, at mægleren burde have undersøgt anlæggets alder nærmere. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte købers advokatudgift, ligesom nævnet ikke fandt, at det kunne bebrejdes mægleren, at der var ulovlige installationer i huset. (J. nr. 2017-0049)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Parterne havde givet modstridende forklaringer om, hvad der mundligt var aftalt om, hvilket markedsføringsarbejde mægleren måtte udføre. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren havde krav på betaling for det udførte markedsføringsarbejde. (j.nr. 2017-0059)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Nævnet fandt ikke, at der var oplysninger i ejendommens dokumenter, som skulle eller burde have givet mægleren anledning til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt kloakafledning var som beskrevet, og nævnet fandt derfor, at mægleren havde opfyldt sin undersøgelsespligt. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at pålægge mægleren at erstatte købernes udgift til at fjerne en ulovlig septiktank. Ejendomsdatarapportens oplysninger om spildevandsforholdene på ejendommen naturligt kunne forstås således, at der på ejendommen allerede var foretaget kloakseparering. Nævnet fandt derfor, at mægleren ved sin gennemgang af ejendomsdatarapporten ikke burde have indset, at det kun var området, som var kloaksepareret og ikke ejendommen. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte købernes udgifter til kloakseparering. (j.nr. 2017-0065)

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-09-2017

Nævnet fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik først at forhandle sig til en ny formidlingsaftale med ændrede vilkår og dernæst at præsentere sælger for det købstilbud, der dannede baggrund for den foreslåede ændring. Sammenkædningen mellem den ny aftale og mæglerens salgsbestræbelser havde på denne baggrund kunnet give sælger en berettiget tvivl, om mægleren ville varetage sælgers behov og interesser. Nævnet fandt herefter, at sælger skulle stilles således, at mæglerens vederlag skulle svare til det vederlag, som blev aftalt i den første formidlingsaftale. Nævnet fandt endelig, at mægleren havde handlet i strid med § 31 i lov om formidling af fast ejendom ved i formidlingsaftalen at anføre, at ”Aftaleperioden er gældende i mindst 6 måneder fra aftalens indgåelse.” (j.nr. 2017-0036)

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke i købsaftalen at oplyse køber om, at den købte ejendoms nabo, der var et hotel, havde ansøgt kommunen om udvidelse af hotellet. Det var en skærpende omstændighed, at ejeren af den ejendom, køber erhvervede, var indehaver af mæglerfirmaet. Nævnet måtte på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger i sagen afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at betale erstatning til køber. Nævnet måtte tillige på grund af usikkerheden om de fremkomne oplysninger afvise at tage stilling til, om mægleren havde givet køber oplysning om, at rækkehusets 2. sal lovligt kunne indrettes til beboelse, og om mægleren burde have oplyst køber om, at sælger havde haft problemer med mus i huset. (j.nr. 2017-0009)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Det fremgik af salgsopstilling og købsaftale, at der på ejendommen var offentlig kloak. Af købsaftalen fremgik videre, at køber i forbindelse med underskrivelse af købsaftale havde fået udleveret BBR-ejermeddelelse. Af denne fremgik vedrørende afløbsforhold, at der var ”Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg”. Køber fik videre udleveret årsopgørelse vedrørende tømning af hustank, hvoraf fremgik, at der foretoges årlig tømning. Endelig fik køber udleveret kommunalt oplysningsskema, hvoraf det fremgik, at kommunen havde registreret privat spildevandsanlæg på ejendommen, som var omfattet af kommunens tømningsordning. Tilsvarende oplysninger fremgik af det kommunale oplysningsskema, som køber ligeledes fik udleveret. Nævnet fandt på den baggrund, at køber ikke kunne være i utilregnelig uvidenhed om, at der på ejendommen var et nedsivningsanlæg, og at der ville være udgifter til tømning heraf. Forældelsesfristen måtte derfor regnes fra købsaftaletidspunktet den 22. april 2013. Da køber først havde afbrudt forældelsesfristen ved klagens indgivelse til nævnet den 29. maj 2017, var kravet forældet. Allerede af denne grund kunne nævnet ikke give køber medhold i klagen. (j.nr. 2017-0087)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Det var aftalt mellem sælger og mægler, at der ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betales for de ydelser, der var udført indtil opsigelsen. Formidlingsaftalen blev opsagt af sælger efter kort tid. Nævnet fandt, at mægleren havde krav på det krævede vederlag. (j.nr. 2017-0024) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Mægleren havde en ejerlejlighed til salg, som var beliggende på en grund, hvor der var registreret forurening på vidensniveau 2. Det følger af lovgivningen, at mægleren har pligt til i salgsopstillingen at oplyse om forureningen. Dette havde mægler ikke gjort. Nævnet fandt det godtgjort, at den interesserede køber ikke ville have underskrevet købsaftale og heller ikke have søgt advokatrådgivning, såfremt køber havde fået oplyst om den forurenede grund i salgsopstillingen. Nævnet pålagde derfor mægleren at erstatte købers advokatudgift. ( J. nr. 2016-0218)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Mægleren havde fejlagtigt i salgsopstillingen anført, at der var gulvvarme i badeværelset. Mægleren blev pålagt at betale erstatning til køber som følge heraf. Køber havde fået afslag i købesummen, på grund af at en gavlmur var i meget ringe stand. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde udtalt eller garanteret, at udgiften til reparation af muren ville udgøre det samme beløb som afslaget i købesummen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber i den forbindelse. Den mægler, der i salgsopstillingen var angivet som ansvarlig ejendomsmægler for sagen, havde ikke været registreret mægler siden september 2016. Der var ikke dokumentation for, at en anden registreret mægler var tilknyttet sagen. Mæglervirksomheden havde dermed ikke overholdt gældende lovgivning, idet forholdet var i strid med lov om formidling af fast ejendom § 28. (j.nr. 2017-0026) 

