Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 23-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0034)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 23-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i efteråret 2015. Forinden ophør af aftalen havde mægleren fremvist sælgers fritidshus til en interesseret køber, og der havde været forhandlinger om salgsprisen. Efter formidlingsaftalens ophør henvendte køber sig på ny i januar og februar 2016 til mægleren vedrørende køb af huset. Sælger ønskede på det tidspunkt ikke at sælge til køber til den tilbudte pris. Ca. 10 måneder efter formidlingsaftalens ophør indgik sælger og køber en handel om fritidshuset. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke var indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen ikke var opsagt men udløbet, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. ½ år før salget, at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftalen, og at handelsvilkårene afveg fra det, der tidligere havde været på tale, herunder pris og salg til nedrivning. Mæglerens krav på vederlag for handlen kunne derfor ikke godkendes. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0074)


Læs hele kendelsen her

Dato: 21-11-2017

Formidlingsaftalen ophørte i december 2016, uden at ejendommen var blevet solgt. I aftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i marts 2017 uden en anden mæglers medvirken ejendommen til en køber, som mægleren havde skaffet kontakt til i aftaleperioden. Et flertal i nævnet fandt, at købsaftalen ikke blev indgået på baggrund af mæglerens indsats. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at formidlingsaftalen var udløbet og ikke opsagt, at mæglerens salgsbestræbelser var afsluttet ca. 3 måneder før salget, og at mægleren ikke havde udarbejdet købsaftale. Flertallet fandt derfor, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0137)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-11-2017

Klagerne købte i 2009 en ejendom, som mægleren havde til salg. Klagerne solgte samme ejendom i 2015 via mægleren. Nævnet måtte på det foreliggende grundlag afvise at tage stilling til, om det kunne bebrejdes mægleren, at klagerne i 2009 gennemførte købet af ejendommen, der havde en tilbygning, der ulovligt blev anvendt til beboelse. Nævnet fandt, at mægleren i 2015 havde tilsidesat sine pligter ifølge lovgivningen til at varetage klagernes interesser i forbindelse med salget af ejendommen. Mægleren burde have drøftet med klagerne, hvorledes der skulle forholdes, når der var en ulovlig tilbygning på klagernes ejendom, som en køber skulle oplyses om. Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at indføje 2 klausuler i købsaftalen, om klagernes lovliggørelse, uden at der blev taget stilling til, hvad der skulle ske i den situation, hvor lovliggørelse ikke umiddelbart kunne ske. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om sælger havde lidt tab, men mægleren blev pålagt en vederlagsreduktion som følge af det mangelfulde mæglerarbejde. (j.nr. 2017-0066)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-11-2017

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var bekendt med, at taget på ejendommen, hvori mægleren solgte en ejerlejlighed, var mangelfuldt og skulle skiftes. Mægleren havde i købsaftalen oplyst køber om, at sælger ikke anvendte huseftersynsordningen og i købsaftalen opfordret køber til at lade ejerlejligheden gennemgå af købers egen bygningssagkyndige. Nævnet fandt ikke, at det kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ønskede at stille bankgaranti over for køber, og at sælger ikke ønskede at benytte huseftersynsordningen og lade udarbejde tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende over for køber. (j.nr 2017-0060)

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Formidlingsaftalen udløb, uden at sælgers ejendom var blevet solgt. Nævnet fandt, at det var mæglerens risiko, om vilkår om at fortsætte formidlingsaftaleforholdet, fremstod tydeligt for sælger. Der fremgik således intet af korrespondance mellem parterne om forlængelser af formidlingsaftalen eller i givet fald for hvor lang tid. Nævnet fandt herefter, at aftalen måtte betragtes som udløbet og ikke opsagt. Nævnet kunne derfor kun godkende mæglerens krav på betaling af ydelser i forbindelse med udløb af aftalen. (j.nr. 2017-0107)

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der af regionen var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0113)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 31-10-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen oplyst det beregnede varmeforbrug, som fremgik af energimærket, sådan som mægleren var forpligtet til. Nævnet fandt derfor, at indklagede ikke havde givet fejlagtige oplysninger til køber. (2017-0132)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Det fremgik af sagen, at en interesseret køber (køber 1) havde afgivet et købstilbud. Der viste sig endnu en interesseret køber til samme ejendom, og sælger ønskede herefter, at køber 1 og den anden interesserede køber skulle give ”deres bedste bud”. Køber 1 fik derfor mulighed for at afgive endnu et købstilbud. Nævnet fandt det godtgjort, at mægleren for så vidt angik ejendommens olietank løbende arbejdede på besvarelse af køber 1´s spørgsmål vedrørende denne. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik, og fandt det ikke godtgjort, at det kunne bebrejdes mægleren, at køber 1 ikke erhvervede ejendommen, og nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at erstatte køber 1´s forgæves afholdte udgifter til bl.a. byggesagkyndig og tolk. (j.nr. 2017-0153)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Mægleren havde et fritidshus til salg. Mægleren indhentede BBR-Ejermeddelelse og tilstandsrapport. I disse dokumenter var der modstridende oplysninger om husets tagbelægning, idet der var anført henholdsvis metalpladetag og fibercementtag. I salgsopstillingen oplyste mægleren, at der var tale om et nyere tegltag. Det viste sig, at taget var et metalpladetag. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved ikke nærmere at undersøge, hvilket tag der var på ejendommen, og ved urigtigt at anføre, at der var tegltag. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om køber ved at se huset burde have indset, at der ikke var tale om et tegltag. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren kunne pålægges at erstatte udgiften til et nyere tegltag. (j.nr. 2017-0104)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Køberne købte en ejendom, hvor sælger i 2001-2004 havde indrettet et udhus til beboelse. Sælger havde i tilstandsrapporten givet denne oplysning. Mægleren havde indhentet de dokumenter, der var på kommunens elektroniske byggesagsarkiv, og udleveret disse til køberne. Byggesagen vedrørende udhuset, der var afsluttet i 2004, lå imidlertid ikke i arkivet. Nævnet fandt, at mægleren ved sin gennemgang af dokumenterne burde have opdaget, at byggesagen manglede i arkivet, og at mægleren burde have foretaget nærmere undersøgelser hos kommunen, herunder om tilbygningen var godkendt. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik vedrørende dette forhold. Det viste sig efterfølgende, at tilbygningen var godkendt af kommunen. Køberne fandt imidlertid ud af, at tilbygningen ikke var udført i overensstemmelse med kommunens byggetilladelse, idet der bl.a. ikke var sket tilstrækkelig isolering af mur og gulv. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren, hvis byggesagen havde foreligget før handlen, ville have opdaget dette. Nævnet fandt således, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende over for køberne, og kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (Tillæg til kendelse) (j.nr. 2016-0215)

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Det fremgik af boligpræsentation, som køber fik udleveret, at det var muligt at inddrage et 20 m2 stort kælderrum til ejerlejligheden ved at etablere en trappe. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at udlevere salgsmateriale med oplysninger, som mægleren vidste var fejlagtige. Mægleren havde desuden tilsidesat sine pligter ifølge loven ved at angive et fejlagtigt boligareal. Nævnet fandt at mægleren havde handlet ansvarspådragende, men måtte afvise at tage stilling til om køberne havde lidt et tab. (J. nr. 2017-0041)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke at underskrive en skriftlig formidlingsaftale med sælger og ikke at give sælger et eksemplar af den underskrevne formidlingsaftale. Mægleren havde endvidere tilsidesat sine pligter ifølge loven til at udarbejde salgsbudget til sælger i forbindelse med formidlingsaftalens indgåelse. Nævnet fandt, at mægleren som følge heraf skulle tåle en vederlagsreduktion. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med salget, herunder presset sælger til at underskrive købsaftale uden at lade sælger få oplyst, hvad salgsprisen var. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0126)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-10-2017

Køber havde modtaget oplysning om, at en nedgravet olietank på ejendommen var afblændet. Nævnet fandt herefter ikke, at mægleren i den forbindelse havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik. Et kraftvarmeværk, som leverede varme til ejendommen, skulle lukke, og i forbindelse med lukningen ville aftagerne af varme – herunder den ejendom, som køber havde underskrevet købsaftale om at købe – blive pålagt at betale værkets gæld. Der forelå endvidere oplysninger om, at ejer af ejendommen herudover ville få udgifter til etablering af ny varmeforsyning. Der var mellem parterne modstridende forklaringer om, hvornår køber havde modtaget oplysning herom. Nævnet kunne på det foreliggende grundlag derfor ikke afgøre, om mægleren skulle erstatte købers forgæves afholdte udgifter i forbindelse med, at handlen ikke blev til noget. Denne del af sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling. (j.nr. 2017-0142)


Læs hele kendelsen her

Dato: 16-10-2017

 

Sælgers ejendomsmægler havde udleveret ejerskifteforsikringstilbud fra Gjensidige Forsikring til køber. Købers rådgiver i handlen anbefalede, at køber i stedet tegnede ejeskifteforsikring i Husejernes Forsikring, idet præmien var billigere. Af det af rådgiveren indhentede forsikringstilbud fra Husejernes Forsikring fremgik, at kunder hos Husejernes Forsikring ikke var dækket af garantifonden, hvis selskabet gik konkurs. Nævnet fandt, at købers rådgiver burde have informeret køber om, hvilken risiko køber løb ved at vælge det billigere forsikringstilbud, og at rådgiveren ikke burde have rådgivet køber til at tegne denne forsikring. Nævnet fandt, at rådgiveren ved sin rådgivning havde handlet ansvarspådragende over for køber. Da køber ikke på tidspunktet for nævnets afgørelse havde lidt noget tab, kunne nævnet ikke pålægge rådgiveren at betale erstatning. Nævnet var dog villig til at genoptage sagen, hvis køber senere led tab som følge af den mangelfulde rådgivning. (j.nr. 2017-0017) Mægleren har foranlediget sagen prøvet ved domstolene.

 

Læs hele kendelsen her

 

Dato: 05-10-2017

Mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at sende købsaftale til købers advokats godkendelse, hvori fristen for advokatens indsigelser allerede var udløbet på fremsendelsestidspunktet. Forholdet blev dog løst, og handlen gennemført. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion eller at erstatte sælgers udgift til advokat.
(J. nr. 2016-0192)

Læs hele kendelsen her

Dato: 05-10-2017

Sælger indgik en ”Aftale om Tryghedspakke” med sin ejendomsmægler om forskellige opgaver, der skulle udføres efter salget. Det fremgik af aftalen, at et andet firma skulle udføre en del af opgaverne. Der blev aftalt et samlet honorar til mægleren og det andet firma. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle en klagesag over det andet firma, da dette firma ikke er et ejendomsmæglerfirma. Da aftalen var indgået med ejendomsmægleren fandt nævnet, at det andet firma handlede på vegne mægleren, og nævnet kunne derfor tage stilling til klagen over mægleren, også selvom det var det andet firma, der havde begået fejlen. Det andet firma afregnede et for stort beløb til sælger. Kort efter blev fejlen opdaget og sælger oplyst om, at sælger skulle tilbagebetale ca. 12.000 kr. Nævnet fandt, at sælger ikke kunne være i god tro om, at beløbet var blevet trukket fra deponeringskontoen, før købesummen blev frigivet til sælger. Hertil kom, at der gik ganske kort tid fra frigivelsen af købesummen til sælger modtog meddelelse om fejlen og om tilbagebetalingskravet. Nævnet fandt herefter ikke, at kravet om tilbagebetaling af beløbet var fortabt. (j.nr. 2016-0209)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 04-10-2017

Mægleren havde i salgsopstillingen vedrørende et projekteret rækkehus oplyst ejendomsskatten til 9.092 kr. Mægleren havde ikke oplyst i salgsopstillingen, at der var tale om en anslået udgift til ejendomsskat. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik og havde dermed i salgsopstillingen oplyst en udgift til ejendomsskat, der viste sig at være alt for lav, idet den korrekte ejendomsskat var 21.440 kr. Mægleren blev pålagt at betale godtgørelse til køber. (j.nr. 2017-0040)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde tilsidesat lovgivningen eller god ejendomsmæglerskik ved alene at repræsentere sælger i forbindelse med salg af en andelsbolig og i en tvist mellem sælger og køber. (J. nr. 2017-0071)

Læs hele kendelsen her

Dato: 03-10-2017

Mægleren arbejdede for et dødsbo med at få gennemført en handel med en køber, som boet allerede selv havde kontakt til. Det lykkedes ikke at få en handel på plads, før boet overgik fra privat skifte til bobestyrerbo. Bobestyreren opfordrede mægleren til at sende en faktura i forbindelse med overgangen, hvilket mægleren imidlertid ikke gjorde. Købers advokat udarbejdede den købsaftale, der senere blev indgået mellem boet og køber. Købers betingelser i købsaftalen blev efter en tid opfyldt, og handlen blev gennemført. Der var ikke mellem boet og mægleren indgået en skriftlig aftale om arbejdet, og mægleren kunne ikke på anden måde dokumentere, at betalingen til mægleren var blevet drøftet med boet. På den baggrund kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på vederlag. (j.nr. 2017-0072)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået