Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 01-03-2018

Sælger havde underskrevet opsigelse af formidlingsaftale, hvorfor nævnet måtte lægge til grund, at det var sælger, der havde opsagt formidlingsaftalen. Mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0168)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et mangelfuldt salgsarbejde, idet mægleren ikke var til at få fat i, og idet aftalerne om annoncering af ejendommen, herunder anvendelse af fotografier, ikke blev overholdt af mægleren. Hertil kom, at mægleren i strid med lovgivningen havde annonceret ejendommen, uden at der forelå et gyldigt energimærke. Nævnet fandt herefter, at mægleren skulle fortabe sit krav på betaling af markedsføring. (j.nr. 2017-0108)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 01-03-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat lovregler og god ejendomsmæglerskik ved ikke at have indhentet ejerlejlighedsskema forud for handlen, eller indføje et forbehold for ejerlejlighedsskemaet i købsaftalen. Der var i købsaftalen taget forbehold for købers advokats godkendelse. Køberne fik udleveret ejerlejlighedsskemaet, inden fristen for advokatforbeholdet var udløbet, og dermed inden handlen var endelig. Af skemaet fremgik, at fællesudgifterne var højere end oplyst i salgsopstillingen, men køberne valgte at gennemføre handlen uanset deres kendskab til fællesudgifternes rette størrelse. Nævnet fandt, at den oprindeligt foretagne, men senere korrigerede beregning af ejerudgifterne herefter ikke kunne anses for at være sket til skade for forbrugeren. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne. (j.nr. 2017-0120)

                           

Læs hele kendelsen her

Dato: 08-01-2018

Nævnet fandt, at mægleren havde udført et almindeligt og tilstrækkeligt salgsarbejde, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at reducere sit salgsvederlag eller markedsføringsvederlag. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i købsaftalen skulle indsættes et forbehold for sælgers advokats godkendelse af handlen. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til dette klagepunkt. (j.nr. 2017-0194)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægleren havde tilsidesat sine pligter ifølge loven ved ikke i forbindelse med handlen at oplyse køber om, at der meget tæt på ejendommen var et område, der i kommune- og råstofplan var udlagt til råstofudvinding. Nævnet kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om køber havde lidt tab som følge af mæglerens mangelfulde mæglerarbejde eller til størrelsen af et eventuelt tab. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling hertil. (j.nr. 2017-0151)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

I sælgers ejerlejlighed var tinglyst en servitut om kommunens krav på tilbagebetaling af byfornyelsesstøtte, hvis ejerlejligheden blev solgt til en salgspris, der oversteg et vist beløb. Nævnet fandt, at mægleren havde tilsidesat sine pligter ved at undlade at advare sælger om, at købers ønske om en højere salgspris mod sælgers indfrielse af fælleslån, kunne udløse kommunens krav om tilbagebetaling. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren skulle erstatte sælger det beløb, som sælger havde modtaget i byfornyelsesstøtte og som krævedes tilbagebetalt af kommunen. Et mindretal i nævnet fandt, at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til berettigelsen af kommunens krav og stemte derfor for afvisning af sagen. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2017-0068)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

 

Køberne af en ejendom havde indgået aftale om køberrådgivning med en ejendomsmægler. I forbindelse med købet havde sælgers ejendomsmægler ikke oplyst køberne om, at en mark, der lå op til den købte ejendom, ifølge kommune- og råstofplan var udlagt til råstofindvinding. Nævnet fandt, at det hørte til sælgermæglerens pligter at oplyse køberne om væsentlige forhold i planer for området, som påvirker eller vil påvirke den solgte ejendom. Nævnet fandt, at køberrådgiveren ikke havde haft pligt til selv at indhente planerne og gennemgå disse, men var berettiget til at gå ud fra, at sælgermægleren havde opfyldt sine pligter i den forbindelse. Hertil kom, at der ikke i køberrådgivningsaftalen indgået mellem køberne og køberrådgiveren var indgået aftale om, at køberrådgiveren selv skulle indhente oplysninger om ejendommen, men alene gennemgå handlens dokumenter. (j.nr. 2017-0152)


Læs hele kendelsen her

 