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

På grund af modstridende oplysninger om, hvad der var aftalt mellem mægleren og sælger, hvis ægtefælle var ansat i mæglerforretningen, måtte nævnet afvise at tage stilling til sagen. (j.nr. 2017-0029)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Sælger satte to ejerlejligheder til salg, fordi hun ønskede at købe en større ejerlejlighed. Den store lejlighed, som klager var interesseret i at købe, blev solgt til anden side, og sælger opsagde derfor formidlingsaftalerne vedrørende de to ejerlejligheder. Nævnet fandt, at det vederlag, mægleren havde krævet ved sælgers opsigelse, var rimeligt. (2017-0030)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Sælger opsagde formidlingsaftalen i perioden, og mægleren krævede betaling for de udførte ydelser i henhold til formidlingsaftalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren havde rådgivet sælger forkert om energimærkets gyldighed. (J. nr. 2017-0031)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde opfyldt sine pligter i henhold til lovgivningen ved at henvise køber til at søge egen rådgiver i forbindelse med køb af ejendom. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med lovgivningen ved at henvise køber til at søge finansiering i et pantebrevsselskab. (j.nr. 2017-0034)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 07-07-2017

Der var flere interesserede købere til en ejerlejlighed. Det fremgår af sagen, at sælger ikke ønskede en budrunde, men ønskede at tage stilling til de købstilbud, der fremkom efter afholdelse af åbent hus arrangement. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved at følge sælgers ønske. (J. nr. 2017-0048)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-07-2017

Køberne var interesserede i at købe en ejendom, som mægleren havde til salg. Mægleren kontaktede køberne og opfordrede køberne til at møde op til fremvisning af ejendommen på et tidspunkt, hvor mægleren vidste, at der var opsat skjulte kameraer i ejendommen, at der ville være skuespillere, der skulle agere interesserede købere og opføre sig grænseoverskridende, og at det var købernes reaktioner på disse skuespilleres ageren, der var målet for filmoptagelserne. Nævnet fandt, at mægleren ved sin handlemåde havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, herunder spildt købernes tid. Det var i den forbindelse en skærpende omstændighed, at købernes børn tillige var blevet udsat for denne fremvisning. (j.nr. 2017-0056)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået