Nævnets afgørelser

Nedenfor findes klagenævnets kendelser. Kendelserne er anonymiserede for så vidt angår forbrugeren og lagt ind i datoorden med de nyeste først.

Dato: 12-04-2019

Det var i salgsopstillingen oplyst, at ejendommens vinduer var fra 2005. Det viste sig imidlertid, at vinduerne var fra henholdsvis 1992 og 1993. Nævnet fandt, at mægleren, når mægleren havde valgt at fremhæve denne oplysning i salgsopstillingen, burde have undersøgt forholdet nærmere, også selvom oplysningen stammede fra sælger. Mægleren kunne ved en umiddelbar besigtigelse af vinduerne have konstateret, at sælgers oplysning ikke var korrekt. Mægleren blev herefter pålagt at betale erstatning til køberne. Mægleren havde i salgsopstillingen fejlagtigt oplyst, at det i energimærket beregnede varmeforbrug var ansat for højt. Spørgsmålet om, hvorvidt køberne havde betalt for meget for ejendommen på grund af den fejlagtige oplysning om varmeudgiften, lå uden for rammerne af en nævnsbehandling, hvorfor nævnet afviste at tage stilling til, om køberne havde krav på erstatning i anledning heraf. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0182)

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Sælgerne solgte deres ejendom via mægleren. Køberne blev ikke oplyst om, at et værelse indrettet i et udhus ikke var eller kunne godkendes til beboelse, og sælgerne måtte derfor betale 775.000 kr. til køberne som følge af det ulovlige værelse. Sælgerne vidste, at der ikke var tale om beboelse, men det var uvist, om sælgerne have videregivet denne oplysning til mægleren. Nævnet fandt imidlertid, at mægleren selv burde have indset, at der ikke var tale om lovligt indrettet værelse til beboelse, idet det var beliggende i skel. Mægleren burde derfor have foretaget nærmere undersøgelser og givet korrekt oplysning til køberne. Allerede fordi sælgerne var bekendte med, at der ikke var tale om beboelse, kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælgerne. Mægleren blev pålagt en reduktion af sit vederlag som følge af det mangelfulde mæglerarbejde.  (j.nr. 2018-0083)             

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Mægleren og sælger havde indgået en formidlingsaftale for 12 måneder. Nævnet fandt, at formidlingsaftalen, som var resultatafhængig, kun kunne indgås for en periode på 6 måneder. Det lykkedes ikke for mægleren at sælge sælgers ejendom. I formidlingsaftalen var det anført, at mægleren havde krav på vederlag, hvis der efter aftalens ophør blev indgået en købsaftale på baggrund af mæglerens indsats og uden en anden mæglers medvirken. Sælger solgte i juli 2018 til en køber, som mægleren havde haft kontakt til efter udløbet af aftaleperioden. Nævnet fandt, at mægleren ikke havde krav på vederlag. (j.nr. 2018-0134)                         

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Nævnet fandt, at der var modstridende forklaringer om, hvorvidt det mundtligt var aftalt mellem sælger og mægleren, at sælger ikke skulle betale for fotos ved formidlingsaftalens ophør eller ved salg af ejendommen. Sagen blev derfor afvist fra nævnsbehandling på grund af modstridende forklaringer. (j.nr. 2018-0167)          

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 12-04-2019

Det fremgik af formidlingsaftalen, at sælger ved opsigelse af formidlingsaftalen skulle betale for udlæg samt markedsføringsomkostninger afholdt af mægleren. Allerede fordi mægleren ikke havde dokumenteret at have afholdt udgifter til markedsføring eller at have haft udlæg, kunne nævnet ikke godkende mæglerens krav på betaling herfor. (j.nr. 2018-0177)

                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Køber af et fritidshus ønskede at opføre en tilbygning. Kommunen gav byggetilladelse betinget af, at køber rev nogle sekundære bygninger ned, idet disse bygninger ikke var godkendt hos kommunen. Nævnet fandt, at mægleren havde indhentet og videregivet relevante oplysninger om de på ejendommen værende bygninger, og fandt ikke, at mægleren havde handlet ansvarspådragende. Nævnet kunne herefter ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0158)                                 

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Sælger havde opsagt formidlingsaftalen med mægleren. Mægleren krævede betaling i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om mægleren havde vurderet salgsprisen på sælgers ejendom forkert, idet afgørelsen af dette spørgsmål krævede afholdelse af syn og skøn, som lå uden for rammerne af en nævnsbehandling. Nævnet måtte derfor afvise at tage stilling til, om der fra mæglerens side forelå en ikke ubetydelig pligtforsømmelse fra indklagedes side, der kunne begrunde nedsættelse eller bortfald af mæglerens vederlagskrav. (J. nr. 2018-0170)                                                        

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Køber havde købt et fritidshus, som var beliggende på en grund, hvor der var problemer med oversvømmelse ved kraftigt regnskyl. Der var til sagen fremkommet modstridende forklaringer om, hvad mægleren havde oplyst til køber om vand på grunden i forbindelse med fremvisninger af ejendommen. Som følge heraf måtte nævnet afvise at tage stilling til, om mægleren skulle betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0171)

                                   

Læs hele kendelsen her

Dato: 11-04-2019

Der var indgået en handel, som var betinget af, at køber fik solgt sin hidtidige bolig. I købsaftalen var indsat bestemmelse herom, og det var blandt andet aftalt, hvordan overtagelsesdagen skulle fastsættes, når handlen var endelig. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes mægleren, at sælger ikke ville være med til at fastsætte en overtagelsesdato, der passede køber bedre. (J. nr. 2018-0188)

                                   

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde fortabt sit krav på tilbagebetaling af et tilgodehavende i sælgers favør, som var blevet betalt 2 gange, selv om mægleren først opdagede fejlen ca. 6 måneder senere. Nævnet fandt, at sælger burde/måtte være klar over, at beløbet fejlagtigt var blevet betalt 2 gange. (j.nr. 2018-0146)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Det var i købsaftalen aftalt, at sælger inden overtagelsesdagen skulle udbedre 2 mangler nævnt i tilstandsrapporten således, at de udgik af både tilstandsrapport og forsikringstilbud.  Den bygningssagkyndige fandt, at de nævnte mangler var blevet udbedret og fjernede dem fra tilstandsrapporten. De udgik endvidere af forsikringstilbuddet. Køberne godkendte handlen endeligt efter at have modtaget disse oplysninger. Nævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for, at køberne kunne tilbageholde 100.000 kr. af købesummen. At der eventuelt var flere fejl og mangler ved ejendommen, lå uden for aftalen om tilbageholdelse af 100.000 kr. Nævnet fandt herefter, at der ikke kunne bebrejdes mægleren noget i forbindelse med den manglende tilbageholdelse af 100.000 kr. (j.nr. 2018-0148)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Af salgsopstillingen fremgik fejlagtigt, at der var gulvvarme i ejendommens bryggers. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at sælger i modstrid med oplysningen i salgsopstillingen i forbindelse med en fremvisning skulle have oplyst køber om, at der ikke var gulvvarme i bryggerset. Mægleren oplyste ikke, hvorfra oplysningen om gulvvarme i bryggerset stammede. Nævnet fandt, at mægleren ved sin fejlagtige oplysning i salgsopstillingen havde handlet ansvarspådragende over for køber. Mægleren blev derfor pålagt at betale erstatning til køber. (j.nr. 2018-0155)

    

Læs hele kendelsen her                         

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde i den første salgsopstilling oplyst ukorrekt om boligarealet og anvendelsen af kælderen som værelser. Da fejlene var blevet rettet i den salgsopstilling, der hørte til købsaftalen, og da køberne tillige via BBR-Ejermeddelelsen og tilstandsrapporten havde modtaget de korrekte oplysninger om boligarealet, fandt nævnet, at køberne ikke var i god tro om, at kælderen var boligareal. Af tilstandsrapporten fremgik, at der var fugt i gulve og vægge i kælderen. Køberne var derfor heller ikke i god tro om, at kælderen var tør. Allerede af disse grunde kunne nævnet ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køberne. (j.nr. 2018-0129)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at mægleren ikke havde givet køber af en ejerlejlighed mangelfulde oplysninger om en forestående vinduesudskiftning. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til køber. (J. nr. 2018-0169)

                                    

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger forsøgte at sælge sin ejerlejlighed til sin overbo, men der kunne ikke opnås enighed om prisen. Sælger satte herefter ejerlejligheden til salg hos mægleren. Mægleren fremviste for overboen og forhandlede pris, men det lykkedes ikke mægleren at få solgt ejerlejligheden inden formidlingsaftalens udløb. 1 ½ måned efter formidlingsaftalens udløb solgte sælger sin ejerlejlighed til overboen uden medvirken af en anden ejendomsmægler. Et flertal i nævnet fandt, at mægleren havde krav på vederlag. (flertalsafgørelse) (j.nr. 2018-0156)

 

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde solgt et fritidshus, og det var aftalt, at indbo ikke skulle medfølge. Køberne havde en forventning om, at det alene var møbler, der ikke skulle medfølge. Nævnet kunne ikke pålægge mægleren at erstatte køberne noget beløb for manglende indbo. Nævnet måtte på grund af modstridende oplysninger afvise at tage stilling til, om klagerne kunne forvente en installation til vaskemaskine. Endelig kunne nævnet ikke pålægge mægleren at erstatte en revnet rude på ejendommen. (J. nr. 2018-0131)

                                

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Sælger satte sin andelslejlighed til salg via mægleren. Sælger accepterede i forløbet at nedsætte udbudsprisen. Ved forhandling med køber accepterede sælger købers krav om en yderligere nedsættelse af salgsprisen. Køber begrundede sit krav med, at køber skulle overtage risikoen for en omlægning af andelsboligforeningens lån i ejendommen, der hidtil have været afdragsfrit, men som der ikke var sikkerhed for kunne fortsætte afdragsfrit. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at mægleren ikke havde varetaget sælgers interesser i forbindelse med handlen, eller at mægleren havde presset sælger til at acceptere en nedsættelse af salgsprisen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at betale erstatning til sælger som følge af den lavere salgspris. (j.nr. 2018-0161)

               

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren havde gennemført en handel, som var betinget af købers banks godkendelse af handlen. Købers bank godkendte handlen endeligt, men køber annullerede herefter handlen. Mægleren meddelte sælger, at der ikke var noget at gøre ved dette. Nævnet fandt, at mæglerens rådgivning af sælger i den forbindelse var mangelfuld, idet mægleren burde have rådgivet sælger om mulighederne for at fastholde handlen over for køber. Som følge af den mangelfulde rådgivning blev mægleren pålagt at tåle en vederlagsreduktion. Nævnet måtte afvise at tage stilling til, om mægleren uden sælgers viden og accept havde forlænget fristen for købers garantistillelse.  (J. nr. 2018-0132)

         

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Nævnet fandt, at der ikke mellem sælger og mægleren var indgået aftale om en yderligere rabat på mæglerens vederlag end det, som fremgik af salgsprovenuberegningen, som var underskrevet af sælger. Nævnet kunne derfor ikke pålægge mægleren at give sælger en yderligere vederlagsrabat. (j.nr. 2018-0162)

          

Læs hele kendelsen her

Dato: 26-02-2019

Mægleren solgte en ejerlejlighed beliggende på 1. og 2. sal i en villa. 2. salen var i BBR-ejermeddelelsen anført til 33 m² beboelse, hvilken oplysning mægleren anførte i salgsopstillingen. Køber fandt efterfølgende ud af, at loftshøjden på 2. sal ikke var tilstrækkelig til, at der var tale om lovlig beboelse, og BBR-ejermeddelelsen blev ændret, så de 33 m² i stedet blev registreret som pulterrum. Sælger måtte som følge heraf betale erstatning til køber. Sælger krævede, at mægleren skulle fortabe sit vederlag for handlen. Af BBR-ejermeddelelsen fremgik, at der var 33 m² beboelse på 2. sal, og at kilden til denne oplysning var ”Teknisk Forvaltning”. Nævnet fandt, at mægleren dermed ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser af beboelsesarealet på 2. sal. Nævnet fandt dermed, at mægleren ikke havde fortabt retten til vederlag. ( J. nr. 2018-0135)

 

Læs hele kendelsen her

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
OK jeg er indforstået