Dato: 02-01-2018

Mægleren stod for salget af en ejerlejlighed i en ejerforening, der havde modtaget byfornyelsesstøtte fra kommunen. Byfornyelsesarbejdet var ikke færdigt, da ejerlejligheden blev solgt, og der var derfor ikke tinglyst servitut om kommunens tilbagebetalingskrav ved salg og skæringsdag herfor. Mægleren var dog bekendt med, at kommunen havde ydet tilskud til byfornyelse. Nævnet fandt, at mægleren burde have undersøgt hos kommunen, om et salg på de aftalte vilkår ville udløse krav om tilbagebetaling, og i givet fald have medregnet beløbet hertil i salgsprovenuberegningen. Nævnet måtte imidlertid afvise at tage stilling til, om mægleren, hvis han havde kontaktet kommunen, kunne have fået oplyst en skæringsdag og ville have fået oplyst, at der var et tilbagebetalingskrav. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale godtgørelse til sælger. (j.nr. 2017-0109)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Køberne havde i forbindelse med handlen fået udleveret gyldig tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring. Det viste sig efter klagernes overtagelse af ejendommen, at der var væsentlige fejl og mangler på ejendommen, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde pligt til at udlevere forældede tilstandsrapporter til køberne. Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med de væsentlige fejl og mangler, der var på ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2017-0161)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at skabe indtegnet på plantegningen medfulgte i handlen, når der ikke var tale om indbyggede skabe, og når skabene ikke var nævnt i købsaftalen og salgsopstilling som ”medfølgende løsøre”. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. Nævnet fandt videre, at køberne ikke var berettigede til at forvente, at hylder og arbejdsbord i et værkstedsrum medfulgte i handlen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne i den forbindelse. Nævnet fandt, at mægleren som var sælgers rådgiver i handlen, ikke havde tilsidesat god ejendomsmæglerskik ved at varetage sælgers interesser i forbindelse med tvisten mellem køberne og sælger. (j.nr. 2017-0117)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Mægler opsagde formidlingsaftalen indgået med sælger, og krævede ikke betaling af noget vederlag af sælger. Opsigelsen var i overensstemmelse med formidlingsaftalens og med lov om formidling af fast ejendoms bestemmelser. Herefter, og da nævnet fandt, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger. (j.nr. 2017-0173)


Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger havde udbygget sin ejendom, og ejendommen var endnu ikke blevet vurderet med det større boligareal. I salgsopstillingen oplyste mægleren ejendomsværdiskatten på basis af den ejendomsvurdering, som forelå på handelstidspunktet. Mægleren havde derfor ikke i salgsopstillingen medregnet en for lav ejendomsværdiskat, idet denne var korrekt på dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale godtgørelse til køberne efter § 47 i lov om formidling af fast ejendom. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mægleren ikke havde pligt til at beregne en ny mulig skat. Nævnet fandt videre, at mægleren ved at indsætte en klausul om en mulig stigning i ejendomsværdiskatten havde opfyldt sin oplysningspligt, og at mægleren derfor ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Selvom der ikke var blevet annonceret som aftalt, havde mægleren krav på betaling af det fulde beløb til annoncering, idet der var indgået aftale om fuld betaling ved salg af ejendommen. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde udført mangelfuldt mæglerarbejde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. (j.nr. 2017-0131)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden interesseret køber havde afgivet et købstilbud på sælgers ejendom, før sælger havde solgt til anden side. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at ejendommen kunne have været solgt på et tidligere tidspunkt eller til en højere pris. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge mægleren at betale erstatning til sælger eller grundlag for at pålægge mægleren en salærreduktion. (J. nr. 2017-0141)

Læs hele kendelsen her

Dato: 02-01-2018

Sælger opsagde formidlingsaftalen, og mægleren krævede betaling af 25 % af vederlaget og udgift til udlæg, hvilket svarede til aftalens bestemmelser. Nævnet fandt, at der var tale om et rimeligt vederlag og fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte mæglerens krav. (J. nr. 2017-0143)

Læs hele kendelsen her

Dato: 15-12-2017

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren havde truet eller tvunget sælger til at opsige formidlingsaftale og rådgivningsaftale. Nævnet fandt, at mægleren alene havde krav på et rimeligt vederlag i forbindelse med opsigelse af formidlingsaftalen, idet denne var resultatafhængig. Mæglerens krav blev derfor nedsat til et vederlag, der var rimeligt i forhold til det udførte mæglerarbejde. I rådgivningsaftalen var det aftalt, at mægleren ved opsigelse havde krav på betaling af fuldt rådgivningshonorar. Nævnet tilsidesatte denne aftale under henvisning til aftalelovens § 36 og nedsatte honoraret til et rimeligt vederlag i forhold til de udførte rådgivningsopgaver. (j.nr. 2017-0102)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

 

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0115)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0123)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at mægleren var eller burde være bekendt med, at grunden ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0130)


Læs hele kendelsen her

Dato: 12-12-2017

Køber havde købt et rækkehus under projektering. Nævnet lagde til grund, at det ikke fremgik af sagens materiale, at købers grund kom til at skråne. Nævnet fandt, at der heller ikke var anden dokumentation for, at mægleren var bekendt med, at købers grund ville få en skråning direkte fra terrassens afslutning. Nævnet fandt herefter, at mægleren ikke havde handlet ansvarspådragende. (j.nr. 2017-0100)


Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået